Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2236675_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-08-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPHTE
Sagsnr.: 2009916
Dok. nr.: 1306053
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1397 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares en-
deligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Kjer
Hansen (V).
Spørgsmål nr. 1397:
”Ministeren
bedes oplyse, hvem der traf beslutningen om, at borgere skulle indbe-
rette hinanden, hvis de havde mistanke om, at en person var smittet med Corona?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet svarbidrag fra Styrelsen for Patientsikker-
hed.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser følgende:
”Sundheds-
og Ældreministeriet udstedte, som følge af Folketingets vedtagelse den
12. marts 2020 af en række ændringer af epidemiloven, en bekendtgørelse om un-
dersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling i medfør af lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme i forbindelse
med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (Covid-19)
1
. Bekendtgørelsen giver sty-
relsen mulighed for at påbyde personer, som er konstateret smittet med Covid-19,
eller som formodes at kunne være smittet med Covid-19, at lade sig tvangsmæssig
undersøge, indlægge, isolere eller behandle.
Umiddelbart efter ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen modtog styrelsen flere hen-
vendelser fra myndigheder og institutioner om mulige påbud. Styrelsen vurderede
derfor, at der var behov for en fast forretningsgang for henvendelserne, herunder sik-
ring af at eventuelle helbredsoplysninger blev håndteret korrekt, hvorfor der blandt
andet var behov for brug af sikker post.
Styrelsen oprettede herefter en mulighed for skriftligt at kontakte styrelsen med op-
lysninger, der vedrørte bekendtgørelsens anvendelsesområde, på sin hjemmeside.
Imidlertid fik styrelsen en række henvendelser, der tydeliggjorde, at bekendtgørel-
sens anvendelsesområde angiveligt blev opfattet langt bredere end tiltænkt, hvorfor
styrelsen fjernede muligheden for skriftligt at kontakte styrelsen med oplysninger,
der vedrørte bekendtgørelsens anvendelsesområde, fra hjemmesiden.
1
Gældende bekendtgørelse: Bekendtgørelse nr. 368 af 04/04/2020 om undersøgelse, indlæg-
gelse eller isolation og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom
2019 (Covid-19)
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1397: MFU spm. om, hvem der traf beslutningen om, at borgere skulle indberette hinanden, hvis de havde mistanke om, at en person var smittet med Corona, til sundheds- og ældreministeren
Henvendelser om kritiske situationer, hvor påbud kan komme på tale for at imødegå
smittespredning, sker nu i stedet via styrelsens hotline for myndigheder og personale
på sundheds-, ældre-,
og socialområdet.”
Jeg henholder mig til det, som Styrelsen for Patientsikkerhed har anført.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Helene Tejsner
Side 2