Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2102615_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-11-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPLCHR
Sagsnr.: 1909370
Dok. nr.: 1019888
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 151 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 151:
”Hvor
store udgifter vil det betyde for staten, hvis effektiviseringskravene til kvalitets-
fondsbyggerier nedsættes med henholdsvis 10 pct. og 20 pct. og staten i stedet afhol-
der udgifterne til den aktivitetsvækst, som effektiviseringsgevinsterne skulle finan-
siere i takt med, at gevinsterne blev realiseret?”
Svar:
Det fremgår af Aftalen om regionernes økonomi for 2010, at
”Der vil blive
stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som skal
medgå til at finansiere aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at gevinsterne reali-
seres”.
Det er væsentligt at understrege, at det ikke er forudsat, at regionernes produktion
målt i DRG-aktivitet skal stige med et beløb svarende til de realiserede effektivise-
ringsgevinster. Der er dermed ikke knyttet en konkret forventning til omfanget af den
forventede nye sygehusaktivitet. Hensigten er, at der frigøres ressourcer, som regio-
nerne selv kan prioritere. Der er altså ikke tale om, at effektiviseringsgevinsterne skal
finansiere en konkret aktivitetsvækst. Det ligger i tråd med, at der generelt i sund-
hedsvæsenet arbejdes løbende med at få mere sundhed for pengene.
Den økonomiske realisering af effektiviseringskravene følger en model, der er aftalt
med regionerne i Aftalen om regionernes økonomi for 2017.
Det fremgår af aftalen, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den en-
kelte region til ny sygehusaktivitet.
De resterende 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne anvendes til ny sygehusaktivitet,
herunder demografi og kræft mv. Disse frigjorte midler fordeles mellem regionerne
efter bloktilskudsnøglen. Omfordelingen indfases fra 2017 frem mod 2025. Med
denne omfordeling af halvdelen af gevinsterne er hensynet, at de regioner, der har
fået flest midler fra Kvalitetsfonden, deler gevinsterne med de øvrige regioner.
Det er her vigtigt at understrege, at hver eneste krone, som regionerne sparer på
mere effektiv drift på de nye sygehuse, bliver i regionerne. Staten har dermed ikke ta-
get penge ud af regionerne.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Line Cecilie Høj Rosenkrands