Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-07-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPANS
Sagsnr.: 2008451
Dok. nr.: 1260830
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1306 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1306:
”Hvilke
sanktionsmuligheder har ministeren overfor Furesø Kommune, når kommu-
nen, i strid med både sundhedslovens § 140 a og den tilhørende bekendtgørelse samt
Sundhedsstyrelsens vejledning om vederlagsfri fysioterapi afviser at betale for den
vederlagsfrie fysioterapi som et barn er henvist til af eksperter på Rigshospitalet?”
Svar:
Jeg kan ikke kommentere på konkrete sager.
Patienter har i dag mulighed for at få tilbudt genoptræning eller fysioterapi gennem
forskellige bestemmelser i sundhedsloven.
Kommunalbestyrelsen skal i medfør af sundhedsloven § 140 a tilbyde vederlagsfri be-
handling hos fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Det er praktise-
rende læger og speciallæger, som har en patient under behandling for en sygdom,
som kræver fysioterapeutisk behandling, der i tilknytning til denne behandling kan
henvise videre til fysioterapi efter sundhedslovens § 140 a.
Derudover skal kommunalbestyrelsen efter sundhedslovens § 140 tilbyde vederlagsfri
genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan.
Kommunen skal følge den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- og re-
habiliteringsbehov, som er beskrevet i genoptræningsplanen. Det er regionsrådet,
der skal tilbyde en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet
behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus, jf. § 84 i sundhedslo-
ven.
Patienter kan i medfør af klage- og erstatningslovens § 5, nr. 7, klage til Styrelsen for
Patientklager over kommunalbestyrelsens afgørelser, der vedrører fysioterapi m.v.
efter § 140 a og § 140 b i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri. Styrel-
sen for Patientklager kan tiltræde eller ændre afgørelsen eller hjemvise sagen til for-
nyet behandling.
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på SUU alm. del 1305.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Andrea Scheutz