Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-09-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2009893
Dok. nr.: 1311470
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1440 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1440:
”Vil
ministeren kommentere præsentationsmaterialet fra Stofskifteforeningen, jf.
SUU alm. del
–
bilag 452?”
Svar:
Til brug for min besvarelse er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg
kan henholde mig til:
”Formålet
med puljen, som kan søges af en medicinsk endokrinologisk afdeling i sam-
arbejde med et center for funktionelle lidelser, er ikke forskning i funktionelle lidel-
ser, men har til formål at udvikle en tværfaglig samarbejdsmodel for udredning og be-
handling af patienter med vedvarende symptomer på lavt stofskifte.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at funktionelle lidelser er en samlebetegnelse
for en række sygdomme, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere
fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et ka-
rakteristisk mønster. Som ved andre tilstande skal anden fysisk eller psykisk sygdom
(differentialdiagnoser) være udelukket i relevant omfang.
Det er karakteristisk for de funktionelle lidelser, at de ikke kan påvises ved
blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests. Funktionelle lidelser
er hyppige og har
–
ligesom de fleste andre sygdomme
–
et bredt spektrum af alvor-
lighed, fra svage symptomer og lette tilfælde, der ofte går over af sig selv, over mere
moderate tilfælde og til svære tilfælde, hvor patientens livskvalitet er dårlig, dagligli-
vets funktioner er svært påvirkede, og patienten er truet både kropsligt, socialt og
psykisk.
Alle regioner har oprettet tværfaglige centre for funktionelle lidelser, som tilbyder
specialiseret individuel behandling. Centrene er forankret i somatikken og tilbyder
patienter med funktionelle lidelser evidensbaseret udredning og behandling med ind-
dragelse af relevante lægefaglige specialer og andre faggrupper som psykologer, fy-
sioterapeuter, ergoterapeuter mv.
Det nævnes i anførte præsentationsmateriale, at der er afsat 5,3 mio. til patientsko-
ler, som kommuner kunne søge eventuelt sammen med patientforeninger.
Der var i første omgang ingen kommuner, der søgte puljen. Puljen genopslås
derfor snarest muligt i en revideret form.”