Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2112339_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-11-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1909446
Dok. nr.: 1035244
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 142 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 142:
”Vil
ministeren drøfte arbejdsmetoden Systematiske Somatiske Undersøgelser af Psy-
kiatriske Patienter (SSUPP) med Danske Regioner i forbindelse med drøftelsen af 10
års-planen for psykiatrien?”
Svar:
For mig som sundheds- og ældreminister er det en topprioritet at gøre noget for at
mindske uligheden i sundhed. Det gælder ikke mindst også den markante ulighed, der
rammer mennesker med psykiske lidelser, som dør 15-20 år tidligere end den øvrige
befolkning.
./.
Der er mange måder, hvorpå man kan understøtte en bedre sundhed for mennesker
med psykiske lidelser, og sundhedstjek er ét af de mulige tiltag, man kan overveje.
Som det også fremgår af svarene på SUU alm. del spørgsmål 140 og 141, så er der
også flere måder, hvorpå der kan udføres sundhedstjek. Som en del af opfølgningen
på satspuljen for 2019-2022 er Sundhedsstyrelsen fx i gang med at få udarbejdet et
sundhedspædagogisk værktøj, som skal bidrage til at styrke kompetencerne hos per-
sonalet i forhold til forebyggelse af somatisk sygdom blandt mennesker med psykiske
lidelser.
Bekæmpelse af uligheden i sundhed, også for mennesker med psykiske lidelser, er
noget, regeringen har stort fokus på, og det vil derfor også naturligt indgå i det videre
arbejde med udviklingen af sundhedsvæsnet, herunder 10-års planen for psykiatrien.
Dette vil bla. ske i dialog med Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maja Sørensen