Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2231729_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-08-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPBDH
Sagsnr.: 2009361
Dok. nr.: 1299395
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1418 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares en-
deligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. 1418:
”Mange
af de corona-testede borgere har ikke været klar over, at deres prøver med
dnaspor gemmes i en biobank. Mener ministeren ikke, at der bør gøres mere ift. at
informere om dette i forbindelse med testningen, så det ikke blot nævnes på side tre
i en pdf-fil, som de færreste læser til ende? F.eks således, at der skal være tale om et
langt mere aktivt samtykke fra borgerens side, før myndighederne må gemme prøver
med biologisk materiale?”
Svar:
Når en borger bestiller tid til en COVID-19 prøve, sker det via hjemmesiden co-
ronaprover.dk. Det kan oplyses, at det nu fremgår af forsiden på coronaprover.dk, i
boksen med overskriften
”Vigtig i for atio ”, at rest aterialet fra virusteste ge -
mes i Danmarks Nationale Biobank.
Det fremgår endvidere af det informationsmateriale, der sendes til borgere, som har
modtaget tilbud om at blive testet via e-boks, som også kan tilgås på coronapro-
ver.dk, at restmaterialet fra virustesten gemmes i Danmarks Nationale Biobank, og at
dette gøres med hjemmel i databeskyttelseslovens § 10.
Det følger af databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, at oplysninger som nævnt i databe-
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, dvs. følsomme personoplysninger, må be-
handles uden samtykke, hvis behandlingen er nødvendig med henblik på forebyg-
gende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling
eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester og behandlingen af oplysningerne fo-
retages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergi-
vet tavshedspligt.
Herudover følger det af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, at oplysninger som nævnt
i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, må behandles uden samtykke, hvis
behandlingen udelukkende sker med henblik på at udføre statistiske eller videnska-
belige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.
Det fremgår desuden af informationsmaterialet og på forsiden af coronaprover.dk, at
en borger, ved at tilmelde sig Vævsanvendelsesregisteret, selv kan beslutte, at deres
biologiske materiale kun må bruges til behandling af vedkommende selv, og dermed
ikke til forskning. På denne måde har borgere således mulighed for selv at bestemme,
om deres biologiske materiale må bruges til forskning.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1418: MFU spm. om information om, at corona-testede borgeres prøver med dna-spor gemmes i en biobank, til sundheds- og ældreministeren
Herudover fremgår det af informationsmaterialet, der kan tilgås på coronaprover.dk,
at borgere har mulighed for at anmode Statens Serum Institut om at få destrueret
restmateriale fra virustest, der er lagret i Danmarks Nationale Biobank.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Berit Dea Hvolby
Side 2