SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1310: Spm. om kommentar til artiklen på dr.dk 11/6-20 Læger smækker med døren: Nye råd mod fedme er oldnordiske, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 13-11-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMRAL

Sagsnr.: 2015651

Dok. nr.: 1445007

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. juni 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1310 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares en-

deligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 1310:

”Hvad er i istere s ko

e tar til artikle på dr.dk d. . ju i

”Læger s æk-

ker ed døre : Nye råd od fed e er old ordiske”, og vil

ministeren samtidig

–

redegøre for, om Sundhedsstyrelsen er i gang med at publicere retningslinjer / vej-

ledninger til kommuner om opsporing af overvægtige borgere, hvor behandling foku-

serer på vægttab i form af slankekure og træning, sådan som Dansk Selskab for Al-

men Medicin (DSAM) gør gældende i førnævnte artikel?

–

svare på, i hvilken grad, der er evidens for, at slankekure fører til varige vægttab og

dermed sunde liv?

–

svare på, i hvilken grad fokus på vægttab har forårsaget alvorlige spiseforstyrrelser?

– svare på, o Su dhedsstyrelse har overvejet og edi dtæ kt DSAM’s påpeg i g

af, at rigtig mange borgere med overvægt allerede har mange personlige erfaringer

med slankekure og bitre nederlag?

–

svare på, hvordan Sundhedsstyrelsens anbefalinger tager højde for, at stereotype

forståelser for idealvægt (og udseende) bidrager til stigmatisering?

–

overveje at sætte arbejdet med fedmeanbefalingerne på stand by

–

med henblik på

at sikre, at de endelige anbefalinger kan virke efter hensigten

–

og på en måde hvor

man både undgår yderligere stigmatisering i form af stereotypt idealbillede, men

også undgår de nederlag, som mange borgere med overvægt allerede i vidt omfang

har erfaring med?

”

Svar:

Jeg kan konstatere, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tilbud om livsstilsinterven-

tion ved svær overvægt har givet anledning til debat, kritik og en del forvirring alle-

rede

før, de er udse dt. Det gælder ikke i dst i forhold til ”opspori g” af

borgere

med svær overvægt.

I forhold til svær overvægt bør det stå klart, at det handler om, at sundhedsvæsenets

tilbud formidles til mennesker, der ønsker hjælp

–

ikke om, at vi som samfund skal

pege nogen ud. Reaktionerne på udkastet til anbefalingerne viser desværre, at det

ikke står helt klart. Det forventer jeg naturligvis, at Sundhedsstyrelsen forholder sig til

i de endelige anbefalinger.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden fået følgende bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”Su dhedsstyrelse har hp. esvarelse og for over

likkets skyld nummereret de

fremsendte punkter, som styrelsen specifikt er blevet bedt om at forholde sig til, 1.-6.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1310: Spm. om kommentar til artiklen på dr.dk 11/6-20 Læger smækker med døren: Nye råd mod fedme er oldnordiske, til sundheds- og ældreministeren

Ad 1.

bemærker Sundhedsstyrelsen, at styrelsen ikke er ved at offentliggøre retnings-

linjer/vejledninger omkring opsporing af borgere med overvægt, men er ved at lægge

sidste hånd på anbefalinger for tilbud om livsstilsintervention ved svær overvægt

målrettet sundhedsfaglige ledere, planlæggere og sundhedspersonale i kommunen,

på sygehuset og i almen praksis. Formålet med anbefalingerne er at bidrage til at øge

kvaliteten i de eksisterende tilbud om livsstilsintervention, og anbefalingerne videre-

formidler med udgangspunkt i evidensen, hvordan kommunerne i samarbejde med

almen praksis, sygehuse og andre bedst muligt kan tilrettelægge tilbud om livsstilsin-

tervention ved svær overvægt. Opsporing er en naturlig del af den sundhedsprofessi-

onelles arbejde, og børn med svær overvægt kan opspores i forbindelse med under-

søgelser i almen praksis og i skolesundhedstjenesten, mens voksne med svær over-

vægt kan identificeres i almen praksis, på sygehus og af sundhedsfagligt uddannede

medarbejdere i kommunen, fx i sundhedscentret og hjemmeplejen. Der indgår ikke

længere opsporing i kommunens jobcentre. Med opsporing menes i kommunen, at

sundhedsfagligt uddannede medarbejdere gør borgerne opmærksomme på tilbud,

der kan støtte den enkelte i at opnå sundere vaner, mere sundhed trivsel og livskvali-

tet. Samtalen skal kun finde sted, når der er en naturlig anledning, og når der samti-

dig er et behov.

Den anbefalede indsats fokuserer ikke på vægttab i form af slankekure og træning,

men på en livsstilsintervention. I anbefalingerne, som er under udarbejdelse, præci-

seres netop, at der ikke er tale om en slankekur, men om at lægge livsstilen om til nye

og sundere vaner. Livsstilsinterventionen omfatter - baseret på evidensen - elemen-

terne kost, fysisk aktivitet og adfærdsændring samt for børn forældre/familieinvolve-

ring. Der er således tale om en helhedsorienteret indsats, hvor der desuden peges på,

at det også er vigtigt at have fokus på søvn, stillesiddende tid, rygning, alkohol og evt.

stress samt for voksne relevansen af at inddrage ægtefælle/samlever i indsatsen. Må-

let med livsstilsinterventionen er, at borgeren får et tilbud, der

–

såfremt borgeren

ønsker det - kan understøtte ændringer i sundhedsadfærd og bidrage til sundere va-

ner (en mere hensigtsmæssig kost og et mere hensigtsmæssigt fysisk aktivitetsni-

veau), vægttab eller vægtvedligeholdelse samt vægt-tabsvedligeholdelse hos voksne

og en sundere vægt og mere hensigtsmæssig vægtudvikling hos børn, bedre livskvali-

tet og trivsel samt reduceret risiko for følgesygdomme, færre kroniske smerter i

vægtbærende led og for tidlig død.

Ad 2.

kommenterer Sundhedsstyrelsen, at styrelsen og arbejdsgruppen ikke har ar-

bejdet med slankekure, men med livsstilsintervention ved svær overvægt, altså at

lægge livsstilen om til nye og sundere vaner. Styrelsen kan således ikke på baggrund

af arbejdsgruppens arbejde udtale sig omkring evidensen for, om slankekure fører til

varige vægttab og dermed sunde liv. Styrelsen har i forbindelse med arbejdsgruppens

arbejde fået NEXS (Institut for Idræt og Ernæring, KU, juli 2018) til at afdække eviden-

sen vedr. livsstilsintervention til børn og voksne med svær overvægt, herunder med

særligt fokus på studier gennemført i Danmark. Litteraturgennemgangen danner

sammen med nationale anbefalinger og faglige vejledninger grundlag for anbefalin-

gerne, som er suppleret med viden og praksiserfaringer fra arbejdsgruppens eksper-

ter.

Evidensen viser, at livsstilsintervention blandt børn og voksne med svær overvægt

gennem ændret sundhedsadfærd kan resultere i sundere vaner, vægttab, vægtvedli-

geholdelse eller vægttabsvedligeholdelse, færre kroniske smerter i vægtbærende led,

bedre livskvalitet og trivsel samt reduceret sygelighed, sværhedsgrad af allerede eksi-

Side 2

sterende følgesygdomme til overvægten og dødelighed. Børn i længerevarende livs-

stilsinterventioner kan opnå vægttab (stor variation: 0,06-0,17 reduktion i BMI-z-

score) og forbedret livskvalitet, og der observeredes ingen tilfælde af type 2-diabetes,

hjertekar-sygdom eller mortalitet, samt en tendens til reduceret relativ risiko for bi-

virkninger under interventionen. Livsstilsintervention blandt voksne kan give vægttab

i størrelsen 1,5-3,5 kg (med stor variation), og vægttabet kan i nogen grad fastholdes i

længere tid (op til 3 år). Desuden opnår 34 % et 5 %-vægttab og 24 % et 10 %-vægt-

tab efter 12 måneder, hvilket stort set svarer til Det amerikanske fødevare- og læge-

iddelage turs FDA’s krav til vægtta s edi i , e lig at 5 % skal ta e sig 5 % el-

ler mere. (Et klinisk relevant vægttab for voksne er defineret ved et vægttab på 5 % af

udgangsvægten. For en kvinde med et BMI på 35, der vejer 100 kg og er 1,70 m høj,

svarer det fx til et vægttab på 5 kg). Livsstilsinterventioner og det medfølgende vægt-

tab kan sænke risikoen for type 2-diabetes med 33-67 % og mortalitet med 15-18 %,

mens effekten ift. hjerte-karsygdomme er lille. Blandt litteraturgennemgange, der be-

lyser livskvalitet, ses tegn på forbedringer, men der savnes supplerende studier over

længere tid og med en mere ensartet metode til at belyse dette. Litteraturgennem-

gange, der undersøgte risiko for alvorlige bivirkninger, fandt ingen forskel mellem

deltagere i interventionen og i kontrolgruppen, og der blev i det hele taget kun fun-

det meget få alvorlige bivirkninger.

Evidensen viser, at 80-85 % ikke formår at holde fast i et evt. opnået vægttab over

længere tid. Det er ikke overraskende, da mange efter noget tid ikke formår at holde

fast i de nye vaner, men falder tilbage til de gamle vaner. Den sundhedsprofessionelle

skal derfor gøre det klart for borgeren, at vægt-tabsvedligeholdelse er en livslang pro-

ces, og at der er tale om nye vaner for livet, samt at processen med at gøre nye vaner

til ens vaner tager tid. Det er bl.a. derfor, at der skal være mulighed for støtte under-

vejs.

Det er desuden vist, at selv et vægttab, der ikke fastholdes over lang tid, har en fore-

byggende effekt på fx udviklingen af diabetes.

Endelig vil en sundere livsstil med mere hensigtsmæssige vaner forlænge livet og re-

ducere risiko for en lang række sygdomme. De sundere vaner vil desuden på sigt, ud

over en sundere krop og bedre trivsel og livsglæde, måske føre til vægttab eller vægt-

vedligeholdelse.

Ad 3.

kommenterer Sundhedsstyrelsen, at der i litteraturen er set sammen-hæng

mellem vægttabsfokus og risiko for udvikling af en spiseforstyrrelse og forværring af

en spiseforstyrrelse hos voksne. I arbejdet med anbefalingerne har man bl.a. drøftet

aspekter omkring livsstilsintervention ved svær overvægt og spiseforstyrrelser. Såle-

des fremhæves det i anbefalingerne, at nogle borgere forud for interventionen kan

have en spiseforstyrrelse, som fx tvangsoverspisning (BED), eller have en adfærd med

at trøstespise eller springe måltider over, som kan være tegn på begyndende spise-

forstyrrelse. Derudover kan nogle borgere i løbet af interventionen udvikle en spise-

forstyrrelse. Ved mistanke om en spiseforstyrrelse opfordres borgeren derfor til at

søge egen læge mhp. nærmere udredning. Desuden specificeres det, at voksne med

spiseforstyrrelser, herunder BED, ikke er en del af anbefalingernes målgruppe, idet

borgere med spiseforstyrrelser har behov for et andet tilbud end den beskrevne livs-

stilsintervention. Ved behandling af BED er det vigtigt, at der ikke er fokus på vægttab

overhovedet.

I forlængelse heraf kommenteres, at anbefalingerne ud over et fokus på vægttab og

vægtvedligeholdelse har fokus på nye vaner.

Side 3

Ad 4.

kommenterer Sundhedsstyrelsen, at alle i arbejdsgruppen er eksperter i svær

overvægt, og at alle således har erfaringer med og indsigt i, at mange med svær over-

vægt gennem tiden har personlige erfaringer med slankekure og nederlag ift. uindfri-

ede forventninger. Det er for at imødegå dette, at der peges på livsstilsintervention

og ikke slankekur, og at der altid tages udgangspunkt i den enkeltes situation og res-

sourcer, at de individuelle mål sættes sammen med borgeren, og at vejlederen skal

gøre det klart og drøfte med borgeren, at omlægningen til nye og mere hensigtsmæs-

sige vaner er livslang.

Endvidere skal bemærkes, at Adipositasforeningen - Landsforeningen for overvægtige

- er med i arbejdsgruppen, netop for at sikre borgerens vinkel og perspektiv og give

dem en stemme.

Ad 5.

bemærkes, at anbefalingerne ikke lægger op til en stereotyp forståelse af ideal-

vægt og udseende. Anbefalingerne er udelukkende rettet mod svær overvægt, og der

lægges på ingen måde op til, at målet med interventionen for den enkelte borger er

at opnå et massivt vægttab og ende med at have nået normalvægt. Målet er, hvis

borgeren selv ønsker det, at opnå et klinisk relevant vægttab, vægtvedligeholdelse el-

ler sundere vaner.

Ydermere er der i anbefalingerne opmærksomhed på at undgå stigmatisering, at

være ikke-dømmende i mødet med borgeren og at tage udgangspunkt i borgerens

behov, situation og ressourcer.

Ad 6.

bemærker Sundhedsstyrelsen, at anbefalingerne forventes offentliggjort ultimo

2020. De endelige anbefalinger vil være revideret i forhold til den version, der blev

sendt i høring, på baggrund af de input, som Sundhedsstyrelsen har fået i forbindelse

med høringen.

Supplerende bemærker Sundhedsstyrelsen, at styrelsen er opmærksom på, at

mange, der lever med svær overvægt, oplever, at de bliver set ned på og ofte mødes

med fordomme omkring deres vægt og udseende. Mobning, diskrimination og stig-

matisering pga. overvægt har alvorlige psykosociale konsekvenser. Diskrimination fin-

der fx sted i sundhedsvæsenet, arbejdslivet, privatlivet og uddannelsessystemet. Stig-

matisering kan i sig selv bidrage til udviklingen af overvægt. Det er derfor vigtigt, at

arbejde på at mindske stigmatiseringen af borgere med svær overvægt. I arbejdet

med borgere med svær overvægt, er det ikke borgeren i sig selv, der skal ændres på.

Den svære overvægt har en helbredskonsekvens, og den skal borgeren hjælpes med

at minimere. Det betyder ikke, at alle skal være slanke og have en ens vægt. Men den

sundhedsprofessionelle skal hjælpe borgeren til nogle sundere vaner, det giver et

su dere, fysisk og psykisk stærkere og forhå e tligt gladere liv.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Maria Ramskov Larsen

Side 4