Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-08-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPRED
Sagsnr.: 2009250
Dok. nr.: 1310323
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26/06 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1396 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 1396:
”Hvordan
sikrer regionerne, at privat kapacitet bruges i afviklingen af
ventelistepuklerne i hver region?”
Svar:
Til brug for besvarelsen på spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet
bidrag fra Danske Regioner, som oplyser følgende:
”Under hensyn til at der fortsat skal være kapa itet til at teste og ehandle patienter
med COVID-19, arbejder regionerne på at bruge al kapacitet i sundhedsvæsenet så
effektivt som muligt for at sikre hurtig udredning og behandling af andre patienter.
Det gælder ikke mindst de patienter, som har fået udsat deres udredning eller be-
handling på grund af COVID-19 epidemien.
I tråd med aftalen om national plan for genindførelse af patientrettighederne til hur-
tig udredning og behandling, så arbejder regionerne på at anvende de private syge-
huse til at afvikle ventetidspuklen, ved at bruge dem i samme omfang, som regio-
nerne under normale omstændigheder anvender de private sygehuse. Regeringen og
Danske Regioner har aftalt, at det med inddragelse af den private aktivitet til pukkel-
afvikling mv. forudsættes, at der ikke sker en underminering af bemandingen på de
offentlige sygehuse.
I praksis henviser alle regioner igen patienter via deres udbudsaftaler, og der er lavet
en tillægsaftale, som regionerne kan benytte til at sende patienter ud via Danske Re-
gioners centrale aftaler. Regionerne har sikret, at alle patienter senest 1. juli 2020 har
modtaget oplysninger om tid og sted for deres udrednings- eller behandlingsstart, og
eventuelt et tilbud om at bruge et privat hospital eller klinik.
I perioden efter 1. marts og frem til den 1. juli 2020 har regionerne kontaktet over
30.000 patienter enten per brev eller telefon med tilbud om viderehenvisning til et
privat hospital eller klinik.”
Jeg kan henholde mig til oplysninger givet af Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Rasmus Ettrup Due