Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 2010118
Dok. nr.: 1374541
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. juli 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1529 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1529:
”Vil
regeringen på tværs af ministerier sikre, at borgere med senfølger af covid-19
pga. manglende diagnose ikke bliver fyret, mister sygedagpenge eller sat i andre for-
løb uden hensyn til senfølgerne?”
Svar:
Det er naturligvis meget vigtigt for mig, at vi hjælper de mennesker som har været
syge af COVID-19 på den bedst mulige måde, og at der bliver fulgt op i forhold til bor-
gere med senfølger af COVID-19.
Da der er tale om en ny sygdom, har vi dog ikke alle svarene klar, men udviklingen på
området følges meget nøje, og Sundhedsstyrelsen er i gang med arbejdet.
Den viden, Sundhedsstyrelsen opnår, vil selvsagt blive delt med andre relevante mini-
sterier og styrelser.
Mit ministerium har derudover til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra Be-
skæftigelsesministeriet, som oplyser følgende:
”I beskæftigelseslovgiv i ge er det so udga gspu kt ikke afgøre de, hvilke diag-
nose en borger har fået i sundhedsvæsnet.
Sygedagpenge udbetales til personer, der er ude af stand til at arbejde på grund af
egen sygdom. Vurderingen af, om en borger er uarbejdsdygtig på grund af egen syg-
dom, sker på baggrund af en samlet, individuel vurdering af borgerens sygdom og
dennes indvirkning på borgerens arbejdsevne, og altså ikke på baggrund af, hvorvidt
borgeren har en diagnose eller ej.
Når der tilrettelægges en indsats, vil udgangspunktet være at understøtte borgeren i
at komme tilbage til arbejdsmarkedet ud fra en samlet og individuel vurdering af bor-
gerens situation og helbredstilstand. Indsatsen tilrettelægges ikke efter diagnoser, da
mennesker mestrer sygdom forskelligt og har forskellige ressourcer og arbejdssitua-
tion. I stedet skal indsatsen tage udgangspunkt i den enkeltes situation og behov, og
derfor er det altid en individuel konkret vurdering, der afgør, hvilken indsats en bor-
ger skal have.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annemette Juul