SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31/10-19 om regeringens prioriteter og initiativer på psykiatriområdet, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPSSNI

Sagsnr.:

Dok. nr.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Samråd, torsdag den 31. oktober 2019]

Samrådstale til samråd B om regeringens prioriteter for

psykiatrien

Samrådsspørgsmål B:”Hvad

kan ministeren oplyse om

regeringens prioriteter og initiativer på psykiatriområdet?”

Spørger: Jane Heitmann (V)

Svarudkast:

Tusind tak for spørgsmålet – jeg er helt enig med

samrådsspørgeren. Det er et vigtigt område, vi skal have på

dagsordenen - så tak for at sætte det på dagsordenen.

Min prioritet er klar. Og jeg ved - for det har jeg kunne

konstatere i pressen og med samtale med hver enkelt af jer -

at det er en prioritet, som vi deler. Og det er, at psykiatrien

skal løftes!

Det er denne her regerings politik. Og det er, som jeg hører

folketinget bredt, og med det niveau problemer er på, så

omfattende, at der er behov for at løfte psykiatrien.

Og som spørgeren også redegør for i sin begrundelse, så står

der i forståelsespapiret, der hedder

Retfærdig retning for

Danmark,

at psykiatriens skal løftes med en 10-års plan for

psykiatrien.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31/10-19 om regeringens prioriteter og initiativer på psykiatriområdet, til sundheds- og ældreministeren

Det er jo ikke tilfældigt, at det står der. For det mener vi, er

det rigtige redskab at tage i brug.

En 10-års plan, hvor vi vil sætte forpligtende mål om blandt

andet at:



mindske antallet af genindlæggelser



nedbringe ventetiden



øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk

sygdom

Og en 10-års plan, hvor vi derudover vil prioritere:



Forebyggelse



Sammenhængende tilbud



Sengepladser i psykiatrien



Gratis psykologhjælp til 6-24 årige med angst og

depression

Det er nogle af de konkrete prioriteter i 10-års planen. Og jeg

vil prøve at berøre tankerne, der ligger bag de prioriteter.

For det er helt afgørende, at vi gør det klart alle sammen, at

løftet af psykiatrien, det skal og må være langsigtet med en

samtidig anerkendelse af, at områdets udfordringer er store

og komplekse.

Jeg har ikke endnu mødt udfordringer, som kan løses bare

med et snuptag, når det gælder psykiatrien.

Derfor er jeg lige nu meget optaget af, at vi sammen får

tilrettelagt en god og inddragende proces for en 10-års plan

for psykiatrien.

Side 2

For jeg må sige, når jeg taler med borgere, med

medarbejdere og alle interessenter, så hører jeg, at

psykiatrien i høj grad har brug for en plan, der sætter

retningen for et løft af psykiatrien de næste 10 år.

Jeg har løbende møder, og i forgårs havde jeg møde med

nogle af organisationerne på psykiatriområdet: Bedre

Psykiatri, SIND og ’Landsforeningen Af nuværende og

tidligere Psykiatribrugere’ [LAP]. Alle dem – også de andre,

jeg har haft møder med - peger på, at problemerne er

velkendte. Det er løsningerne, som vi skal finde sammen.

Det går ikke bare at fortsætte på samme måde med de

samme tiltag, som ikke er tilstrækkelige, og som ikke har

gjort en tilstrækkelig forskel.

Og netop derfor er regeringens plan at lytte og inddrage, så

vi så godt som vi kan - sammen med folketingets partier –

skaber løsninger, der reelt løfter området både bredt, men

også lokalt.

Og så må jeg sige, at det er en plan, som jeg meget gerne ser,

at vi er fælles om. Og en plan, der holder langt mere end

bare de næste fire år, som en satspuljeaftale normalt varer.

For psykiatrien har, hvis man skal være ærlig fra

Christiansborgs side, på både godt og ondt været

kendetegnet ved mange kortvarige projekter. Det tror jeg, at

vi må sige, at vi i Folketinget har et bredt ansvar for. Der er

jo gode viljer bag det hele, men det, der er med kortvarige

projekter er, at de har jo en udløbsdato.

Side 3

Og jeg siger ikke, at kortvarige projekter nødvendigvis er

dårlige - slet ikke. Men de mange satspuljebevillinger har

desværre også alt for ofte betydet, at gode projekter lukker

ned, når finansieringen udløber.

Jeg synes, vi synes, at der har manglet en samlet plan for,

hvordan vi samlet set får skabt en bedre psykiatri til gavn for

borgere og medarbejdere.

Det ansvar må vi tage på os som politikere. Og tage ved lære

af tidligere. Selvom det er fristende at lave puljer og mange

små lappeløsninger, så ambitionen er altså denne - at vi i

stedet tager solidt fat der, hvor udfordringerne er størst.

Altså sådan set at lappe hullerne i båden de steder, hvor der

virkelig er behov, men samtidig har vi støt kurs fremad - hvis

I forstår sådan et billede.

Selvfølgelig skal ressourcerne, vi har, bruges bedst muligt.

Vi skal væk fra administrationstyranniet, som til tider, må

man være ærlig, er fulgt med satspuljebevillingerne.

Jeg mener, at ressourcerne skal tilbage til kerneopgaven –

nemlig at give den allerbedste behandling til nogle af vores

mest udsatte borgere.

Jeg siger ikke, at der aldrig skal findes kortvarige projekter,

det kan godt at lære af dem, men vi skal være sikre på, at vi

får en langsigtet udvikling af psykiatrien, som har den

samme kurs.

Side 4

Og derfor vil jeg også sige, at jeg ikke kan sidde her og have

alle svarene på, hvordan vi gør alle ting i dag. Det vigtigste i

den proces, der lige nu er i gang, det er for mig at lytte og

inddrage alle dem, der kender psykiatriens udfordringer og

har bud på løsninger.

Og det gælder politikere, men selvfølgelig også fagfolk,

medarbejdere og borgere, som sammen skal drøfte

psykiatriens udfordringer, og hvilken retning vi ser for

psykiatrien i de kommende 10 år efter, at vi har vedtaget

planen.

Så i det arbejde vil vi selvfølgelig også tage ved lære af

tidligere erfaringer med handlingsplaner.

Vi skal sørge for at få inddraget de medarbejdere, der lige nu

- skal vi være ærlige og sige - løber rigtig stærkt mange

steder, blandt andet fordi de ikke har nok kollegaer, som

synes psykiatrien er en attraktiv arbejdsplads – så der er også

et rekrutteringsspørgsmål.

Men vi skal også inddrage dem, det hele handler om –

borgerne - som om nogen har kendskab til, hvor skoen

trykker.

Men selvfølgelig også alle jer herinde i Folketinget, hvor der

er en masser partier og ordførere, som virkelig brænder for

psykiatrien.

Side 5

Og derfor vil jeg gerne gentage det, jeg sagde, da jeg overtog

”nøglerne” til Sundheds- og Ældreministeriet fra min

forgænger. Jeg sagde til hende, at jeg håbede psykiatrien

kunne være et af de områder, hvor vi fremadrettet kan lave

brede samarbejder – det fortjener området virkelig.

Jeg tror stadig på, at det her er et område, hvor vi ser langt

mere ens på tingene, end vi har uenigheder.

Og den invitation gælder selvfølgelig bredt til hele

Folketinget. Tallene kender vi jo godt, men jeg vil lige

fremhæve, at når knap hver fjerde unge pige mellem 16 og

24 år oplever at have dårlig mental sundhed, så kan det ikke

undgå at påvirke os alle sammen, både som politiker, men

også de af os, der er forældre – jeg er selv far til to unge

piger – så selvfølgelig påvirker det os.

Der er også alt for stor ulighed i sundhed, især hos

mennesker med psykiske lidelser. Vi kan jo se, at vi i

Danmark har en overdødelighed på 15-20 år blandt

mennesker med psykiske lidelser.

Samtidig udsættes alt for mange psykiatriske patienter fortsat

for tvang i psykiatrien. Faktisk er mere end hver femte

indlagt voksen psykiatrisk patient berørt af tvang.

Det er tre eksempler på noget, der skriger på politisk

handling. Og jeg tror faktisk også, at det er noget, vi alle

sammen er enige om. Og der er også forsøgt at gøre noget,

men det har ikke været nok – ikke tilstrækkeligt og heller

ikke grundigt nok - må man jo så konstatere.

Side 6

Angående tvang, så er det jo interessant at følge det område,

for det er jo et område, hvor vi har bevist, at vi på tværs af

Folketinget kan blive enige om den langsigtede retning for

psykiatrien. For i 2014 var der et bredt flertal i Folketinget,

der stillede sig bag den ambitiøse målsætning om at

nedbringe tvangen i psykiatrien frem mod 2020.

Så kan man så se – hvordan går det så? Og man må bare

sige, at på trods af de flotte målsætninger om at nedbringe

tvang, så er virkeligheden, at vi langt fra i mål. Brugen af

bæltefikseringer er faldet, det er selvfølgelig positivt, men til

gengæld er den samlede brug af tvang i psykiatrien steget.

Det viser jo meget godt, at det er godt og klogt at genbesøge

de gamle planer for at finde ud af, hvad man gjorde godt, og

hvad man gjorde mindre godt.

Så lad os genoptage det gode samarbejde, så vi kan sikre en

ambitiøs og stabil retning for psykiatriens udvikling. Og det

er i fællesskab med os, med brugerne, pårørende,

medarbejdere, men også med regioner og kommuner.

Og hvis man ser kommuner og regionsaftalen, så står det

også direkte skrevet, at de vil blive inddraget i regeringens

plan.

Så det jeg i hvert fald kan love er, at det ikke er sidste gang,

vi skal snakke 10-års plan – vi kommer til at følge den helt

til dørs.

Og jeg glæder mig til at komme i gang med samarbejdet.

Side 7

Tak for ordet.

Side 8