Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2237362_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 2009845
Dok. nr.: 1311612
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1497 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1497:
”Gør
det indtryk på ministeren, at Kræftens Bekæmpelse allerede i 2017 anbefalede
en generel udbredelse af lavdosis-CT-scanning af lunger til afløsning for røntgen af
lunger for derved at redde menneskeliv?
Svar:
Mit ministerium har anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrelen, som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
har været i dialog med Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) om
anvendelse af lavdosis CT-skanning ved mistanke om lungekræft siden revisionen af
pakkeforløbet for lungekræft i 2017/2018. Baggrunden for valget af fulddosis CT-
skanning med kontrast af brystkasse og øvre del af maveregion i pakkeforløbet er ba-
seret på DLCGs faglige rådgivning til Sundhedsstyrelsen om, at hverken røntgen,
ultra-lavdosis eller lavdosis CT-skanning af lungerne er velegnet til udredning, hvor
der er en klinisk mistanke om lungekræft, da disse undersøgelser ikke med sikkerhed
kan udelukke lungekræft. Således kan centrale dele af brystkassen, hvor lungekræft i
nogle tilfælde starter, ikke vurderes på en lavdosis CT-skanning, og dermed kan en
centralt beliggende tumor overses.
I et brev af 22. november 2018 orienterede Region Midtjylland Sundhedsstyrelsen
om, at Diagnostisk Center på Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg, til-
bød praktiserende læger at henvise patienter, som ikke opfyldte kriterierne for hen-
visning til fulddosis CT-skanning med kontrast af brystkasse og øvre del af maveregio-
nen og pakkeforløb for lungekræft, til lavdosis CT-skanning som erstatning for rønt-
gen af thorax. Region Midtjylland orienterede endvidere om, at det af årsrapport fra
Dansk Lungecancerregister fremgik, at den population, som Diagnostisk Center på
Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg undersøgte og diagnosticerede
med lungekræft, blev opdaget i et tidligere stadie end landsgennemsnittet.
Det fremgik af Sundhedsstyrelsens svar til Region Midtjylland den 4. februar 2019, at
styrelsen var i dialog med Dansk Lunge Cancer Gruppe, som oplyste til Sundheds-
styrelsen, at der endnu ikke var - og stadig i dag ikke er - offentliggjort resultater i an-
erkendte fagtidsskrifter baseret på fagfællesbedømmelser, der i tilstrækkeligt omfang
kan understøtte, at fund fra Diagnostisk Center på Hospitalsenhed Midt, Regionshos-
pitalet Silkeborg, vil kunne genfindes generelt fremadrettet, også i andre befolknings-
grupper.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1497: MFU spm. om det gør indtryk på ministeren, at Kræftens Bekæmpelse allerede i 2017 anbefalede en generel udbredelse af lavdosis-CT-scanning af lunger til afløsning for røntgen af lunger for derved at redde menneskeliv, til sundheds- og ældreministeren
Da viden på området således var og stadig er sparsom, har Sundhedsstyrelsen ikke
fundet, at der er grundlag for at udbrede anvendelse af lavdosis-CT-scanning af lun-
ger til afløsning for røntgen af lunger. Der er fortsat behov for forskning på området,
og Sundhedsstyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at det ikke er inden for styrelsens
opgaveområde at udføre eller lede egentlige forskningsprojekter, men at dette an-
svar ligger hos regioner, universiteter m.v.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annemette Juul
Side 2