SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Dato: 22-11-2018

NOTAT

Oversigt over indkomne forslag - dialog- og inddragelsesforum -

Tandpleje, fra september 2018 og frem til 21. november 2018

Organisation

Dansk Erhverv

Rådet for Socialt Udsatte

Danske Handicaporganisationer

KU, Tandlægeskolen

Tilsendt materiale (samlet i én pdf)



Mail af 18. september 2018 vedr.

generelt og særligt del c om

ejerskab.



Mail af 19. september 2018 vedr.

fokus på socialt udsatte grupper.



Mail af 19. september 2018 vedr.

ny model generelt .



Mail af 8. oktober 2018 med to

referencelister til brug for

Sundhedsstyrelsens notat om

tand- og mundsygdomme hos

voksenbefolkningen (140918).



Mail af 8. oktober 2018 med

notat vedr. kommentarer til

Sundhedsstyrelsens notat om

tand- og mundsygdomme hos

voksenbefolkningen (140918).

Mail af 5. november 2018 med

notat om visioner for ny model

om voksentandplejen.

Mail af 12. november 2018 med

notat om visioner for ny model

om voksentandplejen .

Mail af 21. november 2018 med

notatet ”sundhedsydelse eller

spotvare?” (OBS sendt efter

mødet i dialog- og

inddragelsesforum 21. nov.)

Mail af 21. november 2018 med

notat om nye rammer for

voksentandplejen (OBS sendt

efter mødet i dialog- og

inddragelsesforum 21. nov.)

Tandlægeforeningen



Ansatte Tandlægers Organisation (ATO)



Tandlægeforeningen



Praktiserende Tandlægers Organisation

(PTO)



SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Input til nye rammer for voksentandplejen

- fokus på ejerskabsforhold

1. Indledning - input til nye rammer for voksentandplejen

Voksentandplejen i Danmark er i dag kendetegnet ved en række styringsudfordringer. Generelt

har de offentlige udgifter til voksentandplejen været stigende samtidig med, at der har været ud-

fordringer lokalt på de enkelte klinikker med at omsætte kliniske retningslinjer i praksis. Lige

som faste priser på en række tandlægeydelser har skabt en manglende konkurrence. Desuden hal-

ter mange klinikker i dag bagud på investeringer i moderne udstyr og ny teknologi, og branchen

står overfor rekrutteringsvanskeligheder. Det samlede antal tandlæger er af i løbet af de seneste

10 år faldet, og forventes at falde frem mod 2025

, da flere tandlæger i de kommende år går på

pension. Ligesom det er vanskeligt at få tandlæger allerede nu til at investere i egne tandklinikker

særligt i udkantsområder.

For at imødekomme mange af disse udfordringer peger Dansk Erhverv på særligt konkurrence-

forhold og kvalitetsløft, som de vigtigste parametre for at få et mere moderne og bæredygtigt

tandlægemarked - særligt indenfor voksentandplejen. Herudover ser vi også et behov for at se på

byrder og krav til tandlægebranchen, da disse er fordyrende for branchen, og dermed i sidste ende

for kunderne.

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen kom i efteråret 2017 med en analyse

af konkurrenceforhol-

dene i tandlægebranchen, som viste et stort potentiale for forbedringer. Generelt deler Dansk Er-

hverv Konkurrence- og forbrugerstyrelsens analyse og anbefalinger,

når den ”vurderer,

at der er

potentiale for forbedringer af konkurrencen på pris

–

og ejerskabsforhold uden at gå på kompro-

mis med de hensyn der

ønskes varetages med den nuværende regulering”.

2. Konkurrenceforhold

I dag begrænser de nuværende restriktioner vedr. ejerskabsforhold i tandlægeklinikkerne mere

innovation og faglig udvikling i den private del af tandlægemarkedet. En mere liberal struktur,

hvor det ikke er tandlægen, der

skal

eje majoriteten af en klinik, vil betyde at tandlægekæder, der

https://www.sst.dk/~/media/2832D9385E3C4DDA8541D2C57D54A195.ashx

2 https://www.kfst.dk/media/47343/potentiale-for-oeget-konkurrence-og-besparelser-i-tandlaegebranchen.pdf

18. september 2018

KFS

Side 1/5

investerer i klinikken, vil kunne skabe en lang række stordriftsfordele både indenfor driftsoptime-

ring, større mulighed for investering i nyt og tidssvarende udstyr og ikke mindst sikre et fagligt

løft til de ansatte og det kliniske arbejde, som vil komme patienterne til gavn.

På sundhedsområdet har vi i dag fx en liberal ejerstruktur på privathospitalerne, som også er med

til at løfte offentlige sundhedsopgaver gennem blandet andet aftale på det udvidede frie sygehus-

valg. Erfaringer viser at både kvalitet og omkostningsniveau har været

–

og er konkurrencedygtigt

på privathospitalerne. Selv om det ikke nødvendigvis er en læge, der ejer privathospitalet, er der

naturligvis en virksomhedsansvarlig læge ansat og erfaringen er, at det faglige niveau er højt, lige

som at privathospitalerne scorer højt på patienttilfredshed.

Kvalitetssikring i forbindelse med ændring i ejerforhold

Et tilbagevendende emne i debatten om ændringer i tandlægebranchen har været, hvordan vi sik-

rer kvaliteten, hvis ejerstrukturen ændres. Det er vores anbefaling, at der på den enkelte klinik

fortsat vil være en klinikansvarlig tandlæge, der har det overordnede faglige ansvar på klinikken.

På den måde sikres fagligheden helt ud lokalt i klinikken.

Når tandlægekæder går ind og investere i klinikker, står de samtidig på mål for en høj og ensartet

kvalitet i alle deres klinikker i kædens navn. De har dermed en forretningsinteresse i, at det fag-

lige niveau på alle klinikker er højt, hele tiden og i alle behandlinger. Én enkelt dårlig sag kan gå

ud over flere klinikker, og dermed hele forretningen. Hånden er med andre ord på kogepladen

hele tiden, og interessen for en konstant høj faglig kvalitet er dermed helt afgørende.

I dag kan tandlægekæder ikke lægge et fælles fagligt og kvalitativt behandlingsniveau, da det er

den enkelte klinikejer, der er ansvarlig for kvaliteten. Ved at tillade, at kæderne har den bestem-

mende indflydelse, vil give bedre mulighed for at sikre et ensartet kvalitetsniveau på tværs af kæ-

den, mens den klinik ansvarlige tandlæge fortsat vil være garant for fagligheden på den enkelte

klinik.

Driftsoptimering

En mere liberal ejerskabsmodel vil gøre det muligt i højere grad at deles om personale, ligesom

det vil være muligt at lave fælles administration, så ledelses- og administrative opgaver kan løses

centralt, og tandlægen kan koncentrere sig om tandlægefaglige opgaver. Tandlægen får med an-

dre ord, mere tid at være tandlæge.

Denne konstellation vil også kunne imødegå udfordringen med, at det er vanskeligt at afsætte

mindre klinikker i provinsen, da disse klinikker vil kunne opkøbes af kæder, som dermed kan

medvirke til at sikre tandlægedækningen nationalt.

Side 2/5

I forhold til den administrative og driftsmæssige del, så er det fx i dag den enkelte klinikejer der

bestemmer, hvilke indkøbsaftaler der indgås og hvilket udstyr, der skal købes. Med en ny ejer-

skabsmodel vil det kunne give nogle stordriftsfordele, fordi man kan pulje indkøb og sikre større

volumen. Det betyder i sidste ende bedre råderum til at investere i moderne og ensartet udstyr af

højere kvalitet.

”Vi

har fælles indkøbsaftaler. Det giver os en masse fordele og besparelser på implantater

og kroner”.

Privat tandlægekæde

Et andet eksempel er, at hver klinik i dag skal lave sit eget regnskab. Det er ikke effektivt og der-

med et administrativt fordyrende krav. Eksempelvis har en større privat kæde 5 millioner kroner i

årlige eksterne omkostninger til revision af de individuelle klinikregnskaber for kædens klinikker.

Kvalitetsudvikling gennem data

Målbar og ensartet kvalitet - i hver enkelt klinik baseret på data og klinisk dokumentation - bør

være et konkurrenceparameter i fremtiden. Dansk Erhverv anbefaler, at der bliver sat nogle kvali-

tets- og effektetmål op for voksentandplejen, som kan bruges til at sikre mere værdi og mest mu-

lig sundhed for pengene. Kæderne vil gerne være med til at aflevere data, som kan anvendes til en

mere målrettet forskning og viden om tandsundhed og behandlinger i Danmark.

Selv om klinikkerne får regionale data, hvor de fx kan sammenligne sig selv med andre fra samme

region, benyttes disse data ikke i det omfang, som det har potentiale til, og til opsamling af effekt.

Lige som at de regionale data ikke udnyttes systematisk i stor skala.

For kæderne vil dataanvendelse og udnyttelses af statistik fra hver klinik kunne optimere både

administrative systemer og viden om den kliniske behandling

–

og ikke mindst skabe mere trans-

parens om behandlingernes effekt i en større skala.

”Vi fører statistik på alle vores behandlinger (ikke kun de ydelser,

der er tilskud til og

hvor statistikken udarbejdes af regionerne). Det sikrer, at ingen behandler over-/under-

behandler”.

”Vi samarbejder med DTU om forbedret PA-behandling

ud fra algoritmer baseret på ano-

nymiseret data”.

Privat tandlægekæde

Side 3/5

Kompetence-løft

Flere tandlægekæder investerer i dag rigtig meget i deres medarbejdere, og løfter dem fagligt gen-

nem uddannelse og kompetenceudvikling. Kæderne har indført systematisk supervision, og feed-

back og vidensudveksling på tværs af organisationen.

Perspektivet for dette vil være endnu større i fremtiden, hvis man lader kæderne få den bestem-

mende indflydelse, da man også vil kunne lade klinikpersonale cirkulerer og indgå i forskellige

faglige miljøer på tværs af klinikkerne i den givne kæde.

”Vi

har 8-9 behandlermøder om året, hvor vi gennemgår cases, opdaterer vejledninger,

og holder os ajour med nyeste viden.

”Vi optager ind imellem behandlerne på video,

og gennemgår i fællesskab behandlingssi-

tuationen”

”Vi har etableret ”faglige fællesskaber” på tværs af klinikkerne, som opsamler viden og er-

faring indenfor hver diagnose og behandlingsregime”.

”Hver

onsdag følger vi en behandler på klinikken,

og giver feedback”

Private tandlægekæder

Opsamling

Opsamlende vil en mere liberal ejerskabsmodel betyde:



Tandbehandling i en høj faglig og ensartet kvalitet med moderne udstyr.

At der er adgang til tandbehandling i hele landet.

Sikre faglighed gennem klinikansvarlig tandlæge

Sikre et kompetenceløft af det sundhedsfaglige personale på tandklinikkerne.

Mulighed for attraktive faglige miljøer gennem større faglige fællesskaber.

Mere innovativ og datadreven tandbehandling.

Mere effektiv drevne tandklinikker.

Side 4/5

3. Baggrund

Sundhedsministeriet har i juni 2018 igangsat et arbejde med at se på nye rammer for voksentand-

plejen i Danmark. Der er nedsat et tværministerielt udvalg samt et dialog- og inddragelsesforum,

som skal komme med input og indhold til nye modeller for voksentandplejen. Dansk Erhverv del-

tager i dialog

–

og inddragelsesforummet med to repræsentanter. Dansk Erhverv repræsenterer i

denne sammenhæng en række private tandlægekæder, som alle leverer tandbehandling af høj

kvalitet og til en konkurrencedygtig pris.

Dette policy-papir skal ses i denne sammenhæng og er et skriftligt input til nye modeller for vok-

sentandplejen fra Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv arbejder generelt for en voksentandpleje, som borgerne har høj tillid til, og hvor

de får behandling af højeste kvalitet uden at gå på kompromis med hverken patientsikkerhed eller

kvalitet uanset om det sker privat regi eller indenfor den regionale tandpleje eller kommunale

omsorgstandpleje.

Side 5/5

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby

19. september 2018

Rådet for Socialt Udsattes forslag til nye rammer for voksentandplejen

Kære sundhedsminister Ellen Trane Nørby

Der er ikke lighed i tandsundhed i dag. Tværtimod er der massive problemer med dårlig

tandsundhed blandt socialt udsatte i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at socialt udsatte pga.

både sociale og økonomiske barrierer ikke i tilstrækkelig grad har adgang til en ordentlig

tandpleje (Kilde: Se bl.a. SUSY Udsat-undersøgelserne foretaget af Statens Institut for

Folkesundhed).

Den manglende adgang til tandpleje med elendig tandsundhed til følge er både smertefuldt og

på mange måde uværdigt for socialt udsatte, men det kan også i sidste ende blive dyrt for

samfundet. Dårlig tandsundhed kan bl.a. påvirke den enkeltes generelle sundhedstilstand,

overskud til at håndtere andre sociale problemer, adgang til arbejdsmarkedet mv.

På den baggrund mener Rådet for Socialt Udsatte, at den politiske aftale om at gentænke

rammerne for voksentandplejen er en kærkommen lejlighed til én gang for alle at få gjort op

med den store ulighed i tandsundhed. Socialt udsatte har behov for adgang til en i

udgangspunktet gratis og rummelig tandbehandling, hvor de er ønskede som patienter. Det

følgende er Rådet for Socialt Udsattes forslag i den forbindelse.

Rådet for Socialt Udsatte forslår at:

1. Med det formål at sikre de mest socialt udsatte borgere adgang til tandbehandling

foreslås det at

i dføre et ”ta dpleje-frikort”

til socialt udsatte

Men forlaget bliver tandlægebehandling for alle i målgruppen af socialt udsatte gratis.

Socialt udsatte defineres som borgere med sociale problemer, herunder psykiske

vanskeligheder, der er i målgruppen for afsnit V i lov om social service. Personer med

handicap er således ikke i målgruppen med mindre de har særlige sociale problemer. Der

er i store træk tale om samme målgruppe-afgrænsning som ifm. ordningen med det

sociale frikort.

Med det formål at forebygge dårlig tandsundhed blandt mindrebemidlede foreslås det,

at tandbehandling op til 10.000 kr. gøres gratis for personer på kontanthjælpsydelser

Med forslaget bliver tandlægebehandling for op til 10.000 kr. gratis for personer på

kontanthjælpsydelser (samme målgruppe, som i dag er omfattet af tilskudsordningen i §

82 a i lov om aktiv socialpolitik). Der kan evt. være en karensperiode på fx ét år, før retten

til gratis tandbehandling træder i kraft. Dækning af tandlægeregninger på over 10.000 kr.

sker efter bevilling. § 82 a i lov om aktiv socialpolitik erstattes af en mindre bureaukratisk

bestemmelse, som regulerer dette.

3. Med det formål at styrke den opsøgende indsats og sikre en tandpleje med de rette

socialfaglige kompetencer

forslås det at udbrede ”Herlev odelle ” til hele la det

Med forslaget udbredes den såkaldte Herlevmodel (som med gode resultater har været

drevet i mere end 20 år i Herlev Kommune på en dispensation fra Sundhedsloven) til hele

landet. Det indebærer, at kommunerne skal have et kommunalt opsøgende og

behandlende tandplejetilbud til socialt udsatte med socialfaglige kompetencer ift. at

beskæftige sig med denne målgruppe. Målgruppen vælger selv, om de vil behandles af de

privatpraktiserende tandlæger eller i den kommunale tandpleje.

4. Med det formål at bygge bro til tandplejen for de allermest socialt udsatte borgere, fx

hjemløse, foreslås det at nedsætte en pulje til støtte af frivillige tilbud

Der afsættes midler til en pulje til fortsat drift af frivillige tilbud (såsom

”Bisserne”

eller

”Tandrødderne”),

som kan tilbyde rummelig og primært akut tandbehandling til de

allermest socialt udsatte. Tilbuddene kan fungere som brobygger til de kommunale tilbud.

5. Med det formål at forebygge tandproblemer foreslås det at indføre obligatoriske

halvårlige tandtjek for personer i substitutionsbehandling

Med forslaget indføres et obligatorisk halvårligt, gratis tandtjek til personer, som er i

metadonbehandling eller anden substitutionsbehandling, som et spyt-reducerende og

øger risikoen for tandproblemer.

Rådet for Socialt Udsatte stiller sig naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Jann Sjursen

Brevet er også sendt til:

Folketingets Sundhedsudvalg

Samt til orientering til:

Børne- og socialminister Mai Mercado

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, september 2018

Voksentandpleje. Fakta og forslag

1. Indledning

Der er sat et arbejde i gang, der skal ende med en reform af voksentandplejen. DH mener,

det er en god anledning til at skabe et enklere og mere retfærdigt system. Uligheden, ikke

mindst for dem, der har kroniske sygdomme og handicap, er for stor i dag. Vi fremlægger

her fakta, vision og forslag. Vi tror, de kan trække i den rigtige retning.

Tandsundhed: Fakta og udfordringer for mennesker med handicap

Der er stigende fokus på vigtigheden af tandsundhed. Dårlig tandstatus er socialt

stigmatiserende og påvirker den almene sundhed negativt. Fx øger dårlig tandstatus risikoen

for alvorlige sygdomme som fx hjertekarsygdomme.

Men tandsundhed – og tandplejesystemet – ses ofte som afkoblet fra det øvrige

sundhedssystem. Fx er tandpleje næsten fraværende i de udspil, som regeringen og andre

aktører er kommet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Flere EN AF OS-ambassadører – der alle er nuværende eller tidligere psykiatriske patienter

beretter om, at der har været meget lidt eller intet fokus på tandsundhed, når de har været i

kontakt med det psykiatriske system.

Der er en række andre fakta, der viser, at der ikke er lighed i tandsundhed for mennesker

med handicap.

Det ka suppleres ed, at EN AF OS u dersøgelse Ulighed i ta dsu dhed doku e terer, at patie ter ed ps kisk

s gdo ikke ople er at ære godt ok i for eret o

i irk i ger af edi i so

u dtørhed

http://

-af-

os.dk/da/Raad% og% Vide /EN% AF% OS-u dersoegelser.asp

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske

DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •

Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme

• Landsforeningen LEV • SIND

Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/

Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med

Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen • Dansk Cøliaki Forening

Mennesker med kronisk sygdom og handicap har ringere tandsundhed

Mennesker med handicap har 3-4 gange oftere dårlig tandstatus (defineret som: færre end

20 tænder tilbage) end andre. Eksempler:

Personer med alvorlig funktionsnedsættelse på grund af kronisk eller langvarig sygdom:

31 % har dårlig tandstatus. Tallet er 10 % for dem uden en sådan funktionsnedsættelse.

Personer, der har meget besvær med at læse eller se: 40 % har dårlig tandstatus.

Tallet er 13 % for mennesker, der ikke har syns- eller læseproblemer.

Personer, der har meget besvær med at høre: 45 % har dårlig tandstatus. Tallet er 11 % for

dem, der ikke har problemer med at høre.

For mennesker der har meget besvær med at gå eller bære – altså har nedsat mobilitet

har

44 % dårlig tandstatus. Tallet for dem, der ikke har nedsat mobilitet, er tallet er 9 %.

Ulige adgang til praksistandplejen pga. manglende handicaptilgængelighed

DH har lavet en optælling ud fra oplysningerne fra klinikkerne på sundhed.dk. Kun en

tredjedel (31 %) af de praktiserende tandlæger har handicapvenlig adgang.

Det er under

gennemsnittet for praktiserende sundhedsbehandlere (læger, fysioterapeuter osv.), som

ligger på 45 %.

Social ulighed

80 % af udgifterne til voksentandplejen betales af brugerne. Der øger risikoen for sociale

skævheder. Mennesker med handicap risikerer at blive ramt ekstra hårdt, fordi de dels har

flere udgifter på grund af sygdom og handicap, dels har lavere indkomst.

Brugerbetaling og lav indkomst betyder noget for, hvor ofte man går til tandlægen. Det viser

tal fra Danmarks Statistik.

28 % af dem med lavest indkomst var til tandlægen inden for det seneste år. Tallet for de

bedst stillede var 56 %.

Su dhedsprofil for oks e ed hel redsrelateret akti itets egræ s i g og f sisk fu ktio s edsættelse

http://

.si-folkesu dhed.dk/upload/su dhedsprofil.pdf

State s I stitut for Folkesu dhed

E grafisk fre stilli g ka ses her:

https://

udelukkes-fra- a ge-su dhedstil ud

.dr.dk/ heder/regio ale/f /trapper-og-s aa-doere-ha di appede-

https://

.ae.dk/ko

e tarer/perso er- ed-la e-i dko ster-gaar- i dre-til-ta dlaege

Se også

https://

.uge re eta .dk/fattige-da skere- aa-skrotte-ta dlaege esoeget_

.asp

Endelig har mennesker med handicap ringere adgang til forsikringer. 24 % har oplevet at få

afslag på en forsikring med helbred eller handicap som begrundelse.

Forsikringer kan i en række tilfælde dække udgifter til tandlæge. Det gælder i første række

egentlige sundhedsforsikringer som fx ”Danmark”. Men også forsikring mod kritisk

sygdom, ulykkesforsikring o.l. kan anvendes i visse situationer. Den ringere adgang til

forsikringer kan dermed være med til at øge den sociale ulighed for mennesker med

handicap.

3. Vision: Lighed i tandsundhed for mennesker med handicap i Danmark

Tallene ovenfor – suppleret med personlige historier fra fx EN AF OS-ambassadørerne –

indikerer, at mennesker handicap med oplever massiv ulighed i tandsundhed. DH ser gerne,

at uligheden mindskes. Vores vision for voksentandplejen indeholder følgende elementer:



Der er lighed i tandsundhed for mennesker med kronisk sygdom og handicap.



Tilskudssystemet sikrer mennesker med kronisk sygdom og handicap nødvendig

forebyggelse og behandling gratis eller til overkommelig pris.



Der er særlige tandplejetilbud til mennesker med handicap, der ikke kan benytte de

almindelige tandplejetilbud.



Tandplejen opsøger mennesker med kronisk sygdom og handicap, der ikke selv

magter at komme til tandlægen.



Tilbud inden for voksentandplejen er handicaptilgængelige.



Tandsundhed er integreret i alle pleje- og behandlingstilbud og udgør en ligestillet

det af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Perso er ed ha di ap. H erdagsli og le e ilkår

, s.

. VIVE

https://pure.sfi.dk/ s/files/

/perso er_ ed_ha di ap_pdfa.pdf

5. Anbefalinger og forslag

Tandsystemets opbygning

Der skal være målrettede tilbud til alle patientgrupper, sådan som det i store træk også er i

dag:



Indslusningstandspleje for de 18-24 årige.



Almenvoksentandpleje for de 25+ årige (den almindelige praksistandpleje)



Særlige ordninger, der i dag varetages i regionalt regi (operationer på hospitaler,

tandpleje på odontologiske videnscentre målrettet personer med sjældne sygdomme)



Særlige ordninger som omsorgs- og specialtandplejetilbud målrettet borgere med

funktionsnedsættelser på grund af alder eller handicap, der gør, at de ikke kan benytte

almindelige tandplejetilbud.

Målretning af offentlige midler til tilskud til tandbehandling



Der skal stadig være incitament til at vedligeholde og passe tænderne, og der skal

fortsat være en understøttelse af den forebyggende tandpleje.



De offentlige tilskud målrettes mere i retning af de personer, der har større

tandsundhedsmæssige udfordringer (fx er placeret i ”rød kategori” i den almene

voksentandpleje).



Der bør indføres et tilskud til at nedbringe egenbetalingen til forebyggelse og

behandling af caries og andre tandsygdomme, der skyldes medicin. En hel del

medicin mod psykiske lidelser, nerve- og hjertekarsygdom, luftvejslidelser m.fl.

giver mundtørhed og skader tænderne.



Der bør være tilskud til at nedbringe egenbetalingen, når behovet for behandling er

betinget af sygdom og handicap (fx nyresygdom, diabetes, cøliaki).

Patie ter i de al e e okse ta dpleje i ddeles i grø , gul og rød . Se ere hero på

https://

.sst.dk/da/su dhed-og-li sstil/ta dpleje/udgi elser/ atio ale-kli iske-ret i gsli jer

Et ko kret DH-forslag o

edi i og ta dskader ka ses her:

https://

.ha di ap.dk/files/

/Bedre% fore ggelse%

_ %

.do

og%

eha dli g%

af%

edi i skader-



Eksisterende ordninger med økonomisk støtte eller særlige tilskud (sundhedslovens §

135 og § 166) må ikke forringes.

En styrket omsorgs- og specialtandpleje

Omsorgstandplejen er et tilbud til voksne med nedsat førlighed (oftest ældre) eller andre

vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Specialtandplejen er et tilbud til børn og voksne med vidtgående handicap, især

udviklingshæmning eller sindslidelse.

Begge udfylder vigtige funktioner for handicapgrupper med særlige udfordringer.



Visitationen til omsorgstandplejen har ikke fungeret godt nok alle steder. Det fastslog

en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen i 2016. Der visiteres for få i forhold til

den potentielle målgruppe. Som anbefalet af arbejdsgruppen skal visitationen skal

forbedres og løftes til et ensartet niveau i alle kommuner.



Der bør ses på, om målgruppen skal gøres lidt bredere, så den kan rumme nogle af de

mennesker med handicap, der i dag ikke får et rimeligt tilpasset tilbud om nødvendig

tandbehandling.



Der er forskelle i den maksimale egenbetaling for de to ordninger. I

omsorgstandplejen er den ca. 500 kr. årligt, i specialtandplejen ca. 1.900 kr. årligt.

Forskellen er tilfældig, og DH ser gerne, at omsorgstandsplejens niveau for

egenbetaling også indføres i specialtandplejen.



Der bør indføres en befordringsordning for personer visiteret til omsorgstandplejen

som anbefalet af arbejdsgruppen nævnt ovenfor.



Arbejdsgruppe om omsorgstandplejen anbefaler, at specialtandpleje og

omsorgstandpleje sammenlægges. DH kan kun støtte dette, hvis der er garanti for, at

det ikke medfører forringelser i kvalitet og service over for de meget sårbare borgere,

de to ordninger er målrettet mod.

E ar ejdsgruppe u der Su dhedsst relse ko

ed e række a efali ger o o sorgsta dpleje i

. Flere af

a efali ger e er der ikke fulgt op på.

https://

.sst.dk/da/udgi elser/

/ oder iseri g-af-o sorgsta dpleje

a efali ger-for-e

-st

rket- isitatio ,-fore ggelse-og- eha dli g

Opsøgende tandpleje og integreret tandsundhed



Det opsøgende og element i tandplejen – fx over for beboere i botilbud, på plejehjem,

hjemmeboende med specialpædagogisk støtte m.fl. – bør styrkes. Det omfatter også

instruktion og oplysning af personalet om tandpleje og tandsundhed.



Tandsundhed skal i højere grad integreres i psykiatri, på sygehuse, i praksissektoren,

i hjemmeplejen og i den socialfaglige indsats. Viden og kompetencer hos personalet

skal styrkes.

Handicaptilgængelighed skal forbedres



En ny model for voksentandplejen bør også tage højde for den ringe tilgængelighed

til tandklinikker inden for praksistandplejen og sigte mod at forbedre den.

Fx bør eventuelle forslag om at øge konkurrencen – flere tandlægekæder, lempelse

krav til ejerskab af tandlægeklinikker o.l.

suppleres med målsætninger/og eller krav

om, at klinikker er tilgængelige for alle.

Bedre klageadgang

Klageadgangen skal gennemgås og forbedres. Fx bør der være adgang til at klage over

kommunens afgørelser om tilskud efter sundhedslovens § 135, stk. 2 (støtte til

ulykkesbetingede skader og skader opstået som følge af et epileptisk anfald).

Kommentar til Sundhedsstyrelsens rapport

”Tand-og mundsygdomme hos voksenbefolkningen”

Palle Holmstrup

I Sundhedsstyrelsens rapport, dateret 14.9.2018, omtales på s. 3 udbredelsen og sværhedsgraden af

gingivitis og marginal parodontitis. Der refereres til danske og svenske befolkningsundersøgelser, herunder

svenske tværsnitsundersøgelser med 30 års opfølgning.

I sidste afsnit på siden anføres:

”Be ærkelsesværdigt er i idlertid, at a dele af perso er ed ”svær

grad af marginal parodontitis”

derimod var uforandret (ikke signifikant) på mellem 16-11 pct. i perioden. Et andet fund i studiet er,

at det

gennemsnitlige antal tænder for andelen med

”svær grad af

argi al parodo titis” steg sig ifika t fra 14

til 21 og indikerer en reduktion i tandtab for denne

gruppe.”

Under afsnittet ”Forventninger

til udviklingen i tandsundheden og behandlingsbehovet”

anføres

konkluderende om marginal parodontitis (s.5):

”Forekomst

og sværhedsgrad af marginal parodontitis øges

med stigende alder. Bevarelsen af flere egne tænder hos særligt de ældre, og en stigende levealder kan på

denne baggrund forventes at medføre en stigning i forekomsten af parodontal sygdom i

voksenpopulationen. Svenske undersøgelser peger imidlertid i retning af, at færre ældre får marginal

parodontitis med tab af knoglefæste omkring tænderne.”

Denne konkluderende bemærkning er i strid med det førstnævnte fund og således

ikke

retvisende. En

retvisende konklusion bør hedde: Bevaring af flere egne tænder hos særligt de ældre, og en stigende

levealder kan på denne baggrund forventes at medføre en stigning i forekomsten af parodontal sygdom i

voksenpopulationen.

I overensstemmelse hermed peger svenske undersøgelser peger også på, at den

voksende ældregruppe med bevarede tænder indebærer en stigning i antallet af tænder med svær grad

af marginal parodontitis, hvorfor der må forventes et stigende behandlingsbehov i ældregruppen.

Tandtab og caries

Kasper Rosings ph.d.-afhandling er baseret på data fra Sygesikringsregisteret i lighed med figurerne

12, 12A og 13 i Sundhedsstyrelsens notat. Kaspers afhandling og de tilhørende artikler indeholder

flere detaljerede oplysninger om tandsundheden i aldersgrupperne, 25, 40 og 65 år samt relationen

til sociale faktorer og regelmæssig/uregelmæssig brug af tandplejesystemet.

1. Rosing K. Thesis: Danish Dental monitoring system. Copenhagen, Denmark 2014.

University of Copenhagen.

2. Rosing K, Hede B, Christensen LB. A register-based study of variations in services received

among dental care attenders. Acta Odontol Scand. 2016;74:14-35. doi:

10.3109/00016357.2015.1034771. Epub 2015 Apr 30.

3. Christensen LB, Rosing K, Lempert SM, Hede B. Patterns of dental services and

factors that influence dental services among 64-65-year-old regular users of

dental care in Denmark. Gerodontology. 2016;33:79-88. doi:

10.1111/ger.12122. Epub 2014 Mar 15.

KRAM undersøgelsen var ikke repræsentativ for den danske befolkning, men da notatet i forvejen

indeholder en reference til KRAM undersøgelsen (den danske rapport), ville det være tilsvarende

relevant at citere nedestående reference, som indeholder flere detaljerede oplysninger om bl.a.

geografisk fordeling.

1. Kongstad J, Ekstrand K, Qvist V, Christensen LB, Cortsen B, Grønbaek M,

Holm-Pedersen P, Holmstrup P, Bardow A, Twetman S, Fiehn NE. Findings from the

oral health study of the Danish Health Examination Survey 2007-2008. Acta Odontol

Scand. 2013;71:1560-9. doi: 10.3109/00016357.2013.776701. Epub 2013 Apr

Marginal parodontitis

Det er sparsomt med epidemiologiske undersøgelser, der er repræsentative for hele befolkningen,

KRAM undersøgelsen danner basis for nedenstående artikler, som er relevante for området.

1. Kongstad J, Ekstrand K, Qvist V, Christensen LB, Cortsen B, Grønbaek M,

Holm-Pedersen P, Holmstrup P, Bardow A, Twetman S, Fiehn NE. Findings from the

oral health study of the Danish Health Examination Survey 2007-2008. Acta Odontol

Scand. 2013;71:1560-9. doi: 10.3109/00016357.2013.776701. Epub 2013 Apr

29.

2. Kongstad J, Enevold C, Christensen LB, Fiehn NE, Holmstrup P. Impact of

Periodontitis Case Criteria: A Cross-Sectional Study of Lifestyle. J Periodontol.

2017;88:602-609. doi: 10.1902/jop.2017.160426. Epub 2017 Jan 27.

Særligt udsatte befolkningsgrupper

På dette område, er der foretaget studier, der peger i retning af, hvor der er størst forekomst af

tandsygdomme, og hvor de største problemer er. De nævnte artikler er med en enkelt undtagelse

publiceret inden for det seneste årti. Jeg vedhæfter desuden en reference til en artikel om socialt

udsatte, som er submitted til Acta Odontologica Scandinavia, idet der er så sparsomt materiale

netop på dette fagområde.

1. Hede B. Tandstatus og tandpleje hos hjemløse i Københavns Amt. Tandlægernes Nye Tidsskrift

1999;14:8-12.

2. Christensen LB, Hede B, Nielsen E. A cross-sectional study of oral health and oral health-

related quality of life among frail elderly persons on admission to a special oral health care

programme in Copenhagen City, Denmark. Gerodontology. 2012;29:e392-400. doi:

10.1111/j.1741-2358.2011.00486.x. Epub 2011 May 10.

3. Hede B. Tandplejens stedbørn - de udsatte og de udstødte. Tandlægebladet. 2015;119: 794-801.

4. Hede B. Ældre på plejehjem

–

konsekvenser for den gennemførte tandpleje. Aktuel Nordisk

Odontologi. Universitetsforlaget, 2016;41:4-17.

5. Ozhayat EB, Ostergaard P, Gotfredsen K. Oral health-related quality of life in socially

endangered persons in Copenhagen, Denmark.

Acta Odontol Scand.

2016;74:620-625. doi:

10.1080/00016357.2016.1229022. Epub 2016 Sep 7.

6. Christensen LB, Hede B, Siukosaari P. Demografiske og sociale forandringer samt forekomst af

tandsygdomme i den ældre generation: status og udviklinger. Tandlægebladet. 2017;121:22-30.

7. Christensen LB, Hede B. Faglige udfordringer for fremtidens tandpleje, set i et

samfundsodontologisk perspektiv. Aktuel Nordisk Odontologi. 2017;42:6-17. doi:

10.18261/ISSN.2058-7538-2016-01-02.

8. Hede B, Thiesen H, Christensen LB. A program review of a community based oral health care

program for socially vulnerable and underserved citizens in Denmark. Acta Odontol Scand.

2018 submitted.

Tandsygdomme og comorbiditet

Her er Palle Holmstrup mere inde i litteraturen, nedenstående review blev publiceret i 2017.

1. Holmstrup P, Damgaard C, Olsen I, Klinge B, Flyvbjerg A, Nielsen CH, Hansen PR.

Comorbidity of periodontal disease: two sides of the same coin? An introduction for the

clinician. J Oral Microbiol. 2017;14;9:1332710. doi: 10.1080/20002297.2017.1332710.

eCollection 2017.

LITTERATURLISTE

1. Christensen LB, Hede B, Nielsen E. A cross-sectional study of oral health and

oral health-related quality of life among frail elderly persons on admission to a

special oral health care programme in Copenhagen City, Denmark. Gerodontology.

2012;29:e392-400. doi: 10.1111/j.1741-2358.2011.00486.x. Epub 2011 May 10.

2. Christensen LB, Rosing K, Lempert SM, Hede B. Patterns of dental services and

factors that influence dental services among 64-65-year-old regular users of

dental care in Denmark. Gerodontology. 2016;33:79-88. doi:

10.1111/ger.12122. Epub 2014 Mar 15.

3. Christensen LB, Hede B, Siukosaari P. Demografiske og sociale forandringer samt

forekomst af tandsygdomme i den ældre generation: status og udviklinger.

Tandlægebladet. 2017;121:22-30.

4. Christensen LB, Hede B. Faglige udfordringer for fremtidens tandpleje, set i et

samfundsodontologisk perspektiv. Aktuel Nordisk Odontologi. 2017;42:6-17. doi:

10.18261/ISSN.2058-7538-2016-01-02

5. Hede B. Tandplejens stedbørn - de udsatte og de udstødte. Tandlaegebladet. 2015;119:

794-801.

6. Hede B. Ældre på plejehjem

–

konsekvenser for den gennemførte tandpleje. Aktuel

Nordisk Odontologi. Universitetsforlaget, 2016;41:4-17.

7. Hede B. Tandstatus og tandpleje hos hjemløse i Københavns Amt. Tandlaegernes Nye

Tidsskrift 1999;14:8-12.

8. Hede B, T

hiesen H, Christensen LB.

A program review of a community based oral

health care program for socially vulnerable and underserved citizens in Denmark. Acta

Odontol Scand. 2018 submitted.

9. Holmstrup P, Damgaard C, Olsen I, Klinge B, Flyvbjerg A, Nielsen CH, Hansen PR.

Comorbidity of periodontal disease: two sides of the same coin? An introduction for the

clinician. J Oral Microbiol. 2017;14;9:1332710. doi: 10.1080/20002297.2017.1332710.

eCollection 2017.

10. Kongstad J, Enevold C, Christensen LB, Fiehn NE, Holmstrup P. Impact of

Periodontitis Case Criteria: A Cross-Sectional Study of Lifestyle. J Periodontol.

2017;88:602-609. doi: 10.1902/jop.2017.160426. Epub 2017 Jan 27.

11. Kongstad J, Ekstrand K, Qvist V, Christensen LB, Cortsen B, Grønbaek M,

Holm-Pedersen P, Holmstrup P, Bardow A, Twetman S, Fiehn NE. Findings from the

oral health study of the Danish Health Examination Survey 2007-2008. Acta Odontol

Scand. 2013;71:1560-9. doi: 10.3109/00016357.2013.776701. Epub 2013 Apr

29.

12. Ozhayat EB, Ostergaard P, Gotfredsen K. Oral health-related quality of life in socially

endangered persons in Copenhagen, Denmark. Acta Odontol Scand. 2016;74:620-625.

doi: 10.1080/00016357.2016.1229022. Epub 2016 Sep 7.

13. Rosing K. Thesis: Danish Dental monitoring system. Copenhagen, Denmark 2014.

University of Copenhagen.

14. Rosing K, Hede B, Christensen LB. A register-based study of variations in services

received among dental care attenders. Acta Odontol Scand. 2016;74:14-35. doi:

10.3109/00016357.2015.1034771. Epub 2015 Apr 30.

Til: Sundheds- og Ældreministeriets dialog- og

inddragelsesforum for arbejdet om nye rammer

for voksentandplejen

Dato: 05. november 2018

Sagsbehandler: HB/cbe/

E-mail:

Journalnr: HB/SUM/ops-

ok/fremt-tdpleje

7025 7711

Sider: 6

Efter to møder i Sundheds- og Ældreministeriets dialog- og inddragelsesforum

for arbejdet om nye rammer for voksentandplejen har Tandlægeforeningen

gjort status, og formuleret seks bud til en ny model for voksentandplejen.

Vi ser frem til at diskutere vore synspunkter i dialog- og inddragelsesforum.

Vi beder også Sundheds- og Ældreministeriet medtage vores notat i det ma-

teriale, der forelægges for aftalepartierne.

Tandlægeforeningens vision for fremtidens voksen-

tandpleje:

1. Byg fremtidens tandpleje på tandsundhed - ikke på

besparelser

2. Forebyggelse fremfor helbredelse

3. Gratis eller billigere tandpleje til unge 18-24-årige -

og til de syge, hjemløse og socialt udsatte

4. Ejerforhold: Både enkeltejerskab og kæder, men

tandlægen skal bestemme - ikke kapitalfonde

5. Danske tandlægepriser følger lønudviklingen i det

offentlige, og priserne stiger mindre end i resten af

Skandinavien

6. Ja til mere kvalitet

–

nej til mere kontrol og bureau-

krati

Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

1. Byg fremtidens tandpleje på tandsundhed - ikke på

besparelser

Danmark skal også i fremtiden have en voksentandpleje i verdensklasse.

Fremtidens tandpleje skal fastholde og udbygge den høje tandsundhed i Dan-

mark. Forebyggelse skal spille en central rolle, og tandplejesystemet skal ind-

rettes, så vi undgår social og sygdomsbetinget ulighed.

Det politiske udgangspunkt for arbejdet med en ny model for voksentand-

pleje er en økonomisk ramme på 1,4 milliarder kroner. Tandlægeforeningen

mener, at det er alt for lidt, og at der i de sidste mange år er sparet for me-

get. Men uanset den uambitiøse ramme er det fornuftigt at nytænke fordelin-

gen af de offentlige midler til voksentandpleje. En ny prioritering skal sikre

fokus på forebyggelse

–

og på gratis tandpleje til de unge mellem 18 og 24 år

samt til de syge og socialt udsatte.

Lad os bygge tandplejen på målet om en stadig stigende tandsundhed - i ste-

det for på målet om faldende sundhedsudgifter. Det er for uambitiøst. Udgif-

terne til tandpleje i Danmark er i forvejen de laveste i Europa. De udgør kun

4,4 % af sundhedsbudgettet, og heraf betaler borgerne selv 80%.

2. Forebyggelse fremfor helbredelse

I Danmark har vi tæt på verdens bedste tandpleje. Fokus har hidtil været på

forebyggelse, og resultatet er en stadig bedre tandsundhed hos danskerne.

Det kan vi godt være stolte af, og det skal vi bygge videre på i fremtidens

model for tandplejen.

Tandlægeforeningens vision for fremtidens tandpleje er, at Danmark også i

fremtiden skal have en tandpleje i international topklasse: Tandplejen skal

ligge på et meget højt fagligt niveau, og patienterne skal behandles så lidt

som muligt

–

men så meget som nødvendigt for den enkelte patient.

Forebyggelsen skal spille en lige så central rolle som hidtil. Ideelt set burde

undersøgelse, tandrensning samt forebyggende lakering for at undgå huller

være billigere eller måske endda gratis.

Hvorfor skal man betale for tandlægen, når lægen er gratis? Svaret fortaber

sig i historien, og ingen regering har endnu turde røre ved den alt for høje

brugerbetaling. Tværtimod har man skåret i tilskuddet til tandlægen. I dag

betaler danskerne selv godt 80 % af tandlægeregningen - for små 40 år siden

betalte danskerne kun 55 % af regningen.

Det er i orden, at der er et element af brugerbetaling. Men når danskerne sy-

nes, det er dyrt at gå til tandlægen, skyldes det primært, at det offentlige til-

skud er faldet over flere år. 60 % af danskerne mener ifølge en Voxmeter-

analyse fra 2017, at Danmark bør bruge flere penge på offentlige tilskud til

tandbehandling.

3. Gratis eller billigere tandpleje til unge 18-24årige

- og til de syge, hjemløse og socialt udsatte

Tandsundheden i Danmark er generelt høj både hos børn og voksne, og i dag

beholder langt de fleste ældre heldigvis deres egne tænder. Men selv om

tandsundheden generelt er forbedret, er der stadig en række patientgrupper,

som har svært ved at komme til tandlæge og betale for nødvendig tandbe-

handling. Det gælder de unge, når de er færdige med børne- og ungetandple-

jen - og det gælder de syge, hjemløse og socialt udsatte.

De unge mellem 18 og 24 år

En stor del af de unge dropper ud af tandplejen, når de som 18-årige forlader

børne-og ungetandplejen. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 45 % af de

unge mellem 18 og 24 år ikke var til tandlæge i perioden 2015-2017. Det er

mere end dobbelt så mange som i de andre voksengrupper. Undersøgelser vi-

ser også, at økonomien er hovedårsagen: ca. 62 % af de unge undlader at gå

til tandlæge, fordi det er for dyrt, og de ikke har råd.

Mængden af fyldte huller hos børn og unge er faldet markant de sidste 40 år.

Og det er godt. Men udvikling af huller er kronisk. De unge skal fortsat be-

handles forebyggende for ikke at udvikle nye huller og for at undgå, at be-

gyndende huller bryder igennem. Omkring 65 % af de 18-årige har nye huller

på vej, når de forlader ungdomstandplejen. Det viser tal fra Sundhedsstyrel-

sen 2017.

I Sverige indfører man nu gratis tandpleje for de unge. Fra 2018 er der gratis

tandpleje til det 22. år og i 2019 til og med det 23. år. Begrundelsen er, at

den gode tandsundhed blandt børn og unge gerne skal fortsætte ind i vok-

senlivet. Svenskerne kan se, at egenbetaling er en barriere, og at de unge

ikke prioriterer tandpleje særlig højt i forhold til andre udgifter.

Tandlægeforeningen foreslår en lignende ordning i Danmark. Gratis tandpleje

til unge mellem 18 og 24 år skal motivere de unge til at gå til tandlæge, få en

bedre tandsundhed og forebygge tandproblemer. Den skal hjælpe de unge

med at videreføre de gode takter fra børne-& ungetandplejen og etablere

gode vaner for resten af livet. Det er en investering i forebyggelse for at

undgå fremtidige udgifter til behandlinger.

Tandlægeforeningens overslag viser, at den offentlige udgift ved at fjerne

egenbetalingen for den forebyggende og grundlæggende tandbehandling for

de 18-24-årige er ca. 78 millioner kroner årligt.

Sociale risikogrupper

Undersøgelser viser, at de sociale risikogrupper bærer størstedelen af syg-

domsbyrden. Dårlig tandsundhed hænger sammen med lavt uddannelsesni-

veau og dårlig økonomi. Fx oplever de hjemløse 10 gange så mange proble-

mer med dårlige tænder som de borgere, der går regelmæssigt til tandlæge.

Derfor foreslår Tandlægeforeningen, at brugerbetalingen bliver sat ned for

udsatte grupper, og der skal særlig fokus på opsøgende hjælp og støtte til

hjemløse, svækkede ældre og sårbare unge.



Syge med stort medicinforbrug:

Indførelse af tilskudsordning for pati-

enter med et medicinbetinget stort behov for tandbehandling.

Nej til gebis:

Alle skal have ret til at bevare egne tænder så længe som

muligt, også selvom de har en dårlig økonomi. Derfor skal der tilskud til

behandling med fast protetik (kroner, broer og tandimplantater) til løn-

modtagere med lav indkomst, pensionister og socialt udsatte.

Til de hjemløse (ca. 10.000 personer):

Der skal indføres kommunalt

forankrede sociale tandpinevagter til behandling af akutte tandproblemer

for udsatte og hjemløse.

Kontanthjælpsmodtagere mv.:

Ændring af tilskudsordningen til kon-

tanthjælpsmodtagere mv., så deres egenbetaling bliver mindre (i dag 600

kr. årligt + 35 % af resten).

Til syge og svage ældre:

Omsorgstandplejen skal tilpasses, så svæk-

kede ældre får mere opsøgende tandpleje og hjælp til transport til tand-

lægen. Der skal være mere fokus på mundpleje i hjemmeplejen og på

plejecentre. Omsorgstandplejen og specialtandplejen lægges sammen for

en bedre udnyttelse af ressourcer og viden samt mindre administration.

Til udsatte unge:

kommunerne skal oprette et efterværn, der kan støtte

en lille, præcist defineret gruppe særligt udsatte unge over 18 år (max.

1,0-1,5 % af en ungdomsårgang) med tandpleje og hjælp til at komme

over i den almene voksentandpleje. De særlige patienter kan tilknyttes

omsorg/ specialtandplejen eller blive i det kommunale system, til de er

klar til at komme videre.



4. Ejerforhold: Både enkeltejerskab og kæder, men

tandlægen skal bestemme - ikke kapitalfonde

Hvem skal eje de danske tandklinikker? I dag er det sådan, at en tandlæge

skal eje mere end 50 % af en klinik og have den bestemmende indflydelse på

klinikken. Det giver rum til både enkelte klinikker og tandlægekæder. Det sy-

nes Tandlægeforeningen er den rigtige løsning.

Tandlægekæder kan være en fin måde at drive klinikker på, men det vigtigste

er, at det faglige grundlag er i orden. Det må aldrig blive sådan, at hensynet

til en udefrakommende investors mål om indtjening kommer til at veje tun-

gere end hensynet til patientens behov for forebyggelse og behandling. Tand-

pleje er en ren sundhedsydelse - ikke et investeringsobjekt. Derfor er det af-

gørende, at tandlægen fortsat ubetinget har den bestemmende indflydelse.

Erfaringer fra udlandet skræmmer

I England er Europas største tandlægekæde Mydentist i alvorlige problemer.

Kæden har over 600 klinikker, og sidste år lå underskuddet på omkring halv-

anden milliard danske kroner. Samtidig har kæden svært ved at rekruttere

medarbejdere og levere de aftalte tandplejeydelser til det nationale sund-

hedssystem.

Kæder er ikke garant for lavere priser. I Finland har man siden år 2000 haft

investorejede kæder i tandplejen. Men en sammenligning af priserne viser, at

kæderne er dyrest, og at prisen på fx fyldninger ligger 20 % over andre kli-

nikker.

5. Danske tandlægepriser følger lønudviklingen i det

offentlige, og priserne stiger mindre end i det øvrige

Skandinavien

Tandlægepriserne er primært baseret på lønudgifter og følger lønudviklingen i

samfundet. Tandlægepriserne er steget ca. 50 % over de sidste 15 år, og det

samme er lønnen i kommuner og regioner. Forbrugerrådet Tænk har ført en

kampagne om, at tandlægepriserne er tordnet i vejret sammenlignet med an-

dre forbrugerpriser. Men Tænk sammenligner æbler og bananer. Tandlægear-

bejde er en løntung tjenesteydelse, og prisen afspejler udviklingen i lønudgif-

terne.

Tandlægepriserne er fordelt i ydelser med faste priser og ydelser med fri pris-

fastsættelse. De faste priser har den fordel, at de giver forbrugerne et klart

billede af udgifterne ved behandling. Faste priser sikrer også geografisk ens-

artethed på tværs af Danmark og en god styring af tilskudsmidlerne. Samti-

dig sikrer faste lave priser på visse ydelser, at alle borgere

–

uanset økonomi

–

kan modtage den samme forebyggende behandling. Tandlægeforeningens

fokus ligger på at styrke og forbedre tandsundheden for borgerne. Tandlæ-

gens egen økonomi er ikke afhængig af spørgsmålet om faste eller frie priser.

En ny rapport fra VIVE viser, at Danmark ligger lavest i udgifter til tandpleje i

Europa. I Danmark bruger vi kun 4,4 % af de samlede sundhedsudgifter til

tandpleje, kun Spanien bruger mindre. Og tandlægepriserne i Danmark er

steget meget mindre end i resten af Skandinavien. I Danmark er tandlæge-

priserne steget ca. 50 % over de sidste 15 år, mens de i Norge er steget ca.

100 %, i Finland ca. 93 % og i Sverige er prisstigningen ca. 66 %.

6. Ja til mere kvalitet

–

nej til mere kontrol og bureau-

krati

I dag skal tandlægerne følge mere end 50 forskellige myndighedskrav, vej-

ledninger og retningslinjer. Kvaliteten på tandklinikkerne styres bl.a. af de

kliniske retningslinjer og kontrolleres ved risikobaserede tilsyn. Hertil kommer

en lang række anvisninger, retningslinjer og instrukser fra offentlige myndig-

heder. Status er, at kvaliteten ligger i top. Styrelsen for Patientsikkerheds

rapport fra 2017 viste,

”at klinikkerne generelt holder et højt patientsikker-

hedsmæssigt niveau”,

og at over 90 % af de kontrollerede klinikker havde in-

gen eller små problemer for patientsikkerheden. I 2018 har tilsynet slet ikke

fundet nogen større problemer for patientsikkerheden på tandklinikkerne.

Tandlægeforeningen er meget optaget af at holde fokus på kvalitet bl.a. gen-

nem et stort efteruddannelsesprogram. Men tandlægerne oplever en stigende

administrativ byrde, for der kommer konstant nye krav til kontrol og journali-

sering mm. Det betyder, at varme hænder laver koldt arbejde.

Hvis der af hensyn til patientsikkerheden er et klart dokumenteret behov for

nye retningslinjer eller nye former for kvalitetskontrol, deltager Tandlægefor-

eningen gerne i en dialog herom. Men der er ikke behov for flere regler. Lad

os undgå mere bureaukrati: For hver ny regel eller kontrol

–

fjern mindst én

gammel!

Et væsentligt kvalitetsparameter for alle sundhedsydelser er den autoriserede

sundhedspersons uddannelse

–

både kandidatuddannelsen og efteruddan-

nelse. Tandlægeuddannelsen er over tid blevet nedsparet i sådan en grad, at

de kliniske færdigheder er alvorligt truede. Tandlægeforeningen har foreslået

en formaliseret turnusuddannelse til de nyuddannede kandidater. Modellen er

væsentlig forskellig fra den nuværende opnåelse af ret til selvstændigt virke,

hvor tandlægen alene skal have ansættelse i henholdsvis privat og offentlig

sektor i et vist antal timer. Tandlægeforeningen mener, at kandidaterne selv

skal søge ansættelse på en klinik, privat eller offentlig, og derefter indgå i et

uddannelsesforløb, som kvalificerer kandidaten til at opnå ret til selvstændigt

virke. Modellen bør være partsejet, og kunne således være væsentlig billigere

end den KBU-model, der kendes fra lægeverden. Samtidig vil kandidaten selv

få ansvar for sin læring og ansættelse.

P.S. Lad os udvikle tandsundheden i Danmark!

Danmark har en unik position inden for tandsundheden. Mange års fælles ind-

sats mellem borger, myndigheder og tandlæger har skabt en solid platform,

som vi kan bygge videre på.

Tandlægeforeningen hilser nytænkning og udvikling velkommen. Men lige nu

risikerer vi at forringe kvaliteten af tandbehandlingen, og at hælde barnet ud

med badevandet, hvis vi tænker for kortsigtet og udelukkende søger bespa-

relser.

Lad os gøre det rigtige. Lad os satse på en kvalitetsbaseret model for voksen-

tandplejen. Satse på undersøgelser, instruktion og forebyggelse. Satse på pa-

tienterne. Satse på folkesundheden.

NOTAT til brug for diskussioner om den politiske aftale om tandplejen

Tandplejesystemet i Danmark

Sundhedsvæsnet herunder tandplejesystemet har til formål:



at fremme befolkningens sundhed



at forebygge sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte



at behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte

For at opnå dette er det tandplejesystemets opgave at sikre, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje

og et sammenhængende sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud kan udvikle

hensigtsmæssige tandplejevaner, som kan sikre, at sunde tænder, mund og kæber bevares

funktionsdygtige gennem hele livet.

Tandplejesystemet skal med respekt for det enkelte individs integritet og selvbestemmelse sikre:

1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet,

2) behandling af høj kvalitet,

3) sammenhæng mellem ydelserne,

4) valgfrihed,

5) let adgang til information,

6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og

7) kort ventetid på behandling.

Tandplejesystemet i Danmark er opbygget af en række delsystemer. Myndighedsansvaret, driftsansvaret og

betalingen herfor er meget forskellig i de forskellige systemer. I bilaget gives en kort skematisk oversigt

over det danske tandplejesystem.

Tandplejemæssige problemstillinger

Tandpleje er formentlig det eneste sundhedssystem, der som udgangspunkt er tænkt som et livslangt

sundhedsfremmende, forebyggende og om nødvendigt behandlende sundhedstilbud til den enkelte borger

med henblik på, at den enkelte borger kan bevare et funktionsdygtigt tandsæt gennem hele livet.

Der er en række konkrete problemstillinger, som gør, at tanken ikke er omsat til handling i

tandplejesystemet.

Der er nogle klare svagheder ved det danske tandplejesystem særligt ved patientovergangene mellem

delsystemerne:

1. Patientovergange for børn og unge under 18 år mellem kommunal tandpleje og regional tandpleje

herunder landsdels- og videnscentrene:

Det delte ansvar for patienterne og betalingen for ydelserne kan gøre patienterne til

kastebolde mellem systemerne

2. Patientovergang fra børne- og ungdomstandpleje til voksentandpleje:

Der tabes for mange unge ved overgangen fra den vederlagsfrie børne- og

ungdomstandpleje til voksentandplejen, hvor der er en ikke ubetydelig egenbetalingsdel.

Det er særligt i den socialt og økonomisk set svageste gruppe af unge, at frafaldet er størst.

Det er samtidig gruppen med størst behov for regelmæssig tandpleje. Risikogruppen

udgøres af de ca. 20 % af en ungdomsårgang, der står for 80 % af tandsygdommene

–

primært caries.

Betalingssystemet i tandplejeoverenskomsterne er i direkte modstrid med sundhedslovens

målsætninger. Sundhedsloven prioriterer sundhedsfremme og forebyggelse før behandling.

I den ydelsesbaserede overenskomst (nu sundhedslov), der ligger til grund for

tandlægernes honorering i voksentandplejen, er der ingen sundhedsfremmende og kun få

forebyggende ydelser. Incitamentstrukturen i honoreringssystemet understøtter således

behandling fremfor sundhedsfremme og forebyggelse på trods af, at det er

sundhedsfremme, forebyggelse og mindst mulig behandling, der fremmer tandsundheden.

Problemer i relation til fritvalgsbestemmelserne, der dels er uklare, dels indeholder nogle

uhensigtsmæssige faglige muligheder på tandreguleringsområdet i relation til omgørelse af

behandlingsindikationer og risikovurderinger foretaget af specialtandlæge i den offentlige

tandpleje.

3. Patientovergange mellem regionstandpleje til landsdels- og videnscentrene og / eller

voksentandpleje

Det delte ansvar for patienterne og betalingen for ydelserne kan gøre patienterne til

kastebolde mellem systemerne. Patienternes retsstilling i forhold til et vederlagsfrit

behandlingstilbud i regions- og senere landsdels- og videnscentrene til et delvist

brugerbetalt tandplejetilbud i voksentandplejen er uklar og baseres på

tandplejesystemernes skøn.

4. Patientovergange mellem specialtandplejen og omsorgstandplejen

Forskelle i egenbetalingsdelen i de to systemer kan påvirke visitationen af de enkelte

patienter

5. Frafald i voksentandplejen særligt blandt de socialt svageste grupper af voksne

Drop out sker ikke kun blandt unge, men livet igennem. Det skønnes, at mere end 60 %,

men mindre end 80 % af voksenbefolkningen går regelmæssigt til tandlæge medens

omkring 15 - 25 % aldrig benytter sig af et tandplejetilbud. Drop out ses hyppigst blandt de

voksne med ingen eller kort uddannelse og lav indkomst og hyppigst blandt unge under 29

år.

6. Frafald ved overgangen fra voksentandplejen til omsorgstandplejen

Når særligt ældre ikke længere kan anvende voksentandplejetilbuddet eller det

konstateres, at de har behov for hjælp til personlig pleje (hjælp til tandbørstning), sker der

oftest ingenting. De ældre bliver ikke samlet op i omsorgstandplejesystemet og får ej heller

tilbudt hensigtsmæssig hjælp til den del af den personlige pleje. Dette betyder, at

tandsættet forfalder, og der er behov for et større restaureringsarbejde, når den ældre på

et sent tidspunkt

–

ofte i forbindelse med overflytning til beskyttet bolig eller plejecenter -

får tilbudt omsorgstandpleje.

Uforståelige og uklar udmøntning af fritvalgsbestemmelser på omsorgstandplejeområdet

særligt i relation til sikring af, at de generelle sundhedsfremmende og forebyggende

forpligtelser efterleves af privat tandlægepraksis.

Mulige løsninger

Løsninger på de skitserede problemstillinger skal som udgangspunkt sikre, at sundhedslovens formål

efterleves i den opstillede og prioriterede rækkefølge, ligesom der skal sikres let og lige adgang til

sundhedsydelserne, sammenhæng mellem ydelserne samt et gennemsigtigt sundhedsvæsen, som er de 3

af de 7 forudsætninger, som tandplejesystemet dårligst lever op til.

I den kommunale tandpleje lægges vægt på at efterleve sundhedslovens prioriteringer ved at yde en

opsøgende, sundhedsfremmende (forhindre sygdomme i at opstå), forebyggende (stoppe eller forsinke

udviklingen af konstateret sygdom) og om nødvendigt behandle opstået sygdom.

Tandpleje er som et af de få sundhedsområder tænkt som et livslangt tilbud til den enkelte borger med det

sigte at skabe mest mulig sundhed, forebygge, hvor det er muligt og behandle, når det er nødvendigt.

Tandplejetilbuddenes opbygning herunder incitamentstrukturen i de forskellige tandplejesystemer er

imidlertid forhindrende for, at dette sigte kan efterleves gennem hele livet.

ATO foreslår derfor et tandplejesystem, der på samme tid tager udgangspunkt i borgeren og borgerens

behov for tandplejeydelser og samfundets behov for at skabe mest mulig sundhed for de midler som

samfundet stiller til rådighed:

a) Det vederlagsfrie kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud udvides til 25 år. Så længe

fritvalgssystemet bevares sker det ved en forlængelse af fritvalgsordningen for de 16 og 17-årige til

de 16

–

25-årige. Den kommunale betaling for fritvalgspatienterne gøres til en pr. capita betaling i

tre niveauer svarende til den unges tandsundhedsmæssige status efter en til den

sundhedsfremmende, forebyggende og om nødvendigt behandlende ungdomstandplejen tilpasset

trafiklysmodel (rød, gul og grøn), hvor ydelsernes omfang og indhold er beskrevet.

Prisfastsættelsen sker så den modsvarer den tilsvarende gennemsnitlige pris i den kommunale

tandpleje.

b) Visitationen til tandregulering gøres til en kommunal opgave for at sikre en ensartet faglig

fortolkning af de af Sundhedsstyrelsen bekendtgørelsesfastlagte visitationskriterier. Udførelsen af

tandregulering efter visitationen kan ske efter nuværende fritvalgsbestemmelser.

c) Der bør åbnes op for at den kommunale tandpleje som led i den tværfaglige og tværorganisatoriske

kommunale indsats for socialt udsatte familier i en periode kan varetage den sundhedsfremmende,

forebyggende og behandlende tandpleje for hele den udsatte familie. Succesen i de tværfaglige og

tværorganisatoriske tilbud er afhængig af, at der tages hånd om alle en socialt udsat families

problemer for at sikre en helhedsorienteret indsats. Formålet med tandplejeindsatsen er gennem

læring og motivation at sikre, at hele familien bliver i stand til at mestre egen sundhed, at medvirke

til at gøre familiens børn og unge uddannelsesparate og familiens voksne arbejdsmarkedsparate i

det mundhygiejne og et vedligeholdt tandsæt er afgørende for selvværd og social acceptabilitet.

d) Voksentandplejesystemet bør have til formål at være en del af det livslange opsøgende,

sundhedsfremmende, forebyggende og om nødvendigt behandlende tandplejetilbud til det meget

store flertal af velfungerende borgere, der kan mestre at bruge dette tandplejetilbud. For at sikre at

tandplejetilbuddet bliver indrettet efter sundhedslovens prioriteringer kunne det overvejes:

at foretage ydelsesbeskrivelser af de sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, der

forudsættes anvendt i voksentandplejen således at den sundhedsfremmende og

forebyggende sundhedsindsats i børne- og ungdomstandplejen kan fortsætte i

voksentandplejesystemet

ii.

at borgerne foretager tandlægevalg på samme måde som lægevalg. På denne måde ville

relationen mellem borger og tandlæge kunne opretholdes over et tidsforløb, hvilket er en

vigtig parameter i den livslange sundhedsfremmende og forebyggende indsats, der skal

sikre god mundhygiejne og sunde tænder gennem hele livet. Omvalg skal naturligvis kunne

foregå,

iii.

at betalingssystemet indrettes, så der er en grundbetaling pr. borger for de grundlæggende

sundhedsfremmende, forebyggende og om nødvendigt behandlende tandplejeydelser (De

nødvendige behandlende ydelser kunne f.eks. være cariesterapi og parodontoseterapi

herunder de kliniske undersøgelser med den nødvendige røntgendiagnostisk).

Grundbetalingen kunne varieres efter borgerens tandsundhedsmæssige status i

trafiklysmodellen (rød, gul og grøn), således at der blev betalt mest for røde og mindst for

grønne dog således, at der er indtænkt incitamenter til at sikre borgerne en tandsundhed,

der fører til, at borgerne kan fastholdes i eller over tid overføres til det grønne spor.

Grundbetalingen kunne evt. suppleres således, at der blev givet en præmie for de borgere,

der opretholdt en god mundhygiejne og sunde tænder. For de øvrige behandlingsydelser

kunne der være et aftalt takst- og tilskudssystem,

iv.

at egenbetalingssystemet blev indrettet efter økonomisk formåen, således at hver enkelt

borger fik tilskud i forhold til indkomst og formueforhold (f.eks. som i den differentierede

egenbetaling i daginstitutioner med friplads til de økonomisk svagest stillede aftrappende

til fuld egenbetaling for de økonomisk mest velstående). Kunne evt. styres via

sundhedskortet eller tilsvarende kort som en slags helbredstillæg, der var indkodet i kortet.

e) Tandpleje til socialt udsatte borgere bør ændres, så kommunerne kan give et tandplejetilbud til de

borgere, der er berettiget til kommunalt tilskud efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov

om social pension i et fritvalgssystem. En lang række satspuljeprojekter og forsøgsordninger har

med al tydelighed vist, at der er en gruppe af borgere der f.eks. på grund af misbrug, hjemløshed,

psykisk ustabilitet eller andet i en kortere eller længere periode af deres liv ikke er i stand til at

benytte det almindelige voksentandplejetilbud i privat tandlægepraksis. Projekter og forsøg har vist

at kommunerne er langt bedre til at løse denne opgave, da der kan sættes ind med en tværfaglig og

tværorganisatorisk indsats. Hensigten med et offentligt tandplejetilbud på borgerens præmisser er

at sikre tandsundheden og selvværdet med en social acceptabilitet i de perioder af borgerens liv,

hvor det er vanskeligt for borgeren selv at mestre at tage vare på sig selv.

f) Der er ingen faglige grunde til patientovergange mellem special- og omsorgstandpleje, hvorfor

området ikke skal styres af forskelle i størrelsen på egenbetalingen. Der foreslås derfor en ensartet

maksimeret egenbetaling. På samme måde gøres bestemmelserne om, hvilken myndighed, der har

betalingsforpligtelsen, i relation til børn og unge, som henvises fra den kommunale tandpleje til

den regionale tandpleje / landsdels- og videnscentrene tydelige.

g) Kommunerne bør i langt højere grad forpligtes til at få visiteret hele målgruppen til

omsorgstandplejetilbuddet, ligesom kommunerne bør forpligtes til at foretage en opsøgende

indsats når plus 67-årige ikke har modtaget tilskudsberettigede tandplejeydelser indenfor de sidste

24 måneder. Hensigten med dette er, at tandsættet ikke skal forfalde inden borgeren bliver

omfattet af et tandplejetilbud, som borgeren kan mestre.

Økonomi

Det kommunale tandplejetilbud i henhold til sundhedsloven

Det kommunale tandplejetilbud dækker tandplejen til 1.168.205 børn og unge under 18 år (2017).

Fremskrivningsprognoser af folketallet viser at antallet af børn og unge er stigende. I 2025 forventes

således en vækst til 1.188.689 og i 2035 til 1.280.764. Hertil kommer tandplejetilbud til 24.726

omsorgstandplejepatienter (2015

–

jf. Sundhedsstyrelsens rapport om modernisering af

omsorgstandplejen), hvilket dækker mindre end halvdelen af de borgere, som er i målgruppen.

Fremskrivningsprognosen af folketallet viser, at antallet af danskere over 65 år vokser i perioden 2018

–

2045 med yderligere knap 500.000 borgere fra ca. 1,1 million til knap 1,6 million. Borgere, der alt

overvejende har egne tænder og et stigende behov for tandbehandling, såfremt tandsættet skal bevares

funktionsdygtigt. Endelig omfatter tandplejetilbuddet ca. 15.200 specialtandplejepatienter, hvoraf de

12.200 er over 18 år (KL spørgeskemaundersøgelse 2013). Målgruppen til specialtandplejen er estimeret til

ca. 3000 børn og unge og 28.000 voksne. For børn og unge er der en fuldstændig målopfyldelse medens

mindre end halvdelen af de voksne modtager specialtandplejetilbuddet.

Endelig er der et varierende antal borgere, der får kommunalt tilskud til protetisk behandling efter

ulykkesbetingede skader.

Det kommunale tandplejetilbud koster ifølge de af Danmarks statistik oplyste kommunale regnskabstal 1,7

milliarder kr. (2017).

I perioden 2007

–

2016 er udgifterne i løbende priser steget med 6,6 %. I samme periode er

nettoprisindekset steget med 15,9 %. Der er således sket en ikke uvæsentlig besparelse over de seneste 10

år på det kommunale tandplejetilbud.

Det kommunale tandplejetilbuds indhold, omfang og kvalitet er beskrevet i sundhedslovgivningen.

Sundhedstilbud er en ret for borgeren i modsætning til de fleste andre kommunale servicetilbud, der kan

tilrettelægges efter et ikke regelfastlagt kommunalt serviceniveau. Hvis besparelserne fortsætter, vil det

kommunale tandplejetilbud ikke kunne leveres med det indhold, det omfang og i den kvalitet, der er

angivet i sundhedslovgivningen. Tilbuddet vil ej heller kunne rumme stigningen i børnetallet og den stigning

i omsorgs- og specialtandplejepatienter, der dels følger af væksten i aldersgruppen + 65 år, dels følger af, at

de borgere, der har ret til omsorgs- og specialtandpleje, rent faktisk får det.

De ovenfor angivne tal er gennemsnitstal på landsplan. ATO er bekendt med flere kommuner, der har

foretaget besparelser, som har ført til, at det er mere end tvivlsomt, om indholdet, omfanget og eller

kvaliteten af det kommunale tandplejetilbud modsvarer, det i sundhedslovgivningen anførte.

Voksentandplejetilbuddet i henhold til sundhedsloven

Voksentandplejetilbuddet er rettet mod borgere på 18 år og derover, der ikke får andet tandplejetilbud.

Voksentandplejetilbuddet retter sig således mod ca. 4,5 millioner voksne, der ikke er omfattet af

kommunale tandplejetilbud.

I Sundheds- og Ældreministeriets beskrivelse af tandplejeordninger anføres, at 2,8 millioner voksne

danskere har modtaget tandpleje i 2017. Dette svarer til ca. 62 % af voksenbefolkningen. I SUSY ( ) fra 2017

selvrapporterer 80 % af godt 12.000 danskere, at de anvender tandplejetilbuddet regelmæssigt. ATO

foreslår derfor, at Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Danske Regioner præcist afklarer, hvor

stor en del af målgruppen, der anvender voksentandplejetilbuddet regelmæssigt.

Det regionale tilskud til voksentandpleje er på ca. 1,4 milliarder, der udgør ca. 15 % af omkostningerne til

voksentandpleje medens egenbetalingen udgør de resterende ca. 85 %. Det betyder, at voksentandplejen

med den nuværende, men ikke præcist kendte tilslutning i alt koster ca. 9,3 milliarder kr.

Udgifter til øvrige tandplejetilbud

Ud over de ovenfor anførte udgifter til tandpleje, er der udgifter til tandpleje til værnepligtige i forsvaret og

i beredskabet samt til indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Hertil kommer udgifter til det specialiserede tandplejetilbud til børn og unge, som stilles til rådighed af

regionerne samt udgifter til hospitalstandplejen.

Herudover er det vanskeligt at se om de kommunale tilskudsordninger efter lov om aktiv socialpolitik samt

lov om social pension og de regionale tilskudsordninger til tandbehandling af sjældne sygdomme og efter

stråle- og kemoterapibehandling indgår i voksentandplejetilskuddet og dermed er medregnet i opgørelsen.

ATO foreslår at der foretages en transparent opgørelse af de midler, der anvendes til tandpleje som en

forudsætning for diskussionerne om tandplejesystemerne i Danmark.

Konklusion

Det er ATO’s vurderi g, at a ikke i de for de uvære de øko o iske ra

er ka sikre et

velfungerende tandplejesystem, der giver borgerne lighed i tandsundhed og tandsundhed gennem hele

livet.

vedtaget af ATO’s Ge eralforsa li g de

. oktober

BILAG: Oversigt over det danske tandplejesystem

System

Børne- og

ungdoms-

tandpleje

Afgrænsning

Børn og unge fra

–

18 år

Myndighedsan

svar

Kommunerne jf.

sundhedslovens

§ 127

Drift

Kommunerne kan

beslutte drift ved

egen klinik, ved

privat klinik med

aftale eller en

kombination

heraf

Betaling

Kommunerne afholder

udgiften til vederlagsfri

tandpleje herunder for

fritvalgsordningen for

de 16 + 17 årige.

Fritvalgsordning for 0

–

15 årige er med 35 %

egenbetaling, i det

betalingen af den

privatpraktiserende

udgør 65 % af beløbet.

Fritvalgsordning ved

anden kommunes

kommunale klinik

foregår med

interkommunal

udligning af

gennemsnitspris pr.

barn

Kommunerne afholder

udgiften, men kan

opkræve en maksimeret

egenbetaling på 520 kr.

(2018) pr. år.

Andet

Prisen for

særligt dyre

behandlinger

efter fritvalgs-

ordningerne i

privat

tandlægepraksis

skal forhånds-

godkendes

inden

iværksættelse.

Særligt dyre

ydelser

defineres som

oftest som

ydelser, hvor

prisen ikke er

fastlagt i

overenskomst

eller aftale

Prisen for

særligt dyre

behandlinger

efter

fritvalgsordning-

en i privat

tandlægepraksis

skal

forhåndsgod-

kendes inden

iværksættelse.

Særligt dyre

ydelser

defineres som

oftest som

ydelser, hvor

prisen ikke er

fastlagt i

overenskomst

eller aftale

Sundhedsstyrels

en arbejder med

specialiserings-

niveau indenfor

special-

tandplejens

område, hvor

kommunerne er

det laveste

niveau, regions-

tandplejen det

mellemste

niveau og

landsdels- og

videnscentrene

Omsorgs-

tandpleje

Borgere, der på

grund af nedsat

førlighed eller

vidtgående fysisk

eller psykisk

handicap kun

vanskeligt kan

udnytte de

almindelige

tandplejetilbud

Kommunerne jf.

sundhedslovens

§ 131

Kommunerne kan

beslutte drift ved

egen klinik, efter

aftale ved anden

kommunes klinik,

aftale med

regionstandplejen

, aftale med privat

leverandør eller

en kombination

heraf

Specialtandpleje

Borgere, der er

sindslidende,

psykisk

udviklings-

hæmmede m.fl.,

der ikke kan

udnytte de

almindelige

tandplejetilbud i

børne- og

ungdomstandplej

en,

praksistandplejen

eller omsorgs-

tandplejen

Kommunerne jf.

sundhedslovens

§ 133

Kommunerne kan

beslutte drift ved

egen klinik, efter

aftale ved anden

kommunes klinik,

aftale med

regionstandplejen

, aftale med privat

leverandør eller

en kombination

heraf

Kommunerne afholder

udgiften, men kan

opkræve en maksimeret

egenbetaling på 1935

kr. (2018) pr. år

Regions-

tandpleje

Landsdels- og

videnscentre

”Hospitals-

tandpleje”

Tandpleje til børn

og unge (0-17 år)

med

odontologiske

lidelser, der

ubehandlede

medfører varig

funktions-

nedsættelse, et

vederlagsfrit

specialiseret

tandplejetilbud.

Herudover skal

regionsrådet

tilbyde

vederlagsfrit højt

specialiseret

behandling til de

børn og unge, der

har behov for

det.

Højt specialiseret

odontologisk

rådgivning,

udredning og

behandling af

patienter med

sjældne

sygdomme og

handicaps, hos

hvem den til

grund liggende

tilstand giver

anledning til

specielle

problemer i

tænder, mund

eller kæber, samt

højt specialiseret

rådgivning eller

behandling af

børn

”Hospitals-

ta dpleje”

dækker over det

tand- , mund- og

kæbekirurgiske

speciale knyttet

til de

kæbekirurgiske

afdelinger. Det er

behandlinger af

Regionen jf.

sundhedsloven

§ 162 i samarbejde

med kommunerne

Regions-

tandplejens

klinikker

Regionen afholder

udgiften til det

vederlagsfri tilbud

det højeste

niveau. Da der

ikke på området

findes specialer

er denne

graduering

næppe hjemlet i

lovgivningen.

Jf. bemærkning

under special-

tandplejen

Regionen jf.

sundhedslovens

§ 163

Landsdels- og

videnscentrene i

København og

Aarhus

Regionen afholder

udgiften til det

vederlagsfri tilbud

Jf. bemærkning

under special-

tandplejen

Regionen som en

del af

sygehustilbuddet

og tilknyttet det

kæbekirurgiske

område jf.

sundhedslovens §

74 og

sundhedslovens

bestemmelser om

På sygehuse i

henhold til

speciale-

planlægningen

Vederlagsfri i det

regionen afholder

udgiften som ved andre

sygehusydelser

Voksen-

tandpleje

traumer, kræft i

mund og kæber

og lignende

udført af

specialtandlæger

i tand- mund- og

kæbekirurgi

Borgere på 18 år

og derover, der

ikke er visiteret til

andet

tandplejetilbud

Alle typer

borgere og alle

typer tandpleje

der vurderes som

undervisnings-

relevant

Indsatte i danske

fængsler og

arresthuse, der

får inddraget

sundhedskort

under afsoning

specialeplan-

lægning

Regionerne jf.

sundhedslovens §

Privat

tandlægepraksis

med ydernummer

Tandlæge-

skolernes

tandplejetilbud

Ingen specifik

lovgivningsmæssig

hjemmel

State ved KU’s

og AAU’s

tandlægeskoler

Egenbetaling med

tilskud fra regionerne i

henhold til

voksentandpleje-

overenskomsten som

afløst af sundhedsloven

Egenbetaling efter

tandlægeskolernes

prisliste

Fængsels-

tandpleje

Staten ved

kriminalforsorgen

jf. sundhedslovens

§ 11 og § 45 i lov

om fuldbyrdelse af

straf m.v.

Tandpleje til

værnepligtige

Værnepligtige i

forsvar og

beredskab

Staten ved

forsvaret og

beredskabsstyrel-

sen jf.

sundhedslovens §

De enkelte

fængsler træffer

aftale med privat

praksis eller

offentlig

tandplejeordning

om levering af

ydelsen, der

typisk foregår på

klinik i fængslet.

Forsvarets egne

klinikker (5 stk.

fordelt over

landet) for

forsvarets

værnepligtige

Klinikker på

beredskabsstyrel-

sens kasserner

eller aftaler

mellem kaserne

og privat

tandlægepraksis

for beredskabets

værnepligtige

Indgår i

asylcentrenes

kontrakt med

Udlændinge-

styrelsen.

Asylcentrene

indgår aftale med

underleverandør,

der kan være

privat

tandlægepraksis

eller kommunal

tandpleje evt. i

kombination.

Vederlagsfrit for den

indsatte

Vederlagsfri for

værnepligtige

Tandpleje til

asylansøgere

Asylansøgere

Staten ved

udlændingestyrel-

sen jf.

udlændingeloven

og diverse

konventioner

Vederlagsfri. Hvis

opholdstilladelse opnås

indgår de i det

almindelige

tandplejesystem med de

regler og

tilskudsordninger, der er

gældende her.

Tilskudsordning

efter lov om

aktiv

socialpolitik

Tilskudsberettige

de efter lov om

aktiv social politik

§§ 82 og 82 a

Kommunerne

efter ansøgning.

Der ydes som

hovedregel tilskud

til nødvendig og

helbredsmæssigt

velbegrundede

behandlinger.

Privat praksis på

baggrund af

kommunalt

godkendt

behandlings-

overslag.

Tilskudsordning

efter lov om

social pension

Tilskudsberettig-

ede efter lov om

social pensions §

Kommunerne

efter ansøgning

(helbredstillæg)

Privat praksis på

baggrund af

kommunalt

godkendt

behandlings-

overslag.

Tilskudsordning

til ofre for

kriminalitet

Tilskudsberettige

de der har været

ofre for

kriminalitet og

fået personskade

på tænder som

følge heraf

Tilskudsberettig-

ede borger efter

ulykkestilfælde

og epileptiske

Tilskudsordning

til proteser efter

ulykke m.v.

efter

sundhedsloven

Tilskudsordning

til borgere med

særlige

behandlings-

behov

Staten ved

Justitsministeriet

jf. lov om

erstatning fra

staten til ofre for

forbrydelser efter

ansøgning til

erstatningsnævnet

Kommunen efter

ansøgning anfald

jf. sundhedslovens

§ 135

Privat praksis

efter godkendelse

ved nævnet

Kommunen afgør på

baggrund af borgerens

økonomiske forhold

størrelsen af det tilskud,

der kan opnås. Der er

principielt ingen grænse

for tilskuddets størrelse.

Staten refunderer 50 %

af kommunernes

omkostninger.

Kommunen afgør på

baggrund af borgerens

økonomiske forhold

størrelsen af det tilskud,

der kan opnås, dog er

tilskuddet maksimeret

til en procentdel af

betalingen

(helbredstillæggets

størrelse)

Staten refunderer 50 %

af kommunernes

omkostninger.

Staten afholder

omkostningerne

Borgere med

særligt behov

efter f.eks.

strålebehandling

og borgere med

en række

specifikke

lidelser, der

medfører særlige

tandproblemer.

Regionerne efter

ansøgning jf.

sundhedslovens §

166

Privat praksis på

baggrund af

kommunalt

godkendt

behandlings-

overslag.

Privat

tandlægepraksis

på baggrund af

regionens

godkendelse

Kommunen fastlægger

tilskuddets størrelse

Regionerne afholder

udgifterne og kan

opkræve en maksimal

egenbetaling hos

borgerne på 1935 kr.

Sundhedsydelse eller spotvare?

Konsekvenser ved en øget kommercialisering af tandlægebranchen.

Mere priskonkurrence og pengestærke investorer. Sådan lyder opskriften fra politikere, forbrugerorgani-

sationer og myndigheder på en ny voksentandpleje.

En voksentandpleje, hvor de lover borgerne billigere og bedre behandlinger. Samtidig tegner de et enty-

digt negativt billede af en ineffektiv tandlægebranche med skyhøje priser.

Men præmisserne er helt forkerte:



Danske tandlæger er billige. På basale tandplejeydelser

må fx svenske og norske patienter

punge mere ud end danske patienter.

Danskerne får meget tandsundhed for pengene.

Vi bruger færre penge på tandsundhed end

nabolandene, og har høj brugerbetaling. Alligevel formår vi at holde et højt sundhedsniveau, og

mange går til tandlæge.

Danske tandlægers priser er ikke på himmelflugt.

De følger nøje de generelle prisstigninger

på tjenesteydelser i landet.

Danske tandlæger konkurrerer med hinanden om prisen.

Dagspressen skriver jævnligt om,

at man kan spare tusindvis af kroner ved at skifte tandlæge.



Tandlægekæder kan være en fin måde at drive klinikker på, men det vigtigste er, at det faglige grundlag

er i orden. Derfor er det afgørende, at tandlægen fortsat ejer og har den bestemmende indflydelse på

tandklinikken.

Fortalerne for liberalisering overser en række negative konsekvenser af at lade pengefolk eje klinikker og

have den bestemmende indflydelse på klinikken:



Fokus skifter fra sundhed til profitjagt.

Det kan ramme kvalitet og patientsikkerhed og føre

til salg af ydelser, som ikke handler om patientens sundhedsbehov, men om ejerens behov for et

højt afkast.

Store investorejede kæder med dominerende status kan få uheldig effekt på markedet.

Fx kan de diktere priserne, de vil have mindre interesse i at nedsætte sig i udkantsområder, og

kommer de i økonomiske vanskeligheder, kan det give massive problemer for tandplejen.



I denne rapport afliver vi en række myter om danske tandlæger og deres priser. Samtidig peger vi på

konsekvenser af øget kommercialisering af branchen.

Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

7 myter om tandlæger og deres priser

“Danske

tandlæger er urimeligt

dyre”

- Falsk

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger, at det

er dyrere at gå til tandlæge i Danmark end i vores

nabolande, og at patienterne skal have mere rimelige priser. Men det er faktisk billigere at modtage ba-

sale tandplejeydelser for danskere, end for nordmænd og svenskere.

Eksempler på danske priser vs. norske og svenske (basal tandpleje)

Tandudtrækning med bedøvelse

Almen undersøgelse og bite-

wings

565 dkk

669 dkk

648 dkk

Danmark

Sverige

Norge

488 dkk

815 dkk

753 dkk

Tyskland bliver ofte trukket frem som eksempel på et land, hvor det er billigt at gå til tandlæge. Men pri-

ser og lønninger ser helt anderledes ud i Tyskland end i Danmark. Ellers ville tusindvis af danskere ikke

køre over grænsen for at handle. En liter mælk, en avis eller en regning hos mekanikeren er også billi-

gere i Tyskland. Sammenligningen er altså misvisende.

En undersøgelse foretaget af Voxmeter for Tandlægeforeningen i 2017 viser desuden, at

“urimeligt

dyre

tandlæger”

snarere handler om patienttilskuddet end tandlægernes priser. En stor andel - 45 % af dan-

skerne - mener nemlig, at en vis grad af brugerbetaling er rimelig, men at den i dag er for høj. Hele 38

% mener tandlægebesøg burde være gratis, på linje med det øvrige sundhedsvæsen.

”Tandlæger

tjener kassen” - Falsk

Tandlæger tjener mindre end andre sundhedspersoner med lange uddannelser, fx farmaceuter, læger og

speciallæger.

STANDARDBEREGNET MÅNEDSFORTJENESTE 2016

Speciallæge

Almindeligt lægearbejde

Farmaceut

Advokat

Tandlæge

Dyrlæge

Kilde: Danmarks Statistik

Ifølge en McKinsey-rapport udarbejdet for Vækstforum i 2010 er danske tandlægers indkomst desuden

relativt lav sammenlignet med Tyskland, Holland og Storbritannien. Tandlæger har en lang uddannelse

og er for manges vedkommende selvstændige erhvervsdrivende, som bærer den økonomiske risiko for

virksomheden. I forhold til praktiserende læger har tandlæger desuden en væsentlig investering i klinik-

udstyr, som gør det væsentligt dyrere at drive tandlægeklinik end en almindelig lægepraksis.

Kr.

87.131

68.603

65.258

60.893

58.838

48.789

”Der

er ingen priskonkurrence i dag” - Falsk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hævder, at der ikke er konkurrence på tandlægepriserne. Dagspres-

sen kommer jævnligt frem til den stik modsatte konklusion:

Fra Ekstra Bladet den 6. august 2016:

HER SPARER DU TUSINDVIS AF KRONER PÅ TANDLÆGEREGNINGEN

“EKSTRA

har lavet en undersøgelse, baseret på tandlægernes priser på Sundhed.dk. Den viser, at man

som forbruger kan spare tusindvis af kroner på tandlægeregningen, hvis man kigger priserne igennem i

sin

kommune…”

Fra Ritzau den 7. oktober 2016:

SÅDAN FINDER DU DEN BILLIGSTE TANDLÆGE

“Tandlæger

tager samme pris for de mest almindelige behandlinger. Men skal du have lavet et hul eller

en bro, kan priserne svinge

voldsomt…”

Fra Politiken den 26. februar 2017

TJEK PRISEN: TANDFYLDNINGER SVINGER MELLEM 350 OG 3.000 KRONER

“Der

kan være flere tusind kroner at spare, hvis du vælger den ene tandlæge frem for den anden

for

nøj-

agtig den samme behandling. På én klinik kan den samme type tandfyldning ifølge portalen Sundhed.dk

koste ned til 350 kroner, mens den på en anden kan koste 3.000

kroner…”

”De

offentlige udgifter til tandlæger er løbet løbsk” - Falsk

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) hævder, at der ikke er styr på de offentlige budgetter, når det

gælder voksentandplejen. Men tandlægehjælp er et af de sundhedsområder, hvor de offentlige udgifter

er steget mindst i de seneste ti år. Tal fra Danmarks Statistik viser en stigning på 24 % på tandlægeom-

rådet fra 2007 til 2017. Til sammenligning steg udgifterne til ørelægehjælp med 57 % og til øjenlæge-

hjælp med 63 % i samme periode.

Flere ældre i befolkningen betyder også nye udfordringer for voksentandplejen. Ifølge Sundhed.dk lider

op mod 40 % af den voksne befolkning af parodontitis, og risikoen stiger med alderen. Samtidig bevarer

flere ældre deres egne tænder i længere tid. Det fører samlet set til en naturlig stigning i antallet af paro-

dontitisbehandlinger og mere forebyggelse.

Det hører samtidig med til billedet, at politikerne løbende har beskåret patienternes tilskud. I 1980 var

det gennemsnitlige offentlige tilskud for patienter på 44 %. I dag er det 16,8 %.

”Tandlæger

overbehandler” - Falsk

Flere politikere har rejst mistanke om, at tandlæger overbehandler. Men ifølge Sundhedsstyrelsen er der

ikke hold i den påstand. I en undersøgelse fra 2017 skriver styrelsen, at antallet af patienter, som har

modtaget behandling for gingivitis (tandkødsbetændelse), parodontitis og caries er som forventet. Der er

altså ingen tegn på, at tandlæger behandler patienter, som ikke har brug for behandling. Samme under-

søgelse viser, at tandlæger på tværs af landet tolker kriterierne for tandsygdom på samme måde, hvilket

understreger, at tandlægerne følger styrelsens retningslinjer.

”Danske

tandlægepriser er steget voldsomt” - Falsk

Forbrugerrådet Tænk har i august 2018 udsendt en analyse, hvor man konkluderer, at tandlægepriserne

“tordnet

vejret”

fra 2002 til 2016, nemlig 52 %. Men den stigning svarer nøjagtig til prisstigningen på

tjenesteydelser i Danmark generelt.

Faktisk er det mere bemærkelsesværdigt, at tandlægerne har formået at holde priserne på dette niveau.

Klinikkerne har nemlig i samme periode investeret betydeligt i ny teknologi til gavn for patienterne. Side-

løbende er myndighedernes krav til dokumentation og implementering af kontrol øget væsentligt, hvilket

koster tid og ressourcer på klinikkerne.

Desuden er det værd at bemærke, at danske tandlæger er steget mindre i pris, end tandlæger i de fleste

andre lande i Europa. Fx er norske tandlægers priser steget med 100 %, finske med 93 % og svenske

med 66 % fra 2001 til 2016, viser tal fra Eurostat.

”Vi

får ikke nok tandsundhed for pengene” - Falsk

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har flere gange efterlyst

“mere

tandsundhed for

pengene”.

Men

en ny rapport fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - viser, at Danmark kla-

rer sig rigtig godt sammenlignet med seks andre europæiske lande (Tyskland, Spanien, Finland, England,

Sverige og Norge).

Målt i forhold til de andre lande:



præsterer Danmark godt i forhold til befolkningens tandsundhed



præsterer Danmark godt i forhold til at begrænse social ulighed i brug af tandplejen



bruger Danmark en relativ lav andel af de samlede sundhedsudgifter på tandplejen. Fx bruger

Tyskland 7,3 %, mens Danmark bruger 4,4 %



har Danmark den næsthøjeste brugerbetalingsandel - kun overgået af Spanien.

Det man kan konkludere heraf er, at danskerne får meget tandsundhed for pengene. Men danske patien-

ter har en markant højere brugerbetaling end vores tyske naboer. Når en tysk patient går til tandlægen,

skal hun kun betale 25,8 % af regningen selv. Når en dansk patient går til tandlægen, skal hun betale

73,2 % af regningen af egen lomme.

Læs vores dokumentation her:

Analyse:

”Sammenligning

af priser på grundlæggende tandplejeydelser i Skandinavien 2017”, Tandlæge-

foreningen, 2018

Analyse:

”Udviklingen

af offentlige udgifter sundhedsvæsenet 2007-2017”, Tandlægeforeningen, 2018

Analyse:

”Prisudviklingen

i Europa

–

Tandpleje 2001-2016, Tandlægeforeningen, 2018

Rapport:

”Hvad

ved vi om brugerbetaling og efterspørgsel efter voksentandpleje, VIVE - Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2018

Rapport:

”Evaluering

af national klinisk retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske

undersøgelser i

tandplejen”,

Sundhedsstyrelsen, 2017

Skal faglighed eller profitjagt styre tandklinikkerne?

Patientsikkerhed og kvalitet kan blive ofret, hvis vi ændrer på reglerne om, hvem der kan eje

og drive tandklinik.

Hvem skal eje de danske tandklinikker? Store udenlandske kapitalfonde og private investorer, hvis ho-

vedmål er at tjene penge? Eller tandlæger? Svaret er ikke ligegyldigt. Det handler ikke bare om, i hvis

lommer overskuddet havner. Det handler også om, om man vil tillade store kæder at få dominerende

magt i branchen, fx til at diktere priserne, og det handler om patientsikkerhed.

Hidtil har det været et krav i overenskomsten mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen, at tand-

læger skal eje over 50 % af en klinik og have den bestemmende indflydelse på klinikken. Tandlægerne

må heller ikke eje mere end to klinikker. Disse regler er ført videre i den

”hastelov”,

som afløste over-

enskomsten den 1. juni 2018.

Tanken er, at tandlægen som fagperson har sundhedsfaglighed som rettesnor, hvor en investors inte-

resse er profit.

Flere parter - herunder Danske Regioner, Tænketanken Cepos samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

- peger imidlertid på, at der skal slækkes på ejerskabskravene. Det skal være muligt at eje flere klinik-

ker, og det skal være muligt for ikke-tandlæger at eje tandklinikker.

Det vil give bedre og billigere tandpleje, lyder håbet. Men det er et håb, som bygger på et spinkelt grund-

lag.

Kæder er ikke garant for lavere priser

Kapitalejede kæder er ingen garant for priskonkurrence. Det viser en endnu ikke publiceret undersøgelse

fra Finland, hvor man siden 2000 har haft investorejede kæder i den private del af tandplejen. Man sam-

menlignede priserne mellem henholdsvis store tandlægekæder, mellemstore klinikker og enkeltmandskli-

nikker i Helsinki-området. Undersøgelsen viser, at kæderne har de højeste priser, mens solotandlægerne

har de laveste. Studiet viser, at kædernes priser for fyldning af to tandflader i gennemsnit ligger omkring

20 % over priserne hos øvrige tandlægeklinikker.

En stikprøve på det danske marked viser, at klinikkerne i en af de store kæder herhjemme i langt de fle-

ste tilfælde ligger prismæssigt højere end gennemsnittet i 11 af landets kommuner. Når man kigger på

prisen for fyldninger på to flader i en lille kindtand, ligger minimum- og maksimumpriserne 6-8 % højere

end gennemsnittet for øvrige tandlæger i kommunerne, skriver erhvervsmagasinet Inside Business nr. 12

2017.

Eksperter: For store forhåbninger til konkurrence

Sundhedsøkonom og professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel-

færd, VIVE, siger til Inside Business:

”Kæder

kan gøre arbejdet mere effektivt. Men især i et relativt lille marked som Danmark er der en helt

oplagt mulighed for monopoldannelse og brug af andre markedsstrategier end lavere priser på lidt læn-

gere sigt. Man kan udnytte, at vi er ret loyale kunder. I et marked, der er præget af relativt lille gennem-

skuelighed, hvor tillid og tilknytning vægter højt, er priskonkurrence ikke nødvendigvis den vindende

strategi.”

I en artikel i Tandlægebladet advarer Jakob Kjellberg sammen med professor i sundhedsøkonomi Kjeld

Møller Pedersen fra Syddansk Universitet mod at tro, at konkurrence er et magisk fix, der kan løse pris-

problemer i tandlægebranchen:

“Jeg

er i udgangspunktet ikke imod konkurrence. Men der er alt for store forventninger til, hvad det kan.

Konkurrence giver ikke altid lavere priser. Det virker, som om man vil overføre en tankegang fra det frie

marked, hvor man kan få prisen ned på yoghurt, når der er konkurrence. Men det er andre forhold, der

gælder i tandlægebranchen”, siger Kjeld Møller Pedersen.

Store kæder kan dominere markedet

En reel risiko ved at tillade investorer at eje et ubegrænset antal klinikker, er, at tandlægesektoren bliver

domineret af få, magtfulde kæder, som er i stand til at diktere og påvirke markedet.

Tendensen ses i bl.a. apotekerbranchen i Norge, som blev liberaliseret i 2001. Efter liberaliseringen er

størstedelen af apotekerne samlet på fire kæder. En undersøgelse af apotekersektoren i europæiske

lande foretaget af seniorforsker og chef for WHOs center for Pharmaceutical Pricing and Reimbursement

Policies, Sabine Vogler, viser samtidig, at liberaliseringstiltag ikke har givet prisfald på medicin.

Gigantkæde i gigantiske problemer

Store, dominerende kæder vil også kunne skabe problemer på et relativt lille marked som det danske. I

England ser man blandt andet bekymrende tendenser, hvor Europas største tandlægekæde - Mydentist -

er i alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Kæden har over 600 klinikker, og inden for de sidste 7 år har kæden opkøbt 237 klinikker. Men på trods

af væksten i antallet af klinikker, er indtægterne ikke fulgt med. De er tværtimod stagneret de seneste

år. Samtidig er kædens årlige tab før skat eksploderet fra ca. 26 mio. til 144 mio. pund fra 2016 til 2018.

Den kapitalfondsejede Mydentist er den største udbyder af ydelser for det offentlige britiske sundhedssy-

stem National Health Service (NHS). Ifølge en artikel i The Times har kæden svært ved at rekruttere

medarbejdere og har desuden problemer med at levere de lovede ydelser til NHS.

EU-domstol: Kommercielle ejere kan udfordre patientsikkerheden

Tandlæger, som ejer klinikker, vægter faglighed og patientsikkerhed højt. Det samme kan man ikke for-

vente af kapitalfonde og andre udefrakommende investorer, der i højere grad vil have profit som mål.

EU-domstolen har i en række sager om apotekerbranchen argumenteret for, at fagligt ejerskab - altså

når uddannede farmaceuter ejer og driver apotekerne - kan nedbringe risici for skade på patienternes

sundhed og også på samfundsøkonomien.

Apotekerbranchen er i lighed med tandlægebranchen præget af regler for ejerskab. Ifølge EU-domstolen

er det et legitimt argument, at regler for ejerskab sikrer farmaceuternes faglige uafhængighed. Uddan-

nede farmaceuter driver ikke kun apotek for at opnå økonomisk fortjeneste, men også med et fagligt

sigte og ud fra saglige og fagetiske hensyn. Uden ejerskabskrav kan der være risiko for, at profithensyn

vil blive vægtet højere end patienthensyn.

Og det er ikke tilstrækkeligt blot at stille krav til, at der skal være uddannede farmaceuter ansat i et apo-

tek. For ansatte farmaceuter vil være underlagt ejeren og derfor ikke fagligt uafhængige. EU-domstolen

vurderer, at kommercielle ejere kan udøve et pres på ansatte farmaceuter.

Også på tandlægeområdet kan denne udfordring mærkes. I 2011 så de svenske politikere sig nødsaget til

at stramme reglerne om patientsikkerhed, så ejeren fik et større ansvar.

Liberalisering af apotekssektor førte til ringere patientsikkerhed

Det svenske Statskontoret advarede i 2013 om, at patientsikkerheden var i risiko for at blive forringet

som konsekvens af liberaliseringen af apotekssektoren. Statskontoret undersøgte bl.a. apotekerpersona-

lets erfaringer efter liberaliseringen:



Mere end halvdelen oplever, at forudsætningerne for at udføre korrekte recept-ekspeditioner er

forværret.

Seks ud af ti oplever, at mulighederne for kompetenceudvikling inden for bl.a. farmaci er forvær-

ret.

Statskontoret bedømmer, at det niveau for kompetencer og sikkerhed, som fandtes før omregu-

leringen, ikke er bibeholdt i fuld udstrækning.

Desuden viste en undersøgelse fra svenske farmaceuters fagforbund i 2013, at mulighederne for kompe-

tenceudvikling var forringet. Fx fortalte 53 % af de adspurgte apoteksmedarbejdere, at de ikke modtager

tilstrækkelig kompetenceudvikling til at håndtere arbejdet på en måde, som er sikker for medicinforbru-

gerne.

Borgere i udkantsområder bliver ramt

Lempelser af ejerskabsreglerne kan også få konsekvenser for adgangen til tandlægehjælp.

I Storbritannien har Europas største tandlægekæde Mydentist massive udfordringer med at rekruttere

personale til klinikker i udkantsområderne. For at holde udgifter nede, hyrer man især tandlæger fra

lande, hvor lønniveauet er lavere, fx Grækenland, Rumænien og Bulgarien. Men det er svært at få tand-

læger til de ledige stillinger. Klinikker i Wales og Cornwall må fx klare sig med omfattende underbeman-

ding.

I USA, hvor tandlægebranchen er liberaliseret, mangler 43 procent af landbefolkningen adgang til tand-

pleje ifølge National Rural Health Association. Kæderne har kun incitament til at etablere sig i områder,

hvor muligheden for en rentabel forretning er tilstede.

Lukningstruede udkantsapoteker

Liberaliseringen af apotekssektoren i Norge og Sverige har medført en stigning i antallet af apoteker. Men

de nye apoteker etableres stort set udelukkende i store og mellemstore byer, hvor befolkningen i forve-

jen har nem adgang til apoteker.

I Sverige har liberaliseringen medført lukninger af apoteker i udkantsområder, mens Norge har været

nødt til at stille krav til apotekerkæderne om, at de ikke må lukke apoteker i udkantsområder, selv hvis

de giver underskud.

En undersøgelse af liberalisering af apotekssektoren i Europa foretaget af seniorforsker og chef for WHOs

center for Pharmaceutical Pricing and Reimbursement Policies, Sabine Vogler, konkluderer blandt andet:

“Liberalisering

har tendens til at favorisere bybefolkningen som allerede har god adgang til apoteker,

fordi nye apoteker typisk etableres i byer og ikke i landdistrikter.”

Læs vores dokumentation her:

Artikel:

”Tandklinikker

i ny børskandidatkæde er langtfra

prisførende”,

Inside Business, marts 2017

Artikel:

”Håbefuld

minister: Øget konkurrence skal banke priserne

ned”,

Tandlægebladet, juni 2018

Artikel:

”Tuffare

krav på

patientsäkerhet”,

Tandläkartidningen, august 2011

Artikel:

”Why

the dental business became more and more like pulling

teeth”,

The Times, juli 2018

Artikel:

”Dentists

fear tax status inquiry will lead to

catastrophe”,

The Times, juli 2018

Rapport:

”En

omreglerad apoteksmarknad; delrapport 2”, Statskontoret, 2012

Rapport:

”Liberalization

in the pharmacy

sector”,

Directorate For Financial And Enterprise Affairs, 2014

Rapport:

“Rural America’s

oral health care

needs”,

National Rural Health Association, 2013

Undersøgelse:

”How

does competition work in private dental care services?

–

A study on pricing policy,

market concentration and

penetration”,

The Social Insurance Institution, 2014

Tandsundhed til udsalgspris

Øget priskonkurrence skal gøre tandplejen billigere og øge kvaliteten, men det kan få den stik

modsatte effekt.

Er vi patienter eller kunder, når vi sidder i tandlægestolen? Spørger man Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen eller Forbrugerrådet Tænk, er det den sidste titel, der bedst beskriver forholdet mellem tandlæge

og borger.

Man håber på, at priskonkurrence, slagtilbud eller gratis behandlinger og undersøgelser kan få flere til at

gå til tandlæge og give både billigere og bedre tandpleje.

Men hvis priserne skal ned på nogle ydelser, kan klinikken være tvunget til at sætte prisen op på andre

ydelser eller satse på mersalg. Altså at tilbyde ydelser, produkter eller service, som ikke er baseret på

patientens behov, men på virksomhedens omsætningsmål.

En anden tilgang kan være at gå på kompromis med kvaliteten. Fx ved at spare på udgifter til materialer,

udstyr eller personale. I Sverige kender man til det sidste. Især de nyere kæder - med ikke-tandlæger

som ejere - har problemer med at rekruttere svenske tandlæger til de ledige stillinger. Det fortæller Mats

Olsson, ombudsmand i den svenske organisation for ansatte tandlæger (Tjanstetandlakarna):

“Firmaer,

som er ejet af andre end tandlæger, har haft flere problemer med svenske tandlægers krav,

især i forhold til løn. Desuden har de haft svært ved at rekruttere svenske tandlæger, som foretrækker

arbejdsgivere, der har forståelse for tandlægepraksis og de daglige udfordringer på klinikken. Mange af

de firmaer har derfor ansat tandlæger fra de nye EU-lande. Det har voldt andre problemer, da disse tand-

læger, såvel som deres ejere, ikke har nogen erfaring i svenske forhold. Når tandlæger som er ansat i

firmaer uden tandlæger som ejere, bliver medlem af Tjanstetandlakarna, hører organisationen fra disse

tandlæger, at de ikke får den løn, de er berettiget

til.”

Eksperter: Øget konkurrence kan ramme kvaliteten

Bente Nyvad, professor i tandsygdomme på Tandlægeskolen i Aarhus, udtrykker sin skepsis over for øget

konkurrence i tandlægebranchen i Altinget den 15. august 2018:

“Tandlæger

leverer sundhedsydelser, hvis omfang er reguleret af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslin-

jer, der tager udgangspunkt i den enkelte patients sygdomsstatus og risikofaktorer.

[…]

Det er derfor

svært at forestille sig, at man kan opnå billigere tandpleje gennem øget konkurrence, uden at det går ud

over kvaliteten af behandlingerne. Hvis man som tandlæge følger de anbefalede krav til for eksempel

fremstilling af en fyldning, kan man ikke springe stadier i processen over, uden at det forringer kvaliteten

fyldningen.”

Også sundhedsøkonom Marie Kruse fra Syddansk Universitet peger i en artikel på dr.dk på, at det kan

være problematisk at se tandlægearbejdet som en serviceydelse på markedsvilkår i stedet for en sund-

hedsydelse:

“Bekymringen

for billigere tandlægepriser er, at der kan være tandlæger, der udbyder nogle meget billige

behandlinger, hvor hygiejnen ikke i orden, kvaliteten ikke er i orden og patienterne bliver fejlbehandlet.

Hvis vi forventer den samme ydelse til en lavere pris, er det ikke så realistisk, mener Marie

Kruse.”

Priser steg efter liberalisering

At der er gevinster at hente ved øget liberalisering af priserne, synes også at være et argument, der i hø-

jere grad findes i teoribøgerne end i virkeligheden.

I Sverige gik man fra regulerede til frie priser i 1999. Det resulterede helt uventet i en gennemsnitlig

prisstigning på 18 % på et år. Det ramte især patienter med et stort behandlingsbehov, og efterfølgende

måtte den svenske regering stramme op med regler, der beskyttede patienterne mod de høje priser.

I Holland lavede man i 2011 et forsøg med frie priser på tandlægeydelser. Forsøget medførte gennem-

snitlige prisstigninger på 9 %, og meget få patienter viste tegn på at skifte tandlæge. Den hollandske re-

gering indstillede eksperimentet, og vendte tilbage til faste priser fra 2013.

Maksimalpriser gør markedet sværere at gennemskue for patienterne

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Danske Regioner og andre aktører har foreslået, at man i stedet for

de nuværende faste priser på basale tandplejeydelser, indfører maksimalpriser. Det vil sige priser, som

lægger et øvre loft på, hvor meget en behandling eller undersøgelse må koste, men samtidig giver tand-

læger mulighed for at lave tilbud om gratis undersøgelser eller rabatter for at trække nye patienter til.

Samtidig har man længe slået på, at større gennemsigtighed i priserne vil være en fordel for patienterne.

Men de to argumenter strider mod hinanden. Et prissystem, hvor man hos den ene tandlæge får en gratis

undersøgelse, men skal betale 700 kr. hos en anden og 150 kr. hos en tredje, hvis man vel at mærke til-

køber en ydelse, vil ikke give patienterne et bedre overblik. Snarere tværtimod.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også selv tidligere peget på, at maksimalpriser i tandlægebran-

chen kan få den modsatte effekt af det, man ønsker:

“På

den ene side kan maksimalpriser gøre markedet endnu sværere at gennemskue for forbrugerne, fordi

de mest almindelige ydelser ikke længere vil koste det samme hos alle tandlæger. Forbrugerne vil kunne

støde på ganske forskellige priser, hvilket kræver øget viden hos

forbrugerne.”

Man kan heller ikke forvente, at maksimalpriser overhovedet vil blive brugt af tandlægerne, hvilket ek-

sempler fra apotekssektoren i Norge belyser. Forbrugerrådet gennemgik i en rapport fra 2011 erfaringer

med liberalisering af apotekssektoren i Norden, og Forbrugerrådet skriver om Norge:

“Der

fastsættes en maksimumspris for, hvad apotekerne må tage for deres lægemidler. Reelt sælger ho-

vedparten af alle apotekerne lægemidler til

maksimumsprisen”.

Spansk skandale-kæde mistænkt for fusk med priserne

En skandalesag fra Spanien viser, at løfter om slagtilbud og gratis besøg også kan bruges til at vildlede

patienter. Den nu lukkede tandlægekæde iDental udgav sig for at være rettet mod økonomisk dårligt stil-

lede patienter. Kæden annoncerede aggressivt i både medier og sociale netværk med

“social tandpleje”.

Patienterne fik første besøg på klinikken gratis, sammen med en udredning af deres økonomiske for-

måen. Herefter fik de tilbudt en pris, som skulle forestille at tage hensyn til deres økonomi. Det vil sige

markante rabatter og nedslag. Men kædens priser var kunstigt oppustede, så de

“tilbud”

patienterne fik,

reelt var på markedsniveau. De spanske myndigheder har nu iværksat en undersøgelse af kædens aktivi-

teter, blandt andet baseret på en massiv mængde patientklager.

Hvem skal bestemme maksimalpriser på et mere liberaliseret marked?

Der er en indbygget selvmodsigelse i på den ene side at ville deregulere et marked for at få øget konkur-

rence og på den anden side fastholde udbyderne i et system med maksimale priser.

De nuværende tilskudsberettigede priser er i forvejen holdt på et kunstigt lavt niveau. Et niveau der er så

lavt, at tandlægerne ikke har tilstrækkelig fortjeneste på dem. Til sammenligning ligger de danske priser

på basal tandpleje lavere end i Sverige og Norge.

Ideen med maksimalpriser rejser samtidig en række ubesvarede spørgsmål:

Hvilke ydelser skal være omfattet af maksimalpriser?

Hvem skal bestemme maksimalprisernes niveau?

Hvilket niveau skal maksimalpriserne have?

Hvilke konkurrence-juridiske problemer findes i, at det offentlige dikterer maksimalpriser?

Tillid er ikke et problem - det er en styrke

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk opfatter det som et problem, at patienterne

har tillid til deres tandlæge. Tilliden står i vejen for, at patienterne shopper mellem forskellige tandlæger

og får gode tilbud.

Men at betale for forebyggelse og behandling af sygdomme er ikke det samme som at shoppe jeans eller

køleskabe. Tillid mellem behandler og patient er en afgørende faktor for succes. Af samme grund hører

man eksempelvis sjældent opfordringer til patienter om at skifte praktiserende læge jævnligt. Tværtimod

mener langt de fleste, at det er bedst så vidt muligt at have et kontinuerligt forhold til sin læge.

Og i en undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal Open fra 2018 slår forfatterne fast, at langva-

rige læge-patient forhold er en afgørende del af behandlingen. Det kan potentielt medvirke til lavere dø-

delighed hos patienterne.

Hvis tandlæger skal give den bedst mulige forebyggelse og tandbehandling, er det på samme måde en

fordel både for patient og tandlæge, at de kender hinanden gennem længere tid.

At vælge den rigtige behandlingsplan vil for tandlægen ofte være betinget af den viden, som er opbygget

gennem længere tids kontrol og erfaringer med patienten. Hyppige tandlægeskift kan ikke anbefales ud

fra en tandsundhedsmæssig betragtning. Ofte vil det også være en økonomisk fordel i længden for pati-

enten at gå hos den samme tandlæge over en længere periode.

Danskerne vægter tillid højere end pris

En undersøgelse foretaget af Voxmeter for Tandlægeforeningen i 2017 viser, at tillid er det mest afgø-

rende for patienterne i forhold til deres tandlæge. 54 % af de adspurgte svarer således, at tillid er det

vigtigste. Også kvaliteten af tandlægens arbejde vægtes højt

–

det angiver 30 % af de adspurgte. Kun 10

% mener, at prisen er det vigtigste.

Shopping: Dyrere for patienten og det offentlige

I en situation hvor en tandlæge får en ny patient, påtager tandlægen sig det fulde faglige ansvar for pati-

enten (jf. autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed). Men uden et længerevarende

kendskab til patienten vil de samlede omkostninger og behandlinger pr. patient stige.

Fagligt har tandlægen et ansvar for at bevare så meget af patientens tandsubstans som muligt, så længe

som muligt. Men vurderingerne af behovet for behandling er også baseret på patientens adfærd. Når

tandlægen ikke har kendt patienten gennem en længere periode, kan det påvirke behandlingen i retning

af mere behandling eller flere undersøgelser, røntgenoptagelser osv., end hvis tandlægen har en erfa-

ringsbaseret tillid til, at patienten gør en egenindsats med mundhygiejnen og dermed kan undgå behand-

ling. Ligeledes kan et kortvarigt kendskab til patienten påvirke indkaldeintervallerne. Kender man ikke

patienten, må man ofte holde intervallerne kortere

–

igen flere undersøgelser

–

hvilket samlet set bliver

dyrere for patienterne og også for det offentlige, hvis der opkræves tilskud.

I udgivelsen

“Læge-Patient-Forholdet

Refleksioner og

visioner”

fra Etisk Råd skriver Lars Foged:

“Lægen,

til hvem patienten har tillid, har langt større mulighed for at bruge sin fulde kliniske sans og

standse op i et udredningsforløb og sige: "Vi har en konklusion

–

vi holder her!" Unødvendige undersøgel-

ser begrundet i lægens og patientens angst for at "overse noget"

–

den såkaldte defensive medicin

–

mindskes således ved et udbygget tillidsforhold.”

Hvis shopping bliver en fremherskende model for tandplejen, vil det ændre kulturen. I stedet for langva-

rige forhold og regelmæssig varetagelse af patientens sundhed, vil tandlægen i højere grad være tilskyn-

det til at behandle patienten for det, der

kunne

være en sygdomstilstand, inden patienten skifter til den

næste tandlæge.

Læs vores dokumentation her:

Artikel: ”Professor: Tandreform skal bygge på faglighed og forebyggelse”, Altinget, august 2018

Artikel:

”Ekspert:

Derfor er høje tandlægepriser svære at ændre

på”,

DR, oktober 2017

Rapport:

”Rapport

om potentialet for øget konkurrence på

tandplejeområdet”,

Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013

Rapport:

”Apotekerliberalisering –

nordiske

erfaringer”,

Forbrugerrådet, 2011

Rapport:

”Forbrugerredegørelse 2005”,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2005

Rapport:

”Tilfredshed

med

tandlæger”,

Tandlægeforeningen, 2013

Rapport:

”Læge-patient-forholdet –

Reflektioner og visioner

– Antologi”,

Det Etiske Råd, 2003

Undersøgelse:

”Continuity

of care with doctors

–

a matter of life and death? A systematic review of conti-

nuity of care and

mortality”,

Gray et al., 2018

PTO’s forslag til y

---

odel for vokse ta dpleje

9++

Af historisk betingede årsager adskiller voksentandplejen sig fra det øvrige sundhedsvæsen.

Der er ikke de nødvendige økonomiske midler til rådighed for at stille behandling af mund og tænder

på lige fod med sundhedsmæssig og vederlagsfri behandling af den øvrige del af kroppen.

Forslag om at indføre selv en yderst begrænset brugerbetaling på 100 kr. ved lægebesøg er der ikke

politisk stemning for. Men stigende brugerbetaling inden for tandplejen er der ingen berøringsangst

over for.

Siden 1980 er det offentlige tilskud til tandpleje faldet fra ca. 44 % til i dag ca. 17%.

Senest i 2013, hvor der blev fjernet 300 mio. kr. fra tilskudsrammen, der således faldt fra ca. 1.7 mia.

kr. til ca. 1.4 mia. kr. Det medførte, at der kom til at mangle 300 mio. kr. i årene efter, da borgernes

behov for tandpleje nu engang er uafhængigt af de midler, der allokeres til behandling. Derfor blev

tilskudsrammen overskredet, men alligevel valgte Regionernes Lønnings- og Takstnævn at opsige

tandlægeoverenskomsten.

Underdækningen på rammen er betænkelig, når det samtidig tages i betragtning, at der er blevet ca.

200.00 flere ældre, der med flere egne tænder har et vedligeholdelses- og behandlingsbehov.

Hvor skal pengene komme fra til nye rammer for voksentandplejen? Herunder tiltrængte

forbedringer for de unge, socialt udsatte, ældre m.fl.?

En nedprioritering af voksentandplejen er risikabel.

Der er risiko for, at børn og unges tandsundhed efter 18 års vederlagsfri tandbehandling falder

–

tandsundhed, der i øvrigt ikke er så høj, som bl.a. Sundhedsministeriet synes at tro, jf. nedenfor

under pkt. 1. Derudover skal indsatsen for at holde på de unge forstærkes. Man har længe set en

bekymrende udvikling, når man sammenligner antallet af unge, der fortsætter regelmæssig tandpleje

i privat praksis efter det fyldte 18. år.

Op mod 40 % udebliver, det såkaldte drop-out. En næsten uovervindelig udfordring, når man som

ung skal gå fra at få betalt det hele til fra 18-års-alderen at skulle betale ca. 85 %.

En udfordring, staten på sin vis selv har bedt om ved at gøre det gratis, indtil man fylder 18 år for så

at skære dramatisk ned på tilskuddet til tandbehandling, og fra det 18. år at præsentere de unge for

en betydelig egenbetaling.

Praktiserende Tandlægers Organisation

A aliegade 7 • DK-1245

København K

[email protected] •

.pto.dk

Telefon 3312 0020

Hvis der foretages yderligere beskæringer i tilskud til voksentandplejen, er det nærliggende at

antage, at antallet af drop-out-tilfælde stiger. Det er også nærliggende at antage, at andre patienter

indenfor voksentandplejen vil fravælge tandbehandling, fordi brugerbetalingen skræmmer borgere

væk.

Herved mister man på længere sigt frugterne af den gratis tandpleje, som borgeren har haft indtil 18-

års-alderen, og den indsats, tandlæger har gjort for at skabe en rimelig tandsundhed for børn og

unge, inden det vederlagsfri tilbud om behandling slutter.

Tilskud til tandpleje kan blive så lavt, at borgerne ikke anser det som noget incitament til at gå til

regelmæssigt eftersyn og evt. behandling. Herved risikerer man at skabe øget ulighed blandt de

økonomisk svagt funderede brugere af voksentandplejen, hvor det fra politisk hold har været et tema

at forhindre øget ulighed.

Samfundsmæssigt vil det også være en betænkelig udvikling.

Undersøgelser viser, jf. senere, at regelmæssigt besøg hos tandlægen har betydning for mange

såkaldte livsstilssygdomme. Regelmæssigt besøg hos tandlægen er med til at forhindre diabetes,

hjerte-kar-sygdomme, reumatologiske sygdomme m.m., eller at de opdages i tide.

Derved spares det offentlige for senere udgifter til hospitalsbehandling, medicin, sygedagpenge

m.m., ligesom patienterne opnår bedre livskvalitet og bedre muligheder for at tage del i et aktivt

socialt liv på lige fod med andre borgere.

Derfor er det vigtigt:



at der fortsat er fokus på tandplejen som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen

at privat praksis placeres som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen

at der fortsat er fokus på den forebyggende og behandlende indsats.

---

PTO ser især seks udfordringer inden for voksentandplejen, som bør indgå i overvejelserne vedr. nye

rammer for voksentandplejen.

Det drejer sig om:

de 18-24-årige

de socialt udsatte

patienter med medfødte sygdomme, der kompromitterer deres tandsundhed

ældretandpleje 65+ og

den øvrige voksenbefolkning på 18 år og derover

ejerskab

Praktiserende Tandlægers Organisation

A aliegade 7 • DK-1245

København K

[email protected] •

.pto.dk

Telefon 3312 0020

Ad. 1. De 18-24-årige

En voksentandpleje varetages bedst og med størst sikkerhed for patienterne af privatpraktiserende

tandlæger.

Privat tandlægepraksis har erfaringen, det fornødne knowhow og de rette kompetencer, kapacitet og

den geografiske spredning med ca. 2.000 klinikker decentralt spredt over landet fra hovedstad og

større byer til mindre lokalområder

–

også i landets yderområder.

Alle undersøgelser viser, at patienter med rette registrerer en høj service og en let tilgængelighed i

privat praksis.

En mere hensigtsmæssig og effektiv overgang fra børne- og ungdomstandplejen har længe været

efterspurgt. Det er vigtigt i bestræbelserne på at fastholde udbyttet af den effekt, en vederlagsfri

behandling indtil 18-års-alderen har medført, sådan at de tildelte ressourcer og patienterne bag ikke

tabes på gulvet.

Flere, bl.a. også Sundhedsministeriet, har desværre bibragt offentligheden indtrykket af, at halvdelen

af en ungdomsårgang har sunde tænder, fordi de ikke har fyldte huller. Sundhedsstyrelsens egne

SCOR-tal for 2017 viser imidlertid, at fravær af tandfyldninger ikke er ensbetydende med fravær af

tidlige tegn på tandsygdom.

Der er en fortsat vækst af nye fyldninger i takt med alderen. Forklaringen er, at børnene, foruden

fyldte huller, udvikler et betydeligt antal begyndende og behandlingskrævende huller. I tal faktisk

dobbelt så mange som antal fyldte huller for de 18-årige (Sundhedsstyrelsen, SCOR 2017 og

professor, dr.odont., Bente Nyvad, Altinget, august 2018).

Fænomenet er en del af forklaringen på, at privat praksis hos de 18-årige finder tænder, der kræver

behandling, selvom de fra den kommunale klink er udskrevet uden huller.

Efter PTO’s

opfattelse skal der sættes yderligere fokus på udslusningsproceduren fra kommunal klinik

til privat praksis for de 16-18-årige. Det skal ske i god tid, inden de unge flytter hjemmefra. Det er der

gode erfaringer med i landets praksiskommuner

(kommuner uden kommunal klinik eller hvor

behandlingen af børn og unge er overdraget til privat praksis).

Udfordringen er, at aldersgruppen har begrænsede indtægter (typisk SU) og mange andre ting at

bruge den begrænsede indtægt til, som de skønner og prioriterer højere end udgiften til

tandbehandling. De lulles måske i søvn af effekten af den gratis behandling indtil det fyldte 18. år og

glemmer, at en forudsætning for en fortsat god tandsundhed og ingen tandsygdomme er, at den

forebyggende behandling og regelmæssige undersøgelser bibeholdes i voksenlivet.

En gulerod er således nødvendig.

PTO’s forslag er la eri g af asale gratisydelser i pri at praksis i et ær ere defi eret o fa g eller

en forebyggelses(behandlings-)pakke, hvor de unge 18-25-årige op til et givent maksimum kan få

Praktiserende Tandlægers Organisation

A aliegade 7 • DK-1245

København K

[email protected] •

.pto.dk

Telefon 3312 0020

foretaget nødvendig undersøgelse og evt. behandling. Samtidig skal der sættes yderligere fokus på

udslusningsproceduren, jf. ovenfor.

Forslaget kan evt. udvides til hele voksentandplejen. Gratis besøg hos tandlægen stiller borgerne ens,

modvirker ulighed og bidrager til at fastholde kontakten til tandlægen.

Ad. 2. De socialt udsatte

Som det gælder for sundheden generelt, gælder det for tandsundheden, at

socialt udsatte

med

begrænsede sociale og økonomiske kompetencer og ressourcer lider mere end befolkningen

generelt. Men man skal passe på med at bruge betydelige midler uden at sikre sig, at udbyttet står

mål med indsatsen. Fx at patienter, der modtager betydelig hjælp til tandbehandling, fastholder

tilknytningen til tandplejen, således at arbejde og udgifter til behandling ikke går til spilde, fordi

målgruppen falder tilbage i gamle vaner og samme miljø som før.

Ulighed i tandplejen kan bekæmpes med populationsstrategier, der minimerer tandsygdommenes

risikofaktorer: sukker, læskedrikke, slik, rygning m.m. Befolkningen ved godt, hvad der er sundt, og

hvad der er usundt. Politisk handling efterspørges. Herunder et kritisk blik på de afgiftsnedsættelser,

der er sket på sukker og læskedrikke. Andre nordiske lande bruger punktskatter til regulering af

forbruget og nedsættelse af sygdomsudviklingen. Danmark sætter afgiften ned? Fra 2013, hvor

afgiftsnedsættelsen fandt sted, og tre år frem er der sket en stigning i forbruget af søde læskedrikke i

Danmark på næsten 14%.

PTO foreslår en nedsættelse af brugerbetalingen for socialt udsatte, kontakthjælpsmodtagere m.m.

og en forbedring af de muligheder, der i dag findes i lov om aktiv socialpolitik, således at der kommer

til at gælde samme vilkår for tilskud/betaling, hvad enten man er under eller over 25 år.

God tandsundhed er i dag en væsentlig forudsætning for at blive integreret i både samfundet og på

arbejdsmarkedet. Både der og i sociale sammenhænge sker der ofte en negativ forskelsbehandling,

når man har en dårlig tandstatus. Hvis der ikke er hjælp at hente, vanskeliggøres den enkeltes

muligheder for at kunne ændre sin sociale position.

Ad. 3. Patienter med medfødte sygdomme der kompromitterer deres tandsundhed

De muligheder, der findes for særlig støtte til borgere og patienter, der via deres sygdom er særligt

disponeret for sygdomme i tænder og mundhule, skal fortsætte, fx Sjøgreens og cancer.

Det virker åbenbart urimeligt, at disse gruppers muligheder for støtte og behandling ikke har samme

fokus som inden for det generelle sundhedsvæsen og ej heller har samme opmærksomhed.

Det samme gælder for medicinsk inducerede tandskader som fx caries som følge af mundtørhed.

Ad. 4. Ældretandpleje 65+

Det er heldigvis sådan, at mange års indsats har medført, at tandsundheden er forbedret i forhold til

Praktiserende Tandlægers Organisation

A aliegade 7 • DK-1245

København K

[email protected] •

.pto.dk

Telefon 3312 0020

tidligere. Men der er fortsat et stort behandlingsbehov i voksenbefolkningen. Der bliver flere ældre,

der har flere egne tænder. Egne tænder, der kræver kontrol, forebyggelse og evt. behandling. Ældre,

der samtidig lever længere og dermed stiller større krav til behandling end tidligere.

Men behandlingen af ældre borgere er mere kompliceret end hos yngre og påvirkes af en række

faktorer:

Stigende medicinforbrug, hyppigere forekomst af parodontale lidelser

–

enkeltstående eller som komorbiditet, slidskader,

rodcaries, nedsat fysisk eller psykisk evne til egenomsorg og endelig, for en del ældres vedkommende, nedsat økonomisk

råderum.

Af rapporte ”Ta dstatus – ta dsu dhed o jekti t og su jekti t urderet”, Cortse

.fl.

fremgår det bl.a., at andelen af de 55-75-årige med 20 eller flere egne tænder er steget markant fra

1982 til 2005. Der er ingen grund til at formode andet, end at denne tendens er fortsat i takt med

stadig flere ældre. For dem i gruppen, der ikke har midlerne til behovsorienteret tandpleje, bør der

etableres en forbedret tilskudsordning. Fx ved en gratis undersøgelses-/behandlingsydelse som

foreslået for de 18-25-årige, jf. ovenfor.

Ad. 5. Den øvrige voksenbefolkning på 18 (25 år) år og derover

Det er et godt og bæredygtigt princip, at de bredeste skuldre bærer det største læs. Derfor er der en

grad af rimelighed i, at borgere og patienter, der ikke falder ind under en af ovennævnte kategorier

nævnt under 1-4, bærer deres del af byrden.

Men det er samtidigt nødvendigt, at samme gruppe mærker, at de også får del i et offentligt baseret

tilskudssystem. Allerede i dag mærkes en tendens til, at denne gruppe mister incitamentet til

regelmæssig tandpleje, fordi det af gruppen opleves som en stadig stigende byrde, der samtidig

illustreres af det forhold, at tilskud til tandplejen siden 1980 er faldet fra ca. 44% til ca. 17% i 2018.

Der vil ved at fastholde denne gruppes opfattelse af, at de også er en del af det offentligt baserede

tilskudssystem skabes betydelige synergieffekter. Ikke alene for patientgruppen som sådan, men også

for staten og dermed det offentlige.

Utallige undersøgelser, jf. en adækvat opremsning på bl.a. PubMed, viser en sammenhæng mellem

god oral sundhed og generel god sundhedstilstand.

Ved flere lejligheder er det slået fast, at



diabetespatienter er mere disponeret for parodontose end andre *

tandsundheden har betydning for bl.a. pancreas-cancer (bugspytkirtel) **

tandsundheden kan have betydning for for tidlige fødsler *

god tandsundhed og regelmæssig tandpleje har betydning for hjerte-kar-sygdomme *

patienter, der går jævnligt til tandlæge, har flere egne tænder end patienter, der ikke gør ***

patienters, og ikke mindst den ældre generations, tandsundhed har en direkte indflydelse på deres

livskvalitet og sociale liv ***

god mundhygiejne formindsker risikoen for infektioner med 50% ****

Praktiserende Tandlægers Organisation

A aliegade 7 • DK-1245

København K

[email protected] •

.pto.dk

Telefon 3312 0020

*) Perodontal disease and systemic illness: will the evidence ever be enough? Mary P. Cullinan et al, Periodontology 2000, vol. 62, 2013, p. 271 ff.

**) The Cancer Journal, Microbiota, oral, microbiome, and Pancreatic cancer. Michaud, Dominique S. et al, 2014, p. 203-6.

***) A cross-sectional

study of oral health……

Lisa Bøge Christensen et al, Gerodontology, 2012, 29,. p. 392-400.

****) Forskningsprojekt, Hjerte-lungekirurgisk afdeling, Anita Tracey, Aalborg Universitetshospital, 2018

Der er i vores optik en betydelig risiko for en kompromittering af gruppen på 25 år + og deres

muligheder for undersøgelse og behandling, hvis offentlige tilskudsmidler til undersøgelse og

behandling i privat praksis i fremtiden får en anden prioritering med måske mindre tilskud til følge,

fordi andre områder ofres mere opmærksomhed.

Der er i vores optik også en alvorlig risiko for dels påvirkning af den generelle sundhed, dels en risiko

for, at besparelser i tilskud for denne gruppe afføder flere og større udgifter til den generelle

sundhedsbehandling. Hvad der måske spares ved behandling i den primære sundhedssektor (privat

tandlægepraksis) medfører let flere og større udgifter i den sekundære, hvis der prioriteres

anderledes.

Der er dermed risiko for, at nogle fra gruppen både får en dårligere tandsundhed, fordi de mister

incitament til regelmæssig tandpleje, hvis tilskuddet sættes yderligere ned, og samtidig også får en

risiko for, at det hermed sparede medfører andre og flere udgifter til yderligere behandling inden for

de ovenfor nævnte områder.

Det kan blive en besparelse på kort sigt, men en fordyrelse på langt sigt.

Der er også en risiko for, at der

–

i modsætning til de politiske intentioner

–

skabes endnu mere

ulighed, fordi i forvejen svagt funderede borgere ikke længere har råd til tandbehandling, hvis der

tages endnu en bid af tilskudsrammen og tilskud til en eller flere ydelser.

Ad. 6 Ejerskab

Efter PTO’s opfattelse

skal det primære ejerskab på tandlægeklinikker (ejerskab på > 50%) ligge hos

en autoriseret sundhedsperson

–

tandlægen. Herved tilgodeses alle interesser, og Staten har med det

tandlægelige ejerskab sikkerhed for en faglig, forsvarlig behandling af patienterne med fokus på

behovsorientret tandpleje og ikke andet.

Ikke-tandlægers interesse for tandlægeklinikker skyldes alene ønsket om størst mulig profit og afkast

og ingen bekymring eller omsorg for borgernes tandsundhed. Hermed gøres offentlige midler i form

af tilskud til tandpleje til investeringsobjekt, og der skabes grobund for, at ikke-tandlæger med held

kan kræve afkast og profit på bekostning af patienternes behov for behandling.

PTO’s u dersøgelser iser, at der i ge ge erel forskel er på

prisniveauet, hvis man driver klinik som

ikke-tandlæge ejet kæde i forhold til tandlægeejede klinikker. Forskelle beror alene på de lokale

konkurrenceforhold. En helt ny (medio november 2018) mini-undersøgelse iværksat af PTO viser

endda, at tandlægeejede klinikker som gennemsnit er billigere end ikke-tandlægeejede.

PTO’s u dersøgelser iser også, at alle ikketa dlægeejede kli ikker ed é u dtagelse Godt S il i

2017 gav underskud og måtte have kapital tilført. Tandlægen.dk med mest, 50 mio. kr. Baggrunden

for Godt Smils overskud er, at kæden ikke, som de øvrige, skal forrente en investering i goodwill.

Praktiserende Tandlægers Organisation

A aliegade 7 • DK-1245

København K

[email protected] •

.pto.dk

Telefon 3312 0020

Flere af de ikke-tandlægeejede kæder erkender åbent, at de allerede har en exitstrategi. Det er for

dem ren investering og business. Bl.a. Tandægen.dk. Forventninger fra kæden til fortjenesten er et

sekscifret millionbeløb, som i så fald skal forrentes af en mulig ny ejer. Forrentningen kan kun komme

ét sted fra: tilskud til tandpleje og egenbetaling fra patienterne.

Kæden gav som nævnt i 2017 underskud og fik en kapitaltilførsel på ca. 50 mio. kr. Så et bæredygtigt

forretningsgrundlag synes svær at få øje på, medmindre indtægterne øges, eller udgifterne sænkes.

Risikoen for flere behandlinger og en større omsætning fra en ny ejer synes svær at undervurdere.

København 20.11.18

Jens Krogsgaard, tandlæge, formand.

Praktiserende Tandlægers Organisation

A aliegade 7 • DK-1245

København K

[email protected] •

.pto.dk

Telefon 3312 0020