Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2113612_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-11-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 1909504
Dok. nr.: 1026963
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 146 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 146:
”Vil
ministeren svare på, om ministeren eller ministeriet påtænker at ændre forret-
ningsordenen for afholdelse af møder i de psykiatriske patientklagenævn på trods af,
at det udtrykkeligt fremgår af bekendtgørelsen om forretningsorden for de psykiatri-
ske patientklagenævn, § 8, stk. 2, at nævnets møder afholdes på præcis den psykiatri-
ske afdeling, hvor patienten er eller har været indlagt i forbindelse med tvangsindgre-
bet?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har den 27. oktober 2019 ændret bekendtgørelse om
forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn (bekendtgørelse nr. 1077 af
27. oktober 2019) med virkning fra 1. november 2019.
Det fremgår nu af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at møder kan afholdes som videomø-
der på den psykiatriske afdeling, hvor patienten er eller har været indlagt i forbin-
delse med det tvangsindgreb, der klages over, såfremt den psykiatriske afdeling har
det nødvendige udstyr.
Såfremt patienten ikke ønsker, at mødet afholdes som video- eller telemøde, skal
mødet i stedet afholdes på psykiatrisk afdeling, hvor patienten er eller har været ind-
lagt i forbindelse med det tvangsindgreb, der klages over, medmindre afholdelse af
møde på den psykiatriske afdeling ikke kan anses for hensigtsmæssigt for patienten,
jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 4.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nina Fjord Fromberg