Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 2009845
Dok. nr.: 1311625
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1498 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1498:
”
Agter ministeren på baggrund af den mangelfulde opfølgning på den succesfulde
anvendelse af lavdosis-CT hos Diagnostisk Center i Silkeborg at tage konkrete skridt til
ændring af procedurerne, så nye effektive metoder til diagnose og behandling frem-
over hurtigt kommer patienter i hele landet til gavn baseret på faglig dokumenta-
tion?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som oplyser følgende:
”Ved
generel ibrugtagning af en ny metode som lavdosis CT-skanning til systematisk
udredning af bestemte målgrupper, er det Sundhedsstyrelsens klare holdning, at an-
vendelsen enten skal være veldokumenteret, eller også skal det ske i protokolleret
regi, dvs. med klart beskrevne kriterier og indikationer og med en systematisk og vi-
denskabelig opgørelse af data. Sundhedsstyrelsen har præciseret gældende regler og
rammer for indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet i vejledning nr. 11052
af 2. juli 1999, som også er gældende i denne sammenhæng.
Sundhedsstyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at det ikke er inden for styrelsens op-
gaveområde at ibrugtage nye effektive metoder i overensstemmelse med oven-
nævnte vejledning samt at udføre eller lede egentlige forskningsprojekter og opfølg-
ning herpå. Dette ansvar ligger hos regioner, universiteter m.v., herunder at det sker
hurtigst muligt til gavn for patienterne.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annemette Juul