Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-08-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2009650
Dok. nr.: 1313721
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1471 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 1471:
”Når
Cochrane i deres seneste review fra 2019 konkluderer, at de er usikre på risi-
koen for alvorlige bivirkninger ved GET, og når AHRQ og SBU konkluderer, at der ikke
findes evidens for en positiv effekt af GET ved ME/CFS-patienter diagnosticeret efter
de nyere diagnostiske kriterier, hvor PEM er obligatorisk kriterie, mener ministeren
sig så sikker på, at GET ikke skader ME/CFS-patienter diagnosticeret efter de nyere di-
agnostiske kriterier?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Bidraget
understreger for mig, at vi har at gøre med en sygdom, som vi desværre ikke ved nok
om endnu, men som vi heldigvis hele tiden bliver klogere på. Derfor skal vi også sørge
for at skabe nogle rammer for behandlingen af ME/CFS der sikrer, at den nyeste vi-
den hurtigst muligt kommer patienterne til gavn. Sundhedsstyrelsen oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Der
findes ikke en objektiv test som kan påvise kronisk træthed, så diagnosen stilles
på baggrund af patientens symptomer og sygehistorie. For en række funktionelle li-
delser, herunder kronisk træthed er der løbende bestræbelser i internationale faglige
miljøer for at etablere faglig konsensus omkring syndrombeskrivelser og diagnosekri-
terier. For kronisk træthed har der været foreslået en række forskellige diagnosekri-
terier.
Der er ikke faglig konsensus omkring et bestemt sæt diagnosekriterier, der kan an-
vendes til patienter med ME/CFS. Der er brug for mere omfattende studier af bredere
patientgrupper før man med tilstrækkelig stor sikkerhed kan udskille patienter med
ME/CFS fra den større gruppe af patienter med kronisk træthed. Den manglende kon-
sensus omkring diagnosekriterierne betyder, at der i forskningen tages forbehold for
hvilke kriterier patienterne er udvalgt efter.
Sundhedsstyrelsen har i 2018 udgivet en håndbog om fysisk træning som behandling,
med gennemgang af den eksisterende evidens for effekt af fysisk træning i behandlin-
gen af 31 sygdomstilstande, herunder kronisk træthedssyndrom. I kapitlet om kronisk
træthedssyndrom konkluderes, at der er beskeden til moderat evidens for positiv ef-
fekt af fysisk træning, heriblandt især gradueret træning (GET). Den fysiske træning
har ikke helbredende effekt, men har til formål at undgå de negative konsekvenser af
inaktivitet og dermed yderligere træthed.