SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Dato 14-09-2018

Sagsnr. 4-1213-64/1

lvi

72228641

Tand- og mundsygdomme hos voksenbefolkningen

Tandtab

Et naturligt blivende tandsæt indeholder normalt 28 tænder. Hertil kommer evt. fire visdomstænder.

Tab af naturlige tænder kan blandt andet ske som følge af tandsygdomme som karies og marginal

parodontitis (paradentose). Ved vurdering af antal tænder i voksenbefolkningen i Danmark skal der

imidlertid tages hensyn til, at manglende naturlige blivende tænder også kan skyldes andet end føl-

ger af tandsygdomme. Undersøgelser viser, at 7,4 pct. af en dansk børnepopulation har manglende

anlæg af en eller flere blivende tænder

. Ca. 25 pct. af en fødselsårgang får tandreguleringsbehand-

ling (fx med bøjle), hvor fjernelse af blivende tænder kan være en del af behandlingen

. Et funktio-

nelt tandsæt defineres i den videnskabelige litteratur som værende bestående af 20 eller flere natur-

lige blivende tænder

Repræsentative befolkningsundersøgelser viser, at forekomsten af tandløshed blandt voksne er mar-

kant reduceret gennem de seneste 30 år, og langt flere ældre bevarer egne naturlige tænder. Antallet

af tænder i voksenbefolkningen er således hastigt stigende, og tandløshed ses nu sjældent hos voks-

ne under 65 år (bilag 1, figur 1). I 2017 er kun 6 pct. af de yngre ældre borgere (65-74 år) tandløse,

mens 18 pct. af ældre borgere over 75 årer tandløse (bilag 1, figur 1 & 3).

Parallelt hermed er andelen af voksne over 45 år med et funktionelt tandsæt på 20 naturlige tænder

eller mere, steget markant i samme periode. I 2017 kan de fleste voksne under 65 år nyde godt af et

funktionelt tandsæt, og det samme er tilfældet for 70 pct. af ældre i alderen 65-74 år og cirka halv-

delen af de ældste ældre over 75 år (bilag 1, figur 2).

Den geografiske ulighed i forekomsten af tandtab blandt voksne i Danmark er reduceret betydeligt i

perioden 1987 til 2017 for de 45-64 årige. Den relative andel af 45-64 årige, der har 20 eller flere

naturlige tænder, varierede fra 30 pct. til 58 pct. i de fem regioner i 1987, hvor de tilsvarende tal i

2017 ligger mellem 86 pct. og 91 pct. Regioner med den ringeste tandsundhed har opnået den rela-

tivt største forbedring i tandsundheden, (bilag 1, figur 4). For ældre over 75 år er den geografiske

ulighed i 2017 imidlertid større (variation på 36 pct. til 55 pct. mellem regionerne) end for de yngre

aldersgrupper (bilag 1, figur 5).

Samme undersøgelser viser, at andelen af 45-64 årige og 75+-årige med 20 eller flere tænder er sti-

gende fra 1987 til 2017 inden for alle uddannelsesniveauer. For de 45-64 årige er stigningen i peri-

oden størst hos personer med kort uddannelse (38 pct.) og mellemlang videregående uddannelse (31

pct.), i forhold til personer med en lang videregående uddannelse (14 pct.). Det medfører, at den so-

ciale ulighed i tandtab er reduceret i perioden. For de 75+-årige ses en relativ stor stigning for alle

uddannelsesniveauer (kort: 26 pct., middel: 30 pct. og lang: 45 pct.). Den sociale ulighed i tandtab

reduceres således ikke på samme niveau for de ældste ældre (bilag 1, figur 6 og7).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Data fra sygesikringsregistret vedr. voksne, der går til praktiserende tandlæge, viser, at det gennem-

snitlige antal tænder for betandede brugere af voksentandplejen i årerne 2000, 2008 og 2016 for de

25- og 40 årige i alle år er på 28 tænder eller mere. For de 65 årige ses en stigning i de gennemsnit-

lige antal tænder fra 21 til 26 tænder fra år 2000 til 2016 (bilag 1, figur 8). Videre ses for de 65 åri-

ge en stigning i andelen med et funktionelt tandsæt på 20 tænder eller mere fra 82 pct. i 2009 til 90

pct. i 2016 (bilag 1, figur 9).

Karies

De seneste tre større befolkningsundersøgelser af kariesforekomsten blandt voksne i Danmark, blev

foretaget af forskere på Tandlægeskolerne i 1981

og 2001

og 2008/9

. Undersøgelsen i 2008/9

(KRAM) var dog ikke et repræsentativ udsnit af voksenbefolkningen. Med forbehold for, at direkte

sammenligning mellem undersøgelserne er vanskelig kan ses følgende (bilag 1, figur 10):

De 65-74 årige har større kariesforekomst end de 35-44 årige i form af større tandtab og flere

fyldninger

Forekomsten af ubehandlet karies er lav for såvel de 35-44 årige som de 65-74 årige for alle

undersøgelsesår

Den samlede karieserfaring (DMFS-index) er faldende for såvel de 35-44 årige som de 65-74

årige fra 1981-2008/9

Der er siden år 2000 indsamlet oplysninger om voksenbefolkningens tandsundhed via de praktise-

rende tandlæger og sygesikringsregistret. Data giver mulighed for at overvåge udviklingen i karies-

forekomsten for voksne i alderen 25-, 40- og 65 år der anvender praksistandplejen.

I perioden 2000-2016 var det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet karies (DT) for alle al-

dersgrupper lavt, og DT ses at falde kontinuerligt i perioden fra år 2000 til 2008 (bilag 1, figur

11.A) og fra år 2008 til 2016 (bilag 1, figur 11). Faldet er næsten ens for aldersgrupperne (de 65- og

40 årige fra henholdsvis 0,9 i 2000 til 0,2 DT i 2016 for de 65 årige, og fra 1,0 til 0,4 DT for de 40-

årige, mens faldet for de 25 årige var fra 1,1 til 0,6 DT.

Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger (FT) for de 65 årige er næsten konstant (ca. 13-14

FT i hele perioden 2000-2016). I perioden 2000-2008 ses for de 40- og 25 årige et næsten lineært

fald fra henholdsvis 12,5 til 9,0 FT og fra 6,0 til 4,2 FT fra 2000-2008. Der sker et yderligere fald

fra 2008 til 2016 fra 9,0 til 7,4 FT hos de 40 årige og fra 4,2 til 3,2 FT hos de 25 årige (bilag 1, figur

12 & 12.A).

Den relative fordeling af individer i aldersgrupperne i forhold til antal tænder med karies og fyld-

ning (DFT) er vist i bilag 1, figur 13. For årene 2000-2007 ses en næsten uændret relativ fordeling

af de 65 årige i forhold til antal tænder, der er fyldt eller har karies. I 2008 ses dog en lille reduktion

i andelen af ældre med 20 eller flere tænder med karies og fyldninger, mens der ses en mindre stig-

ning i andelen, der har kariesfrie tænder. For de 40 årige ses i perioden imidlertid en gradvis for-

skydning i fordelingen af antal tænder med fyldninger og karies således, at andelen med 10 eller fle-

re tænder med karies eller fyldninger gradvist reduceres, mens der sker en stigning i andelen af 40-

årige med ingen eller få tænder med karies og fyldninger. For de 25 årige ses en markant stigning i

andelen med ingen eller få tænder med karies og fyldninger, mens andelen med flere end seks tæn-

der med karies og fyldning er gradvist faldende.

Marginal Parodontitis

Gingivitis er en betændelsesreaktion (rødme, blødning, hævelse) i tandkødet uden tab af tandens

fæste. Marginal parodontitis er en betændelsestilstand omkring tandens rod hvor der foruden be-

tændelse i tandkødet omkring tanden også er tab af tandens støttevæv, der kan medføre fordybede

tandkødslommer og tab af knoglefæste (tandfæste) omkring roden.

En national undersøgelse

har i år 2000 vist, at let fordybede tandkødslommer (4-5 mm) forekom-

mer hos 36 pct. af de 34-44 årige, og tilsvarende ses hos 66 pct.af de 65-74 årige. De let fordybede

tandkødslommer rammer gennemsnitligt 7 pct. af tænderne hos de 34-44 årige og 21 pct. af tænder-

ne for de 65-74 årige.

Dybe tandkødslommer (over 6 mm) forekommer hos 6 pct. af de 35-44 årige og 20 pct. af de 65-74

årige. De dybe tandkødslommer rammer gennemsnitligt 1 pct. af tænderne hos de 34-44 årige og

gennemsnitligt 5 pct. af tænderne hos de 65-74 årige.

Et maksimalt tab af tandfæste (største tab målt i tandsættet) på 4-5 mm fandtes hos 19 pct. af de 35-

44 årige og hos 49 pct. af de 65-74 årige. Et maksimalt tab af tandfæste på 6 mm eller mere fandtes

hos 0,7 pct. af de 35-44 årige og hos 16 pct. af de 65-74 årige.

En anden dansk undersøgelse har vist, at 12 pct. af voksne danskere i alderen 21-63 år har manifest

tegn på marginal parodontitis. Videre fandt undersøgelsen, at 12 pct. af de voksne befandt sig i en

gråzone, med mindre sikre tegn på marginal parodontitis, mens de resterende 76 pct. ikke havde

tegn på marginal parodontitis

I lighed med andre internationale undersøgelser viser danske undersøgelser således, at udbredelsen

samt sværhedsgraden af marginal parodontitis stiger med alderen og, at svær marginal parodontitis

kun forekommer hos en begrænset del af voksenbefolkningen.

Der findes ikke danske undersøgelser, som med sikkerhed kan vise, hvordan forekomsten af margi-

nal parodontitis har forandret sig over tid, men der findes data fra svenske tværsnitsundersøgelser

foretaget med 30 års opfølgning

Resultater fra disse undersøgelser viser, at andelen af voksne (20-80 år) med

”sundt

tandkød eller

tandkødsbetændelse uden tab af tandfæste”

blev signifikant forøget fra 43 pct. i 1983 til 60 pct. i

2013. Herudover blev andelen af voksne med

”moderat

grad

af marginal parodontitis”

reduceret

signifikant fra 41 pct. i 1983 til 29 pct. i 2013. Særligt for de ældre aldersgrupper på 60-, 70- og 80

år blev der observeret en

stigning i andelen med ”sundt tandkød eller tandkødsbetændelse uden tab

af tandfæste” og

en samtidig reduktion i andelen med

”moderat grad af marginal parodontitis”.

Bemærkelsesværdigt er imidlertid, at andelen af personer med

”svær grad af marginal parodontitis”

derimod var uforandret (ikke signifikant) på mellem 16-11 pct. i perioden. Et andet fund i studiet er,

at det gennemsnitlige antal tænder for andelen med ”svær grad af

marginal parodontitis”

steg signi-

fikant fra 14 til 21 og indikerer en reduktion i tandtab for denne gruppe.

Særligt udsatte befolkningsgrupper

Personer, der er socialt, økonomisk eller helbredsmæssigt dårligt stillede, har i højere grad end an-

dre et stort tandplejebehov. Særligt vanskeligt stillede personer omfatter samfundets marginalisere-

de grupper. Der tænkes i denne forbindelse på personer uden beskæftigelse, personer der modtager

kontanthjælp, personer der er hjemløse, mennesker med misbrug, mennesker med psykiske lidelser

samt ældre mennesker med nedsat motorisk og kognitiv funktion og personer der opholder sig på en

institution

Ifølge en national undersøgelse forekommer et stort objektivt behov for tandpleje relativt hyppigere

blandt personer, der er dårligt stillede socialt, økonomisk og helbredsmæssigt, ligesom disse perso-

ner i mindre grad udnytter det eksisterende tilbud om tandpleje hos privatpraktiserende tandlæge

De dårligt stillede personer viser i mindre grad egenomsorg for tandsundhed (inkl. regelmæssige

tandplejevaner) og har ofte usunde kostvaner og højt tobaksforbrug

Danske undersøgelser af alderspensionister har vist, at ældre, der lever et inaktivt liv, har højere ri-

siko for symptomer fra tænder og tandkød, og de søger i mindre grad tandlæge regelmæssigt. Ældre

mennesker med svag kontakt til deres børn, eller som lever alene eller isoleret, har alt andet lige

dårligere tandstatus og tandplejevaner end ældre med høj kontakt. Komorbiditet (samtidig fore-

komst af sygdom) er udbredt hos ældre borgere, og dårlig tandsundhed er hyppigere forekommende

hos ældre, der lider af kroniske lidelser og almene sygdomme.

Forventninger til udviklingen i tandsundheden og behandlingsbehovet

Tandtab

Tandtab hos voksne, særligt blandt de ældre, forventes at blive gradvist reduceret, og kun få procent

af voksenbefolkningen forventes at være tandløse om 10 år. Parallelt hermed vil antallet af tilstede-

værende tænder øges, og det forventes, at om cirka 15 år vil størstedelen af voksenbefolkningen ha-

ve et funktionelt tandsæt på 20 tænder eller mere. Den reducerede forekomst af tandløshed i vok-

senbefolkningen vil medføre en reduktion i behandlinger med aftagelige helproteser, hvilket i be-

grænset omfang forventes at øge efterspørgsel efter behandling med aftagelige delproteser i perio-

den indtil ca. 2025.

Fremtidens voksne forventes i stigende grad at efterspørge mere komplekse tandbehandlinger, hvor

manglende tænder ønskes erstattet med faste kroner eller broer understøttet af implantater. Det for-

ventes, at der i løbet af de næste 20 år vil være et betydeligt behov for enkelttands-implantater.

Tandimplantater kræver forebyggelse og vedligeholdelsesbehandling i lige så høj grad som naturli-

ge tænder.

Karies

Der forventes en fortsat gradvis reduktion af kariesforekomsten blandt yngre voksne (18-44 år) og

midaldrende voksne (45-64 år). En del af kariesforekomsten i form af tidlige kariesangreb forventes

fremover at kunne behandles non-operativt, hvilket medfører, at opgaver med forebyggelse og

sundhedsfremme vil være vedvarende, på sigt faldende.

Behov for operativ kariesbehandling og følger heraf, inkluderende fyldningsterapi, rodbehandlinger

samt indlæg og kroner blandt yngre, midaldrende voksne, må forventes langsomt gradvist reduceret.

Der forventes en fortsat gradvis reduktion i kariesforekomsten blandt yngre ældre (65-74 år), men

kariesforekomsten forventes her at afhænge af kognitiv og fysisk funktionsevne og helbred. Opga-

ver med oral forebyggelse og sundhedsfremme vil være vedvarende.

Blandt ældre over 75 år forventes en svag stigning i kariesforekomsten. De ældre forventes i højere

grad at bevare egne tænder, levealderen forventes at stige, og ældre vil leve længere med almen-

medicinske sygdomme samt nedsat fysisk og kognitiv funktionsevne, der øger risikoen for udvik-

ling af karies. Antallet af ældre med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der har brug for om-

sorgstandpleje, forventes at stige gradvist. Opgaver med forebyggelse og sundhedsfremme, særligt

for svagelige ældre med almen-medicinske sygdomme samt nedsat fysisk og kognitiv funktionsev-

ne, forventes øget for denne gruppe. Stigningen i antallet af ældre forventes at øge omfanget af

komplekse sygdomsbilleder på grund af sammenhængen mellem orale sygdomme og almenmedi-

cinske sygdomme og deres behandling (medicin).

Ældre voksne over 65 år har stor tidligere karieserfaring med mange fyldninger og faste protetiske

erstatninger (kroner, broer, implantater), der kræver vedvarende vedligeholdelsesbehandling. Blandt

ældre voksne over 65 år forventes en stigning i operative behandlinger og følger heraf, inkluderende

fyldningsterapi, rodbehandlinger samt indlæg og kroner.

For hele voksenbefolkningen forventes at kariessygdomme fremover i langt mindre grad vil føre til

tandtab.

Tanderosion

Tanderosioner (fx pga. syreholdige læskedrikke)forventes at være et stigende sundhedsproblem hos

yngre voksne og forventes at øge behovet for sundhedsfremme og forebyggelse. Det er usikkert, i

hvor høj grad erosioner vil medføre behov for tandrestaureringer i form af fyldninger eller kroner.

Omfanget af tanderosioner er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt beskrevet.

Marginal parodontitis

Der findes kun begrænset viden, der kan kvalificere forventninger om udviklingen i forekomsten af

marginal parodontitis i Danmark og det fremtidige behandlingsbehov.

Forekomst og sværhedsgrad af marginal parodontitis øges med stigende alder. Bevarelsen af flere

egne tænder hos særligt de ældre, og en stigende levealder kan på denne baggrund forventes at med-

føre en stigning i forekomsten af parodontal sygdom i voksenpopulationen. Svenske undersøgelser

peger imidlertid i retning af, at færre ældre får marginal parodontits med tab af knoglefæste om-

kring tænderne.

Forekomsten af svær marginal parodontitis i voksenbefolkningen (ca. 10-15 pct.) forventes efter

svenske erfaringer imidlertid uændret.

Det forventes videre efter svenske erfaringer, samt den hastige stigning i antallet af egne tænder

særligt hos ældre, at marginal parodontitis i mindre grad vil medføre tandtab.

Kosmetiske behandlinger

Omfanget af kosmetiske tandbehandlinger hos voksne forventes at udgøre en betydelig del af de

samlede tandbehandlinger, idet der generelt er en stigende efterspørgsel efter kosmetiske behand-

ling i sundhedsvæsenet.

Ulighed i tandsundhed

Det forventes, at der stadig vil være ulighed i tandsundhed blandt voksne i relation til sociale, kultu-

relle, økonomiske og helbredsmæssige forhold. Denne ulighed forventes dog langsomt reduceret.

Der forventes et vedvarende behov for en forebyggende og sundhedsfremmende indsatser målrettet

de dårligt stillede grupper af voksne.

Eksisterende geografiske forskelle i tandsundheden blandt voksne forventes langsomt gradvist re-

duceret.

Bilag 1

Figur 1 Andel (%) af tandløse i relation til alder i 1987, 1994, 2000, 2005 og 2017.(

Kilde: SUSY, Sund-

heds- og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

3 1 0 0 0

25-44 år

11 6 1

45-64 år

65-74 år

Alder/ år

over 75 år

1987

1994

2000

2005

2017

Figur 2 Andel (%) der har 20 eller flere tænder tilbage i forhold til aldersgrupper i perioden 1987-

2017.

(Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

1987

1994

2000

97 98 99 97 97 97

85 88 89

2005

2010

2013

2017

25-44 år

45-64 år

65-74 år

7 11

75+ år

Figur 3 Den relative fordeling af antal tænder i relation til alder i 2017. (

Kilde: SUSY, Sundheds og sygelig-

hedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

Alle tænder tilbage

65-74 år

75≥ år

20-27 tænder tilbage

10-19 tænder tilbage

1-9 tænder tilbage

Ingen tænder tilbage

16-24 år

25-44 år

45-64 år

Figur 4. Andel (%) af 45-64 årige der har 20 eller flere naturlige tænder i relation til region i 1987,

2005 og 2017.

(Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

1987

2005

2017

88 85

82 83 78

89 90 88 91 86

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

45 44

Figur 5. Andel (%) af 75+ årige der har 20 eller flere naturlige tænder i relation til region i 1987,

2005 og 2017.

(Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

1987

2005

55 53

29 25 25

2017

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Figur 6. Andel (%)af 45-64 årige der har 20 eller flere naturlige tænder i relation til uddannelsesni-

veau i 1987, 2005 og 2017.

(Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

kort uddannelse

1987

2005

2017

mellem uddannelse

lang udannelse

Figur 7. Andel (%)af 75+ årige der har 20 eller flere naturlige tænder i relation til uddannelsesni-

veau i 1987, 2005 og 2017. (Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Insti-

tut for Folkesundhed)

100

kort uddannelse

1987

2005

2017

mellem uddannelse

lang udannelse

Figur 8 Det gennemsnitlige antal naturlige tænder for betandede brugere af praksistandplejen i

2000, 2008, 2016 i forhold til alder.

(Kilde; Sygesikringsregistret, Sundhedsstyrelsen)

Det gennemsnitlige antal naturlige tænder

2000

25 år

40 år

alder

65 år

2008

2016

Figur 9 Den relative fordeling af antallet af naturlige tænder hos 65 årige betandede brugere af

praksistandplejen i perioden 2009-2016.

(Kilde; Sygesikringsregistret, Sundhedsstyrelsen)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

28-32 tænder

20-27 tænder

10-19 tænder

1-9 tænder

Figur 10 Karieserfaringen udtrykt ved det gennemsnitlige antal tandfalder (DMFS-index) med ubehandlet

karies (DS), fyldte tandflader (FS) og mistede tandflader (MS) hos 35-44 årige og 65-74 årige fra 3 forskellige

befolkningsundersøgelser i Danmark i 1981, 2001 og 2008/9

. (Kilde (1981-Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk L.

Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner hos et præsentativt udsnit af den voksne danske befolkning (Licentiatafh.).

Århus og Københavns Tandlægehøjskoler; 1987.) (2001-Krustrup U. Clinical-epidemiological study of oral health among adults in

Denmark 2000/2001. Phdafhandling, Københavns Universitet, 2004.) ( 2008/9-Cortsen B. Tandstatus, tandsundhed objektivt og

subjektivt vurderet. Resultater fra KRAM undersøgelsen. DSI, Rapport 2012.02.)

Gennemsnitlig DMFS-index

120

100

65-74-årige

1981

2001

2008/9

1981

2001

2008/9

MS-mistede tandflader

35-44-årige

DS-tandfalder med

fyldningskrævende karies

FS-fyldte tandflader

Figur 11 Det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet karies (DT) for brugere af praksistand-

plejen i 2000, 2008 og 2016 i forhold til alder.

(Kilde; Sygesikringsregistret, Sundhedsstyrelsen)

Det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet karies (DT)

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

25 år

40 år

alder

65 år

2000

1,0

0,8

0,6

0,5

0,4

0,9

2008

2016

0,4

0,2

1,1

Figur 11.A Det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet karies for de 25-, 40-, og 65 årige i pe-

rioden 2000-2008.

(Kilde Vilstrup L, Christensen LB, Hede B, Kristensen SF. Tandsundhed for brugere af praksistandplejen i

2000-2008. Tandlægebladet, 2010, 114, 9, side 704-712. )

Figur 12 Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger (FT) for brugere af praksistandplejen i

2000, 2008 og 2016 i forhold til alder.

(Kilde; Sygesikringsregistret, Sundhedsstyrelsen)

Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger (FT)

6,0

25 år

40 år

alder

65 år

4,2

3,2

12,5

9,0

7,4

13,0 13,0

14,0

2000

2008

2016

Figur 12. A Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger (FT) for de 25-, 40-, og 65 årige i pe-

rioden 2000-2008.

(Kilde Vilstrup L, Christensen LB, Hede B, Kristensen SF. Tandsundhed for brugere af praksistandplejen i

2000-2008. Tandlægebladet, 2010, 114, 9, side 704-712. )

Figur 13 Den procentvise fordeling (%) af de 25-, 40- og 65 årige i forhold til antal tænder med ka-

ries (DT) og fyldninger (FT) for brugere af praksistandplejen i perioden 2000-2008.

(Kilde Vilstrup L,

Christensen LB, Hede B, Kristensen SF. Tandsundhed for brugere af praksistandplejen i 2000-2008. Tandlægebladet, 2010, 114, 9,

side 704-712. )

Referencer

Rølling S, Poulsen S. Agenesis of permanent teeth in 8138 Danish schoolchildren: prevalence and intraoral distribu-

tion according to gender. International Journal of Paediatric Dentistry 2009; 19:172-175.

Den sociale ressourceopgørelse, Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsens beregninger 2015.

Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Changing dental status of adults, use of dental health services and

achievement of national dental health goals in Denmark by year 2000.

Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk L. Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner hos et præsentativt

udsnit af den voksne danske befolkning (Licentiatafh.). Århus og Københavns Tandlægehøjskoler; 1987.

Krustrup U. Clinical-epidemiological study of oral health among adults in Denmark 2000/2001. Phdafhandling, Kø-

benhavns Universitet, 2004.

Cortsen B. Tandstatus, tandsundhed objektivt og subjektivt vurderet. Resultater fra KRAM undersøgelsen. DSI, Rap-

port 2012.02.

Krustrup U, Clinical-epidemiological study of oral health among adults in Denmark 2000/2001. Phdafhandling, Kø-

benhavns Universitet, 2004.

Bahrami, G., Isidor, F., Kirkevang, L.-L., Vaeth, M. & Wenzel, A. Marginalt knogleniveau i en voksen dansk population.

Tandlægebladet 2007; 111: 428-437.

Wahlin Å, Papias A, Jansson H, Norderyd O. Secular trends over 40 years of periodontal health and disease in individ-

uals aged 20-80 years in Jönköping, Sweden: Repeated cross-sectional studies. J Clin Periodontol. 2018; 45:1016-1024.

Petersen PE, Antoft A. Oral sundhed og tandplejevaner hos bistandsklienter og pensionister i Herlev kommu-

ne.Tandlægernes Nye Tidsskr 1994;9:332-8. Hede B, Petersen PE. Self-assessment of dental health among Danish

mental patients. Spec Care Dent 1992; 12:33-6. Vilstrup L, Holm-Pedersen P, Mortensen EL, Avlund K. Dental status

and dental caries in 85-year-old Danes. Gerodontol. 2007;24:3-13.

Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark 2000/2001: Carieserfaring og parodontal status hos voks-

ne i relation til social status og udnyttelse af tandplejen. Tandlægebladet 2005; 109: 798-812. Christensen LB, Petersen

PE, Krustrup U, Kjøller M. Selfreported oral hygiene practices among adults in Denmark. Community Dent Health

2003; 20:229-35.

Christensen LB, Petersen PE, Krustrup U, Kjøller M. Selfreported oral hygiene practices among adults in Denmark.

Community Dent Health 2003; 20:229-35. Og Petersen PE. Smoking, alcohol consumption, and dental behaviour

among 25-44 year-old Danes. Scand J Dent Res 1989; 97: 422-31.

Petersen PE, Nörtov B. General and dental health in relation to life-style and social network activity among 67-year-

old Danes. Scand J Prim Health 1989; 7: 225-30.