SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Dato 13-09-2018

Sagsnr. 4-1213-63/1

lvi

72228641

Tandsygdom og anden sygdom

Sundheds- og ældreministeriet har med mail af 29.06.18 anmodet Sundhedsstyrelsen om et

notat vedr. sammenhængen mellem tandsygdom og anden sygdom. Baggrunden er at folke-

tinget sundhedsordførere har efterspurgt oplysninger om samspil mellem tandsygdom og an-

den sygdom i relation til regeringens igangsatte modelarbejde om nye rammer for voksen-

tandplejen. Disse oplysninger skal bruges til at vurdere behandlingskvalitet, ressourceudnyt-

telse og samarbejde mellem tandpleje og det øvrige sundhedsvæsen.

Tandsygdom

Karies (huller i tænderne), gingivitis (tandkødsbetændelse) og marginal parodontitis (paraden-

tose) er de hyppigst forekommende tandsygdomme i voksenbefolkningen i Danmark. Største-

delen af de opgaver, der løses i voksentandplejen er relateret til diagnostik, forebyggelse og

behandling af disse sygdomme og følgerne heraf (fx tandtab).

Karies

Karies opstår som følge af, at bakteriebelægninger (plak) på tænderne forbruger sukker (kul-

hydrater) under udskillelse af syrer, der kan opløse tandens emalje og dentin. Bakteriebelæg-

ning ved en karieslæsion på tanden medfører en lokal ubalance i samspillet mellem de natur-

ligt forekommende bakterier og mundhulen. Forebyggelse af karies sigter primært mod for-

bedring af mundhygiejnen (fjernelse af bakteriebelægninger på tænderne), reduktion af indta-

get af sukker og anvendelse af fluorid, der kan hæmme opløsning af tandens mineral.

Gingivitis og marginal parodontitis

Gingivitis er en betændelsesreaktion (rødme, blødning, hævelse) i tandkødet uden tab af tan-

dens fæste. Marginal parodontitis er en betændelsestilstand omkring tandens rod hvor der for-

uden betændelse i tandkødet omkring tanden også er tab af tandens støttevæv, der kan medfø-

re fordybede tandkødslommer og tab af knoglefæste omkring roden. Såvel gingivitis som

marginal parodontitis opstår som følge af kroppens immunologiske reaktion på bakteriebe-

lægninger langs tandkødsranden og i tandkødslommerne. Det er dog stadig uklart hvorfor

nogle individer udvikler sværere grader af marginal parodontitis og andre ikke gør. Faktorer

relateret til individets immunsystem og genetiske sammensætning er nævnt som mulige for-

klaringer.

Tandsygdom og det generelle helbred

Sygdom i tænder og mund bliver ofte betragtet som isolerede helbredsproblemer. Mundhulen

er imidlertid en integreret del af kroppen og sygdomme i tænder og mund kan relatere til det

generelle helbred. Sygdomme i tænder og mund kan desuden medføre nedsat fysisk, psykisk

og socialt velbefindende hos den enkelte ved at forårsage smerter og ubehag, nedsat tyggeev-

ne, og skæmmet udseendet. Tandsygdomme kan være invaliderende i en sådan grad at det kan

få negative konsekvenser for en normal livsførelse og arbejdsliv.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Nedsat tyggeevne kan få konsekvenser for fødeindtagelse og ernæringstilstand. Tandtab og

nedsat tyggeevne kan medføre fravalg af særligt hårde og seje fødevarer som rå grønsager,

kød, groft brød og nødder og valg af forarbejdede bløde fødeemner med et højt indhold af

kulhydrater, der er nemme at bide i eller tygge. Nedsat tyggeevne kan således vanskeliggøre

en sund varieret kost, der lever op til Fødevarestyrelsens officielle kostråd med negative kon-

sekvenser for fordøjelse og ernæringstilstand. Dette er særligt et problem for den ældre del af

voksenbefolkningen, der hyppigst lider af tandtab.

Tandsygdom i relation til udvalgte medicinske sygdomme

Marginal parodontitis og hjertekarsygdomme

Mange epidemiologiske studier viser sammenhæng mellem forekomsten af marginal parodon-

titis (paradentose) og hjertekarsygdomme. Et nyligt svensk studie viser fx at forekomsten af

marginal parodontose er højere hos patienter med ny blodprop i hjertet (akut myokardiein-

farkt) og at forekomsten af ny blodprop i hjertet er højere hos patienter med marginal paro-

dontitis. Denne sammenhæng kan dog tilskrives, at de to sygdomme har fælles risikofaktorer,

hvoraf de vigtigste er rygning og forekomst af diabetes. Særlig rygning er vist at være en sig-

nifikant risikofaktor for begge sygdomme. Det er derfor meget vanskeligt at afdække om

marginal parodontitis, i sig selv, øger risikoen for udviklingen af hjertekarsygdomme og om

der dermed er tale en årsagssammenhæng.

Der er opstillet biologiske forklaringsmodeller om mulige årsagssammenhænge mellem mar-

ginal parodontitis og hjertekarsygdom. De mest fremtrædende tager udgangspunkt i udviklin-

gen af åreforkalkning (arteriosklerose), som er en dominerende årsag til udvikling af hjerte-

karsygdomme. De sygdomsprocesser, der fører til åreforkalkning med forsnævring eller af-

lukning af en blodåre (arterie) indeholder en komponent af betændelsesreaktion (inflammati-

on). Det antages at marginal parodontitis kan influere på åreforkalkningen ved 1) at bakterier

fra mundhulen føres via blodbanen til åreforkalkningsområdet og her medfører forværring af

åreforkalkningen eller 2) ved at immunforsvarets signalstoffer i blodet (cytokiner), som følge

at marginal parodontits, fremmer en betændelsesreaktion i åreforkalkningsområdet. Det vur-

deres, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig viden til at konkludere, om der er en

direkte årsagssammenhæng mellem marginal parodontitis og hjertekarsygdom.

Det er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt om behandling af marginal parodontitis har en ef-

fekt på forekomsten af blodprop i hjertet eller hjerneblødning. Såfremt det dokumenteres, at

behandling af marginal parodontitis har effekt på hjertekarsygdomme, må den antages at være

størst hos patienter med kendt aterosklerotisk hjertekarsygdom. En vigtig indsats, vil fortsat

være ophør med tobaksrygning, eftersom tobaksrygning er den hyppigste risikofaktor for både

marginal parodontitis og hjertekarsygdom.

Holmstrup P,

Damgaard C, Olsen I, Klinge B, Flyvbjerg, Nielsen CH, Hansen PR. Komorbiditet ved marginal parodonti-

tis: To sider af samme sag? Tandlægebladet, 2017, 121, side 52-61.

Holmstrup P,

Klinge B, Sigurd B. Sammenhængen mel-

lem marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdom. Tandlægebladet, 2012, 116, side 92-95.

Marginal parodontitis, karies og diabetes

En lang række epidemiologiske studier peger på sammenhæng mellem forekomsten af diabe-

tes (type 1 & 2) og gingivitis. Studier viser videre at diabetes påvirker udviklingen af margi-

nal parodontis, hvilket resulterer i forøget dybde af tandkødslommer (pochedybde) og øget

knoglesvind omkring tandrødderne i forhold til ikke-diabetikere. Udviklingen af marginal pa-

rodontitis afhænger imidlertid af hvor velreguleret blodsukkeret er hos diabetespatienten. Vel-

regulerede diabetespatienter viser således ikke en øget risiko for at udvikle marginal parodon-

titis end ikke-diabetikere.

I forhold til kariesforekomsten hos diabetikere, er litteraturen ikke entydig hvilket kan skyldes

at kariessygdomme påvirkes af mange andre faktorer som fx patientens mundhygiejne, suk-

kerindtag og brugen af fluorid. Patienter med diabetes har oftere mundtørhed (xerosto-

mi/hyposalivation), der medfører øget risiko for udvikling af karies. Mundtørhed kan være et

symptom på at blodsukkerniveauet er dårligt reguleret. Som ved marginal parodontitis kan ri-

siko for udvikling af karies hos diabetespatienter således afhænge af, hvor velreguleret patien-

ten er.

Omvendt peger studier på, at ikke kirurgisk behandling (tandrensning) af marginal parodonti-

tis kan have en positiv effekt på regulering af blodsukkerniveauet hos dårligt regulerede dia-

betespatienter (type 2), andre studier bekræfter ikke denne sammenhæng. Der efterlyses her

flere og bedre studier og den kliniske betydning af denne effekt er ikke beskrevet.

Det er vist, at patienter med diabetes mister flere tænder og oftere bliver tandløse.

Der er flere biologiske forklaringsmodeller på hvordan type-2 diabetes påvirker marginal pa-

rodontits. En forklaring er, at diabetes påvirker udviklingen af marginal parodontitis via en

ændring af bakteriesammensætning i tandkødslommen. En anden forklaring for den øgede til-

bøjelighed til udvikling af marginal parodontitis blandt diabetikere er dannelsen af de såkaldte

advanced glycation end products (AGE),

da de medvirker til øget vævsnedbrydning, herunder

nedbrydning af knogle. Desuden forslås at diabetes kan påvirke cellefunktionen af de såkaldte

neutrofile granulocytter, som bekæmper bakterier og dermed spiller en væsentlig rolle i ud-

viklingen af marginal parodontitis. De opstillede forklaringsmodeller er dog ikke tilstrække-

ligt dokumenteret til, at kunne fastslå de biologiske mekanismer, der ligger bag sammenhæn-

ge mellem diabetes og marginal parodontitis.

Tidlig diagnostik af diabetes hos egen læge er vigtig, hvis senkomplikationer til diabetes skal

undgås. Tandlæger har regelmæssig kontakt med deres patienter og kan derfor spille en rolle i

tidlig opsporing og den sundhedsfremmende indsats omkring diabetespatienter.

Holmstrup P,

Damgaard C, Olsen I, Klinge B, Flyvbjerg, Nielsen CH, Hansen PR. Komorbiditet ved marginal parodonti-

tis: To sider af samme sag?. Tandlægebladet, 2017, 121, side 52-61.

Grauballe M,

Rydnert J, Clausen LG, Holmstrup P,

Flybjerg A, Schou S. Metabolisk syndrom, diabetes mellitus og disse tilstandes betydning for mundhulen. Tandlægebladet

2012, 116, side 96-104.

Holmstrup P,

Flyvbjerg A. Linkage between periodontal disease and diabetes mellitus. Pedersen

AML ed. Oral infections and generel health: From molecule to chairside. Switzerland. Springer International Publishing

2016; side 35-44.

Marginal Parodontitis og lungesygdomme

Bakterier kan overføres fra mundhulen/svælget til luftvejene ved aspiration eller fejlsynkning

og potentielt medvirke til udvikling af luftvejsinfektioner herunder lungebetændelse. Der er

dog ikke fundet årsagssammenhænge mellem marginal parodontitis og lungesygdomme, selv

om der er fundet epidemiologiske sammenhænge mellem sygdommene. Det er dog påvist, at

forbedret mundhygiejne for svækkede patienter på intensivafdelinger og plejehjem kan redu-

cere risikoen for lungebetændelse. En systematisk indsats i forhold til at forbedre mundhygi-

ejnen for svækkede risikopatienter vil således være vigtig.

Potentiale for nye samarbejdsrelationer i sundhedsvæsnet.

Som ovenfor beskrevet kan marginal parodontitis relateres til medicinske sygdomme som

hjertekar sygdomme, diabetes og luftvejsinfektion. Årsagssammenhængene er uklare, men

sammenhænge kan relateres til fælles risikofaktorer som fx tobaksrygning. Behandling af den

parodontale infektion ved forbedring af mundhygiejne og professionel tandrensning kan

mindske kroppens betændelsesreaktion og spredning af bakterier fra mundhulen via blodba-

nen til resten af kroppen. Diagnostik og behandling af marginal pardontitis er gavnligt for så-

vel tandsundheden som den generelle sundhed. Anbefalinger vedr. tandlæger og tandplejeres

behandling af marginal paradentose kan findes i Sundhedsstyrelsens Nationale kliniske ret-

ningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater, 2013.

På den baggrund bør forebyggelsesindsatsen i praksistandplejen ændres fra at være en separat

individuel forebyggelsesindsat til at blive mere sammenhængende med den samlede generelle

forebyggelsesindsats i fx kommunerne. Forebyggelse kan hermed foregå tværfagligt mod un-

derliggende psykosociale og adfærdsmæssige determinanter og i højere grad bidrage til at re-

ducere social ulighed i sundhed for voksne. Praksistandplejen bør have et partnerskab med

andre fagdiscipliner og blive bedre integreret i det borgernære sundhedstilbud til voksne for at

sikre sammenhæng i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. De praktiserende

tandlæger kan være en vigtig samarbejdspartner i forhold til fx rekruttering af rygere til ryge-

stop. Patienter, der er interesserede i rygestop kan henvises direkte til

”Stoplinien”

for rådgiv-

ning eller videre henvisning til et kommunalt tilbud. Alternativt kan henvisning ske ved, at de

praktiserende tandlæger og tandplejere sikres en direkte elektronisk henvisningsmulighed til

kommunernes forebyggelsestilbud. Der kan henvises til anbefalinger i Sundhedsstyrelsens fo-

rebyggelsespakke for tobak, 2018.

I bilag 1 angives eksempler på generelle publikationer hvor Sundhedsstyrelsen har indarbejdet

anbefalinger mm. vedr. tandsundhed, tandpleje og generel sundhed.

Larsen T,

Holmstrup P, Fiehn NE, Dahlen G. Orale bakterier og sygdomme udenfor mundhulen. Tandlægebladet, 2016,

120, side 436-441.

Bilag 1 Eksempler på generelle publikationer fra Sundhedsstyrelsen med

tværfaglige anbefalinger mm. vedr. tandsundhed, tandpleje og generel

sundhed

Ældre patienter med ernæringsproblemer

Kilde: Ernæringsvurderingsskema for ældre, Socialstyrelsen 2012, & Vejledning til ernæ-

ringsvurdering af ældre, Socialstyrelsen 2012.

(Udredning af årsagen til dårlig ernæringstil-

stand. Tygge- og synkebesvær, Problemer. Tandstatus. Har den ældre dårlige tænder, kan det

være svært at tygge. Tandlægen eller tandplejen kan hjælpe med tandstatus og tandprotesen.

Tygge-/synkebesvær. Omfatter problemer med tandsættet eller evnen til at tygge og synke, fx

som følge af sygdom. Det kan give sig til udtryk ved, at den ældre fravælger bestemte fødeva-

rer som fx kød, det kan være svært at tygge, eller ved, at den ældre hoster under måltidet eller

har madrester i munden efter et måltid. Uddybning af Indsats. Drøft med dine kollegaer, om

der er behov for tilsyn fra læge, tandlæge eller tandplejer. Kontakt køkkenet og snak med dem

om at få en kost, der er lettere at tygge og synke.)

Kilde: Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient, Sundhedsstyrelsen 2017.

(Tværsektorielle forløb og tværfagligt samarbejde. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er såle-

des centralt i arbejdet med at skabe sammenhængende ernæringsindsatser for den ældre. Ernærings-

indsatsen kan med fordel understøttes af et tværfagligt samarbejde med relevante sundhedsprofessio-

nelle, som fx læge, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, tandplejer, tandlæge, hjemmeplejer,

hjemmesygeplejerske, klinisk diætist, professionsbachelor i ernæring og sundhed mv samt leverandø-

rer af madservice(6). Dermed sikres det, at der er fokus på alle dele af ernæringsindsatsen fra sam-

mensætning af kost og diæter målrettet den enkelte ældre patient og borger til den konkrete måltidssi-

tuation og indtagelse af maden. En række risikofaktorer kan have negativ indflydelse på ældres ernæ-

ringstilstand. Blandt de vigtigste faktorer er: Tygge- og synkebesvær, Dårlig tandstatus, Reduce-

ret/nedsat spytproduktion. Faggrupper der arbejder med forebyggende indsatser. Grundet den store

variation i risikofaktorer og individuelle behov kan forskellige faggrupper med fordel inddrages i

større eller mindre grad i den forebyggende indsats. Faggrupper i kontakt med den ældre i forbindelse

med fx de forebyggende hjemmebesøg, ved visitation til forskellige former for hjælp eller i forbindelse

med fysioterapi, ergoterapi, diætetisk behandling eller omsorgstandpleje, skal have opmærksomhed på

den ældres vægt og madvaner samt kompetencer og viden, der gør det muligt at oplyse om konsekven-

ser ved et eventuelt uplanlagt vægttab og underernæring. En væsentlig del af forebyggelsesindsatsen

ift. den ældres ernæringstilstand er at oplyse ældre om betydningen af et sundt og funktionsdygtigt

tandsæt. Hvis der blandt faggrupper i jævnlig kontakt med ældre ifm. forebyggelse, pleje og behand-

ling observeres et problem ift. tandstatus hos ældre, bør der henvises til fx omsorgstandplejen, hvis

den ældre er tilmeldt ordningen).

Kilde: Forebyggelsespakke, Mad og måltider.

Sundhedsstyrelsen, 2018.

(Sunde mad- og mål-

tidsvaner har

–

i samspil med bl.a. fysisk aktivitet

–

stor betydning for at fremme og bevare et

godt helbred og for at forebygge overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme

som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, visse kræftformer, knogleskørhed, muskel- og ske-

letsygdomme samt tab af funktionsevne. Sunde mad- og måltidsvaner spiller derudover en

central rolle i forhold til tandsundheden. Flere studier peger på, at tværfagligt og -sektorielt

samarbejde omkring ernæringsindsatser, fx mellem læger, sygeplejersker, kliniske diætister,

fysioterapeuter, ergoterapeuter og tandplejere, har positiv effekt på ernæringstilstand, funkti-

onsevne og livskvalitet. ).

Patienter med hjertesygdom.

Kilde: Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom, Sundhedsstyrelsen,

2018.

(Patienter med hjerteklapprotese og tidligere betændelsestilstand ved hjerteklappen skal vej-

ledes i antibiotikaprofylakse ved fx tandlægeindgreb.)

Kilde: Diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom i Danmark, KAG, PCI, by-pass-

og klapkirurgi, Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Hjertefølgegruppen, Sundhedsstyrelsen,

2005.

(Endocarditisprofylakse: Alle patienter med klapsygdomme og klapproteser (fraset

pulmonalstenose i barnealderen, let aortainsufficiens uden mislyd og funktionel AV-klap-

insufficiens) gives endocarditisprofylakse ved alle elektive kirurgiske behandlinger, inkl.

tandrensninger.)

Patienter med diabetes

Kilde: Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med type 2-diabetes, Sundheds-

styrelsen 2017.

(Den primære udredning, Vurdering af andre helbredsmæssige problemer ved

diabetes: Patienter med type 2-diabetes har højere risiko for udvikling af paradentose. Be-

handlingen af paradentose kan medføre en forbedring af blodglukoseniveauet og dermed ned-

sætte patientens behov for insulin. Dertil kan patienter have en øget forekomst af mundtørhed,

caries og svamp i munden. Den praktiserende læge bør derfor opfordre patienten til at gå re-

gelmæssigt til undersøgelse hos tandlæge og/eller tandplejer. Diagnostiske undersøgelser hos

tandlæge eller tandplejer foretages individuelt efter behov på baggrund af patientens aktuelle

orale sygdomsniveau og risikofaktorer. Særlig fokus rettes på marginal parodontitis, svamp i

munden og følger af mundtørhed. Sygdomsmestring: Patienter med type 2-diabetes bør tilby-

des sygdomsmestring. Sygdomsmestring skal understøtte patientens kendskab og færdigheder

i forhold til: rygnings skadelige virkning på sygdommen samt fordele ved rygestop, og betyd-

ningen af god mundhygiejne og sunde tilstande i tænder, tandkød og mundslimhinde). Kompe-

tencekrav. Ernæringsindsatsen bør understøttes af et tværfagligt samarbejde med relevante

sundhedsprofessionelle, som fx læge, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, tandplejer,

hjemmeplejer, hjemmesygeplejerske mv. Arbejdsdeling og samarbejde mellem aktører. Det af-

tales lokalt i de regionale forløbsprogrammer, hvem der varetager de forskellige dele af be-

handlingen og rehabiliteringen. Udgangspunktet er: Praksissektor i øvrigt: Forebyggelse og

behandling ved privatpraktiserende tandlæge.)

Kilde: Opsamling på Sundhedsstyrelsens to workshops om diabetes, Sundhedsstyrelsen 28-

06-2017

(Det nære sundhedsvæsen kan medvirke til at nedbringe antallet af mennesker med type 2-

diabetes gennem den generelle borgerrettede indsats omkring forebyggelse af overvægt. Fo-

rebyggelse af overvægt kan ske gennem strukturelle tiltag, men der kan fx også gennemføres

målrettede tværfaglige og dokumenterede indsatser for børn med overvægt, børn af forældre

med overvægt og børn af forældre med type 2-diabetes. Opsporing af de relevante målgrup-

per kan ske gennem etablerede ordninger, hvor der allerede er kontakt til børnene. Det gæl-

der fx almen praksis, som ser børnene i forbindelse med de forebyggende helbredsundersø-

gelser, tandpleje, daginstitution og skole.)

Borgere der ryger tobak

Kilde: Forebyggelsespakke, Tobak.

Sundhedsstyrelsen, 2018. (Udbygning

af samarbejde internt om

henvisning til rygestoptilbud.

Kommunen udbygger samarbejdet internt med relevante afdelinger (job-

center, børn- og ungeforvaltning, ældreplejen, den kommunale tandpleje mv.) så borgere systematisk

spørges til deres rygevaner og tilbydes henvisning til rygestoptilbud i kommunen.

Samarbejde med

privatpraktiserende tandlæger og tandplejere.

Kommunen samarbejder med privatpraktiserende tand-

læger og tandplejere om 1) systematisk identifikation af borgere, der er ønsker at holde op med at ry-

ge og 2) elektronisk henvisning til kommunalt rygestop. Der bør være særligt fokus på henvisning af

gravide, der ryger. Hvis praksispersonalet er uddannede rygestoprådgivere, kan kommunen etablere

et samarbejde om afholdelse af rygestopforløb. Tilbuddet bør leve op til anbefalingerne for rygestop-

tilbud i kommunen. Inspiration til handling: VBA-e-læringsprogram

til tandlæger, ”Anbefalinger for

forebyggelsestilbud til borgere

med kronisk sygdom”.

Opsporing og henvisning hos den kommunale

tandpleje

Den kommunale tandpleje spørger systematisk til rygevaner hos både unge og voksne og

henviser interesserede til rygestoptilbud i kommunen eller til et af de nationale rygestoptilbud. Inspi-

ration til handling: VBA-e-læringsprogram til tandlæger.)

Patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Kilde:

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL,

Sundhedsstyrelsen,

2017.

(Ernæringsindsatsen kan ofte med fordel understøttes af et tværfagligt samarbejde med rele-

vante sundhedsprofessionelle, som fx læge, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, tand-

plejer, hjemmesygeplejen mv.)

Patienter med kræft

Kilde: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Sundhedssty-

relsen 2018.

(Indsatser målrettet sociale forhold. Endvidere kan der være behov for vejledning om støtte-

muligheder, legatansøgning, støtte til tandlægebehandling, forsikringer, erstatning,

orlov, ple-

jevederlag mv.)

Kilde: Opfølgningsprogram for hoved- og halskræft, Sundhedsstyrelsen, 2015.

(Rehabilite-

ringsforslag. Patienten tilrådes at gå til tandlæge hver 2. til 3. måned efter afsluttet strålebe-

handling. Patienten tilrådes endvidere daglig god mundhygiejne.)

Kilde: Styrket indsats på kræftområdet, Fagligt oplæg til Kræftplan IV, Sundhedsstyrelsen

2016. (Bedre og mere systematiske rehabilitering og palliation.

(Erfaringer på området peger

på, at der er behov for særligt fokus på udvikling af rehabiliteringsindsatser rettet mod pati-

enter med betydelig morbiditet, komplekse problemstillinger og senfølger til kræftsygdom. Ek-

sempler på sådanne områder er: Omfattende tandproblemer hos patienter med hals- og

mundhulekræft. Bedre rehabilitering og palliation. Patienter med hals- og mundhulekraft får

ofte omfattende tandproblemer, og mange har allerede før, de skal i behandling for deres

kræftsygdom, en dårlig tandstatus. Strålebehandling kan nedsatte spytsekretion, hvilket kan

give risiko for sygdom i tand og mundhule. Mange af patienterne får desuden dysfagi, infekti-

oner i slimhinderne, skrøbelige kæbeknogler og smuldrende tænder. Patientgruppen har et

særligt behov for tidligt indsættende systematisk forebyggende tandpleje. Tilbuddet under

sundhedslovens § 166 er ofte ikke tilstrækkeligt til denne målgruppe, der kan have vanskeligt

ved at finde ressourcer til at ansøge om tilskud og søge behandling hos tandlæge med specia-

liserede kompetencer. Dertil kommer, at nogle kræftpatienter kan have komplekse odontologi-

ske problemstillinger og senfølger som fx nedsat evne til at åbne munden, hvilket medforer, at

tandbehandling mest hensigtsmæssigt foretages af tandlager med særlig kompetence på om-

rådet.)

Kilde: Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne, Sundhedsstyrelsen 2017.

(Muskel,

led og skeletproblemer. Osteoradionekrose. Behandling med kortikosteroider, bis-

fosfonater og stråleterapi kan påvirke karrene i knoglerne resulterende i nekrose (osteone-

krose). Dette sker typisk 3 til 5 år efter behandling, selvom det kan udvikle sig hurtigere. Hof-

ter, ribben og kæbe er hyppigt berørte, ofte bilateralt. Risikoen er øget hos kvinder og blandt

overlevere der behandles med steroider, herunder patienter der har undergået stamcelle-

transplantation og har udviklet graft-vs-host sygdom. )

Patienter med spiseforstyrrelser

Kilde: Forløbsprogram for børn og unge med spiseforstyrrelse, Sundhedsstyrelsen, 2017.

(Opmærksomhedspunkter

ved bulimia nervosa: syreskader på tænder (obs. ved tandlægebe-

søg))

Patienter med demens

Kilde: Livet med demens - styrket kvalitet i indsatsen. Fagligt oplæg til den nationale demenshand-

lingsplan 2025. Sundhedsstyrelsen 2016.

(Vidensbaserede anbefalinger om god praksis inden for ud-

valgte områder af pleje og omsorg. Viden om god praksis inden for fysisk pleje og omsorg til menne-

sker med demens Demensområdet skiller sig ud fra andre områder ved, at mennesker med demens

gradvist mister evnen til selv at tage vare på egen sundhed og har svært ved at give udtryk for fx fysi-

ske symptomer. I forhold til at sikre god praksis inden for fysisk pleje og omsorg til mennesker med

demens er det væsentligt, at der opsamles og formidles viden om virksomme interventionsmetoder

målrettet denne målgruppe inden for fx, vurdering af smerter, måltider og ernæring, mund- og tand-

pleje. Kompetenceudvikling på demensområdet.

Sundhedsfaglige kompetencer Denne viden skal på tværs af sektorer basere sig på de nyeste sundheds-

faglige tilgange og den nyeste viden i forhold til arbejdet med mennesker med demens, herunder bl.a.

temaer som forebyggelse, ernæring, tandsundhed, forebyggelse og opsporing af komorbiditet, delir,

smerter mm. Det vurderes, at der generelt er behov for et sundhedsfagligt løft.)