Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2253129_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-09-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPIKR
Sagsnr.: 2008630
Dok. nr.: 1254274
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1344 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1344:
”Ministeren
bedres redegøre for, hvilken hjemmel der er for arbejdet og
anbefalinger, der udstikkes i de regionale lægemiddelkomiteer og
rekommandationslisterne, samt hvilke inddragelses- og høringsmuligheder
lægemiddelproducenter har i processen med rekommandationslisternes tilblivelse.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Danske Regioner, som jeg kan
henholde mig til:
”Danske
Regioner kan oplyse, at regionerne som offentlig myndighed har en generel
pligt til at handle økonomisk ansvarligt, herunder sikre en effektiv anvendelse af res-
sourcerne. Regionen skal som offentlig myndighed ved sine disponeringer udvise de
nødvendige og økonomiske hensyn og udvise økonomisk ansvarlighed. Dette gælder
ligeledes inden for lægemiddelforbrug. Det er derfor regionens ansvar at arbejde for
en rationel lægemiddelanvendelse. Sundhedsloven har desuden til hensigt at under-
støtte, at patienterne oplever en ensartet behandling, også ved sektorovergange. Alle
dele er de regionale lægemiddelkomiteer, som har eksisteret igennem mange år,
med til at understøtte.
Lægemiddelkomitéernes overordnede formål er bl.a.
At bidrage til at lægemidler anvendes ensartet og på et farmakologiskratio-
nelt grundlag.
At bidrage til at forbedre kontinuitet og sikkerhed i alle led af medicinerings-
processen og på tværs af sektorer.
At overvåge udviklingen i regionernes lægemiddelforbrug og udgifterne her-
til.
Lægemiddelkomitéerne understøtter desuden implementering og efterlevelse af Me-
dicinrådets og Sundheds- og Ældreministeriets anbefalinger og vejledninger. I forbin-
delse med Rigsrevisionens beretning om lægemiddelanbefalinger fra 2019 blev det
klart, at Sundheds- og Ældreministeriet forventer, at regionerne etablerer systemer
og iværksætter indsatser, som understøtter efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbe-
falinger.
Der kan være regionale forskelle i forhold til, hvordan regionernes lægemiddelkomi-
téer, som udarbejder rekommandationslisterne, er organiseret. Rekommandationsli-
sten er vejledende, dog er alle læger, der ordinerer lægemidler, omfattet af autorisa-
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1344: Spm. om, hvilken hjemmel der er for arbejdet og anbefalinger, der udstikkes i de regionale lægemiddelkomiteer og rekommandationslisterne, til sundheds- og ældreministeren
tionslovens §
17 vedrøre de o hu og sa vittighedsfuldhed, so fastslår, at ”e au-
toriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at ud-
vise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økono-
isk ordi atio af læge idler .v.”.
Både rekommandationslisten for hospitalerne og basislisten for praksissektoren udar-
bejdes efter kriterier om dokumentation for effekt og bivirkninger samt hensynet til
bekvem dosering, patientsikkerhed og pris. Rekommandationslisterne kan også have
til formål at reducere afdelingernes antal af lægemidler og forskellige styrker inden
for samme lægemiddelgrupper med henblik på at undgå fejl, som kan udgøre en ri-
siko for patienten. Anbefalinger på basislisten og rekommandationsbogen koordine-
res også med henblik på, at undgå unødvendige skift af lægemidler i forbindelse med
sektorovergange.
Rekommandationslisten- og basislisten er et værktøj til hjælp for lægen ved valg af
lægemiddel ved hyppigt forekommende sygdomme og symptomer.
Både rekommandationslisten og basislisten er faglige anbefalinger til regional brug,
og de sendes derfor ikke til høring hos lægemiddelproducenterne. Lægemiddelpro-
ducenterne har dog mulighed for at kontakte lægemiddelkomitéerne med spørgsmål
til de konkrete beslutninger, som er truffet. Lægemiddelvirksomhederne kan ligele-
des fremsende information, og hvis det findes relevant, kan det inddrages i vurderin-
gen. Herudover har en lægemiddelproducent, som mener at have part i en given sag
altid mulighed for at ansøge om aktindsigt.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ida Krems
Side 2