SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om effektiviseringskravene i de endelige aftaler om kvalitetsfondsbyggerierne, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 08-11-2019

Enhed: DAICY

Sagsbeh.: DEPMNH

Sagsnr.: 1909370

Dok. nr.: 1021323

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. oktober 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 114 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 114:

”Vil ministeren undersøge, om beregningsgrundlaget for effektiviseringskravene for

kvalitetsfondsbyggerierne er baseret på tilstrækkeligt underbyggede analyser?”

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at hver eneste krone, som regionerne spa-

rer på mere effektiv drift på de nye kvalitetsfondsstøttede sygehuse, bliver i regio-

nerne. Staten har dermed ikke taget penge ud af regionerne.

De kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en investering på i alt 49,3 mia. kr.

i 2019-priser, hvoraf staten med Kvalitetsfonden bidrager med 60 pct.

Det statslige tilskud til byggerierne er blandt andet betinget af, at regionerne realise-

rer konkrete effektiviseringskrav til de enkelte byggerier,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Totalrammer og effektiviseringskrav på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Totalramme

Effektiviseringskrav

Projekt

Mio. kr. (19-pl)

Procent*

Bispebjerg Hospital

3.511

159

Herlev Hospital

2.676

123

Nyt Hospital Nordsjælland

4.565

173

Hvidovre Hospital

1.718

Rigshospitalet

2.168

Sct. Hans Hospital

661

5,5

Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)

7.538

504

Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup (DNV)

3.765

175

Regionshospitalet Viborg

1.360

102

Nyt Aalborg Universitetshospital

4.897

189

Universitetshospital Køge

4.771

208

Slagelse psykiatri

1.297

Slagelse Sygehus (somatik)

351

Kolding Sygehus

1.066

Nyt Universitetshospital i Odense (OUH)

7.530

385

Aabenraa Sygehus

1.477

114

I alt

49.349

2.406

Anm.: Kravene indeksreguleres med det regionale sundheds-pl ekskl. medicin. *Fx procent af driftsbud-

get. Beregningsgrundlaget for de procentuelle krav varierer fra projekt til projekt pga. forskellige forud-

sætninger,

jf. svar på SUU alm. del spm. 150.

Kilde: Regeringens endelige tilsagn til regionerne om støtte fra kvalitetsfonden.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om effektiviseringskravene i de endelige aftaler om kvalitetsfondsbyggerierne, til sundheds- og ældreministeren

Den overordnede forventning om, at arbejdet kan tilrettelægges mere effektivt på

nye sygehuse end i gamle, utidssvarende bygninger, er udtryk for en ambition om at

understøtte, at opgraderingen af vores sygehusstruktur også er en investering i mere

sundhed for pengene. Der er tale om en investering i en grundlæggende omlægning

af sundhedsvæsenet, der bl.a. omfatter en ny organisering mellem sygehusene og på

de enkelte sygehuse med færre, stærkere enheder med fælles akutmodtagelser og en

ny arbejdsdeling mellem sygehusene og den primære sundhedssektor,

jf. Sundheds-

styrelsens anbefalinger ”Styrket akutberedskab - Planlægningsgrundlag for det regio-

nale sundhedsvæsen” fra 2007.

Denne forventning har fra start været delt af Danske Regioner. Det fremgår fx af øko-

nomiaftalen for 2010, at

”Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som

skal medgå til at finansiere aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at ge-

vinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgave-

løsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og mo-

derne og energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, lø-

bende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet.”

Midlerne fra Kvalitetsfonden er udmøntet af skiftende regeringer i perioden 2010-

2014 på baggrund af rådgivning fra Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (Erik

Juhl-udvalget). Ekspertpanelet blev nedsat som udmøntning af økonomiaftalen for

2008 og virkede indtil 2014. De konkrete effektiviseringskrav til de enkelte byggerier

er fastsat i de endelige regeringstilsagn om støtte fra kvalitetsfonden, som var base-

ret på indstillinger fra ekspertpanelet.

Ekspertpanelets vurderinger af projekterne var baseret på regionernes egne vurde-

ringer af potentialet,

jf. svar på SUU alm.del spm. 150

samt panelets egen ekspertise

og erfaring. Hertil fik ekspertpanelet konsulentbistand fra Deloitte.

Deloittes opgave var primært at gennemgå projektansøgningerne fra regionerne og

kvalitetssikre og analysere regionernes oplysninger mhp. at understøtte ekspertpane-

lets arbejde. Deloitte afgav ikke anbefalinger til regeringen eller ekspertpanelet vedr.

den konkrete fastsættelse af effektiviseringskrav til de enkelte projekter.

Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to

omfattende screeningsrapporter fra 2008 og 2010

, der bl.a. indeholder en række ge-

nerelle overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger.

Det gælder fx følgende:



Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af ene-

stuer og udvidet driftstid for scannere, ambulatorier m.m.

Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk

teknologi og fysiske rammer, der understøtter bedre patientforløb,

Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af ene-

stuer i nybyggeri,

https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Screening-vurdering.aspx

https://sum.dk/Aktu-

elt/Publikationer/Screening-vurdering-ii.aspx.

Ekspertpanelets sammensætning og kommisso-

rium fremgår af også af screeningsrapporterne.

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om effektiviseringskravene i de endelige aftaler om kvalitetsfondsbyggerierne, til sundheds- og ældreministeren



Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behand-

lingsformer, fx kikkertkirurgi i stedet for åben kirurgi,

Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget an-

vendelse af telemedicin m.m.

Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut

behandling på færre enheder og etablering af fælles akutmodtagelser med

speciallæger i front,

jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.

Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de

nye bygninger dels afspejlede de konkrete forbedringer, der kunne opnås med nye

bygninger, dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forven-

tes at finde sted parallelt med byggeprojekterne.

Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om

at frigøre ressourcer ved at understøtte bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejds-

gange og bedre patientforløb – ikke om at løse den samme opgave på samme måde

med færre ressourcer.

Det var et krav til projekterne og et væsentligt kriterium i vurderingen af, hvilke pro-

jekter der skulle tildeles støtte, at regionerne kunne sandsynliggøre et væsentligt ef-

fektiviseringspotentiale i de nye bygninger.

Potentialet for en mere effektiv drift afhænger i høj grad af den konkrete kontekst for

det enkelte byggeri (fx om der var tale om en tilbygning til et eksisterende hospital el-

ler nybyggeri, om der var tale om somatik eller psykiatri, i hvilket omfang der var mu-

lighed for at samle funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpane-

let en konkret vurdering af potentialet i de enkelte projekter, bl.a. på baggrund af re-

gionernes egne potentialevurderinger,

jf. også svar på SUU alm. del spm. 150 vedr.

regionernes vurdering af effektiviseringsmuligheder.

Fastsættelsen af de konkrete investeringskrav er sket på det bedst mulige grundlag

under de givne forudsætninger. Da kravene blev fastsat, var det i de fleste tilfælde

endnu uklart, hvordan det enkelte sygehusbyggeri ville komme til at se ud. Derfor er

det også helt naturligt, at der ikke på forhånd lå en detaljeret plan for realiseringen af

effektiviseringskravene.

Sundheds- og Ældreministeriet har – også i forlængelse af Rigsrevisionens beretnin-

ger om sygehusbyggerier fra 2011 og 2014 – aftalt med Danske Regioner, at regio-

nerne løbende skal rapportere om, hvordan og hvornår de konkret vil realisere de

forudsatte gevinster,

jf. svar på SUU alm. del spm. 120 og 149.

Det skal fremme, at de

enkelte sygehuse så tidligt som muligt arbejder konkret med at omlægge arbejds-

gange, optimerer logistik mv.

På den måde understøtter det statslige tilskud, at regionerne leverer reelle effektivi-

seringer og ikke bare rammebesparelser, som ville betyde, at personalet skulle løse

de samme opgaver på kortere tid og med færre hænder.

Jeg er fuld af respekt for det store arbejde, der er gjort og fortsat pågår med at om-

lægge driften ude på de enkelte afdelinger og sygehuse.

Side 3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om effektiviseringskravene i de endelige aftaler om kvalitetsfondsbyggerierne, til sundheds- og ældreministeren

Det er værd at bemærke, at gevinsterne allerede er fuldt realiseret på de første byg-

gerier i Kolding og Slagelse, og at gevinsterne bliver realiseret løbende på de reste-

rende byggerier,

jf. svar på SUU alm. del spm. 120 og 149.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Martin Nyrop Holgersen

Side 4