SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPGRB

Koordineret med:

Sagsnr.: 1803753

Dok. nr.: 684492

Dato: 12-09-2018

NOTAT

Oversigt over indkomne forslag fra dialog- og inddragelsesforum,

herunder både generelt til arbejdet og specifikt ift. udkast til

kortlægning af tandplejerordninger i Danmark

Organisation

ATO

Tilsendt materiale (samlet i én pdf) *



Mail af 14. juni 2018 med to kommentarer til

udkast til kortlægningen af tandplejeordninger i

Danmark + ATOs indlæg fra mødet i dialog- og

inddragelsesforum den 13. juni 2018



Notat af 18. juni 2018 vedr. materiale udsendt

forud for mødet i dialog- og inddragelsesforum

den 13. juni 2018, herunder også kommentarer til

udkast til kortlægningen af tandplejeordninger i

Danmark

Notat . august

”Oplæg til visio for

fre tide s ta dpleje”.

Notat

”Mere ta dsu dhed for pe ge e –

nye

muligheder i

vokse ta dpleje ”, tilse dt . ju i

2018

Indlæg fra mødet i dialog- og inddragelsesforum

den 13. juni 2018

Mail af 18. juni 2018 med bemærkninger til udkast

til kortlægningen af tandplejeordninger i Danmark

Notat om ny model for voksentandplejen af 21.

juni 2018

Tandlægeforeningen



Danske Tandplejere



Tandlægeskolen, AU



Rådet for Social Udsatte



Ældre sagen



Løbende mails med afklarende spørgsmål fx hvordan et afsnit skal læses, eller mails der ikke direkte

relaterer sig til arbejdet med input til det fremadrettede arbejde med nye rammer for

voksentandplejen, er ikke medtaget.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Emil N. Rasmussen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Lars Holsaae <[email protected]>

14. juni 2018 13:17

Gertrud Rex Baungaard

Birgitte Sindrup, Arbejde

SV: Opfølgning på mødet i dialog- og inddragelsesforum for arbejdet om nye

rammer for voksentandplejen onsdag den 13. juni kl. 8.30-10.00.

Indlæg ved dialog og inddragelsesforum 13. juni 2018.docx

Kære Gertrud Rex Baungaard

Som ATO kort nævnte ved mødet synes der at mangle to tandplejeordninger:



Det gælder hospitalstandplejen knyttet til de kæbekirurgiske afdelinger på regionernes sygehuse. Det indgår

i specialeplanlægningen for landets sygehuse.

Bekendtgørelse af lov nr. 1209 af 18/11/2014 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser gælder tillige

tandskader. Erstatningsnævnet, der træffer afgørelser har tilknyttet tandlægekonsulent til vurdering af

ansøgning om erstatning for tandskader. Der er afgrænsningsproblemer mellem denne ordning og

ordningen efter sundhedslovens § 135 (ordning 6B i beskrivelsen)

Nederst side 6:

ATO finder ikke den befolkningsundersøgelse, der refereres til (gengivet som tabel 1 på side 8) repræsentativ. Den

baserer sig på 12.753 respondenter i en spørgeskemaundersøgelse. ATO skal derfor anbefale, at der fra regionernes

sygesikringsdatabase hentes de eksakte tal (unikke cpr numre). Tallene kunne opgøres i de ønskede aldersgrupper

og udregnes i forhold til samme aldersgruppes samlede størrelse (tal kan findes i Danmarks Statistik)

Alder

Op til 24

måneder

Over 24

måneder

indtil 5 år

Ikke de

seneste 5 år

I alt %

18-24

25-44

45-64

65-74

75 ≥

I alt

Tabel 1 kunne herefter blive retvisende.

Nederst side 6 refereres, at tandsundheden i voksenbefolkningen er stigende, hvorefter der henvises til tal trukket

fra sygesikringsstatistikken. Efter ATO’s opfattelse er der ikke belæg for en sådan generel konklusion baseret på den

del af voksenbefolkningen, der rent faktisk går til tandlæge. Denne gruppe er efter ATO’s bedste skøn nærmere 60 %

end 80 %. Det må yderligere påregnes, at den gruppe, der ikke går regelmæssigt til tandlæge, har en betragtelig

ringere tandsundhed – og der findes ATO bekendt ikke undersøgelser, som kan vise udviklingen i tandsundhed for

denne gruppe. Tallene refererer til figur 1 på side 8. Denne figur er formentlig OK, men kan ikke bruges til de

generaliserede konklusioner som er anført nederst side 6.

Bilag 3

Beskrivelsen af tandlægers virksomhedsområde er under ændring. Bekendtgørelse i høring med høringsfrist 21. juni

jf. ministeriets

Sagsnr.: 1804301 Dok. nr.: 623908.

Jeg vedhæfter for god orden skyld det dokument formanden overleverede ved mødet.

Med venlig hilsen

Lars Holsaae

Direktør

Mobil:

Hovednr:

Web:

Peter Bangs Vej 30, 4 sal

DK-2000 Frederiksberg

Sekretariatets åbningstider:

Mandag-fredag: Kl. 9 -15

+45 40 26 61 81

+45 33 14 00 65

www.ato.dk

Fra:

Ansatte Tandlægers Organisation

Sendt:

14. juni 2018 08:34

Til:

Lars Holsaae <[email protected]>

Emne:

VS: Opfølgning på mødet i dialog- og inddragelsesforum for arbejdet om nye rammer for voksentandplejen

onsdag den 13. juni kl. 8.30-10.00.

Fra:

Gertrud Rex Baungaard [mailto:[email protected]]

Sendt:

13. juni 2018 16:40

Til:

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Ansatte Tandlægers

Organisation <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Tina Vester

Jensen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; formand-

[email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>;

[email protected];

Lars Holsaae

<[email protected]>; 'Katrina Feilberg Schouenborg' <[email protected]>;

[email protected];

'Elisabeth Gregersen'

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>

Cc:

Per Okkels <[email protected]>; Jakob Krogh <[email protected]>; Katrine Ring <[email protected]>; Emil N. Rasmussen

<[email protected]>; Kirsten Hansen <[email protected]>; Lene Vilstrup <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Louise Steiner Bruun <[email protected]>; Signe Lind Hansen

<[email protected]>; Sine Mutanu Jungersted <[email protected]>; Maja Holm Andreasen <[email protected]>; Christian

Lehmann <[email protected]>; Natasja Maj Dybmose <[email protected]>; Lotte Dahlmann <[email protected]>; Freja Kierstein

Johansen <[email protected]>; Bolette Vinding Pedersen <[email protected]>; Anne-Sofie Fanøe <[email protected]>

Emne:

Opfølgning på mødet i dialog- og inddragelsesforum for arbejdet om nye rammer for voksentandplejen

onsdag den 13. juni kl. 8.30-10.00.

Kære medlemmer af dialog- og inddragelsesforum for arbejdet om nye rammer for voksentandplejen

Tak for en rigtig fint møde og gode drøftelser tidligere i dag.

Hermed blot en opfølgning på et par ting ift den videre proces.

Frist for bemærkninger til udkast til kortlægning (udsendt på mail den 12. juni, jf. mails nedenfor)

Som sundhedsministeren afslutningsvist sagde, så skal udkast til kortlægningen også drøftes med aftalepartierne i

næste uge den 20. juni 2018. Vi har noteret jeres overordnede kommentarer, men såfremt I har skriftlige,

tekstnære, bemærkninger/justeringer til udkast til kortlægning, der skal sendes til aftalepartierne, er I meget

velkomne til at sende os dem snarest muligt og senest på fredag den 15. juni kl 9.

Kommentarer indsendt

efter

den 15. juni kl 9 vil indgå i den efterfølgende justering af udkast til kortlægningen.

Fristen for disse kommentarer er fredag den 22. juni 2018.

Næste møde i dialog- og inddragelsesforum

Vi sender jer inden sommerferien mødedato for næste møde i dialog- og inddragelsesforum - forventeligt i

september.

I må endelig kontakte undertegnede, hvis I har spørgsmål.

Hilsen Gertrud

Gertrud Rex Baungaard

Chefkonsulent

Afdeling for Ældreområdet og det Nære, Sammenhængende Sundhedsvæsen

Tlf: 7226 9426

Mobil: 2282 9037

Mail:

[email protected]

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

Fra:

Anne-Sofie Fanøe

Sendt:

12. juni 2018 16:09

Til:

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Tina Vester Jensen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]'

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

'Katrina Feilberg Schouenborg' <[email protected]>;

[email protected];

'Elisabeth Gregersen' <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>

Cc:

Per Okkels <[email protected]>; Jakob Krogh <[email protected]>; Katrine Ring <[email protected]>; Gertrud Rex Baungaard

<[email protected]>; Emil N. Rasmussen <[email protected]>; Kirsten Hansen <[email protected]>; Lene Vilstrup <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Louise Steiner Bruun <[email protected]>; Signe Lind

Hansen <[email protected]>; Sine Mutanu Jungersted <[email protected]>; Maja Holm Andreasen <[email protected]>;

Christian Lehmann <[email protected]>; Natasja Maj Dybmose <[email protected]>; Lotte Dahlmann <[email protected]>; Freja

Kierstein Johansen <[email protected]>; Bolette Vinding Pedersen <[email protected]>

Emne:

SV: Materiale til møde i dialog- og inddragelsesforum til arbejdet om nye rammer for voksentandplejen i

morgen, onsdag den 13. juni kl. 8.30-10.00.

Kære repræsentanter i dialog- og inddragelsesforum til arbejdet om nye rammer for voksentandplejen

I forlængelse af tidligere udsendte materiale fremsendes hermed oversigt over repræsentanter i dialog- og

inddragelsesforum til arbejdet om nye rammer for voksentandplejen.

Venlig hilsen

Anne-Sofie Fanøe

Ministersekretær, Minister- og Ledelsessekretariatet

Tlf. 72 26 94 05

Mobil: 6133 9826

Mail:

[email protected]

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

Fra:

Anne-Sofie Fanøe

Sendt:

12. juni 2018 12:30

Til:

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Tina Vester Jensen

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; 'Katrina Feilberg Schouenborg' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; 'Elisabeth Gregersen' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>

Cc:

Per Okkels <[email protected]>; Jakob Krogh <[email protected]>; Katrine Ring <[email protected]>; Gertrud Rex Baungaard

<[email protected]>; Emil N. Rasmussen <[email protected]>; Kirsten Hansen <[email protected]>; Lene Vilstrup <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Louise Steiner Bruun

<[email protected]>; Signe Lind Hansen <[email protected]>; Sine Mutanu Jungersted <[email protected]>; Maja Holm Andreasen

<[email protected]>; Christian Lehmann <[email protected]>; Natasja Maj Dybmose <[email protected]>; Lotte Dahlmann

<[email protected]>; Freja Kierstein Johansen <[email protected]>; Bolette Vinding Pedersen <[email protected]>

Emne:

Materiale til møde i dialog- og inddragelsesforum til arbejdet om nye rammer for voksentandplejen i morgen,

onsdag den 13. juni kl. 8.30-10.00.

Kære repræsentanter i dialog- og inddragelsesforum til arbejdet om nye rammer for voksentandplejen

Efter aftale med sundhedsministeren sendes hermed materiale til brug for

mødet i dialog- og inddragelsesforum til

arbejdet om nye rammer for voksentandplejen

i morgen, onsdag den 13. juni kl. 8.30-10.00

i Sundheds- og

Ældreministeriet, Holbergsgade 6, lokale 1.24.

Vedlagt er til brug for mødet:



Dagsorden for mødet i dialog- og inddragelsesforum til arbejdet om nye rammer for voksentandplejen i

morgen, onsdag den 13. juni kl. 8.30-10.00.

Kommissorium for nye rammer for voksentandplejen (også udsendt ifm udpegningsbrevet)

Politisk aftale om nye rammer for voksentandplejen af 28. februar 2018 (også udsendt ifm

udpegningsbrevet)

Udkast til kortlægning af tandplejeordninger i Danmark

Venlig hilsen

Anne-Sofie Fanøe

Ministersekretær, Minister- og Ledelsessekretariatet

Tlf. 72 26 94 05

Mobil: 6133 9826

Mail:

[email protected]

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

Indlæg ved dialog- og inddragelsesforums 1. møde 13. juni 2018 i

Sundhedsministeriet

Tandplejemæssige problemstillinger

Tandpleje er formentlig det eneste sundhedssystem, der som udgangspunkt er tænkt som et livslangt

sundhedsfremmende, forebyggende og om nødvendigt behandlende sundhedstilbud til den enkelte borger

med henblik på, at den enkelte borger kan bevare et funktionsdygtigt tandsæt gennem hele livet.

Der er en række konkrete problemstillinger, som gør, at tanken ikke er omsat til handling i

tandplejesystemet.

Der er nogle klare svagheder ved det danske tandplejesystem særligt ved patientovergangene mellem

delsystemerne:

1. Patientovergang fra børne- og ungdomstandpleje til voksentandpleje:

Der tabes for mange unge ved overgangen fra den vederlagsfrie børne- og

ungdomstandpleje til voksentandplejen, hvor der er en ikke ubetydelig egenbetalingsdel.

Det er særligt i den socialt og økonomisk set svageste gruppe af unge, at frafaldet er størst.

Det er samtidig gruppen med størst behov for regelmæssig tandpleje. Risikogruppen

udgøres af de ca. 20 % af en ungdomsårgang, der står for 80 % af cariestilfældene.

Betalingssystemet i tandplejeoverenskomsterne er i direkte modstrid med sundhedslovens

målsætninger. Sundhedsloven prioriterer sundhedsfremme og forebyggelse før behandling.

I den ydelsesbaserede overenskomst (nu sundhedslov), der ligger til grund for

tandlægernes honorering i voksentandplejen, er der ingen sundhedsfremmende og kun få

forebyggende ydelser. Incitamentstrukturen i honoreringssystemet understøtter således

behandling fremfor sundhedsfremme og forebyggelse på trods af, at det er

sundhedsfremme, forebyggelse og mindst mulig behandling, der fremmer tandsundheden.

Problemer i relation til fritvalgsbestemmelserne, der dels er uklare, dels indeholder nogle

uhensigtsmæssige faglige muligheder særligt på tandreguleringsområdet i relation til

omgørelse af behandlingsindikationer og risikovurderinger foretaget af specialtandlæger i

den offentlige tandpleje.

2. Patientovergange mellem specialtandplejen og omsorgstandplejen

Forskelle i egenbetalingsdelen i de to systemer kan påvirke visitationen af de enkelte

patienter. De nuværende visitationsprocedurer til omsorgstandplejen medfører at under

halvdelen af målgruppen får tilbudt omsorgstandpleje.

3. Frafald i voksentandplejen særligt blandt de socialt svageste grupper af voksne

Drop out sker ikke kun blandt unge, men livet igennem. Det skønnes at mindre end 50 % af

voksenbefolkningen går regelmæssigt til tandlæge medens omkring 25 % aldrig benytter sig

af et tandplejetilbud. Drop out ses hyppigst blandt de voksne med ingen eller kort

uddannelse og lav indkomst. I den forbindelse bør hyppighedsprocenten af tandlægebesøg

fordelt på aldersgrupper, 2017 som anført i kortlægningens tabel 1 på side 8 basere sig på

faktuelle tal fra regionernes sygesikringsdatabase. Det kunne f.eks. opgøres hvor mange

unikke cpr numre i hver af aldersgrupperne i % af hele den tilsvarende aldersgruppe, der

har modtaget regionalt tilskud efter voksentandplejeoverenskomsten til tandpleje indenfor

de seneste 12 måneder, indenfor de seneste 12 -24 måneder, indenfor de seneste 24

–

måneder og endelig restgruppen, der ikke indenfor de seneste 5 år har modtaget tilskud til

regelmæssig voksentandpleje. Dette vil give et reelt billede af hyppighedsprocenten.

4. Frafald ved overgangen fra voksentandplejen til omsorgstandplejen

Når særligt ældre ikke længere kan anvende voksentandplejetilbuddet eller det

konstateres, at de har behov for hjælp til personlig pleje (hjælp til tandbørstning), sker der

oftest ingenting. De ældre bliver ikke samlet op i omsorgstandplejesystemet og får ej heller

tilbudt hensigtsmæssig hjælp til den del af den personlige pleje. Dette betyder at

tandsættet forfalder og der er behov for et større restaureringsarbejde, når den ældre på

et sent tidspunkt

–

ofte i forbindelse med overflytning til beskyttet bolig eller plejecenter -

får tilbudt omsorgstandpleje.

Uforståelige og uklar udmøntning af fritvalgsbestemmelser på omsorgstandplejeområdet

særligt i relation til sikring af, at de generelle sundhedsfremmende og forebyggende

forpligtelser efterleves af privat tandlægepraksis.

Mulige løsninger

Løsninger på de skitserede problemstillinger skal som udgangspunkt sikre, at sundhedslovens prioriterede

formål efterleves, ligesom der skal sikres let og lige adgang til sundhedsydelserne, sammenhæng mellem

ydelserne samt et gennemsigtigt sundhedsvæsen, som er de 3 af sundhedslovens 7 forudsætninger, som

tandplejesystemet dårligst lever op til.

I den kommunale tandpleje lægges vægt på at efterleve sundhedslovens prioriteringer ved at yde en

opsøgende, sundhedsfremmende (forhindre sygdomme i at opstå), forebyggende (stoppe eller forsinke

udviklingen af konstateret sygdom) og om nødvendigt behandle opstået sygdom.

Tandpleje er som et af de få sundhedsområder tænkt som et livslangt tilbud til den enkelte borger med det

sigte at skabe mest mulig sundhed, forebygge, hvor det er muligt og behandle, når det er nødvendigt.

Tandplejetilbuddenes opbygning herunder incitamentstrukturen i de forskellige tandplejesystemer er

imidlertid forhindrende for, at dette sigte kan efterleves gennem hele livet.

ATO foreslår derfor et tandplejesystem, der på samme tid tager udgangspunkt i borgeren og borgerens

behov for tandplejeydelser og samfundets behov for at skabe mest mulig sundhed for de midler som

samfundet stiller til rådighed:

a) Patientovergangen fra børne- og ungdomstandplejen til voksentandplejen bør gøres mere fleksibel,

så det er den unges evne til at tage vare på egen mundhygiejne og tandsundhed, der er afgørende

for, om patientovergangen til voksentandplejesystemet skal finde sted når den unge fylder 18 år.

b) Der bør åbnes op for at den kommunale tandpleje som led i den tværfaglige og tværorganisatoriske

kommunale indsats for socialt udsatte familier i en periode kan varetage den sundhedsfremmende,

forebyggende og behandlende tandpleje for hele den udsatte familie. Succesen i de tværfaglige og

tværorganisatoriske tilbud er afhængig af, at der tages hånd om alle en socialt udsat families

problemer for at sikre en helhedsorienteret indsats. Formålet med tandplejeindsatsen er gennem

læring og motivation at sikre, at hele familien bliver i stand til at mestre egen sundhed, at medvirke

til at gøre familiens børn og unge uddannelsesparate og familiens voksne arbejdsmarkedsparate i

det mundhygiejne og et præsentabelt tandsæt er afgørende for selvværd og social acceptabilitet.

c) Voksentandplejesystemet bør have til formål at være en del af det livslange opsøgende,

sundhedsfremmende, forebyggende og om nødvendigt behandlende tandplejetilbud til det meget

store flertal af velfungerende borgere, der kan mestre at bruge dette tandplejetilbud. For at sikre at

tandplejetilbuddet blev indrettet efter sundhedslovens prioriteringer kunne det overvejes:

at foretage ydelsesbeskrivelser af de sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, der

forudsættes anvendt i voksentandplejen således at den sundhedsfremmende og

forebyggende sundhedsindsats i børne- og ungdomstandplejen kan fortsætte i

voksentandplejesystemet

ii.

at borgerne foretager tandlægevalg på samme måde som lægevalg. På denne måde ville

relationen mellem borger og tandlæge kunne opretholdes over et tidsforløb, hvilket er en

vigtig parameter i den livslange sundhedsfremmende og forebyggende indsats, der skal

sikre god mundhygiejne og sunde tænder gennem hele livet. Omvalg skal naturligvis kunne

foregå,

iii.

at betalingssystemet indrettes, så der er en grundbetaling pr. borger for de grundlæggende

sundhedsfremmende, forebyggende og om nødvendigt behandlende tandplejeydelser (De

nødvendige behandlende ydelser kunne f.eks. være cariesterapi og parodontoseterapi

herunder de kliniske undersøgelser med den nødvendige røntgendiagnostisk).

Grundbetalingen kunne evt. suppleres således, at der blev givet en præmie for de borgere,

der opretholdt en god mundhygiejne og sunde tænder. For de øvrige behandlingsydelser

kunne der være et aftalt takst- og tilskudssystem,

iv.

at egenbetalingssystemet blev indrettet efter økonomisk formåen, således at hver enkelt

borger fik tilskud i forhold til indkomst og formueforhold (f.eks. som i den differentierede

egenbetaling i daginstitutioner med friplads til de økonomisk svagest stillede aftrappende

til fuld egenbetaling for de økonomisk mest velstående). Kunne evt. styres via

sundhedskortet eller tilsvarende kort som en slags helbredstillæg, der var indkodet i kortet.

d) Tandpleje til socialt udsatte borgere bør ændres, så kommunerne kan give et tandplejetilbud til de

borgere, der er berettiget til kommunalt tilskud efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov

om social pension i et fritvalgssystem. En lang række satspuljeprojekter og forsøgsordninger har

med al tydelighed vist, at der er en gruppe af borgere der f.eks. på grund af misbrug, hjemløshed,

psykisk ustabilitet eller andet i en kortere eller længere periode af deres liv ikke er i stand til at

benytte det almindelige voksentandplejetilbud i privat tandlægepraksis. Projekter og forsøg har vist

at kommunerne er langt bedre til at løse denne opgave, da der kan sættes ind med en tværfaglig og

tværorganisatorisk helhedsorienteret indsats. Hensigten med et offentligt tandplejetilbud på

borgerens præmisser er at sikre tandsundheden og selvværdet med en social acceptabilitet i de

perioder af borgerens liv, hvor det er vanskeligt for borgeren selv at mestre at tage vare på sig selv.

e) Der er ingen faglige grunde til patientovergange mellem special- og omsorgstandpleje, hvorfor

området ikke skal styres af forskelle i størrelsen på egenbetalingen. Der foreslås derfor en ensartet

maksimeret egenbetaling.

f) Kommunerne bør i langt højere grad forpligtes til at få visiteret hele målgruppen til

omsorgstandplejetilbuddet, ligesom kommunerne bør forpligtes til at foretage en opsøgende

indsats når plus 67 årige ikke har modtaget tilskudsberettigede tandplejeydelser indenfor de sidste

24 måneder. Hensigten med dette er at tandsættet ikke skal forfalde inden borgeren bliver

omfattet af et tandplejetilbud, som borgeren kan mestre.

Sundheds- og Ældreministeriet

Att.: Gertrud Rex Baungaard

Tandlægeforeningen

Amaliegade 17

1256 København K

Tel.:

Fax:

70 25 77 11

70 25 16 37

[email protected]

www.tandlaegeforeningen.dk

CVR nr. 21318418

[email protected]

Vedr.: Materiale fremsendt forud for møde den 13. juni 2018 i

dialog- og ind-

Dato: 18. juni 2018

Sagsbeh: TRS/AMM

E-mail: [email protected]

dragelsesforum for arbejdet om nye rammer for voksentandplejen

Tandlægeforeningen modtog den 12. juni 2018 materiale til brug for mødet den

13. juni 2018 i dialog- og inddragelsesforum vedr. arbejdet om nye rammer for

voksentandplejen.

Sidst på eftermiddagen den 13. juni 2018 modtog Tandlægeforeningen en mail

fra ministeriet, hvori der meddeltes foreningen en frist til den 15. juni 2018 kl.

9:00, hvis foreningen havde bemærkninger til materialet vedrørende udkast til

kortlægning, inden dette materiale forelægges for aftalepartierne.

Som meddelt den 15. juni 2018 har Tandlægeforeningen desværre ikke mulig-

hed for at svare inden for den ovenfor anførte frist på halvanden arbejdsdag,

hvorfor ministeriet først nu modtager foreningens svar.

Tandlægeforeningens overordnede bemærkninger

Tandlægeforeningen har overordnet følgende bemærkninger:

1. Tandsundheden hos de unge er trods løbende forbedringer ikke så god,

som Sundheds- og Ældreministeriet antyder. Cariesforekomsten hos de

18-årige, som forlader børne- og ungdomstandplejen, er betydeligt

større end hos de 12-årige. Dertil kommer, at man ikke nødvendigvis

er cariesfri, fordi man ikke har modtaget behandling med fyldninger.

2. Caries og parodontitis er fortsat folkesygdomme i voksenbefolkningen.

Parodontitisforekomsten er ca. 40 %, og det er dokumenteret, at der er

sammenhæng mellem parodontitis og bl.a. diabetes, hjerte-kar-syg-

domme og reumatoid artrit.

3. Selv om tandsundheden er forbedret, er der fortsat et stort behand-

lingsbehov i voksenbefolkningen, ikke mindst fordi der bliver og flere

og flere ældre med egne tænder, som kræver forebyggelse, behandling

og kontrol.

4. Der er ikke belæg for påstande om, at tandlægerne har indplaceret for

mange patienter i gul kategori, efter at systemtekniske problemer blev

løst.

Side 1/12

5. Det fremgår af materialet, at det er en forudsætning, at den samlede

økonomiske ramme for regionernes tilskud til behandling hos tandlæge

ikke må overstige ca. 1,4 mia. kr. Dette er ikke tilstrækkeligt i forhold

til væksten i antallet af ældre patienter, flere tænder, sundhedsmæs-

sige udfordringer og ønsket om flere unge i forebyggende regelmæssig

tandpleje.

6. Fastlæggelsen af den økonomiske ramme følger ikke udgiftsudviklingen

i den øvrige del af sundhedsvæsenet, jf. nedenfor.

Uddybende bemærkninger

Det fremgår af det udsendte materiale på side 6, at ”En

repræsentativ befolk-

ningsundersøgelse viser, at 80 % af voksenbefolkningen går regelmæssigt til

tandlæge for eftersyn af tænderne med intervaller på 24 måneder eller kortere,

som er inden for den faglige anbefaling.”

Endvidere fremgår det på den samme side, at ”Tandsundheden

i voksenbefolk-

ningen er stigende, en opgørelse fra sygesikringsregistret viser, at forekomsten

af ubehandlet caries er faldende.”

Hertil bemærkes følgende:

Specifikt i relation til caries undrer Tandlægeforeningen sig over, at Sundheds-

og Ældreministeriet vælger at indsætte data om 5- og 15-årige, når de fleste

unge er 18 år, inden de forlader børne- og ungdomstandplejen. Det var trods

løbende forbedringer af tandsundheden ikke 79 %, men halvdelen af de 18-

årige, der i 2017 forlod den kommunale børne- og ungdomstandpleje, der ikke

havde caries.

Figur 1 Procentvis fordeling af 18-årige uden caries

Kilde: Sst.dk

Ovenstående dækker også over undergrupper med betydelige udfordringer.

Disse undergrupper er særligt omkostningstunge. I den forbindelse har flere

kommuner meldt om udfordringer med flygtninges og ikke-vestlige indvandre-

res tandsundhed og forhold til mundhygiejne.

Side 2/12

Tandsundheden i øvrigt

Et fald i antallet af fyldninger er ikke ensbetydende med, at kravene til voksen-

tandplejen ikke øges.

Langt flere ældre bevarer deres tænder og har derfor flere tænder, der skal

plejes. Andelen af 45-66-årige med 20 eller flere tænder er steget markant fra

1987 til 2005 inden for alle uddannelsesniveauer.

Desuden lever danskerne

længere

, hvilket også øger antallet af tænder, der skal plejes.

Disse tal om tandstatus er fra 2008, men udviklingen er ikke til at tage fejl af –

de ældre har flere tænder.

Andel af befolkning med 0 tænder eller 20+, pr. aldersgruppe, 1982

1982

16-19

20-29

30-39

40-49

50-64

år

0 tænder

1,5

10,6

28,8

20+

99,5

93,1

69,3

65-81

59,4

11,5

Kilde: Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk S. Tandsygdomme, behandlings-

behov og tandplejevaner hos et repræsentativt udsnit af den voksne danske

befolkning. Århus og Københavns Tandlægehøjskoler, 1987.

Andel af befolkning med 0 tænder eller 20+, pr. aldersgruppe, 2008

2008

18-24 22-34 35-44 45-54 55-64

65-

år

0 tænder

0,1

0,5

1,9

20+

100

99,1

94,6

86,2

>75

år

4,5

74,3

Kilde: Cortsen. Tandstatus - tandsundhed objektivt og subjektivt vurderet.

Rapport 2012

Og der er fortsat områder, hvor der er behov for bevågenhed, hvor indgreb er

stigende, og hvor der er særlig udsigt til vækst.

Sst.dk

Middellevetid 2015/2016. Nyt fra Danmarks Statistik.

Side 3/12

Figur 2 Ekstraktioner og operationer pr. 1.000 patienter

Figur 3 Antallet af parodontitispatienter

Unikke PA-

Unikke patien-

patienter*

ter i alt

2007

475.865

2.734.446

2008

508.616

2.739.747

2009

528.499

2.727.318

2010

531.423

2.727.546

2011

549.951

2.743.432

2012

555.730

2.753.672

2013

599.724

2.732.078

2014

636.818

2.703.582

2015

633.416

2.722.119

2016

609.348

2.744.427

2017

608.218

2.757.558

% 2007-17

27,81 %

0,85 %

*beregnet på basis af kontrolstatistikker, gruppe 7.

% PA-pt

17 %

19 %

20 %

22 %

24 %

23 %

22 %

På trods af en meget lille stigning på under 1 % i det samlede antal patienter i

voksentandplejen er antallet af patienter med parodontitis vokset med næsten

28% siden 2007.

På basis af forskningsbaseret viden om forekomst af parodontitis i voksenbe-

folkningen, som er ca. 40 %

, må det antages, at ikke alle syge modtager be-

handling, hvilket vidner om behovet for en øget tilskudsramme..

Ovenstående er i sig selv bekymrende, da der er mange komplikationer associ-

eret med parodontitis såsom diabetes, iskæmisk hjertesygdom og reumatoid

artrit. Parodontitis er desuden den hyppigste årsag til tab af tænder efter 40-

års alderen.

Kilde. Sundhed.dk.

Side 4/12

Brug af voksentandplejen

Det er en faldende andel af unge, der bliver undersøgt hos tandlægen på et år.

Det kan skyldes længere indkaldeintervaller, men der er tydelige tegn på

drop-out. Samtidig er der flere ældre patienter, der kommer hyppigere, og som

har flere tænder og et stort behandlingsbehov.

Tabel 1 i kortlægningen, der viser hyppighed af tandlægebesøg for diverse al-

dersgrupper, er særligt misvisende ift. de yngre patienter og formentlig også

socialt udsatte, som begge er mindre tilbøjelige til at besvare tilsendte spørge-

skemaer.

Kigger man på de faktiske tal for undersøgelser hos tandlægen inden for 2 år,

som angivet i data fra Sundhedsstyrelsen, er det nemlig kun ca. 55 % af de

18-25 årige, der har været til tandlæge mellem 2015 og 2017.

Andel af aldersgruppen, der har været til tandlæge inden for 2 år (2015-2017)

Aldersgruppe Pct.

18-25

55 %

26-40

61 %

41-65

76 %

66+

77 %

i alt

70 %

Kilde: Sundhedsstyrelsen - Opgørelse 2 - udbredelsen af specifikke undersøgel-

ses- og kontrolydelser i en to-årig periode under Tandlægeoverenskomsten

(2015-2017) fordelt efter årgang, køn, farve- og sygdomskategori samt region og

Statistikbanken FOLK1A 2017.

Andelen af patienter over 70 år er steget markant, og andelen af patienter un-

der 50 år falder. Dette gælder i de seneste år særligt andelen under 40 år.

Denne udvikling er særlig markant efter 2012.

Udvikling i tilskudspatienter i privat praksis pr. aldersgruppe, 2009-

2016

patienter

2009

patienter

2012

patienter

2015

patienter

2016

2009-16

16-

46.7

46.6

41.8

40.8

13%

20-29

322.7

331.2

342.5

350.6

30-

444.

491

401.

396

350.

870

346.

888

-22%

40-

546.

381

532.

047

487.

638

475.

893

-13%

50-

521.

378

518.

603

518.

974

527.

885

60-

503.

015

525.

535

505.

281

497.

282

-1%

70-

242.

815

286.

148

346.

743

371.

559

53%

>80

99.6

111.

980

125.

874

133.

312

34%

Kilde: Danske Regioner

Side 5/12

Ældre patienter har mere tandkødssygdom, og parodontitisbehandling er ydel-

sesintensiv.

Andel af patienter med parodontitis pr. aldersgruppe, 2016

Kilde: Danske Regioner

Det er derfor forventeligt, at antallet af ydelser pr. patient stiger i aldersgrup-

perne, og den effekt forstærkes af, at antallet af ældre patienter er steget mest

efter 2012.

Udvikling i ydelser pr. pt., aldersgrupper, 2009- 2016

aldersgruppe

16-

20-

4,3

4,1

4,3

-5%

-2%

30-

4,9

4,8

5,0

-2%

40-

5,4

5,3

5,5

-3%

50-

6,3

6,1

6,4

-3%

60-

6,6

6,9

7,3

70-

6,5

6,6

6,9

7,3

>80

år

6,26

6,34

6,56

6,97

11%

To-

tal

5,7

5,6

5,8

6,1

ydelser pr. pt

2009

3,09

ydelser pr. pt

2012

2,93

ydelser pr. pt

2015

3,01

ydelser pr. pt

2016

3,08

udvikling 2009-

2012

-5%

udvikling 2009-

2016

Kilde: Danske Regioner

Side 6/12

Andel af befolkningen fordelt efter alder, der har modtaget tilskud til

tandpleje.

18-

2009

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Udvikling

2009-2016

35,0

34,3

32,6

31,6

29,9

28,7

28,4

-6,5

20-

51,2

50,4

49,9

48,9

47,9

47,4

46,8

-4,3

30-

59,4

57,0

56,1

54,4

52,5

51,7

51,5

-7,9

40-

67,2

65,7

65,3

63,0

61,1

60,7

59,7

-7,5

50-

73,0

72,2

71,9

70,8

69,4

69,1

69,0

-4,0

60-

76,4

76,5

76,1

75,2

73,6

73,4

73,0

-3,4

57,5

61,1

63,4

64,6

65,9

67,6

69,2

11,6

63,5

63,1

62,9

61,9

60,7

60,6

60,5

-3,1

> 70

I alt

Kilde:Folketal Statistikbanken og Danske Regioner vedr. antal patienter i alders-

grupperne

Ifølge en undersøgelse, som Tandlægeforeningen foretog i 2015, var prisen år-

sagen til, at de 18-25 årige ikke går til tandlæge, men under Tandlægeover-

enskomsten kostede det ca. 300 kr. for en undersøgelse og tandrensning, eller

500 kr., hvis der også var behov for bitewings. Det er i langt de fleste tilfælde

mindre, end man må betale for et par sko eller cowboybukser – og modsat ens

tænder skal bukserne ikke holde hele livet.

Færrest besøg hos tandlægen

Data tilbage fra 2007 (McKinsey) viser, at danskerne allerede dengang gik min-

dre til tandlægen end i ”nabolandene”, dvs. forbruget er lavt. Men der er

grænser for, hvor lavt forbruget bør være. Man skal også sikre, at befolkningen

får den hensigtsmæssige forebyggende pleje og behandling. I øvrigt ser man,

at der i Danmark er:

•

Færrest besøg pr. tandlæge, dvs. tandlæger har en meget lav basis for

deres omsætning.

Få indbyggere pr. tandlæge, dvs. øget konkurrence om patienter.

Lav indtjening i forhold til andre lande. Danmark ligger nærmere Fin-

land og Sverige, og indtjeningen i Tyskland er ca. det dobbelte.

Side 7/12

Tandlæge be-

søg pr. indbyg-

ger

1. NL (1,9)

1. DE (1,4)

3. FI (1,3)

4. SE (1,0)

5. DK (0,9)

6. UK (0,7)

Besøg pr.

tandlæge

1. NL (3.837)

2. DE (1.825)

3. UK (1.662)

4. FI (1.654)

5. SE (1.384)

Løn pr. tand-

læge*

1. SE

(51,900)

2. FI (51,900)

3. DK

(56,600)*

4. UK

(79,800)

5. NL

(95,300)

6. DE

(126,000)

Indbygger pr. tand-

læge

1. UK

(2375)

2. NL

(2019)

3. SE

(1325)

4. DE

(1304)

5. FI

(1272)

6. DK

(1269)

6. DK

(1.142)

* Euro, købekraftsjusteret

Prissammenligning norden 2017

Der henvises til vedhæftede prissammenligning, som viser, at priserne på ba-

saltandpleje i Danmark er de laveste i Skandinavien.

Offentlige udgifter til tandpleje i det danske sundhedsvæsen

Selv med de faktiske udgifter på 1,6 mia. i 2017 er tandlægehjælp et af de om-

råder, hvor de offentlige udgifter er steget mindst de seneste 10 år – nemlig 24

% fra 2007 til 2017.

Side 8/12

Tilskudskroner tandplejer- og tandlægepraksis 2010-2016

På trods af en yngre patientgruppe, mindre omkostningstunge og mindre kom-

plekse og mindre invasive behandlinger beføjes selvstændige tandplejere flere

tilskudskroner pr. unik patient.

Hvis tandlægerne havde modtaget samme antal kr. pr. patient, som tandple-

jerne gjorde, ville det have svaret til en ramme i 2016 på 1.816.689.322 kr. -

dvs. 233 mio. kr. mere, end forbruget var i 2016 og ca. 468 mio. kr. mere end

rammen for voksentandplejen i 2016.

Det havde været en tilstrækkelige ramme til at dække finansieringen af den

voksentandpleje, der var behov for i 2016, og som der ydedes tilskud til i

Tandlægeoverenskomsten.

Side 9/12

Tilskudskroner pr. patient tandplejer- vs tandlægepraksis 2010-2016

2010

Tandplejer

kr. i alt

(1.000)

patienter

kr. pr. pt

Tandlæge

kr. i alt

(1.000)

patienter

kr. pr. pt

1.421.525

2.665.382

533,33

1.453.943

2.678.714

542,78

1.477.829

2.692.338

548,90

1.297.604

2.644.861

490,61

1.298.206

2.573.117

504,53

1.526.789

2.644.399

577,37

1.583.570

2.679.802

590,93

5.242

8.830

593,66

5.982

9.414

635,44

6.763

10.544

641,41

6.423

10.789

595,33

7.651

12.871

594,44

10.050

15.716

639,48

11.768

17.359

677,92

17 %

10 %

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Vækst si-

den 2015

Kilde: Danske Regioner, CSC Scandihealth

Alderssammensætning patienter tandplejer- vs tandlægepraksis

Patient alder

18-24

25-44

45-64

65+

Tandplejerklinik-

ker

11 %

32 %

34 %

24 %

Tandlægeklinik-

ker

27 %

39 %

26 %

På side 7 er det anført, at Sundhedsstyrelsens ”Evaluering af National Klinisk

Retningslinje for fastsættelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i

tandplejen” viser:

1. at tandlægerne visiterer en meget høj andel af voksne patienter til gul

patientkategori, herunder patienter, som ikke har en aktiv tandsyg-

dom,

2. at der er betydelige problemer med implementeringen af retningslinjen,

dels på grund af konstaterede betydelige tekniske systemfejl og dels på

grund af, at retningslinjen på nogle områder ikke er omsat til praksis

på den måde, den var tiltænkt.

Til belysning af tilblivelsen af ovennævnte udsagn vedhæftes de henvendelser,

som Tandlægeforeningens advokat har foretaget til Folketingets Ombudsmand.

Ad 1 ovenfor bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i evalueringsrapporten oplyser,

at ud af de 1,2 mio. patienter, som i 2016 fik en fyldningsydelse, havde alene

700.000 af disse patienter aktiv sygdom. 500.000 patienter, som er registreret

som gule uden at have fået en behandlingskode, er ifølge styrelsen patienter,

som på trods af, at de har fået en fyldningsydelse, burde kategoriseres i grønt

spor, idet årsagen til, at de har fået en fyldning ikke er aktiv sygdom, men der-

imod fx at de har haft en fyldning, som er knækket.

Side 10/12

Ovenstående kan imidlertid på ingen måde dokumenteres. Blandt de 500.000

patienter kan der gemme der sig et ”mørketal” for patienter, hvor årsagen til,

at de ikke har fået en behandlingskode er, at de ikke har fået en IFB (rubrice-

ringen i underkoder for caries, gingivitis, parodontitis og ”andet” sker alene,

når patienterne får en IFB eller en fokuseret undersøgelse). Disse patienter kan

fx have fået en behandling som følge af rodbetændelse, slid, syreskader, trau-

mer og sygdom i nærtliggende væv mv.

Ovenstående har i øvrigt ingen betydning af økonomisk art.

Den ovenfor nævnte rubriceringsudfordring blev løst allerede i første kvartal

2017. Derfor undrer det Tandlægeforeningen meget, at man i den endelige

evalueringsrapport i november 2017 alligevel fandt anledning til at anføre, at

der er ”betydelige

problemer med implementeringen af retningslinjen”

blandt

andet på grund af ”betydelige

tekniske systemfejl”.

Ovenstående kan især undre, idet man ud fra det udkast til evalueringsrapport,

som Danske Regioner fik adgang til at kommentere på, kan se, at Danske Re-

gioner eksplicit har gjort opmærksom på, at problemet med rubriceringen af de

grønne ”fyldningspatienter” allerede var løst i samarbejde mellem Danske Regi-

oner og Tandlægeforeningen. Alligevel er Danske Regioners bemærkning

herom slettet i den endelige udgave af evalueringsrapporten.

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger på side 12 punkt 2 i den udgave, Danske

Regioner har kommenteret på, gjorde regionerne også opmærksom på, at

ovennævnte problem var løst, og derfor ønskede, at dette afsnit skulle udgå.

Alligevel figurerer afsnittet i den endelige udgave, og giver således fejlagtigt

det indtryk, at der fortsat var tekniske udfordringer.

I den endelige udgave figurerer en overskrift med budskabet ”For

mange pati-

enter kategoriseres som gule”,

hvilket TF ikke kan finde belæg for.

Det bemærkes ad 2 ovenfor, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens evaluering,

at:

fordelingen af patienter i forhold til sygdomskategori vurderes at være

”rimelig”,

overordnet er fordelingen ensartet i de 5 regioner, hvilket underbygger

en ”ensartet fortolkning”,

Sundhedsstyrelsen skriver om ydelsesforbruget, at dette er på niveau

med den ”skønnede forekomst”.

Ovenstående underbygger således ikke, at der var belæg for at anvende over-

skriften med indholdet ”Betydelige problemer i forhold til implementering af

retningslinjen.”. Dette afspejles ej heller i de anbefalinger, som Sundhedssty-

relsen fremkom med i evalueringsrapporten på side 13.

Side 11/12

Tandlægeforeningen vil naturligvis fremkomme med yderligere bemærkninger

til det fremsendte materiale, men finder det vigtigt, at ovenstående oplysnin-

ger allerede nu kommer til aftalepartiernes kendskab under gennemgangen af

selve kortlægningen.

Afslutningsvis skal Tandlægeforeningen gøre opmærksom på, at vi undrer os

meget over, at man i materialet tilsyneladende helt ukritisk lægger Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsens rapport om potentialet for øget konkurrence og

besparelser i tandlægebranchen til grund.

Tandlægeforeningen har holdt møde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

forud for at styrelsen afgav sin rapport, og foreningen har sendt 2 høringssvar

til styrelsen, hvor konklusionerne er blevet anfægtet ud fra de dokumenterede

erfaringer om uheldige konsekvenser, som en øget liberalisering kan medføre

baseret på erfaringer fra udlandet og fra andre brancher både inden for og

uden for sundhedssektoren. Vi tillader os at vedlægge foreningens 2 svar til

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og beder om, at disse indgår i det materi-

ale, som aftalepartierne præsenteres for.

Tandlægeforeningen vil i øvrigt fremsende yderligere materiale særskilt vedrø-

rende ovenstående efter sommerferien.

Tandlægeforeningen stiller sig naturligvis gerne til rådighed for en uddybning af

ovenstående.

Med venlig hilsen

Freddie Sloth-Lisbjerg

Formand, tandlæge mTF

Side 12/12

Dato: 25-08-2018

Sagsbehandler: CJ

E-mail: [email protected]

Sagsnr:

7025 7711

Sider: 2

NOTAT

Oplæg til vision for fremtidens tandpleje

Baggrund

Folketingets partier indgik den 28. februar 2018 en aftale om at udvikle en ny

fremtidig model for voksentandplejen i Danmark. Partierne aftalte, at

arbejdet med den fremtidige model bør gennemføres i en inddragende

proces, hvor relevante interessenter i tandplejen bliver involveret.

Som input til de kommende drøftelser fremlægger hovedbestyrelsen nu dette

diskussionsoplæg til vision for fremtidens tandpleje i Danmark.

Oplæg til vision

Danmark skal også i fremtiden have en tandpleje på et fagligt niveau i

international topklasse.

Forebyggelsen skal spille en mindst lige så central rolle som i dag. Enhver

behandling skal være baseret på tandlægens faglige vurdering af patientens

individuelle behov. Patienterne skal behandles så lidt som muligt – så meget

som nødvendigt.

Tandplejesystemet skal indrettes sådan, at social og sygdomsbetinget ulighed

i sundhed imødegås.

Tandplejesystemets opbygning

Tandplejesystemet skal opbygges med målrettede tilbud til alle

patientgrupper:

1) Børne- og ungdomstandpleje til de 0-17-årige. Børne- og

ungdomstandplejen – herunder også tandregulering – skal være

vederlagsfri og varetages i kommunalt regi.

2) Indslusningstandpleje til de 18-24-årige, herunder afslutning af

tandregulering. Indslusningstandplejen skal være helt eller delvis

vederlagsfri. Den skal være forankret i regionerne, og tandplejen skal

udføres på private tandklinikker.

3) Almen voksentandpleje til voksenbefolkningen 25+. Voksentandplejen

skal være forankret i regionerne, og tandplejen skal udføres på

private tandklinikker.

4) Specialtandpleje til fysisk og psykisk udviklingshæmmede mv. i

kommunalt/regionalt regi.

Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

5) Tandpleje på odontologiske videnscentre til patienter med sjældne

medfødte sygdomme.

6) Omsorgstandpleje til svækkede ældre. Omsorgstandplejen skal være

forankret i kommunerne og varetages i kommunalt regi.

7) Hospitalstandpleje, som varetager kirurgisk behandling, som ikke kan

varetages af primærsektoren, samt akutte tilstande som infektioner

og traumer.

8) Tandpleje i regi af Forsvaret og Kriminalforsorgen.

Ny model for prioritering af offentlige midler

De offentlige midler, der anvendes til forskellige former for statsligt, regionalt

og kommunalt tilskud til voksne patienter, der ikke er omfattet af

specialtandplejen eller omsorgstandplejen, bør prioriteres og fordeles på en

nytænkende måde. Prioriteringen af offentlige midler bør først og fremmest

sikre:

1) Vederlagsfri ungdomstandpleje for de 18-24-årige.

2) Fagligt forsvarlig tandpleje til socialt udsatte borgere,

kontanthjælpsmodtagere og økonomisk dårligt stillede pensionister.

3) Fagligt forsvarlig tandpleje til patienter med et sygdomsbetinget

ekstraordinært stort behov for forebyggelse og tandbehandling, fx

patienter med cancer, Sjøgrens Syndrom, sjældne medfødte

sygdomme og medicininduceret mundtørhed.

De offentlige midler, som der derudover måtte være til rådighed, prioriteres

til

a. Undersøgelser, tandrensning, bitewings og anden forebyggende

tandpleje

b. Behandling af oral sygdom

i ovenstående prioriterede rækkefølge.

Øvrige tandplejeydelser inden for den almene voksentandpleje til patienter,

der ikke er socialt eller sygdomsbetinget særligt udsatte, udføres uden

offentligt tilskud, lige som det er tilfældet i eksempelvis Norge.

Vedtaget af repræsentantskabet på Tandlægeforeningens ekstraordinære

generalforsamling

02.06.2018

NOTAT

Danske Tandplejere

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Afdelingschef Jakob Krogh

Rosenborggade 1, 2. sal

1130 København K

Tlf. 8230 3540

www.dansketandplejere.dk

www.facebook.dk/tandplejer

Mere tandsundhed for pengene

–

nye muligheder i voksentandplejen

Et enigt folketing har besluttet at gentænke rammerne for voksentandplejen på

baggrund af en markant forbedret tandsundhed gennem de sidste 25 år. Det er i den

forbindelse vigtigt at se på, hvilke nye muligheder der kan åbne op for en bedre

ressourceudnyttelse og understøtte ønsket om øget forebyggelse og bedre

tandsundhed.

Bedre anvendelse af kompetencer

Tandplejernes mission er, at alle borgere i Danmark har et funktionsdygtigt tandsæt

hele livet. Primær og sekundær forebyggelse, screening og tidlig indsats er til gavn for

såvel den enkelte borger som for samfundsøkonomien. Det er langt billigere at

forebygge fremfor at behandle og en tidlig indsats sikrer, at borgerne oplever bedre

livskvalitet og undgår sundhedstruende infektioner.

Den politiske aftale om nye rammer for voksentandplejen sætter netop fokus på det,

der er tandplejernes kernekompetencer;

•

at planlægge og gennemføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende

behandlinger,

at varetage undersøgelse, risikovurdering, behandling og forebyggelse af

tandsygdomme, herunder tidlig indsats imod de tandsygdomme, som

størstedelen af danskerne lider af,

at benytte en sundhedspædagogisk tilgang, der sikrer, at borgerne får et

målrettet og individuelt tandeftersyn samt en behandling med fokus på den

enkelte borgers behov, ønsker og muligheder.

•

Kompetencerne understøtter et fornuftigt samfundsøkonomisk ressourceforbrug og

skal selvfølgelig stå centralt, når nye rammer for voksentandplejen skal udfoldes med

fokus på lighed, smidige overgange, økonomi og tværfaglig forebyggelse.

Bedre ressourceudnyttelse og øget konkurrence

Hvis der fra politisk side er et ønske om at stimulere konkurrencen mellem tandplejens

aktører, er det afgørende, at bureaukratiet minimeres og ydelserne ligestilles mellem

de tandfaglige grupper. Tandplejerne har med egen autorisation og stærke

kompetencer indenfor forebyggelse de bedste muligheder for at understøtte en øget

konkurrence og sikre effektivitet og fleksibilitet.

For at sikre, at tandplejerne kan udøve deres hverv fuldt ud og understøtte en

voksentandpleje, der skaber mest mulig sundhed for pengene, er det afgørende, at

nedenstående tre betingelser bringes i orden. For alle tre tiltag gælder, at de kan

gennemføres indenfor den nuværende ramme på 1,4 mia. kr. Alle understøtter de en

øget konkurrence og giver bedre ressourceudnyttelse samt øget effektivitet og

fleksibilitet ift. organisering og samarbejde mellem tandplejere og tandlæger.

1) Tandplejernes autorisation skal stå tydeligt, så der ikke ved tolkning kan skabes

tvivl om, hvad en tandplejer kan og må udføre af behandlinger. Det er en

udfordring at Styrelsen for Patientsikkerhed er begyndt at tolke

autorisationsloven således, at tandplejere kun må fissurforsegle og fluorpensle

sunde tænder og ikke længere tænder med begyndende caries. Det til trods

for, at hverken lovgivning, bekendtgørelse eller vejledning beskæftiger sig med

denne skelnen mellem syge og sunde tænder, at tandplejerne er uddannet og

fuldt ud kompetente til, at varetage behandlingerne, helt på linje med

tandlægerne.

Styrelsens ændrede tolkning udfordrer både organiseringen og effektiviteten

på tandplejeområdet og medfører betragteligt øget bureaukrati som følge af

behovet for at delegere.

2) Journalbekendtgørelsen skal ændres, så tandplejere og tandlæger kan arbejde

ud fra samme patientjournal, selvom det er to forskellige faggrupper. For

tandområdet bør det være fagområdet, der er afgørende for, om man har

adgang til en patients journal

–

ikke faggruppen

–

som loven angiver i dag.

3) Tandplejere bør sikres adgang til det fælles medicinkort (FMK), så tandplejerne

kan danne sig det nødvendige overblik over en patients evt. medicinforbrug

forud for diagnose/behandling og for at understøtte patientsikkerheden.

Effektiv økonomistyring

Tilskud til tandpleje i Danmark skal understøtte målet om at forebygge frem for at

behandle. Den nuværende tilskudsordning i Danmark er sat sådan sammen, at jo mere

tænder fejler, jo større tilskud er der til klinikkerne. Ordningerne understøtter dermed

fokus på behandling og ikke på forebyggelse og sundhedsfremme

–

det skal være

omvendt. Det skal kunne betale sig, at borgerne passer godt på sine tænder, og de

største tilskud bør derfor ligge på de forebyggende ydelser og systemet bevirker, at der

er incitament til, at borgerne fortsat har en god tandsundhed.

Et nyt system skal etableres efter LEON-princippet (lavest effektive

omkostningsniveau), således at de tandplejerfaglige opgaver skal varetages på et

fagligt korrekt niveau og ikke på højere specialiseringsniveau end hvad der er

behandlingsmæssigt og dermed omkostningsmæssigt nødvendigt.

I forlængelse skal det overvejes at gennemføre en revurdering af de Nationale Kliniske

Retningslinjer for intervaller mellem diagnostiske undersøgelser (rød-gul-grøn-

ordningen). Fx ved en opsplitning af den gule kategori i en ’tung’ og en ’let’ kategori,

baseret på alvoren af den aktive sygdom og den forventede længde af

behandlingsbehovet. Det kan understøtte både tandsundhed og økonomistyring.

Fastholde og udvikle tandsundheden

Arbejdsgruppens kortlægning af tandplejeordninger (både inden- og udenfor

lovgivningen) har ofte fokus på behandling frem for forebyggelse, herunder også

sekundær forebyggelse. En forbedret tandsundhed i den samlede befolkning kræver

en række forskelligartede indsatser, der har tidlig opsporing, nærhed og en tilpasning

til den enkeltes behov tilfælles. Borgerne skal mødes med tilgængelige tilbud om

tandpleje, der tager højde for den enkeltes ressourcer og muligheder for egenomsorg

og strukturen skal have fokus på både primær og sekundær forebyggelse.

Danske Tandplejere mener, at tilbud til en særligt udvalgte grupper af borger vil give

en betydeligt øget tandsundhed i befolkningen og være en god samfundsøkonomisk

investering og på sigt besparende. Nedenfor give en kort beskrivelse samt konkrete

forslag til indsatser.

1) Fastholdelse af de unge i den gode tandsundhed

–

overgang fra unge- til

voksentandplejen

Tandsundheden blandt børn og unge er i dag bedre end nogensinde før

–

en tendens

som skal understøttes i voksenlivet. Fortsat er overgangen fra børne- og

ungetandplejen til voksentandplejen en udfordring, da omkring 20 pct. af de unge

mellem 18 og 25 år ikke kommer til tandeftersyn. Det er desværre de samme 20 pct.,

som efterfølgende står for 80 pct. af tandsygdommene.

Udfordringen har en social slagside, idet de unge primært kommer fra familier med

lavere uddannelsesniveau og lav indkomst. En bedre overgang til voksentandplejen vil

sikre en generel højere tandsundhed i Danmark og øget lighed i sundhed, hvilket kan

ske på flere måder.

Forslag:

•

18-årige fortsætter, for egen regning, i den kommunale tandpleje f.eks. frem til

25 årsalderen, eller

Undersøgelsesydelsen er fuldt offentlig finansieret for unge mellem 18-25 år,

eller

•

Undersøgelsesydelsen er fuldt offentligt finansieret for de sårbare unge som

kommunerne i forvejen har særlig kontakt til via beskæftigelses-, sociale og

sundhedsmæssige indsatser.

Finansieringen kan delvist findes ved at sænke tilskudsdelen på større

tandbehandlinger og dermed understøtte fokus på forebyggelse yderligere.

2) Den demografiske udvikling

–

flere ældre med egne tænder

Tandsundheden blandt den ældre del af befolkningen er bedre end nogensinde før,

men den demografiske udvikling betyder i midlertidig, at antallet af ældre med egne

tænder stiger markant de kommende år. For alle disse borgere gælder, at sunde

tænder og en sund mundhule er afgørende for et godt helbred med høj livskvalitet og

derfor bør tand- og mundsundhed hos ældre have større opmærksomhed i fremtiden.

Forslag:

•

Pleje- og sundhedspersonalet i langt højere grad uddannes til at varetage den

daglige mund- og tandhygiejne på ældre borgere.

Der iværksættes forebyggende og sundhedsfremmende indsatser specifikt

målrettet til den ældre del af befolkningen, for at minimere behovet for større

behandlinger på det alders-belastede tandsæt.

Tandplejerne bør i kommunerne indgå i en konsulentfunktion, hvor

tandplejeren tilknyttes plejecentre og hjemmeplejen og indgår i det team, som

findes omkring borgeren.

•

3) Kronikere

–

særligt udsatte for tandsygdomme

Undersøgelser viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem infektioner i

mundhulen og infektioner i resten af kroppen. Hvis man ikke er opmærksom på

tandsundhed, kan borgeren, med kronisk sygdom, risikere at ende med uoprettelige

skader på tænderne og infektioner i mundhulen, som belaster kroppen yderligere. Det

er ikke til fordel for borgerne og en uhensigtsmæssig måde at anvende ressourcer på

–

det er bare billigere at forebygge. Dertil understøtter tandplejernes arbejde med

borgeren andre sundhedsgruppers indsatser.

Forslag:

•

Kronikere altid (fast procedure) henvises til tandpleje allerede ved

diagnosticeringen, hvor der udarbejdes en individuel mundplejeplan, som en

del af den øvrige behandlingsplan.

Kronikeren regelmæssigt får tjekket tandsundheden og tilpasset

mundplejeplanen.

•

•

At der i forløbsprogrammer indskrives tandsundhed og mundpleje som

delelementer, der skal indtænkes i den samlede indsats for den enkelte borger.

At der ydes tilskud til tandpleje for personer med kronisk sygdom i lighed med

det tilskud der fx ydes til behandling hos fodterapeut for borgere med

sukkersyge og leddegigt (50 pct. af honoraret).

4) Socialt sårbare

–

en særlig indsats skaber lighed i tandsundhed

Social ulighed kan for mange borgere aflæses i tandsættet. Ønsket om at understøtte

lighed i sundhed skal også omfatte tandsundheden, og en tidlig forebyggende indsats

er helt central, både for den enkelte borgers livskvalitet og for den almene

sundhedstilstand. Indsatsen bør i særlig grad rettes mod den gruppe af socialt sårbare

borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet og som kommunerne i forvejen har kontakt

til.

Forslag:

•

Kommunerne tidligt sætter ind med forebyggende og individuelle tiltag overfor

den enkelte borger, så borgeren kommer til tandpleje.

Der skabes nærhed til borgerne ift. tilbud om tandpleje, f.eks. ved udgående

tandpleje-team.

Der med en sundhedspædagogisk indsigt udarbejdes en individuelt

mundplejeplan som inddrager borgeren og ikke mindst borgerens ressourcer.

5) Psykisk syge

–

psykofarmaka udfordrer tandsundheden

Psykisk syges tænder er særligt udsatte, både fordi evne og motivation til egenomsorg

er svingende og fordi meget medicin mod psykiske lidelser som depression, angst,

søvnproblemer eller tvangstanker kan giver mundtørhed. Mulighederne for tilskud til

at afhjælpe bivirkninger og støtte til øget egenomsorg er få og meget målrettede

borgere med langvarig psykisk sygdom. Dvs. borgere med psykiske lidelse, der

betragtes som forbigående ikke omfattes.

Forslag:

•

Det skal være muligt for tandplejere at bruge deres sundhedspædagogiske

kompetencer til at støtte den enkelte patient.

Tandplejerne skal understøtte og undervise det personale som omgiver og

støtter psykisk syge i tandpleje og sikre at de har den nødvendige viden om

tandsundhed og sygdomssammenhænge.

Psykisk syge får mulighed for tilskud til tandpleje, fx hvis de rammes af

mundtørhed på grund af deres behandling.

•

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED

3 minutters mundtligt indlæg på møde i Dialog-

og Inddragelsesforum

Sundheds- og Ældreministeriet, 13. juni 2018

Institutleder Siri Beier Jensen, lektor, tandlæge, PhD og klinikleder Ole Hovgaard, tandlæge, PhD

Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet

Indledning:

Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet (repræsenterende alle tand- og

mundfaglige uddannelser og forskning) anerkender behovet for at sundhedsvæsnet og de tilhørende

offentlige tilskudssystemer udvikler sig i takt med ændringer i befolkningens sygdomsfordeling – en

nødvendighed for at Danmark kan fastholde og understøtte den positive udvikling i tandsundheden

fremadrettet.

Vi finder det meget vigtigt, at organiseringen af voksentandplejen og de tilhørende tilskudsordninger

bygger på forskningsbaseret viden, som findes på universiteterne omkring forhold som tandsygdom-

menes ætiologi og fordeling i befolkningen, forebyggelsesstrategier, nyeste udvikling i behandlings-

metoder m.v. Vi anser dette vidensfundament, som en forudsætning for at opnå den bedste ressour-

ceudnyttelse i sundhedsvæsnet og sikre lige adgang til sundhedstilbuddene.

Vi har et stort ønske om inddragelse af de faglige vidensmiljøer på universiteterne i den proces, som

Folketinget nu har iværksat omkring ændret tilrettelæggelse af voksentandplejen. Aarhus Universitet

går meget gerne ind i det udredningsarbejde med vores viden og ekspertise. Vi finder det væsentligt,

at tandplejen tænkes ind i en helhedsorienteret sammenhæng med resten af sundhedsvæsnet. Sund-

hed og sygdom i det orofaciale område (tænder, mundslimhinde, kæbeknogle, kæbeled, spytkirtler

og tyggemuskulatur) bør ses som en integreret del af almen sundhed og livskvalitet.

Hvor ligger de største udfordringer i voksentandplejen:

1. Større sundhedsforbedrende effekt af den tildelte økonomiske ramme:

Der er fra politisk side afsat en afgrænset økonomisk ramme til tandpleje i Danmark. Én af de største

udfordringer for voksentandpleje er at sikre den bedste samfundsmæssige ressourceudnyttelse. Kort

sagt: sikre størst mulig

reduktion i sygdomsforekomst og sygdomsudvikling for de midler, der er til

rådighed. Det kræver, at de offentlige tilskudsmidler i endnu højere grad end i dag anvendes i en ind-

sats overfor

de borgere, der har den største sygdomsaktivitet.

Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinje for intervaller mellem regelmæssige diagnostiske

undersøgelser beskriver,

hvor hyppigt borgere bør ses af tandlægen eller tandplejeren. Opdeling af

borgerne i en grøn, gul og rød kategori sker ud fra faglige kriterier, hvor sygdomsaktiviteten øges fra

grøn til rød kategori. Skal de offentlige tilskud til voksentandplejen rettes mod borgere med den stør-

ste sygdomsaktivitet, skal der flyttes midler fra gule til røde patienter.

2. De særlige tilskudsordninger: Behov for forenkling og faglig ajourføring af tildelingskriterier.

De nuværende særlige tilskudsordninger er gennem de sidste 40 år vokset ved knopskydning. Resul-

tatet er mindst 15 tilskudssystemer på området, hvilket gør det vanskeligt for borgeren at overskue

Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Health, Aarhus Universitet

Vennelyst Boulevard 9

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8716 7400

E-mail: [email protected]

Web: dent.au.dk

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED

egne muligheder. I kommuner og regioner giver de mange ordninger anledning til ressourcetunge

sagsforløb. Der er således et stort behov for forenkling på området.

Forskningsresultater har skabt ny evidensbaseret viden gennem de år, hvor de nuværende særlige

tilskudsordninger har eksisteret. Dette afspejler sig ikke altid i de gældende lovtekster, bekendtgørel-

ser eller vejledninger. Nye behandlingsformer udvikles konstant i sundhedsvæsnet. Herved øges pati-

entens overlevelsesmulighed, men livslange bivirkninger i form af øget risiko for tand-, mund- og kæ-

besygdomme kan blive et følgeresultat.

På baggrund af de nævnte forhold er der behov for en ajourføring af de faglige kriterier, der lægges

til grund for tildeling af særligt tilskud til tandpleje.

Ønsker og visioner for en ny model:

1. Tilskud til regelmæssige diagnostiske undersøgelser, behandlingsplanlægning og forebyggelse.

Vi vil anbefale, at den ministerielle arbejdsgruppe går ind i en nærmere analyse og vurdering af en ny

model, der indeholder tilbud om vederlagsfri regelmæssige besøg hos praktiserende tandplejer/tand-

læge. Besøget bør indeholde: Udredning og diagnostik, behandlingsplanlægning, forebyggelse, sund-

hedsfremme og kontrol af sygdomsaktivitet. Intervaller for disse vederlagsfrie besøg fastlægges ud

fra konkret faglig vurdering af den enkelte borgers aktuelle sygdomsaktivitet i henhold til kriterier

fastlagt i den Nationale Kliniske Retningslinje for intervaller mellem regelmæssige diagnostiske un-

dersøgelser.

Såfremt den økonomiske ramme åbner mulighed herfor, bør disse regelmæssige besøg være veder-

lagsfrie. Alternativt bør der være en betydelig tilskudsprocent til ydelsen.

Målet med modellen vil være at få borgere med høj sygdomsaktivitet (røde patienter), der ofte står

uden tilknytning til voksentandplejen, ind i et regelmæssigt forløb med mulighed for at søge økono-

misk hjælp til behandlinger fra de offentlige tilskudsordninger.

Modellen vil understøtte, at flere unge fortsætter som regelmæssige brugere af voksentandplejen

efter udtræden af Børne- og Ungdomstandplejen.

2. Ajourføring af de særlige tilskudsordninger.

Der anbefales, at de eksisterende særlige tilskudsordninger til tandpleje underkastes en vurdering

med henblik på at forenkle adgangsvejene for borgeren.

Det bør samtidig vurderes, om de kriterier, der i dag anvendes ved bevillingstildeling, er i overens-

stemmelse med aktuel faglig viden på området.

Venlig hilsen

Siri Beier Jensen

Institutleder, lektor, tandlæge, PhD

Tlf. 93 50 85 25

Email:

[email protected]

Ole Hovgaard

Klinikleder, tandlæge, PhD

Tlf. 29 61 44 66

Email:

[email protected]

Side

Emil N. Rasmussen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Kirsten Munk (UDSATTE) <[email protected]>

18. juni 2018 11:53

Gertrud Rex Baungaard

Ole Kjærgaard (UDSATTE); [email protected]

SV: Opfølgning på mødet i dialog- og inddragelsesforum for arbejdet om nye

rammer for voksentandplejen onsdag den 13. juni kl. 8.30-10.00.

Opfølgning

Afmærket

Kære Gertrud Rex Baungaard

Rådet for Socialt Udsatte har følgende bemærkninger til udkast til kortlægning af tandplejeordninger i Danmark:



Ift. § 82 a i Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik (punkt 8. i oversigten) bør følgende fremgå under

Evt. barrierer

eller udfordringer ved ordningen:

Egenbetalingen for personer over 25 år omfattet af målgruppen er for høj ift. målgruppens økonomiske

formåen. Dette skal ses i sammenhæng med, at socialt udsattes generelt dårlige tandtilstand betyder, at

mange i målgruppen har behov for større og omkostningsfulde indgreb

Kendskab til ordningen er mangelfuld

Godkendelse til ordningen hos kommunen kan være besværlig og udgør en selvstændig barriere



Endvidere bemærker Rådet, at kortlægningen af kendte decentrale/lokale tandplejeordninger er ufuldstændig. Rådet

anbefaler ministeriet at foretage en høring hos alle 98 kommuner af erfaringer med decentrale/lokale

tandplejeordninger for at få et fyldestgørende overblik.

Med venlig hilsen

Kirsten Munk

Politisk konsulent

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

+45 41 85 10 99

[email protected]

+45 41 85 11 00

www.udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

Fra:

Gertrud Rex Baungaard [mailto:[email protected]]

Sendt:

13. juni 2018 16:40

Til:

'[email protected]'; '[email protected]'; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; [email protected]; [email protected]; Tina

Vester Jensen; [email protected]; [email protected]; Thomas Herping Nielsen; Julie Kjersgaard; [email protected]; formand-

[email protected]; [email protected]; '[email protected]'; [email protected]; [email protected]; 'Katrina Feilberg Schouenborg';

[email protected]; 'Elisabeth Gregersen'; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; '[email protected]'; Kirsten Munk (UDSATTE)

Cc:

Per Okkels; Jakob Krogh; Katrine Ring; Emil N. Rasmussen; Kirsten Hansen; Lene Vilstrup; Rasmus Fynbo

Aagaard-Jensen; Søren Rudbeck Clausen; Birgitte Staffeldt; Katrine Bang Nielsen; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Ole Kjærgaard (UDSATTE); '[email protected]'; Louise Steiner Bruun; Signe Lind Hansen; Sine

Mutanu Jungersted; Maja Holm Andreasen; Christian Lehmann; Natasja Maj Dybmose; Lotte Dahlmann; Freja

Kierstein Johansen; Bolette Vinding Pedersen; Anne-Sofie Fanøe

Emne:

Opfølgning på mødet i dialog- og inddragelsesforum for arbejdet om nye rammer for voksentandplejen

onsdag den 13. juni kl. 8.30-10.00.