SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1385: Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig i forhold til forebyggelse af hjertesvigt, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 24-08-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPJUKL

Sagsnr.: 2009272

Dok. nr.: 1310370

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. juni 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1385 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares en-

deligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 1385:

”Hjertesvigt

er en af de hyppigste årsager til indlæggelser

–

hvilke overvejelser gør

ministeren sig i forhold til forebyggelse?”

Svar:

Jeg har til brug for min besvarelse indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som jeg kan henholde mig til:

”Hjertesvigt

er karakteriseret ved åndenød, perifer væskeophobning og træthed, der

skyldes, at hjertet ikke er i stand til at pumpe nok blod rundt i kroppen. Den hyppig-

ste årsag til hjertesvigt er åreforkalkning med dårlig blodforsyning til hjertemuskula-

turen fx blodprop i hjertet. Andre årsager omfatter forhøjet blodtryk, hjerteklapsyg-

dom, visse genetiske årsager samt sygdomme i hjertemuskulaturen.

Risikofaktorer for udvikling af hjertesvigt er alkohol, rygning, mangel på

motion, overvægt, højt kolesterol, diabetes, og højt blodtryk. Disse risiko-

faktorer er fælles for udvikling af diabetes, åreforkalkning, KOL og hjertesvigt, og om-

kring halvdelen af borgere med hjertesvigt har således andre samtidige kroniske syg-

domme.

Sygdommen udvikler sig dynamisk, så patienten oplever perioder med forværring

samt perioder med mere stabil tilstand. Livsstilsfaktorer som motion, væskeindtag og

saltindtag påvirker udviklingen af sygdommen, og tidlig opsporing og behandling

samt rehabilitering kan forsinke udviklingen.

Forebyggelse af hjertesvigt omfatter både primær forebyggelse, der sigter mod at

mindske risikofaktorer for udvikling af hjertesygdomme, herunder hjertesvigt, og se-

kundær forebyggelse, der sigter mod at mindske forværring af sygdommen hos men-

nesker, som lever med hjertesvigt.

I henhold til Sundhedslovens §119 stk. 1 og 2 har kommunerne ansvar for at skabe

rammer for sund levevis og at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud

til borgerne.

For at understøtte kommunernes arbejde med forebyggelse har Sundheds-

styrelsen udgivet en række forebyggelsespakker, hvor særligt forebyggelses-

pakkerne for alkohol, tobak, overvægt og fysisk aktivitet kan bidrage til ind-

satser til forebyggelse af hjertesygdomme, herunder hjertesvigt. Ligeledes

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1385: Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig i forhold til forebyggelse af hjertesvigt, til sundheds- og ældreministeren

skal Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk

sygdom understøtte kommunernes arbejde med forebyggelse til mennesker, som le-

ver med kronisk sygdom, herunder hjertesvigt. Sundhedsstyrelsen er desuden ved at

færdiggøre anbefalinger til kommuner vedr. Livsstilsintervention ved svær overvægt.

Det er ikke muligt for Sundhedsstyrelsen at redegøre for de konkrete indsatser i de

enkelte kommuner, vi må derfor henvise til KL for yderligere oplysninger.

Sundhedsstyrelsen gennemfører løbende informationskampagner, som skal bidrage

til at forebygge udvikling af sygdom i befolkningen. Aktuelle kampagner, som kan bi-

drage til forebyggelse af hjertesvigt, er ”BUT WHY” og ”Røgfri arbejdstid” der skal fo-

rebygge rygning

hos hhv. unge og voksne, og ”Godt spottet”, der skal understøtte op-

sporing af type-2 diabetes.

Med puljen til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2020 har Sundheds- og Æl-

dreministeriet afsat midler, som private landsdækkende non-profit foreninger og or-

ganisationer kan ansøge til konkrete indsatser og aktiviteter vedrørende sundheds-

fremme og sygdomsforebyggelse, herunder alkoholforebyggelse, tobaksforebyggelse

og fysisk aktivitet. Blandt de igangværende projekter er tobaksforebyggelse ved Hjer-

teforeningen og 3F samt fremme af fysisk aktivitet ved DGI og Mødrehjælpen.

Sundhedsstyrelsens

Anbefalinger til tværsektorielle forløb for mennesker

med hjertesygdom

understøtter arbejdet i almen praksis, kommuner og regioner med

opsporing, udredning, behandling og rehabilitering af mennesker

med hjertesvigt og bidrager derved til forebyggelse af forværring. Anbefalingerne im-

plementeres i regioner, kommuner og almen praksis via sundhedsaftaler og forløbs-

programmer.

I almen praksis identificeres patienter, som kan have risiko for udvikling af

hjertesygdom. Disse tilbydes en individuel risikovurdering (SCORE), som

danner udgangspunkt for en individuelt tilrettelagt intervention rettet mod

den samlede risiko for udvikling af hjertesygdom.

Behandling og opfølgning af hjertesvigt i almen praksis bliver snart under-

støttet af den nye forløbsplan for iskæmisk hjerte-kar-sygdom. Forløbsplansværktøjet

kan bidrage til at patientgruppen, via livsstilsinterventioner,

kan påvirke prognose i gunstrig retning og dermed understøtte god trivsel og

reducere morbiditet og mortalitet.

Med økonomiaftalerne for 2020 aftalte regeringen, KL og Danske Regioner at

arbejde videre med national udbredelse af telemedicinske tilbud til mennesker

med hjertesvigt, og Sundhedsstyrelsen forventer at offentliggøre

Anbefalinger til tele-

medicin til mennesker med hjertesvigt

i efteråret 2020.

National udbredelse af tilbud om telemedicinsk understøttet behandling og rehabili-

tering til borgere med hjertesvigt forventes at kunne fremme den enkelte borgers

forståelse af hjertesvigt og potentielt ændre dennes handlemønstre på egne sympto-

mer. Dette kan bidrage til forebyggelse og tidlig opsporing af forværring, samt give

øget tryghed og livskvalitet. Deraf kan følge færre og/eller kortere konsultationer,

indlæggelser og genindlæggelser.

Antallet af nye tilfælde af hjertesvigt er faldet siden år 2000, mens menne-

sker med hjertesvigt lever længere med deres sygdom, end de gjorde i år

2000.

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1385: Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig i forhold til forebyggelse af hjertesvigt, til sundheds- og ældreministeren

Samlet set er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at ovennævnte indsatser sammen

med forbedringer i behandlingen allerede har bidraget, men også fremover vil bi-

drage yderligere til både primær og sekundær forebyggelse af hjertesvigt.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Julie Krogsgaard Larsen

Side 3