Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2244726_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-09-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2009893
Dok. nr.: 1311523
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1447 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1447:
”Kan
ministeren oplyse, om den danske befolkning generelt indtager den nødvendige
mængde jod for at undgå stofskiftesygdomme som f.eks. struma, og kunne det over-
vejes om jod skulle tilsættes andre fødevarer end salt, da der over en årrække er ble-
vet anbefalet at skære ned på saltindtaget?”
Svar:
Spørgsmål om berigelse af fødevarer ligger inden for Miljø- og Fødevareministeriets
ressort, hvorfor der til brug for min besvarelse af spørgsmålet er indhentet bidrag fra
Miljø- og Fødevareministeriet. Miljø- og Fødevareministeriet har indhentet bidrag fra
Fødevarestyrelsen, og jeg kan henholde mig til bidraget.
Fødevarestyrelsen oplyser følgende:
”Den obligatoriske tilsætning af jod til
husholdningssalt og salt, som anvendes i brød
og almindeligt bagværk, blev i 2019 hævet fra 13 mg jod pr. kg salt til 20 mg jod pr. kg
salt. Denne forøgelse skete på baggrund af en anbefaling af arbejdsgruppen
DanThyr
1
, der overvåger danskernes jodindtagelse. Arbejdsgruppen pegede på, at der
var sket et fald i danskernes jodindtagelse, og at der med det daværende berigelses-
niveau var risiko for, at visse grupper i befolkningen (13–75 årige kvinder og 18-24
årige mænd) ikke fik tilstrækkelige mængder jod i kosten.
1
På baggrund af en beregningsmodel fra DTU Fødevareinstituttet konkluderede Føde-
varestyrelsen, at en tilsætning af 20 mg jod pr. kg salt er det berigelsesniveau, der
medfører, at færrest mulige aldersgrupper risikerer at indtage for lidt jod, uden at
dette medfører, at andre aldersgrupper risikerer at få for meget via kosten. DTU Fø-
devareinstituttets beregningsmodel tog udgangspunkt i de data for indtag, som blev
indsamlet i forbindelse med DTU Fødevareinstituttets seneste nationale kostundersø-
gelse fra 2011-2013.
Der er i øjeblikket en ny igangværende kostundersøgelse, som forventes afsluttet ved
udgangen af 2021. Først herefter kan DTU Fødevareinstituttet udtale sig om, hvorvidt
der er sket ændringer i kostmønstre (fx mælk, fisk og salt), som kan have betydning
for jodindtaget i den danske befolkning.
1
Arbejdsgruppe tilknyttet den Danske Jod- og Stofskifteundersøgelse. Det er et samarbejde
mellem Aalborg Hospital, Bispebjerg Hospital, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
samt DTU Fødevareinstituttet, hvor eksperter i epidemiologi, sygdomsforebyggelse, endokrino-
logi og ernæring er tilknyttet gruppen.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1447: Spm., om den danske befolkning generelt indtager den nødvendige mængde jod for at undgå stofskiftesygdomme som f.eks. struma, til sundheds- og ældreministeren
Tilsætning af jod til salt er den bedst egnede metode, når man vil berige kosten med
jod. DTU Fødevareinstituttet har oplyst, at jodberiget salt, ifølge den nyeste litteratur,
er en effektiv måde at øge befolkningens jodindtag på. Dette er også gængs praksis i
de lande, der beriger fødevarer med jod.
Derudover har DTU Fødevareinstituttet oplyst til Fødevarestyrelsen, at der ikke fore-
ligger nyere danske målinger af befolkningens jodindtag og -status, og at DanThyr-
gruppen ansøger forskellige fonde om støtte til at monitorere og evaluere resulta-
terne af den fornyligt øgede jodberigelse.
For nærværende har Fødevarestyrelsen ikke grundlag for at konkludere, at den nu-
værende forøgede jodberigelse skulle
være utilstrækkelig.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Broholm
Side 2