Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2253147_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-09-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPIKR
Sagsnr.: 2008630
Dok. nr.: 1254278
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1345 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1345:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan forholdet mellem en anbefaling på
rekommandationslister og lægernes frie ordinationsret er, herunder opliste de
byrder i form af andre arbejds- og godkendelsesprocesser eller budgetrestriktioner,
der kan ramme en læge, som inden for den frie ordinationsret gerne vil ordinere et
lægemiddel der ikke er på rekommandationslisterne.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Danske Regioner.
./.
Danske Regioner oplyser indledningsvis, at lægerne har fri ordinationsret under visse
betingelser, og der henvises til besvarelsen af SUU alm. del spm. 1344 for nærmere
om autorisationslovens § 17.
Danske Regioner oplyser videre:
”Hospitalsansatte
læger er underlagt et ledelsessystem. Herudover kan der være fag-
lige retningslinjer fra fx Sundhedsstyrelsen, regionen eller Medicinrådet, der angiver,
hvilken behandling patienten bør tilbydes.
Hospitalernes rekommandationsliste indeholder anbefalinger om de bedst mulige læ-
gemidler til behandling af almindelige sygdomstilstande (f.eks. forhøjet blodtryk,
smerter, sukkersyge etc.), som forekommer på de fleste afdelinger. Rekommandati-
onslisterne er en støtte til lægen i forhold til at igangsætte den behandling, som er
mest rationel. Rekommandationslisten guider dermed lægen til at anvende de læge-
midler, der evidensbaseret har bedst effekt og sikkerhed og den bedste sundheds-
økonomiske profil. Der er derfor også på hospitalerne en forventning om, at læge-
midlerne på rekommandationslisterne prioriteres højt ved opstart af en ny behand-
ling og ved behov for planlagt behandlingsskift, medmindre der i den individuelle pa-
tientbehandling er andre forhold, der taler imod.
Medicinrådet udstikker desuden nationale anbefalinger om anvendelse af lægemid-
ler, som opfylder kriterierne for vurdering i rådet. Efterlevelse af Medicinrådets læge-
middelrekommandationer er et regionalt anliggende for lægemiddelkomiteen. Der
deles desuden viden om implementering og efterlevelse af Medicinrådets anbefalin-
ger i Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin, som har repræsentation fra
alle regioner.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1345: Spm. om, hvordan forholdet mellem en anbefaling på rekommandationslister og lægernes frie ordinationsret er, til sundheds- og ældreministeren
2253147_0002.png
Hvis en læge imidlertid ønsker at anvende et markedsført lægemiddel, som endnu
ikke er vurderet, eller som er afvist som standardbehandling af Medicinrådet, så har
regionerne i fællesskab udarbejdet en vejledning for anvendelse af lægemidler, der
ikke er anbefalet af Medicinrådet, jf.
https://www.regioner.dk/media/10311/anven-
delse-af-ikke-anbefalede-laegemidler.pdf.
I henhold til den fælles vejledning kan lægemidler anvendes i særlige tilfælde, selvom
lægemidlet ikke er anbefalet af Medicinrådet. Det er imidlertid ikke det samme som,
at en lægen kan anvende lægemidlet blot fordi, at vedkommende læge mener, at et
lægemiddel burde være standardbehandling. Hvis patienter sættes i behandling med
den begrundelse, så bliver medicinen gjort til standardbehandling udenom Medicin-
rådet, og etableringen af Medicinrådet vil ikke have nogen effekt.
Endelig skal det bemærkes, at der ikke er budgetrestriktioner over for den enkelte
læge.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ida Krems
Side 2