Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-11-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 1909393
Dok. nr.: 1032366
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 135 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 135:
”Kan
ministeren oplyse, hvilke behandlingstilbud der findes for personer med spise-
forstyrrelser, og om de alle indebærer tvangsbehandlinger herunder sondemad?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. De oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Behandling
til personer med spiseforstyrrelse eller tegn på en spiseforstyrrelse kan
bestå af flere forskellige indsatser, herunder psykoterapi, psykoedukation, ernærings-
terapi og familiebehandling (ved børn og unge).
./.
Behandling på sygehus kan foregå ambulant, i daghospital og som døgnindlæggelse.
Det bør være den samlede kliniske vurdering af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad,
som ligger til grund for valget af behandlingens intensitet (jf. alm del
–
spm. 134).
Desuden er det vigtigt, at de fagprofessionelle hele tiden evaluerer og vurderer ind-
satsens effekt for personen med spiseforstyrrelser og, at indsatsen intensiveres, hvis
ikke der opnås den ønskede eller forventede effekt, hvis der identificeres andre sam-
tidige psykiske lidelser, eller hvis spiseforstyrrelsen udvikler sig hurtigt.
I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at anvende tvangsbehandling med tvangs-
ernæring af personer med spiseforstyrrelse. En række betingelser skal være til stede,
for at der må anvendes tvangsbehandling (jf. Bekendtgørelse om lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien nr. 936 af 02/09/2019). I henhold til kapitel 4, paragraf 12 be-
skrives, at tvangsbehandling udelukkende kan anvendes over for personer, der opfyl-
der betingelserne for tvangstilbageholdelse. Det betyder, at tvangsbehandling med
tvangsernæring kun må finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i
en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at give
behandling, fordi 1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring
af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller 2) den pågældende frembyder en
nærliggende og væsentlig fare for sig selv.
Derudover skal en række kriterier være opfyldt, for at der kan iværksættes tvangsbe-
handling (jf. Bekendtgørelse om lov om anvendelse af tvang i psykiatrien nr. 936 af
02/09/2019, kapitel 2, paragraf 4), herunder, at det skal søges at opnå patientens fri-
villige medvirken, at anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges
opnået herved, at tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig
hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller