SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1524: Spm. om at sikre, at der bliver fulgt op på de senfølger, som covid-19 patienter har, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. del – spm.

1524-1528 samt spm. 1530 vedr. senfølger afCOVID-19.:

31-08-2020

Definition på senfølger

Henvendelsen vedrører senfølger af COVID- 19. Sundsstyrelsen gør her op-

mærksom på at der ikke eksisterer en officiel dansk definition på senfølger,

men på kræftområdet opererer Sundhedsstyrelsen med følgende definition

på senfølger:

`Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og

bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter

behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og

fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdom-

men og/eller behandlingen af denne

´.

Der er ikke en lignende definition for senfølger i relation til COVID-19,

men der er universelle ligheder, så som at årsager til senfølger betragtes som

multifaktorielle samt at senfølger kan manifestere sig over tid.

Sygdomsforløb med COVID-19

Der ses forskellige symptomer og sygdomsforløb med COVID-19. De tre

typiske forløb er:

Mild sygdom:

Det er her karakteristisk, at man til at begynde med har lette

symptomer. De mest almindelige symptomer på COVID-19 i starten er fe-

ber, tør hoste og træthed. Andre tidlige, men knap så hyppige symptomer,

kan være tab af smags- og/eller lugtesans, stoppet næse, ondt i halsen, øjen-

betændelse, sjældnere ørepine, samt mere generelle symptomer så som ho-

vedpine, muskelsmerter og rygsmerter. Nogle oplever også symptomer fra

som appetitløshed, kvalme, opkast, diarre, mavesmerter eller udslæt.

Blandt ældre plejekrævende patienter kan der forekomme mere atypiske for-

løb med hurtigt indsættende funktionstab fx kognitivt, i gangfunktion og i

ADL funktioner (praktisk funktionsevne i hverdagen) eller nedsat appetit,

som eneste symptomer på COVID-19.

De fleste med milde sygdomsforløb oplever bedring i løbet af 3-7 dage. Der

kan dog i flere uger være vedvarende uspecifikke symptomer som træthed,

Sagsnr. 05-0601-158

Reference liri

T 77557733

E [email protected]

https://www.sst.dk/~/media/8D196FE8A2D14B9E838908BB23F288A4.ashx

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1524: Spm. om at sikre, at der bliver fulgt op på de senfølger, som covid-19 patienter har, til sundhedsministeren

koncentrationsbesvær og varierende temperaturforhøjelse, som forværres

ved anstrengelse.

Moderat sygdom

(dvs. indlæggelseskrævende): For de patienter der udvik-

ler moderat sygdom er det karakteristisk, at de gradvist over dage udvikler

symptomer på lungebetændelse. Mindre hyppigt ses forværring af almen til-

stand grundet væskemangel fx pga. almen svækkelse eller pga. diarre, og

symptomer som vedvarende svær hovedpine, lysskyhed og evt. nedsat kog-

nitiv funktion.

Den mediane tid fra symptomdebut til indlæggelse er 6 dage, med et spænd

fra 3 til 12 dage.

Alvorlig sygdom (dvs.

behov for overførsel til intensiv behandling, herun-

der evt. respirator og ultimativt ECMO behandling): For de patienter der ud-

vikler alvorlig sygdom er det karakteristisk, at de får lungesvigt, der kan ud-

vikle sig hurtigt hos patienter, der ellers har været stabile i timerne op til.

Derudover kan forløbet kompliceres af tromboembolisk sygdom. Hvis der

sker progression fra moderat til alvorlig sygdom sker det hovedsaglig 3-8

dage efter patienten har udviklet moderat sygdom. Faresignaler ift. udvik-

ling af alvorlig sygdom er bl.a. tiltagende iltbehov samt høj og stigende re-

spirationsfrekvens.

Viden om senfølger i relation til COVID-19

Idet COVID-19 er så ny en sygdom er det på nuværende tidspunkt vanske-

ligt at redegøre for, hvilke senfølger der konkret er tale om samt alvorlighe-

den af disse. Af samme årsag er det for tidligt at sige noget præcist om om-

fanget af kroniske henbredsproblemer som følge af COVID- 19. Sundheds-

styrelsen følger området tæt, bl.a. ved, at senfølger er blevet drøftet som

tema i Sundhedsstyrelsens faglige COVID-19 arbejdsgruppe (rådgiver og

kommer med input til retningslinjer for håndtering af COVID-19 i Sund-

hedsvæsenet). Herudover har Sundhedsstyrelsen nedsat en følgegruppe, som

er bredt repræsenteret af forskellige faglige relevante selskaber, med henblik

på rådgivning af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med senfølger efter CO-

VID- 19 og genoptræning/rehabilitering. I arbejdet er der fokus på fore-

komst af senfølger i alle typer forløb med COVID-19. Det forventes, at der

vil foreligge nogle foreløbige konklusioner i løbet af september.

Der er i dag ikke en diagnosekode for senfølger efter COVID-19. Dette kan

vise sig relevant i forhold til at monitorere på forekomsten heraf. Der er dog

brug for klare diagnostiske kriterier for at understøtte dette, hvorfor Sund-

hedsstyrelsen vurderer at det er præmaturt at oprettet nationale diagnoseko-

der på senfølger efter COVID-19.

Sundhedsstyrelsen er orienteret om at flere forskningsprojekter er iværksat

med henblik på at blive klogere på senfølger efter COVID- 19. Eksempelvis

har Region Midtjylland i maj 2020 igangsat et forskningsprojekt, som skal

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1524: Spm. om at sikre, at der bliver fulgt op på de senfølger, som covid-19 patienter har, til sundhedsministeren

undersøge, hvordan det går patienter, der har været indlagt med alvorlig Co-

vid-19. Forskere vil søge at afklare, hvordan patienterne klarer sig efter

overstået Covid-19 mht. lungefunktion, livskvalitet, socioøkonomiske for-

hold og fysisk kapacitet, samt hvordan lungerne ser ud på en high-resolution

CT skanning. Patienterne vil blive fulgt op efter 3 og 12 måneder, og derfor

blev de første patienter blive set allerede i juni måned. I alt forventes 216

patienter i Region Midtjylland at blive inviteret til at indgå i projekter.

Andre sygehuse i Danmark har også indledt forskellige tværfaglige stu-

dier, der skal afdække senfølger efter COVID- 19.

Genoptræning og rehabilitering efter COVID-19

På trods af at COVID-19 er en ny sygdom og evidensbaseret viden om sen-

følger derfor er sparsommer indikerer foreløbig viden, at COVID-19 i for-

skellig grad forårsager almen påvirkning, skader på lungevævet, sygdom i

hjerte og kredsløb og samtidig medfører markant dekonditionering mv. Alt

efter sygdomslængde, sværhedsgrad og forudgående funktionsevne kan per-

soner, der har været syge med COVID-19, derfor have behov for genoptræ-

ning og/eller rehabilitering både under og efter indlæggelse. Dette beror på

en lægefaglig vurdering, hvilket også er gældende for mennesker, som har

lignende følger og behov for et sundhedsfagligt tilbud, men som ikke er ble-

vet testet for ny coronavirus.

Organisering af genoptræning og rehabilitering

Ansvaret for genoptræningsindsatser påhviler sygehuset, så længe patienten

er indlagt. Efter indlæggelse ligger hovedansvaret for genoptræning og reha-

bilitering i kommunen.

Ved behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus udarbejdes en

genoptræningsplan. Genoptræningsplanen fungerer som en lægelig henvis-

ning til genoptræning efter udskrivelse fra sygehus og skal udarbejdes af sy-

gehuset for alle personer, som efter udskrivelsen fra sygehus har et lægefag-

ligt begrundet behov for genoptræning

. Genoptræningsplanen er blandt an-

dre dokumenter grundlag for kommunens planlægning af en genoptræ-

nings/rehabiliteringsindsats. Vurderingen af personens behov for genoptræ-

ning skal ske ved afslutning af behandling/udskrivelse eller i det ambulante

behandlingsforløb.

Jf. Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner

(2014)

jf. Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud

efter udskrivning fra sygehus (2018).

Side 3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1524: Spm. om at sikre, at der bliver fulgt op på de senfølger, som covid-19 patienter har, til sundhedsministeren

Genoptræningsplanen er formelt en henvisning fra sygehus til genoptræning

og/eller rehabilitering efter udskrivning. Kommunen kan hverken tilside-

sætte den faglige vurdering af behov, eller det specialiseringsniveau genop-

træningsplanen henviser til. Sygehuset skal ved udarbejdelse af genoptræ-

ningsplanen vurdere, hvorvidt der skal henvises til almen genoptræning,

genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret ni-

veau jf. ’Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af

genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus’ (2018).

Der kan i kommunen være behov for en aktuel og supplerende udredning af

funktionsevnen på områder, som sygehuset ikke har kunnet udrede tilstræk-

keligt under indlæggelsen. Det kan fx være i relation til arbejdsmarkedstil-

knytning, uddannelse, boligforhold samt behov for hjælp og støtte efter ser-

viceloven og/eller lov om specialundervisning for voksne.

Samarbejde mellem sygehus og kommune er et kardinalpunkt i et genoptræ-

ningsforløb og rehabiliteringsforløb. Endvidere kan almen praksis spille en

central rolle, fx i forbindelse med henvisning til fornyet udredning

og til

visse kommunale indsatser, som ikke er omfattet af genoptræningsplanen.

Rehabilitering af personer med senfølger efter COVID-19

Da COVID-19 er en ny virussygdom, mangler mange sundhedsfaglige vi-

den om og erfaringer med, hvilket rehabiliteringsbehov personer med CO-

VID-19 typisk har, herunder variationen af senfølger set i forhold til syg-

dommens alvorlighed. Ligeledes mangler der evidensbaseret viden om ef-

fekten af specifikke faglige rehabiliteringsindsatser.

Sundhedsstyrelsen kan oplyse at det Nationale Videnscenter for Rehabilite-

ring og Palliation(REPHA) har initieret et eksplorativt udviklingsprojekt i

efteråret 2020. Projektet har til formål at undersøge rehabiliteringsbehov

samt hvordan rehabilitering bedst tilrettelægges for personer med senfølger

efter COVID-19. Mennesker, der har været indlagt med COVID-19 med al-

vorlige vejrtrækningsproblemer, kan således søge om ophold hos REPHA.

Som deltager bidrager man til forskningen, samtidig med at man selv er del-

tager på rehabiliteringsophold med aktiviteter, undervisning og samvær, der

retter sig mod at kunne fungere i hverdagslivet efter COVID-19.

Projektet vil indsamle erfaringer fra sygdomsforløbet og om behovet for re-

habilitering, og resultaterne vil sikre værdifuld viden der kan udbredes til

andre aktører der bidrager til rehabilitering af mennesker med senfølger ef-

ter COVID-19.

Dette er særligt relevant hvis senfølgerne viser sig efter udskrivning fra sygehus.

Side 4