Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2236683_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-08-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPIKR
Sagsnr.: 2008630
Dok. nr.: 1254261
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1340 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1340:
”Ministeren
bedes oplyse, om det er ministeriets vurdering, at compassionate use-
ordninger i Danmark er bredt kendt i sundhedsvæsenet og anvendes.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag til besvarelsen fra Lægemiddelstyrel-
sen, der oplyser følgende:
”Co passio ate use ulighede fi des i art i læge iddelforord i g
/ 00 og
forudsætter,
at det pågældende lægemiddel falder i en af de kategorier, som er omfattet
af lægemiddelforordningens anvendelsesområde, fx lægemidler til avance-
ret terapi,
at der enten er indgivet en ansøgning om markedsføringstilladelse eller ud-
føres kliniske forsøg med lægemidlet,
at adgang til lægemidlet gives til en gruppe patienter,
at sygdommen har en særlig karakter og
at sygdommen ikke kan behandles tilfredsstillende med et godkendt læge-
middel.
I Danmark bruger vi ikke compassionate use systemet. I stedet bruger vi muligheden
efter art 5, stk. 1, i lægemiddeldirektiv 2001/83 for at udlevere lægemidler, der ikke
er godkendt her i landet (udleveringstilladelser). Det er Lægemiddelstyrelsens opfat-
telse, at udleveringstilladelsessystemet fint dækker behovet for at få ikke markeds-
førte lægemidler i Danmark, idet betingelserne for at anvende compassionate use
ordningen, er mere snævre end betingelserne for udleveringstilladelser.”
Lægemiddelstyrelsen oplyser desuden følgende:
”I
Danmark er det efter lægemiddellovens § 29, stk. 1, muligt at få udleveringstilla-
delse til et lægemiddel, som ikke er er markedsført i Danmark. Udleveringstilladelser
gives til lægemidler, der ikke har en markedsføringstilladelse i Danmark eller til læge-
midler, hvor der foreligger en markedsføringstilladelse, men hvor lægemidlet ikke er
markedsført i Danmark. Det er et krav, at der ikke er et markedsført alternativ, og at
der er et behandlingsmæssigt behov for lægemidlet på udleveringstilladelse. Det er
læger, tandlæger og dyrlæger, der kan ansøge om en udleveringstilladelse. Udleve-
ringstilladelser gives til behandling af en konkret patient eller til behandling af en
gruppe af patienter med en bestemt indikation.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1340: Spm., om compassionate use-ordninger i Danmark er bredt kendt i sundhedsvæsenet og anvendes, til sundheds- og ældreministeren
Der ansøges om ca. 7.000-9.000 udleveringstilladelser om året, heraf ca. 75-80% til
humant brug. Ansøgningerne indgives af både praktiserende læger, hospitalslæger og
privatpraktiserende speciallæger. Ansøgere fordeler sig over alle specialer og over
hele landet.
Lægemiddelstyrelsen har på sin hjemmeside lettilgængelig information om udleve-
ringstilladelser, og hvordan man ansøger om sådanne tilladelser. Disse oplysninger er
blevet søgt og vist ca. 38.000 gange i løbet af det sidste år.
På grundlag af disse tal og de relativt mange ansøgninger, Lægemiddelstyrelsen mod-
tager, er det Lægemiddelstyrelsens umiddelbare opfattelse, at der er bredt kendskab
til muligheden for at få udleveringstilladelser hos relevante aktører i sundhedsvæse-
et.”
Jeg kan henholde mig til Lægemiddelstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ida Krems
Side 2