Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2237435_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-09-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPANB
Sagsnr.: 2011467
Dok. nr.: 1332202
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1466 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed endeligt besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nils Sjøberg (RV).
Spørgsmål nr. 1466:
”Der
har fra flere virologer været udtrykt bekymring for for meget åbenhed. Hvad er
ministerens kommentarer til dette, og hvordan vil ministeren imødekomme denne
bekymring?”
Svar:
Jeg antager, at spørger henviser til, at regeringen åbnede mere op for besøg på bl.a.
plejehjem og sygehuse fra 2. juli 2020, hvor de generelle restriktioner for besøg blev
ophævet. Denne åbning var mulig på grund af bl.a. en offensive teststrategi og inten-
sive smitteopsporing.
Tal fra Statens Serum Institut viser, at der i de seneste fire uger (uge 31-34) i alt har
været ét bekræftet tilfælde af COVID-19 blandt vores plejehjemsbeboere. Dette tal
var tidli-gere i epidemien langt højere, og jeg vil i den forbindelse gerne rose kommu-
ner, medarbejdere og pårørende for, at man i høj grad er lykkes med at holde smitten
ude af plejehjemmene.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i tilfælde af smitteudbrud påbyde kommunalbesty-
relser eller regionsråd midlertidigt at udstede forbud mod eller restriktioner for be-
søg, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19,
baseret på:
1) Konkret mistanke om smitte, eller konkret mistanke om øget risiko for smitte på en
konkret institution hos beboerne, patienter eller ansatte, og/eller
2) Oplysninger om antallet af smittede personer i en konkret kommune.
Forbud eller restriktioner kan rettes mod konkrete plejehjem, sygehus mv., lokalt,
regionalt eller nationalt, og kan omfatte både indendørs arealer og udearealer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Anne