Sundheds- og ældreudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 1522 alm. del stillet af udvalget den 14. juli
2020 efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens kommentar til artiklen »Aller-sælger solgte demente
Inger
tre abonnementer: ”Det er virkelig groft” på dr.dk den 9. juli 2020,
og vil ministeren samtidig svare på;
- hvad ministeren her og nu overvejer af tiltag for at få abonnements-
sælgere til at overholde “Robinsonlisten”, specielt i forhold til borge-
re med kognitive vanskeligheder, og
- om regeringen kunne overveje et forbud imod telefonsalg?
Svar:
Jeg finder naturligvis den sag, som omtales på dr.dk den 9. juli, dybt be-
klagelig.
Efter forbrugeraftaleloven er telefonsalg som hovedregel forbudt, med
mindre forbrugeren har givet forudgående samtykke hertil. Forbuddet
gælder dog ikke for telefoniske henvendelser om bl.a. tegning af abon-
nementer på aviser, ugeblade og tidsskrifter. Når forbrugerne står på Ro-
binsonlisten, er det dog altid ulovligt, at erhvervsdrivende ringer dem op
uanset forbrugerens alder og almene tilstand i øvrigt. De erhvervsdriven-
de skal således tjekke denne liste inden opringninger.
Når det er tilladt netop for tegning af abonnementer på aviser, ugeblade
og tidskrifter, har jeg da også en klar forventning om, at de erhvervsdri-
vende tager deres forholdsregler og tjekker Robinsonlisten, uanset om
man benytter sig af telemarktingbureauer eller ej.
Forbuddet mod telefonsalg gælder kun erhvervsmæssig aktivitet. Det
betyder, at det er lovligt for bl.a. fagforeninger, analyseinstitutter, religiø-
se foreninger og velgørenhedsorganisationer at ringe, uden at der er givet
samtykke til det. Hvis opkaldet sker som led i erhvervsvirksomhed, vil
det dog være ulovligt at ringe uden samtykke.
Skulle man alligevel blive kontaktet af en erhvervsdrivende uden at have
givet samtykke, kan man som i det konkrete tilfælde klage til Forbruger-
ombudsmanden, der fører tilsyn med reglerne på området.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk