Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2221377_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-07-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPCDHE
Sagsnr.: 2008377
Dok. nr.: 1256752
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1315 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1315:
”Vil
ministeren kommentere Nyt fra de klemte og de glemte - nummer 6 fra Alzhei-
merforeningen, Parkinsonforeningen, Pårørende i Danmark og Ældre Sagen, jf. SUU
alm. del - bilag 427, som handler om konsekvenserne af de uklare og modstridende
retningslinjer, som svækkede personer og deres pårørende mødes af
særligt i for-
bindelse med besøgsrestriktionerne på plejehjem og bosteder under COVID-19?”
Svar:
Indledningsvist skal det oplyses, at der i svaret er taget udgangspunkt i situationerne
beskrevet i bilag 427, som alene vedrører forhold på plejehjem. Besvarelsen forhol-
der sig således kun til de besøgsrestriktioner, som er omfattet af Styrelsen for Pati-
entsikkerheds påbud til kommunerne.
Formålet med besøgsrestriktionerne på plejehjem mv. har været at sikre en særligt
sårbar gruppe mod en smitte, som kan have fatale konsekvenser. De seneste sager
fra bl.a. Hjørring Kommune viser, at der fortsat er behov for en vis varsomhed, og at
vi gør alt for at sikre, at der ikke kommer smittekæder ind på plejehjem.
Som det fremgår af bilag 427 til dette spørgsmål, har der været situationer, hvor på-
rørende har oplevet, at der er indført mere restriktive rammer for besøg, end hvad
reglerne giver mulighed for. Da besøgsrestriktionerne alene har været gældende for
besøgende, og ikke er
eller har været
et forbud mod, at beboere på plejehjem,
plejecentre mv. kan forlade plejehjemmet for fx at gå eller køre en tur med en pårø-
rende, har jeg derfor den 19. juni 2020 udsendt et brev til alle borgmestre, hvor bl.a.
rammerne for besøg på plejehjem understreges.
./.
./.
Brevet er vedlagt denne besvarelse.
Der henvises ligeledes til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1251 (Alm. del).
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Christina Debes Helm