Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2269774_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-10-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPAHB
Sagsnr.: 2009736
Dok. nr.: 1437232
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juli stillet følgende spørgsmål nr.
1467 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 1467:
”Vil
ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser, hvis vi i Danmark imple-
menterede en ordning som i Skotland, hvor al receptpligtig medicin er gratis? De pro-
venumæssige konsekvenser bedes opgjort i umiddelbare konsekvenser, efter tilbage-
løb, men før adfærd, samt efter tilbageløb og adfærd.
Svar:
Regionernes nettodriftsudgifter til den receptpligtige medicin var godt 5,9 mia. kr. i
2019. Tilskudsprocenten var i gennemsnit ca. 62,3 pct. i 2019. Det lægges således til
grund, at regionernes regnskabsførte nettodriftsudgifter til tilskudsmedicin i 2019 ud-
gør 62,3 pct. af de samlede udgifter til receptpligtig medicin, og at brugerbetalingen
(de resterende 37,7 pct.) vil svare til udgifterne ved at indføre vederlagsfri receptplig-
tig medicin i Danmark.
Udgifterne ved at indføre vederlagsfri receptpligtig medicin i Danmark beregnes såle-
des til ca. 3,6 mia. kr., jf. tabel 1. Der er tale om en forsimplet tilnærmelse og udgif-
terne er opgjort ekskl. adfærd og tilbageløb. Derudover er der ikke taget højde for, at
særlige persongrupper har mulighed for, at få hjælp fra kommunen til egenbetalingen
af medicin, jf. nedenfor.
Tabel 1
Udgifter til tilskudsmedicin
2019
ca. 5,9 mia. kr.
ca. 3,6 mia. kr.
ca. 9,5 mia. kr.
Regionernes nettoudgifter til tilskudsmedicin
Beregnet brugerbetaling
Samlede udgifter til medicin
Anm.:
Kilde:
Udgifterne er opgjort ekskl. adfærd og tilbageløb.
Da arks Statistiks Statistik a k og Su dhedsdatastyrelse s pu likatio ”Medi i øko o i – I d lik”:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/sds/filer/find-tal-og-analyser/laegemidler/udgifter-til-
medicintilskud/medicinoekonomi_indblik_2_kvt_2020.pdf?la=da
Vederlagsfri receptpligtig medicin kan have betydning for adfærd bl.a. i forhold til an-
tallet af borgere, der modtager receptpligtig medicin og hvor ofte. Der er ikke taget
højde for dette i opgørelsen. Omfang og konsekvenser af ændret adfærd vil være be-
hæftet med stor usikkerhed. Det forudsætter et større tværministerielt analysear-
bejde at skønne over adfærd og tilbageløb.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1467: Spm., om de provenumæssige konsekvenser, hvis vi i Danmark implementerede en ordning som i Skotland, hvor al receptpligtig medicin er gratis, til sundheds- og ældreministeren
Derudover kan det oplyses, at der i Danmark er tilskud på størstedelen af den recept-
pligtige medicin.
Det bemærkes, at når en borger køber medicin på recept på apoteket bliver der auto-
matisk beregnet og fratrukket et beløb, hvis medicinen er tilskudsberettiget. Det be-
tyder, at egenbetalingen højest vil være 4.190 kr. om året (2020-sats), svarende til ca.
350 kr. om måneden, for medicin, hvis den billigste medicin på markedet vælges, og
den samtidig er tilskudsberettiget.
Tilskudssystemet er behovsafhængigt, hvilket betyder, at tilskuddet stiger i takt med
borgernes udgifter. Egenbetalingen er derfor højest i starten af et tilskudsår, hvoref-
ter der gives mere og mere i tilskud alt efter, hvor meget tilskudsberettiget medicin
der bliver købt inden for et år.
Derudover er der for særlige persongrupper mulighed for at få hjælp fra kommunen
til egenbetalingen til medicin. Det gælder for:
-
Personer med funktionsnedsættelse
-
Folkepensionister og førtidspensionister på den gamle ordning
-
Borgere med lav indkomst
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annette Hammershøj Bentsen
Side 2