Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6860
Doknr.
275196
Dato
19-08-2020
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 29. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1427 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1427:
”Borgere med sygdommen ALS vil have et hastigt stigende behov for hjælp. I dag skal
der løbende visiteres til hjælpen, selv om der på forhånd kan forventes at opstå et øget
behov for hjælp. For at spare de gentagne ansøgninger, som er opslidende for borge-
ren, men også koster administrative ressourcer, kunne der indføres en form for pakke-
løsning, hvor der på én gang visiteres til hjælp, men således at omfanget af hjælp først
øges gradvist i takt med borgerens behov. Der ønskes en vurdering af dette forslag,
herunder hvilke omkostninger og administrative besparelser det vil være forbundet
med.”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at understrege, at kommunerne har et klart ansvar for at sikre,
at den enkelte borger får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der mod-
svarer den enkeltes behov for hjælp og støtte. Kommunerne er forpligtede til altid at
foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers hjælpebehov, her-
under tidligt i forløbet at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af den en-
kelte borgers behov på længere sigt.
Kommunerne er herudover forpligtede til at behandle en ansøgning om hjælp så hur-
tigt som muligt og til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister på de enkelte
sagsområder. Kommunerne har også pligt til løbende at følge op på den hjælp, borge-
ren allerede modtager for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formål og visitations-
kriterierne. Opfølgningsintervallet afhænger af den enkelte sag, og det er hensigts-
mæssigt, at der i sager, hvor borgerens hjælpebehov ændrer sig hastigt, sker opfølg-
ning med korte intervaller.
Socialstyrelsen har i december 2019 offentliggjort et fagligt inspirationsmateriale hen-
vendt til kommunerne om det gode sagsforløb i sager om hjælp og støtte til mennesker
med hurtigt fremadskridende og uhelbredelige sygdomme, der medfører alvorlige
funktionsnedsætteler hos voksne. Anbefalingerne omhandler blandt andet de forplig-
telser, som jeg har understreget ovenfor, men der er også anbefalinger såsom at etab-
lere en koordinerende funktion til at organisere indsatsen til borgeren.
Jeg håber, at kommunerne vil finde inspiration i materialet og sætte fokus på behand-
lingen af sager om støtte og hjælp til mennesker med progredierende lidelser, og at vi
derfor vil se en forbedring i borgernes oplevelser med at få den nødvendige hjælp og
støtte i tide.