Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2235077_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-08-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2009275
Dok. nr.: 1296555
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1398 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1398:
”Ministeren
oplyste på samråd den 23. juni 2020 omhandlende forsøgsordningen
med medicinsk cannabis, at ministeren forventede, at ordningen vil blive evalueret i
løbet af efteråret 2020. Ministeren bedes på den baggrund oplyse, hvilke data der
mangler, for at evalueringen kan gennemføres, og hvilken dialog ministeren eller sty-
relserne aktuelt har eller har haft for at indhente de nødvendige/og eller manglende
data/informationer.”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsdatasty-
relsen, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed om bidrag til evaluerin-
gen. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om produkter, patienter og ordinati-
onsmønstre, bivirkningsindberetninger mv.
For at data er så opdateret som muligt, har ministeriet bedt styrelserne levere data
fra forsøgsordningens start i januar 2018 og til og med juni 2020. Salget af lægemidler
indberettes månedsvis til Lægemiddelregisteret, og data skal først oparbejdes samt
kvalitetssikres, før disse må anvendes til at lave analyser.
Som oplyst på samråd den 23. juni 2020 er det min forventning, at evalueringen er
færdig til efteråret.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Broholm