Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 2009845
Dok. nr.: 1311671
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1504 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1504:
”
Kan ministeren bekræfte, at røntgen angives kun at identificere under 70 pct. af
små lungetumorer, og at lavdosis-CT angives at identificere ca. 95 pct.? Og vil
ministeren i lyset af dette finde det tilrådeligt at fortsætte med at bruge røntgen, når
lungekræft er én blandt flere mulige diagnoser i det differential diagnostiske
arbejde?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som oplyser følgende:
”Det
er påvist, at anvendelse af lavdosis CT-skanning til personer uden symptomer,
har en sensitivitet (nøjagtighed i påvisning af sandt positive fund) på 95 pct. i en
screeningspopulation, dvs. raske personer eller personer med risikofaktorer. Det er
desuden påvist, at røntgen af brystkassens nøjagtighed for påvisning af lungekræft er
77-80%, men her er der tale om undersøgelse af symptomatiske patienter. En dansk
videnskabelig afhandling fra 2006 viser blandt andet, at falsk negativt røntgen kan
forekomme i det primære forløb hos næsten hver 4. patient med lungekræft, hvilket
forsinker diagnosen af lungekræft. Der er således tale om forskellige befolkningsgrup-
per i de gennemførte studier af hhv. lavdosis CT-skanning og røntgen, som derfor ikke
kan sammenlignes.
Ved alarmsymptomer, der giver mistanke om lungekræft, og hvor sigtet med den bil-
leddiagnostiske udredning er at be- eller afkræfte mistanke om lungekræft med sik-
kerhed, er den faglige standard primær udredning med fulddosis CT-skanning med
kontrast af brystkasse og øvre del af maveregion som beskrevet i pakkeforløb for lun-
gekræft.
Ved uspecifikke symptomer, der giver mistanke om alvorlig sygdom som f.eks. kan
være kræft, og hvor sigtet er at be- eller afkræfte alvorlig sygdom, herunder lunge-
kræft, er den aktuelle faglige standard for den primære billeddiagnostiske udredning
enten CT med kontrast af brystkasse, mave- og bækkenregion, eller røntgen af bryst-
kasse og ultralydsundersøgelses af maveregion som beskrevet i styrelsens diagnosti-
ske pakkeforløb.
I forhold til uspecifikke symptomer, hvor der ikke er konkret mistanke om alvorlig
sygdom, men hvor der er mistanke om flere forskellige diagnoser, og hvor sigtet med