Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2237071_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-08-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2009650
Dok. nr.: 1313715
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1461 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 1461:
”Vil
ministeren redegøre for, på hvilket grundlag Sundhedsstyrelsen har undladt at
indhente viden fra USA, New Zealand, Canada og de somatiske ME/CFS-centre i Sve-
rige, som alle fraråder behandling med GET og CBT og i stedet anbefaler aktivitetstil-
pasning/pacing med henblik på at forebygge PEM?
Spørgeren henviser til, at Folketinget 14/3-19 vedtog, at ME/CFS (G93.3) skal foran-
kres i somatikken, og at der skal indhentes viden om sygdommen og måden at be-
handle den på fra andre lande.
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. De oplyser
blandt andet følgende.
”Årsagerne til kronisk træthed ME/CFS er
ikke klarlagt, og der pågår i de faglige
miljøer i Danmark og internationalt drøftelser af hvordan sygdommen afgrænses kli-
nisk og forskningsmæssigt. Der forskes i diagnostiske metoder og behandlingsmeto-
der mange steder verden over, men der er ikke på nuværende tidspunkt enighed om
hvordan sygdommen skal defineres, og der findes ingen helbredende behandling.
Sundhedsstyrelsen holder sig løbende orienteret om forskningsresultater på områ-
det.
Som opfølgning på Folketingets vedtagelse vedrørende ME/CFS den 14. marts 2019
har Sundhedsstyrelsen indhentet viden fra de nationale sundhedsmyndigheder i
Norge, Sverige og England, som alle har sundhedsvæsener, som man i Danmark tradi-
tionelt sammenligner sig med. I alle tre lande har sundhedsmyndighederne udarbej-
det nationale rapporter vedrørende udredning og behandling af ME/CFS, som inddra-
ger nationale og internationale forskningsresultater.”
./.
Jeg kan herudover henvise til min besvarelse af SUU alm. del
spm. 477.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Zohar