SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

KORTLÆGNING

TANDPLEJEORDNINGER

I DANMARK

SEPTEMBER 2018

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Indhold

Tandplejeordninger i Danmark ................................................................................................................... 3

Kortlægning af de eksisterende tandplejeordninger i Danmark .................................................................. 5

Kortlægning af kendte decentrale/lokale tandplejeordninger ................................................................... 52

1. Tandplejeordninger i Danmark

Regeringen og alle Folketingets partier indgik den 28. februar 2018 en politisk aftale om

nye rammer for voksentandplejen. Aftalepartierne var enige om at igangsætte et arbejde

med at se på nye rammer voksentandplejen i Danmark. Af kommissoriet for arbejdet af 30.

maj 2018 fremgår, at der bl.a. skal udarbejdes en kortlægning af de eksisterende ordninger

i den danske tandpleje. Denne kortlægning er en af delleverancerne i den samlede afrap-

portering og det samlede arbejde med nye rammer for voksentandplejen. Det samlede ar-

bejde forventes afsluttet primo 2019 med en samlet rapport med tilhørende delleverancer

som bilag.

Sundheds- og Ældreministeriet har vurderet, at der aktuelt eksisterer i alt 14 særskilte tand-

plejeordninger i Danmark, som er forankret i lovgivning inden for hhv. Sundheds- og Æl-

dreministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Udlændige- og Integrationsmi-

nisteriet og Forsvarsministeriets ressort,

jf. tabel 1.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en kortlægning af de forskellige ordninger i tabel 1 for at

skabe et samlet overblik over målgrupper, aktivitet, udgifter og adgang for udenlandske

statsborgere samt flygtninge.

Derudover har arbejdsgruppen indhentet bidrag fra KL om erfaringer med kendte decen-

trale/lokale tandplejeordninger

–

som evt. ikke er reguleret via lovgivning

–

herunder det

supplerende tilbud om tandpleje for kontanthjælpsmodtagere i Herlev Kommune. Kortlæg-

ningen af disse lokale ordninger fremgår af kapitel 3 i kortlægningen.

Tabel 1

–

Tandplejeordninger i Danmark

Ordning

1. Voksentandpleje

2. Børne- og ungdomstandpleje

3. Omsorgstandpleje

4. Specialtandpleje

5. Regionstandpleje

6. Særordninger

7. Særlige tilfælde

8. Rettighedsbaseret tilskud

9. Personligt tillæg

10. Almindeligt helbredstillæg

Lovgrundlag

Sundhedsloven

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om social pension

Målgruppe

Personer over 18 år

Børn og unge under 18 år

Personer med nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk han-

dicap

Sindslidende og psykisk udviklingshæmmede

Patienter med lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsned-

sættelse

Tandproteser*, Sjøgrens Syndrom, kræftpatienter og patienter med med-

fødte sjældne sygdomme

Modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik svarende

til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau

Folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige.

Folkepensionister med en formue under den lovbestemte formuegrænse

(Førtidspensionister på gammel ordning er også omfattet)

11. Udvidet helbredstillæg

12. Kriminalforsorgen

13. Tandbehandling til udlændige

14. Tandpleje til værnepligtige

Lov om social pension

Straffuldbyrdelsesloven,

retsplejeloven

Integrationsloven,

udlændingeloven

Finansloven

Folkepensionister med en formue under den lovbestemte formuegrænse

(Førtidspensionister på gammel ordning er også omfattet)

Indsatte i Kriminalforsorgen i 3 måneder eller derover

Udlændige i Danmark

Personer, der er værnepligtige over 8 måneder

*ved ulykkesbetingede tandskader og tandskader som følge af epileptiske anfald

2. Kortlægning af de eksisterende

tandplejeordninger i Danmark

Nedenfor fremgår kortlægning af i de i alt 14 tandplejeordninger i Danmark, som er foran-

kret i lovgivning inden for hhv. Sundheds- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet,

Justitsministeriet, Udlændige- og Integrationsministeriet og Forsvarsministeriets ressort,

jf.

tabel 2.

Tabel 2. Overblik over de 14 kortlagte tandplejeordninger i Danmark

Kortlægning

Juridisk

foran-

kring

Formål

med ord-

ning

Mål-

gruppe(r)

Relevante

faggrup-

per

Adgang

for uden-

landske

statsbor-

gere samt

flygtninge

Aktivitet

Udgifter

Gennem-

førte ef-

fektmå-

linger

Tidligere,

relevante

ændrin-

ger af

ordningen

Evt. bar-

rierer el-

ler udfor-

dringer

ved ord-

ningen

Tandplejeord-

ning

Sundheds-

loven

Tandpleje

til voksne

Patienter

over 18 år

Tandlæ-

ger, tand-

plejere

Samme

vilkår som

sygesik-

ring gene-

relt

Forebyg-

gende og

behand-

lende

tandpleje

Ca. 20

mio. ydel-

ser for 2.7

mio.

voksne

Ramme på

ca. 1,4

mia. kr.

NKR-eva-

luering i

2018

–

80% delta-

ger regel-

mæssigt

Forbed-

ring af

tandsund-

hed

NKR eva-

luering

Lovæn-

dring pr.

1. juni

2018 mhp.

modelar-

bejde

Genstand

for model-

arbejde

1.Voksentand-

pleje (tandlæge)

Sundheds-

loven

Tandpleje

til voksne

Patienter

over 18 år

Tandple-

jere

1a.Voksentand-

pleje (tandplejer)

Samme

vilkår som

sygesik-

ring gene-

relt

Tandpleje

inden for

tandplejers

virksom-

hedsområ-

det Ca.

145.000

ydelser

Ca. 12

mio. kr.

Begrænset

udbre-

delse/an-

vendelse

Sundheds-

loven

2. Børne- og

ungdomstand-

pleje

Tandpleje

til børn og

unge

Patienter

under 18

år

Tandlæ-

ger, tand-

plejere

I henhold

til EU-ret-

ten

Forebyg-

gende og

behand-

lende

tandpleje

og tandre-

gulering,

Ca. 1,58

mia. kr.

årligt

(2017)

Alle delta-

ger regel-

mæssigt

Forbed-

ring af

tandsund-

hed

Fritvalgs-

ordning

genindført

i 2018

Admini-

stration af

fritvalgs-

ordning

Sundheds-

loven

(Fortrins-

vis) tand-

pleje til

ældre

3. Omsorgstand-

pleje

Voksne

med ned-

sat førlig-

hed eller

vidtgående

fysisk el-

ler psykisk

handicap

Tandlæ-

ger, tand-

plejere,

kliniske

tandtekni-

kere

I henhold

til EU-ret-

ten

Forebyg-

gende og

behand-

lende

tandpleje

Anbefalin-

ger til mo-

dernise-

ring, 2016

Fritvalgs-

ordning

genindført

i 2018

Mang-

lende visi-

tation

Overlap

med speci-

altandpleje

Kortlægning

Juridisk

foran-

kring

Formål

med ord-

ning

Mål-

gruppe(r)

Relevante

faggrup-

per

Adgang

for uden-

landske

statsbor-

gere samt

flygtninge

Aktivitet

Udgifter

Gennem-

førte ef-

fektmå-

linger

Tidligere,

relevante

ændrin-

ger af

ordningen

Evt. bar-

rierer el-

ler udfor-

dringer

ved ord-

ningen

Tandplejeord-

ning

Sundheds-

loven

Specialise-

ret tand-

pleje til

sindsli-

dende,

udvik-

lingshæm-

mede mv.

Børn og

voksne

med sinds-

lidende,

psykisk

udvik-

lingshæm-

mede

Tandlæ-

ger, tand-

plejere,

kliniske

tandtekni-

kere

I henhold

til EU-ret-

ten

Forebyg-

gende og

behand-

lende

tandpleje,

behand-

ling i nar-

kose

Overlap

med om-

sorgstand-

pleje

4. Specialtand-

pleje

Sundheds-

loven

5. Regionstand-

pleje

Bl.a. højt

specialise-

ret tand-

pleje for

børn og

unge

Patienter

med lidel-

ser, der

ubehand-

lede med-

fører varig

funktions-

nedsæt-

telse

Visse

kræftpati-

enter, Sjø-

grens pati-

enter og

patienter

med

sjældne

sygdomme

voksne

med tand-

skader

som følge

af ulykke

eller et

epileptisk

anfald

Tandlæger

I henhold

til EU-ret-

ten

Specialise-

ret be-

handling

af mang-

lende

tandanlæg

og mis-

dannelser

Forbere-

dende

tandregu-

lering fo-

retages for

tidligt

Sundheds-

loven

6A. Særordning 1

Tilskud til tand-

pleje til visse pa-

tientgrupper

Særligt til-

skud til

tandpleje

til visse

voksne pa-

tientgrup-

per

Tandlæger

Tilskud til

forebyg-

gende og

behand-

lende

tandpleje

efter do-

kumente-

ret behov

Tilskud til

tandprote-

ser (kro-

ner, broer,

implanta-

ter mv)

Udvidelse

i 2012

med pati-

enter med

sjældne

sygdomme

Admini-

stration af

ordning

vanskeligt

Sundheds-

loven

6B. Særordning 2

Tilskud til tand-

proteser

ved

ulykkesbetinget

tandskader og

tandskader som

følge af epilepti-

ske anfald

Tilskud til

tandprote-

ser pga.

ulykkesbe-

tingede

tandskader

eller ska-

der som

følge af

epilepsi

Tandlæger

372.000

kr. i 2017

Udvidelse

i 2013

med pati-

enter med

epilepsi

Ingen kla-

geadgang

for borge-

ren over

afgørelser

om tilskud

Sundheds-

loven

6C. Særordning 3

Odontologisk

landsdels- og vi-

denscenter-funk-

tion

Højt spe-

cialiseret

tandfaglig

udredning

og be-

handling

af patien-

ter med

sjældne

sygdomme

Børn og

voksne

med med-

fødte

sjældne

sygdomme

der med-

fører bety-

delige

tandfag-

lige pro-

blemer

Tandlæger

Højt spe-

cialiseret

tandfaglig

udredning

og be-

handling

med ex

implanta-

ter

I 2012

blev det

indført at

patienter

kan få

højtspecia-

liseret

genbe-

handling

Kortlægning

Juridisk

foran-

kring

Formål

med ord-

ning

Mål-

gruppe(r)

Relevante

faggrup-

per

Adgang

for uden-

landske

statsbor-

gere samt

flygtninge

Aktivitet

Udgifter

Gennem-

førte ef-

fektmå-

linger

Tidligere,

relevante

ændrin-

ger af

ordningen

Evt. bar-

rierer el-

ler udfor-

dringer

ved ord-

ningen

Tandplejeord-

ning

Lov om

aktiv soci-

alpolitik

(aktivlo-

ven)

7. Særlige til-

fælde- Hjælp til

sygebehandling,

medicin mv.

Hjælp til

ex. Nød-

vendig og

helbreds-

mæssigt

velbegrun-

det tand-

behand-

ling til

økono-

misk van-

skeligt

stillede

borgere

Tilskud til

tandpleje

Personer

med lav

indkomst

fx kon-

tant-

hjælps-

modta-

gere, stu-

derende

m.fl.

Jf. sund-

hedslov-

givningens

regler

Samme

vilkår som

aktivloven

generelt

60,7 mio.

kr. i 2017

Der kan

være bar-

rierer for-

bundet

med an-

søgning

og admini-

stration af

ordningen.

Lov om

aktiv soci-

alpolitik

(aktivlo-

ven).

8. Rettighedsba-

seret tilskud - Til-

skud til tandbe-

handling

Personer,

der modta-

ger ydel-

ser efter

aktivloven

svarende

til integra-

tionsydel-

ses-, ud-

dannelses-

hjælps- el-

ler kon-

tant-

hjælpsniva

Folkepen-

sionister

og førtids-

pensioni-

ster (på

den gamle

ordning)

Jf. sund-

hedslov-

givningens

regler

Samme

vilkår som

aktivloven

generelt

143,5 mio.

kr. i 2017

Lovæn-

dring med

virkning

fra 1. juni

2015 med

henblik på

at redu-

cere visse

barrierer

for brugen

af ordnin-

gen

Der kan

være bar-

rierer for-

bundet

med an-

søgning

og admini-

stration af

ordningen.

9. Personligt til-

læg

Lov om

social pen-

sion og

lov om hø-

jeste, mel-

lemste,

forhøjet

almindelig

og almin-

delig før-

tidspen-

sion m.v.

Lov om

social pen-

sion og

lov om hø-

jeste, mel-

lemste,

forhøjet

almindelig

og almin-

delig før-

tidspen-

sion m.v.

Økono-

misk

hjælp til

økono-

misk van-

skeligt

stillede

pensioni-

ster

Jf. sund-

hedslov-

givningens

regler

Samme

vilkår som

pensions-

lovene ge-

nerelt

3,9 mio.

kr. i 2017

Der kan

være bar-

rierer for-

bundet

med an-

søgning

og admini-

stration af

ordningen.

10. Almindeligt

helbredstillæg

Tillæg til

dækning

af pensio-

nisters ud-

gifter

ydelser,

som regi-

onsrådet

yder til-

skud til

Folkepen-

sionister

og førtids-

pensioni-

ster (på

den gamle

ordning)

Jf. sund-

hedslov-

givningens

regler

Samme

vilkår som

pensions-

lovene ge-

nerelt

181,6 mio.

kr. i 2017

Der kan

være bar-

rierer for-

bundet

med an-

søgning

og admini-

stration af

ordningen.

Kortlægning

Juridisk

foran-

kring

Formål

med ord-

ning

Mål-

gruppe(r)

Relevante

faggrup-

per

Adgang

for uden-

landske

statsbor-

gere samt

flygtninge

Aktivitet

Udgifter

Gennem-

førte ef-

fektmå-

linger

Tidligere,

relevante

ændrin-

ger af

ordningen

Evt. bar-

rierer el-

ler udfor-

dringer

ved ord-

ningen

Tandplejeord-

ning

Lov om

social pen-

sion og

lov om hø-

jeste, mel-

lemste,

forhøjet

almindelig

og almin-

delig før-

tidspen-

sion m.v.

Straffuld-

byrdelses-

loven,

retspleje-

loven

Tillæg til

pensioni-

sters beta-

ling af

egne ud-

gifter til

bl.a. tand-

proteser

Folkepen-

sionister

og førtids-

pensioni-

ster (på

den gamle

ordning)

Jf. sund-

hedslov-

givningens

regler

Samme

vilkår som

pensions-

lovene ge-

nerelt

110,7 mio.

kr. i 2017

Der kan

være bar-

rierer for-

bundet

med an-

søgning

og admini-

stration af

ordningen.

11. Udvidet hel-

bredstillæg

12.Kriminal-for-

sorgen

Indsatte i

Kriminal-

forsorgens

institutio-

ner

Indsatte,

som udstår

fængsels-

straf eller

forvaring i

3 måneder

eller der-

over

Tandlæ-

ger, kli-

nikassi-

stenter

Udenland-

ske stats-

borgere

har samme

adgang

som øv-

rige ind-

satte

Afdæk-

ning gen-

nemføres i

2018 mhp.

eventuel

ændring af

reglerne

Ca. 5,5

mio. kr.

(2017

Ingen

Udlændin-

geloven

Tandpleje

til voksne

Patienter

over 18 år

Tandlæger

13. A.1. Tandple-

jeordning til

asylansøgere og

udlændinge

uden lovligt op-

hold

Der er

alene mu-

lighed for

nødvendig

tandbe-

handling

Ukendt

2014: 2,9

mio. kr.,

2015: 4,3

mio. kr.,

2016: 8,3

mio. kr.,

2017: 5,4

mio. kr.,

2018 (tom.

april) 0,8

mio. kr.

Udlændin-

geloven

13. A.2 Tandple-

jeordning til

mindreårige

asylansøgere og

udlændinge

uden lovligt op-

hold

Børnekon-

ventionen

Tandpleje

til mindre-

årige asyl-

ansøgere

og udlæn-

dinge

uden lov-

ligt ophold

Patienter

under 18

år

Tandlæ-

ger, tand-

plejere og

klinikassi-

stenter

Flygtninge

og udlæn-

dinge med

lovligt op-

hold har

ikke ad-

gang

Ukendt

2014: 2,9

mio. kr.,

2015: 4,3

mio. kr.,

2016: 8,3

mio. kr.,

2017: 5,4

mio. kr.,

2018 (tom.

april) 0,8

mio. kr.

Integrati-

onsloven

Tandpleje

til voksne

Patienter

over 18 år

Tandlæger

13 B. Tandpleje-

ordning til ny-

ankomne flygt-

ninge og indvan-

drere

Nødven-

dig be-

handling

til nye ud-

lændinge

(første 3

år)

Ukendt

Ej muligt

Følger

ikke læng-

den af int.

program

Kortlægning

Juridisk

foran-

kring

Formål

med ord-

ning

Mål-

gruppe(r)

Relevante

faggrup-

per

Adgang

for uden-

landske

statsbor-

gere samt

flygtninge

Aktivitet

Udgifter

Gennem-

førte ef-

fektmå-

linger

Tidligere,

relevante

ændrin-

ger af

ordningen

Evt. bar-

rierer el-

ler udfor-

dringer

ved ord-

ningen

Tandplejeord-

ning

Sundheds-

loven

Tandpleje

til perso-

ner, som

aftjener

værnepligt

m.v.

Værne-

pligtige og

personer

ansat på

værne-

pligtslig-

nende vil-

kår

Tandlæ-

ger, tand-

plejere

Hvis ansat

på værne-

pligtslig-

nende vil-

kår

Omfang

reduceret

som følge

af kortere

værnepligt

(under 8

måneder)

Udgifter

afholdes

af For-

svarsmini-

steriet

Omfang

reduceret

som følge

af kortere

værnepligt

(under 8

måneder)

Ingen

14. Tandpleje til

værnepligtige

Afgrænsning af tandplejeordninger i kortlægningen

Ift. tandplejeordninger er der i modelarbejdet foretaget en general afgrænsning af ordninger,

hvor der er fastsat en

særskilt offentlig regulering

af tandplejetilbud. Der vil således herud-

over være faglige elementer af tilbud, hvor der også f.eks. tilbydes tandpleje, men hvor tand-

plejetilbuddet indgår som en del af et bredere behandlingstilbud. I modelarbejdet vil disse

ordninger ikke blive betragtet som særskilte tandplejeordninger.

For hospitalstandplejen (dvs. vederlagsfri tandpleje i sygehusregi) er der endvidere tale om

et behandlingsområde, som er integreret i de generelle lovbestemmelser om sygehusbehand-

ling i medfør af sundhedslovens § 74 og den løbende kvalitetsudvikling i det offentlige sy-

gehusvæsen.

Dette område vil i modelarbejdet derfor heller ikke blive betragtet som en særskilt tandple-

jeordning, da det f.eks. på tilsvarende vis som de lægelige specialer indgår i den løbende

specialeplanlægning (jf. specialevejledningen for Tand-, mund- og kæbekirurgi).

Overvejelser vedr. begge områder kan ikke desto mindre inddrages i modelarbejdet i relevant

omfang, og hospitalstandplejen er f.eks. allerede i dag en fast samarbejdspartner for bl.a. den

kommunale tandpleje.

1. Voksentandpleje (ved praktiserende tandlæge)

Juridisk forankring (lovgivning, be-

kendtgørelser, vejledninger m.v.)

Sundhedslovens §§ 57 e-k, §§ 64 a-f, bekendtgørelse om tilskud til behandling hos prakti-

serende tandlæge, overenskomst om tandlægehjælp (dog opsagt med virkning pr. 1. juni

2018).

Det overordnede formål med voksentandplejen ved praktiserende tandlæger er at fremme

oral sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning i tæn-

der mund og kæber. Tilskudssystemet inden for voksentandplejen er indrettet med vægt

på at anvende de ressourcer der er til rådighed til at fremme tandsundheden mest muligt

med prioritering af forebyggelse og basale tandplejeydelser. Der sigtes mod at fremme og

sikre gode og regelmæssige tandplejevaner hos den enkelte borger med henblik på at be-

vare tænder, mund og kæber i funktionsdygtig tilstand gennem hele livet.

De juridiske rammer for ordningen er ændret pr. 1. juni 2018, således at tilskud til behand-

ling hos praktiserende tandlæge reguleres via lovgivning mens der udarbejdes forslag til en

ny model for voksentandplejen, jf. også den politiske aftale herom fra februar 2018.

Formål med ordning (herunder op-

rindelse, nødvendig historik/bag-

grund)

Målgruppe(r)

Ordningen er målrettet alle voksne borgere der fra de er fyldt 18 år har ret til tilskud til fo-

rebyggende og behandlende tandpleje hos praktiserende tandlæge.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der kun

må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsbor-

gere samt flygtninge

Behandlingsansvaret i voksentandplejen ved praktiserende tandlæge er forankret hos

tandlæger og

–

for visse ydelser

–

tandplejere, jf. bekendtgørelse om tilskud til behandling

hos praktiserende tandlæge.

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

I voksentandplejen ydes tilskud til undersøgelse, røntgen, forebyggelse, tandrensning, be-

handling af paradentose, tandfyldning, rodbehandling, tandudtrækning, operation og bi-

opsi. Der foretages årligt ca. 20 mio. ydelser på 2,7 mio. unikke voksne (sygesikringsregi-

stret)

I 2017 kostede voksentandplejen i form af tilskud til tandpleje 1,7 mia. kr. (Danmarks Stati-

stik)

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så

kort beskrivelse)

En repræsentativ befolkningsundersøgelse viser at 80 % af voksenbefolkningen går regel-

mæssigt til tandlæge for eftersyn af tænderne med intervaller på 24 måneder eller kor-

tere, som er inden for den faglige anbefaling (se bilag).

Tandsundheden i voksenbefolkninger en stigende, en opgørelse fra sygesikringsregistret

viser at forekomsten af ubehandlet caries er faldende (se bilag).

Su dhedsstyrelse s ”Evalueri g af Natio al Kli isk Ret i gsli je for fastlæggelse af i ter-

valler mellem diagnostiske undersøgelser

i ta dpleje ” fra ove er

viste afs it .

i konklusionen):

at Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for fastlæggelse af intervaller

mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen opleves som både fagligt meningsfuld

og anvendelig af tandlæger og tandplejere.

1. Voksentandpleje (ved praktiserende tandlæge)

at tandlægerne visiterer en meget høj andel af voksne patienter til gul patientkategori,

herunder patienter, som ikke har en aktiv tandsygdom.

at der er betydelige problemer med implementeringen af retningslinjen, dels på grund

af konstaterede betydelige tekniske systemfejl og dels på grund af, at retningslinjen på

nogle områder ikke er omsat til praksis på den måde, der var tiltænkt.

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Overenskomsten om tandlægehjælp er opsagt af RLTN i februar 2018 med virkning pr. 1.

juni 2018.

Pr. 1. juni 2018 er området lovreguleret indtil der kan fastlægges en ny model for voksen-

tandplejen.

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

Regionerne har i 2015-2017 oplevet store udfordringer med at administrere budgettet for

voksentandplejen med årlige rammeoverskridelser på op til 20 pct. (ikke inklusiv tandlæ-

geoverenskomstens modregningsmekanisme).

I forhandlingerne mellem RLTN og Tandlægeforeningen om en ny overenskomst pr. april

2018 har det ikke været muligt at få indarbejdet nødvendige økonomiske styringsmekanis-

mer i overenskomsten, og på den baggrund har RLTN opsagt tandlægeoverenskomsten

med virkning pr. 1. juni 2018.

Samtidig har regeringen og Folketinget i februar 2018 indgået en politisk aftale om nye

rammer for voksentandplejen mhp. udarbejdelse af en ny model på området.

Voksentandplejen ved praktiserende tandlæge er på baggrund heraf lovreguleret fra og

med 1. juni 2018 på baggrund af ovenstående mhp. at sikre patienternes ret til tilskud ind-

til den nye model foreligger.

Bilag til 1. Voksentandpleje

Tandsundhed voksentandplejen

Tandsundheden blandt voksne brugere af praksistandplejen er blevet målt systematisk siden

år 2000 for aldersgrupperne 25-, 40- og 65 år ved indberetning til Sygesikringsregistret af

de praktiserende tandlæger.

Figur 1.

Det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet caries (DT)

for brugere af praksis tandplejen i 2000, 2008 og 2016

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

25 år

40 år

alder

65 år

0,5

2000

1,1

0,9

0,4

2008

2016

Figur 1. viser at det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet caries for voksne brugere

af praksistandplejen i alderen 25-, 40- og 65 år er lavt og falder kontinuerligt fra 2000 til

2016. I 2016 har tandlægerne registreret at 21 % af de 25 årige har ubehandlet caries, 21 %

af de 40 årige havde ligeledes ubehandlet caries mens kun 14 % af de 65 årige havde ube-

handlet caries.

Brug af voksentandplejen

Tabel 1: Hyppighed % af tandlægebesøg fordelt på aldersgrupper,

2017

16-24 25-44 45-64 65-74

Alder

≥ år

Alle

år

Regelmæssigt,

- 24 måneder

Regelmæssigt,

> 24 måneder

ikke regelmæs-

sigt,

de seneste 5 år

I alt %

100

Antal svarper-

soner

1.325

3.105

4.730

2.327

1.266 12.753

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) 2017

Tabel 1 viser, at andelen af borgere, som går regelmæssigt til tandlæge for eftersyn af tæn-

derne med intervaller på 24 måneder eller mindre er relativt høj for alle aldersgrupper, og på

landsplan 80 %.

1a. Voksentandpleje (ved praktiserende tandplejer)

Juridisk forankring (lovgivning, be-

kendtgørelser, vejledninger m.v.)

Sundhedslovens § 71, § 72, bekendtgørelse om tilskud til behandling hos privatpraktise-

rende tandplejer i praksissektoren, overenskomst om tandpleje ved privatpraktiserende

tandplejere.

Det overordnede formål med ordningen er, jf. overenskomstens § 1, at give borgere ad-

gang til forebyggelse og vejledning om tandpleje, samt diagnostik og behandling inden for

tandplejernes arbejdsområde.

Herudover er det overordnede formål med ordningen i vid udstrækning det samme som

ved ordningen ved praktiserende tandlæge, jf. afsnit 1 ovenfor, og ydelsessammensætnin-

gen er som udgangspunkt den samme i de to ordninger.

Dog indeholder tandplejernes overenskomst, jf. afgrænsning af tandplejernes virksom-

hedsområde, kun et mindre antal ydelser (19 ydelser mod 45 ydelser for de praktiserende

tandlæger).

Målgruppe(r)

Ordningen er målrettet alle voksne borgere der fra de er fyldt 18 år har ret til tilskud til fo-

rebyggende og behandlende tandpleje hos praktiserende tandplejer.

Formål med ordning (herunder op-

rindelse, nødvendig historik/bag-

grund)

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der kun

må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsbor-

gere samt flygtninge

Ordningen varetages af privatpraktiserende tandplejere, som har tilsluttet sig overens-

komst om tandpleje (dvs. har ydernummer).

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

I voksentandplejen ved praktiserende tandplejer ydes tilskud til undersøgelser, tandrens-

ning, behandling af paradentose, røntgenoptagelse/bitewing og konsultationer.,

Udgifter

I 2017 kostede voksentandplejen ved praktiserende tandplejere i form af tilskud til tand-

pleje ca. 12 mio. kr. (Danske Regioner).

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så

kort beskrivelse)

Der er ikke gennemført effektmålinger, da ordningen er relativt ny (den første overens-

komst blev således indgået i 2007).

Ligeledes er der kun godt 30 klinikker på landsplan med ydernummer iht. overenskom-

sten, og der er derfor kun et begrænset datagrundlag ift. effektmåling.

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Tandplejernes overenskomst er ikke omfattet af lovændringen pr. 1. juni 2018 vedr. vok-

sentandplejen, og er således videreført uændret.

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

Genforhandling af ny overenskomst med de praktiserende tandplejere er udskudt pga. det

igangværende modelarbejde om nye rammer for voksentandplejen.

2. Børne- og ungdomstandplejen

Juridisk forankring (lovgivning, be-

kendtgørelser, vejledninger m.v.)

Sundhedslovens § 127, bekendtgørelse om tandpleje kapitel 1, §§ 1 - 6, samt bilag 1 (reg-

ler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer),

Vejledning om omfanget af og kra-

vene til den kommunale tandpleje

(udkommer i juni 2018)

Det overordnede formål med det kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud er at

fremme tandsundheden blandt børn og unge samt forebygge og behandle sygdom, lidelse

og funktionsbegrænsning i tænder, mund og kæber. Det kommunale børne- og ungdoms-

tandplejetilbud er vederlagsfrit og kan tilbydes på offentlige klinikker eller hos praktise-

rende tandlæger.

I 1972 blev der ved ikrafttrædelse af lov om børnetandpleje indført vederlagsfri systema-

tisk kommunal børnetandpleje i Danmark, på bagrund af en høj tandsygdomsforekomst

hos børn og et ønske om at sikre alle børn lige mulighed og adgang til regelmæssig børne-

tandpleje. Børnetandplejen blev trinvist implementeret således, at børn i den undervis-

ningspligtige alder blev omfattet fra 1972 og børn under den undervisningspligtige alder

blev omfattet fra 1981. Fra 1987 omfattede den kommunale tandpleje alle børn under 18

år.

Målgruppe(r)

Kommunal børne- og ungdomstandpleje er målrettet alle børn og unge under 18 år, der er

tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som ikke har behov for et tilbud om specialtand-

pleje.

Det kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud varetages af tandlæger, specialtandlæ-

ger i ortodonti (tandregulering), tandplejere og klinikassistenter. (Sundhedsstyrelsen anbe-

faler at specialtandlæger i ortodonti varetager tandregulering af børn og unge i Børne og

ungdomstandplejen)

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Formål med ordning (herunder op-

rindelse, nødvendig historik/bag-

grund)

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der kun

må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsbor-

gere samt flygtninge

Aktivitet

Det kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud omfatter generel og individuel fore-

byggelse, sundhedsfremme samt behandling af tilstande og sygdomme i tand-, mund- og

kæberegionen, herunder tandregulering efter faglige kriterier. Det vurderes at stort set

alle børn og unge mellem 0-17 år (cirka 1.16 mio.) deltager i tandplejetilbuddet. Cirka 25 %

af en fødselsårgang modtog i 2015 tandregulering (Danmarks Statistik). I 2015 modtog 92

% af børnene tandplejetilbuddet på offentlig klinik og 8 % hos praktiserende tandlæge

(Danmarks Statistik).

Det kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud er vederlagsfrit. Tandpleje for 0-18

årige på kommunens egne klinikker koster i 2017 1.400.052.000 kr., Tandpleje 0-18 årige

hos øvrige udbydere (private tandlæger og andre kommuners klinikker) koster:

184.828.000 kr. i 2017 (kilde Danmarks Statistik)

Så godt som alle børn og unge i Danmark deltager i den kommunale tandpleje.

Tandsundheden for børn- og unge er markant og kontinuerligt forbedret siden 1972 (ta-

beller tandsundhed i bilag Kilde: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register).

Frit valg i det kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud for børn og unge under 16 år

blev indført første gang i 2004. Denne ordning blev afskaffet i 2012, og genindført igen i

2018.

Kommunerne oplever store udfordringer med at administrere fritvalgsordningens bestem-

melser. Udfordringerne gælder særligt 1) faglig uenighed med de praktiserende tandlæger

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så

kort beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

2. Børne- og ungdomstandplejen

om nødvendig tandbehandling, herunder særligt visitation til tandregulering eller andre

kostbare behandlinger, 2) uenighed om prisen på kostbare behandlinger udført af prakti-

serende tandlæger, der medfører udfordringer med kommunernes økonomiske admini-

stration af fritvalgsordningen.

Bilag 1 Børne- og ungdomstandplejen, tabeller tandsundhed

3. Omsorgstandpleje

Juridisk forankring (lovgivning, be-

kendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder oprin-

delse, nødvendig historik/baggrund)

Sundhedslovens §§ 131-132, bekendtgørelse om tandpleje kapitel 2, §§ 7-11,

Vejledning

om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje

(udkommer i juni 2018)

Formål med den kommunale omsorgstandpleje er at give et opsøgende forebyggende

og behandlende tandplejetilbud til borgere over 18 år, der på grund af kronisk nedsat

førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de al-

mindelige tandplejetilbud. Omsorgstandplejen skal medvirke til at fremme den enkeltes

samlede sundhed og trivsel. Kommunen kan tilbyde omsorgstandpleje ved offentlige

klinikker eller private klinikker.

Omsorgstandpleje blev introduceret i sundhedslovgivningen i 1986, hvor lov om tand-

pleje blev revideret, hvilket gav kommunerne mulighed for at etablere omsorgstand-

pleje. I 1994 blev denne mulighed ændret til en pligt for kommunerne. I 2001 ved etab-

lering af amtstandplejen udvides målgruppen for omsorgstandpleje for den del af mål-

gruppen der ikke havde brug for specialiseret tandpleje.

Målgruppe(r)

Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor i pleje- og ældreboliger og modta-

ger alderspension, men en væsentlig mindre andel består af udviklingshæmmede og

sindslidende voksne uden behov for specialtandpleje. Omsorgstandplejen er målrettet

personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp til at udføre al-

mindelige daglige funktioner eller for egentlig pleje.

Omsorgstandpleje varetages af tandlæger, tandplejere, kliniske tandteknikere, klinikas-

sistenter

Relevante faggrupper

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

Den kommunale omsorgstandpleje omfatter generel og individuel forebyggelse og

sundhedsfremme for den enkelte borger samt systematisk undervisning, oplysning mv.

til omsorgs- og plejepersonale omkring borgeren, regelmæssig undersøgelser samt be-

handling af tilstande og sygdomme i tand-, mund- og kæberegionen, under hensynta-

gen til den enkeltes tilstand. Tandbehandling kan ofte foregå i narkose.

Kommunen afholder som udgangspunkt udgiften til omsorgstandplejen. Kommunen

kan dog opkræve en egenbetaling i omsorgstandplejen på maksimalt 520 kr./år. Om-

sorgs- og specialtandpleje på kommunens egne klinikker koster i 2017 86.055.000 kr.,

Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere (private tandlæger og regionale

tandklinikker) koster i 2017 67.754.000 kr. (kilde Danmarks Statistik).

Som opfølgning på Sundheds- og Ældreministeriets rapport om serviceeftersyn af om-

sorgstandplejen 2014 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en rapport vedr. modernisering

af omsorgstandplejen 2016 ved nedsættelse af en ekstern arbejdsgruppe af relevante

interessenter på tandplejeområdet. https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tand-

pleje/kommunal-tandpleje-og-tilskudsordninger/omsorgs_tandple-

jehttps://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tandpleje/kommunal-tandpleje-og-til-

skudsordninger/omsorgs_tandpleje

Kommunerne havde i 2015 visiteret 24.726 borgere til omsorgstandpleje (Kilde Sund-

hedsstyrelsen). Den potentielle målgruppe for omsorgstandplejen er estimeret til ca.

52.000-63.000 borgere. Det svarer til, at mellem 27.000 - 38.500 borgere, eller fra 52

pct. - 61 pct., af den potentielle målgruppe ikke var visiteret til omsorgstandpleje.

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

3. Omsorgstandpleje

Der er ingen effektmåling af omsorgstandplejen

Tidligere, relevante ændringer af ord-

ningen (hvis der er nogen)

Frit valg i omsorgstandplejen blev indført første gang i 2004. Denne ordning blev afskaf-

fet i 2012, og genindført igen i 2018..

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

1) Der visiteres færre patienter ind i omsorgstandplejetilbuddet, end den anslåede pati-

entgruppes størrelse og der er usikkerhed om tandplejetilbuddet når ud til målgruppen.

Visitation foregår efter principper i serviceloven 2) Mobil tandpleje i eget hjem kan

medføre nedsat kvalitet i behandlingen og problemer med patientsikkerhed og dårlige

arbejdsforhold for personalet. 3)Der er ingen transport og ledsageordning for patien-

terne når de skal til undersøgelse og behandling på tandklinik. 4) Det vurderes at en

række forhold af faglig, økonomisk og administrativ karakter taler for en sammenlæg-

ning af special- og omsorgstandplejen.

4. Specialtandpleje

Juridisk forankring (lovgivning, be-

kendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder oprin-

delse, nødvendig historik/baggrund)

Sundhedslovens §§ 133-134, bekendtgørelse om tandpleje kapitel 3, §§ 12-16,

Vejled-

ning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje

(udkommer i juni 2018)

Formål med det kommunale specialtandplejetilbud er at give specialiseret tandpleje til

borgere med sindslidelse, udviklingshæmning mv. der ikke kan benytte de almindelige

tandplejetilbud. Specialtandplejen skal igennem et opsøgende og regelmæssigt tandple-

jetilbud, med henblik på bevarelse af tænder, mund og kæber i funktionsdygtig tilstand,

medvirke til, at den enkelte i videst mulige omfang bevarer sin fysiske, psykiske og soci-

ale trivsel gennem livet. Kommunerne kan tilbyde specialtandpleje på offentlige eller

private klinikker.

Pr. 1. april 2001 indførtes som en del af den amtskommunale tandpleje tilbuddet om

amtstandpleje til borgere der på grund af sindslidelser eller psykisk udviklingshæmning

ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Hermed fik en gruppe af udsatte bor-

gere et organiseret specialiseret tandplejetilbud. Videre udvides målgruppen for om-

sorgstandpleje for den del af målgruppen der ikke havde brug for specialiseret tand-

pleje. I forbindelse med strukturreformen i 2007 ændrede amtstandplejen navn til spe-

cialtandpleje og blev overført fra de daværende amter til kommunerne.

Målgruppe(r)

Målgruppen for specialtandpleje er børn og voksne der er sindslidende, psykisk udvik-

lingshæmmede, m.fl., og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne-

og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.

Specialtandpleje varetages af tandlæger, specialtandlæger i ortodonti, tandplejere, kli-

nikassistenter, tandteknikere

Relevante faggrupper

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

Den kommunale specialtandpleje omfatter generel og individuel forebyggelse og sund-

hedsfremme for den enkelte borger samt systematisk undervisning, oplysning mv. til

omsorgs- og plejepersonale omkring borgeren, regelmæssig undersøgelser samt be-

handling af tilstande og sygdomme i tand-, mund- og kæberegionen, herunder tandre-

gulering af børn og unge efter faglige kriterier under hensyntagen til den enkeltes til-

stand. Tandbehandling foregår ofte i narkose.

Kommunen afholder som udgangspunkt udgiften til specialtandplejen. Specialtandpleje

for børn og unge er vederlagsfri, for voksne kan kommunen opkræve en egenbetaling

på maksimalt 1.935 kr./år. Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne klinikker

koster i 2017 86.055.000 kr., Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere (private

tandlæger og regionale tandklinikker) koster i 2017 67.754.000 kr. (kilde: Danmarks Sta-

tistik) .

Der var i 2015 visiteret 15.836 borgere til specialtandpleje heraf ca. 6 % børn og unge.

(kilde Sundhedsstyrelsen)

Der er ingen effektmåling af specialtandplejen

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af ord-

ningen (hvis der er nogen)

Se ovenfor

4. Specialtandpleje

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

1) Visitation til specialtandpleje kan give anledning til uensartet praksis på tværs af

kommunerne. 2) Fastsættelse af egenbetalingens størrelse i både omsorgs- og special-

tandplejen er historisk og lovgivningsmæssigt betinget, og forskellen i egenbetalingen

mellem ordningerne kan i dag ikke begrundes i sundhedsfaglige eller indholdsmæssige

forhold 3) Det vurderes at en række forhold af faglig, økonomisk og administrativ karak-

ter taler for en sammenlægning af special- og omsorgstandplejen.

5. Regionstandpleje

Juridisk forankring (lovgivning, be-

kendtgørelser, vejledninger m.v.)

Sundhedslovens § 162, bekendtgørelse om tandpleje, kapitel 5, §§ 18

–

20 samt bilag 1

(regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer), Vejledning om omfanget af og

kravene til den kommunale og regionale tandpleje (2006) og Tillæg til vejledning om

omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje (2012)

Formålet med regionstandplejen er at tilbyde børn og unge under 18 år med odontolo-

giske lidelser, der ubehandlet medfører varig funktionsnedsættelse, et specialiseret

tandplejetilbud. Regionstandpleje er et vederlagsfrit specialiseret tandplejetilbud der

varetages på offentlige regionale klinikker, ved praktiserende tandlæger og i et tæt

samarbejde med den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

Pr. 1. april 2001 indførtes som en del af den amtskommunale tandpleje et vederlagsfrit

spe ialiseret ta dplejetil ud ”a tsspe ialta dpleje” til ør og u ge. Ta dpleje-tilbud-

det videreførte tidligere regler fra Serviceloven om hjælpemidler (§ 97) til tandplejelov-

givningen. Amtsspecialtandplejen ændrede navn til regionstandpleje ved strukturrefor-

men i 2007.

Målgruppe(r)

Målgruppen for regionstandplejen er hovedsagelig børn og unge under 18 år med

manglende anlæg af tænder (agenesi), tanddannelsesforstyrrelser (mineraliserings-for-

styrrelser), ulykkesbetinget tandtab eller odontologiske lidelser, hvor manglende be-

handling vil medføre varig funktionsnedsættelse.

Regionstandpleje varetages af specialtandlæger i ortodonti (tandregulering), special-

tandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi, tandlæger med særlige kompetencer indenfor

protetik og pædodonti, tandplejere, tandteknikere og klinikassistenter

Formål med ordning (herunder oprin-

delse, nødvendig historik/baggrund)

Relevante faggrupper (herunder fag-

gruppebegrænsninger

–

fx er der spe-

cifikke faggrupper, der kun må vare-

tage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

Skønsmæssigt antages ca. 1.200 børn og unge pr. alderskohorte at have behov for et re-

gionstandplejetilbud i form af visitation, behandlingsplanlægning og behandling.

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af ord-

ningen (hvis der er nogen)

Der findes ikke effektmål for regionstandplejen

Ingen indholdsmæssig ændring siden etablering i 2001

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

1) Børn med manglende tandanlæg kan først få indopereret implantater i regionstand-

plejen når barnet er udvokset i 20-25 års alderen. Den forberedende pladsgivende tand-

regulering inden implantatindsættelse udføres som regel i børne- og ungdomstandple-

jen der afsluttes ved det fyldte 18 år. Patienten skal således gå med en pladsholder i op

til 7 år inden implantatet kan sættes ind og det kan give store faglige problemer. 2) børn

der ved en fejl ikke bliver visiteret ind til et regionstandplejetilbud inden det fyldte 18 år

falder ud af behandlingssystemet og står uden behandlingstilbud.

6A. Særordning 1 Tilskud til tandpleje til visse patientgrupper

Juridisk forankring (lovgivning, be-

kendtgørelser, vejledninger m.v.)

Sundhedsloven kapitel 49 § 166, bekendtgørelse om tandpleje kapitel 7, §§ 23-26,

Vejled-

ning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje, 2006 og tillæg

til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje, 2012.

Pr. 1. april 2001 indførtes som en del af den amtskommunale tandpleje en særlig tilskuds-

ordning til tandpleje for visse Sjøgrens-patienter og visse kræftpatienter med betydelige

dokumenterede tandproblemer. Der er tale om borgere der på grund af deres sygdom el-

ler sygdomsbehandling har behov for tandplejeydelser i langt videre omfang end øvrige

borgere. Formålet med tilskudsordningen er at sikre at de pågældende i videst muligt om-

fang sidestilles økonomisk med den øvrige befolkning og bidrager til at reducere ulighed i

tandsundhed. Tilskudsordningen blev pr. 1. februar 2012 udvidet med patienter med med-

fødte sjældne sygdomme.

Målgruppen for tilskudsordningen er: 1) patienter der på grund af strålebehandling af

kræftsygdomme på hoved og hals har betydelige tandproblemer, 2)patienter der på grund

af kemoterapi for en kræftsygdom uanset lokalisation af sygdommen har betydelige tand-

pro le er, Patie ter ed diag ose Sjögre s Sy dro efter ”Kø e hav erkriterier e”

eller ”EU-kriterier e” der so følge heraf har etydelige ta dpro le er Patie ter ed

medfødte sjældne sygdomme der som følge heraf har betydelige dokumenterede tandpro-

blemer

Ansøgninger om tilskud behandles af administrativt personale og tandlægefagligt perso-

nale i regionerne. Behandling og forebyggelse af patienterne udføres i privat tandlæge-

praksis.

Formål med ordning (herunder op-

rindelse, nødvendig historik/bag-

grund)

Målgruppe(r)

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der kun

må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsbor-

gere samt flygtninge

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

Tilskudsordningen omfatter behandling af tandsættet til det dokumenterede behov, og

hertil kommer et behov for forebyggende behandling individuelt efter behov. Tilskudsord-

ningen administreres af bopælsregionen og borgeren søger selv regionen med hjælp fra

egen tandlæge.

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så

kort beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Der er ingen effektmåling af tilskudsordningen

Udvidelse i 2012 med patienter med medfødte sjældne sygdomme

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

Tilskudsordningen kan være vanskelig at administrere idet der på baggrund af indhentet

journalmateriale og dokumentation fra tandlæge, læge og sygehus og evt. klinisk undersø-

gelse af borgeren skal foretages en individuel vurdering af om patientens tilgrundliggende

sygdom eller sygdomsbehandling er årsag til betydelige tandproblemer.

6B. Særordning 2 Tilskud til tandproteser ved ulykkesbetinget tandskader og tandskader som

følge af epileptiske anfald

Juridisk forankring (lovgivning, be-

kendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder op-

rindelse, nødvendig historik/bag-

grund)

Sundhedsloven kapitel 37 § 135, bekendtgørelse om tandpleje kapitel 4, §§ 17,

Vejledning

om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje

(udkommer i juni 2018).

Pr. 1. april 2001 indførtes en særlig kommunal tilskudsordning til tandproteser til voksne

borgere i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede

skader på tænder, mund og kæber. Bestemmelsen var en overførsel fra Servicelovens reg-

ler om hjælpemidler (§ 97) til tandplejelovgivningen. Tilskudsordningen blev pr. 1. februar

2013 udvidet med personer med epilepsi. Formålet med udvidelsen var at sikre, at borgere

med epilepsi, der som følge af deres særlige og kroniske sygdom er i risiko for at få svære

skader på tænder, mund og kæber, ikke er ringere stillet i økonomisk og behandlingsmæs-

sig henseende end borgere, der rammes af tandskader i forbindelse med en ulykke.

Målgruppen for tilskudsordningen er: 1) voksne borgere i tilfælde af funktionelt ødelæg-

gende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund og kæber 2)

borgere med epilepsi i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ska-

der på tænder, mund eller kæber opstået ved et epileptisk anfald.

Målgruppe(r)

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der kun

må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsbor-

gere samt flygtninge

Ansøgninger om tilskud behandles af administrativt personale og tandfagligt personale i

kommunerne. Behandling med tandproteser udføres i privat tandlægepraksis.

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

Tilskudsordningen administreres af kommunerne. Behandling med tandproteser i form af

faste proteser (kroner, broer, implantater m.v.) og aftagelige proteser foretages i privat

tandlægepraksis.

372.000 kr. i 2017 (kilde: Danmarks Statistik)

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så

kort beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Der er ingen effektmåling af tilskudsordningen

Udvidelse af tilskudsordningen i 2013 med patienter med epilepsi.

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

Der kan opstå uklarhed om klagemuligheder for ansøgninger til tilskudsordningen.

6C. Særordning 3 Odontologisk landsdels- og videnscenter funktion

Juridisk forankring (lovgivning, be-

kendtgørelser, vejledninger m.v.)

Sundhedslovens kap. 48 § 163, bekendtgørelse om tandpleje, kapitel 6, §§ 21

–

22, Vej-

ledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje (2006) og

Tillæg til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tand-

pleje (2012)

Formålet med odontologisk landsdels og videncenter funktion er at tilbyde højt speciali-

seret odontologisk rådgivning, udredning og behandling af patienter med sjældne syg-

domme, hos hvem den tilgrundliggende tilstand giver anledning til specielle problemer i

tænder, mund og kæber samt højt specialiseret rådgivning eller behandling af børn med

odontologiske lidelser. Opgaven varetages af 2 odontologiske landsdels- og videnscen-

tre ved henholdsvis Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital og løses i tæt samar-

bejde med tandlægeskolerne i København og Aarhus. Videnscentrene vurderer også sa-

ger vedr. ansøgning om støtte via Sundhedslovens § 166 for patienter med medfødte

sjældne sygdomme.

Pr. 1. april 2001 indførtes som en del af den amtskommunale tandpleje odontologisk

landsdels og videnscenter funktion.

Målgruppe(r)

Målgruppen for odontologisk landsdels- og videncenter funktion er patienter med

sjældne sygdomme, hos hvem den tilgrundliggende tilstand giver anledning til betyde-

lige problemer i tænder, mund og kæber. Det drejer sig her typisk om sjældne med-

fødte sygdomme eller tilstande der antageligvis skyldes medfødt disposition, og som er

af kronisk karakter. Herforuden skal den pågældende person have vidtgående odonto-

logiske problemer f.eks. i form af afvigelser i tanddannelsen, afvigelser i tændernes

eruption, afvigelser i tændernes støttevæv, afvigelser i mundhulens slimhinder og/eller

afvigelser i den orofaciale funktion. Det skønnes, at den samlede gruppe af patienter

med sjældne sygdomme hos hvem den tilgrundliggende lidelse giver anledning til bety-

delige problemer i tænder, mund og kæber udgør ca. 4.300 personer.

Odontologisk landsdels- og videncenter funktion varetages af specialtandlæger i orto-

donti (tandregulering), specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi, tandlæger med

særlige kompetencer indenfor protetik og pædodonti, eksperter fra tandlægeskolerne

Formål med ordning (herunder oprin-

delse, nødvendig historik/baggrund)

Relevante faggrupper (herunder fag-

gruppebegrænsninger

–

fx er der spe-

cifikke faggrupper, der kun må vare-

tage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

OLV skal give et konsultativt tilbud for målgruppens patienter med behov for meget

kompliceret behandling. OLV foretager undersøgelse, diagnostik og behandlingsplan-

lægning og højt specialiseret behandling i et multidisciplinært, højt specialiseret team

for henviste patienter med sjældne sygdomme kombineret med vidtgående, odontolo-

giske problemer og for patienter med behov for højt specialiseret, multidisciplinær be-

handling. OLV skal systematisk indsamle erfaringer, viden og epidemiologiske data. OLV

skal medvirke til oprettelse af en videndatabase, udvikling af nye behandlingstilbud, ud-

arbejdelse af kliniske retningslinjer og kommunikation af indhøstede erfaringer. Derud-

over vil centrene have til opgave at varetage såvel forsknings- og udviklingsopgaver som

uddannelsesopgaver på området

Bopælsregionen betaler en omkostningsbestemt takst for konsultative ydelser og be-

handling af de patienter, der henvises til de odontologiske landsdels- og videnscentre

ved Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital

Udgifter

6C. Særordning 3 Odontologisk landsdels- og videnscenter funktion

Gennemførte effektmålinger

Centrene vurderes som velfungerende med fin vidensopsamling og forskning.

Tidligere, relevante ændringer af ord-

ningen (hvis der er nogen)

I 2012 udvides ordningen således at patienter kunne få højt specialiseret genbehand-

ling, hvilket ikke var tilfældet forinden.

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

7. Særlige tilfælde - hjælp til sygehandling, medicin m.v.

Juridisk forankring (lovgivning, be-

kendtgørelser, vejledninger m.v.)

Af § 82 i Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik fremgår følgende:

u e ka yde hjælp til udgifter til … ta d eha dli g … , der ikke ka dækkes ef-

ter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgif-

terne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt vel-

egru det.”

Relevant vejledning:

Vejledning om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10 a i

lov om aktiv socialpolitik (VEJ nr. 10309 af 20/12/2016)

Formål med ordning (herunder oprin-

delse, nødvendig historik/baggrund)

Kommunen kan yde hjælp til eksempelvis tandbehandling, hvis udgiften ikke dækkes ef-

ter anden lovgivning, ansøgeren eller ægtefællen ikke selv har økonomisk mulighed for

at betale udgiften, og hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrun-

det.

Kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre lavindkomstgrupper kan være omfattet

af reglen. Det kan folkepensionister eller førtidspensionister efter reglerne fra før 2003

derimod ikke, fordi de i givet fald skal have hjælp efter reglerne om helbredstillæg og

personligt tillæg i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-

lig og almindelig førtidspension m.v.

Reglerne på sundhedsområdet regulerer, hvilke faggrupper der kan udføre specifikke

behandlinger.

Målgruppe(r)

Relevante faggrupper (herunder fag-

gruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må va-

retage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter aktivloven, jf. lovens §

3. Personer, der opholder sig i udlandet, kan således som udgangspunkt ikke få hjælp

efter loven, herunder efter kapitel 10. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at

retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, jf. lovens § 5.

Der eksisterer ikke landsdækkende oplysninger om aktiviteten efter aktivlovens § 82.

Aktivitet

Udgifter

Offentlige udgifter i 2017

mio. kr. i pl.-17: 60,7 mio. kr.

2017

60,7

Der

er tale om samlede udgifter til § 82 i lov om aktiv socialpolitik og ikke særskilte ud-

gifter til tandbehandling.

Kilde: Kommunernes regnskab

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af ord-

ningen (hvis der er nogen)

7. Særlige tilfælde - hjælp til sygehandling, medicin m.v.

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Der kan være barrierer forbundet med ansøgning og administration af ordnin-

gen.-

8. Rettighedsbaseret tilskud - tilskud til tandpleje

Juridisk forankring (lovgivning, be-

kendtgørelser, vejledninger m.v.)

Af § 82 a i Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik fremgår følgende:

”Ko

u e yder tilskud til etali g for ta dpleje til perso er, so

odtager ydelser

efter loven svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsni-

veau. Personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjæl-

pen inklusive førtidspension efter lov om social pension svarer til integrationsydelses-

eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager revalideringsydelse, ressourcefor-

løbsydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse sva-

rende til, hvad de ville være berettiget til i integrationsydelse eller uddannelses- eller

kontanthjælp, og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage integrationsydelse

eller uddannelses-

eller ko ta thjælp.”

Relevant vejledning:

Vejledning om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10 a i

lov om aktiv socialpolitik (VEJ nr. 10309 af 20/12/2016)

Formål med ordning (herunder oprin-

delse, nødvendig historik/baggrund)

Reglerne om tilskud til tandpleje blev indført med virkning fra 1. januar 2013. Hensigten

var at sikre et rettighedsbaseret tilskud til tandpleje for personer, som i kraft af deres

forsørgelsesgrundlag efter aktivloven anses for at være økonomisk vanskeligt stillede,

og som derfor ikke har tilstrækkelige økonomiske forudsætninger for at kunne afholde

udgifter til såvel almindelig, herunder forebyggende tandpleje som mere omfattende

behandlingsbehov. Ordningen blev justeret med virkning fra 1. juni 2015.

Efter § 82 a yder kommunen tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modta-

ger ydelser efter loven svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kon-

tanthjælpsniveau. Tilskud til betaling af tandpleje er således et retskrav for borgere,

som er omfattet af målgruppen. Behandling skal derfor som udgangspunkt ikke for-

håndsgodkendes. Dog skal kommunen forhåndsgodkende behandlingsforløb, der over-

stiger 10.000 kr.

Der kan ydes følgende tilskud:

A. Personer fra 18 år til og med 24 år kan få tilskud til dækning af 100 pct. af personens

egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

B. Personer fra 25 år til og med 29 år, som modtager integrationsydelse men ikke

danskbonus, eller som modtager uddannelseshjælp men ikke aktivitetstillæg eller bar-

selstillæg, kan også få tilskud til dækning af 100 pct. af personens egne udgifter til tand-

pleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. (før 2015 var egenbetalingen for

denne gruppe 800 kr.).

C. Andre personer, som er 25 år eller derover, og som modtager integrationsydelse og

danskbonus, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, barselstillæg eller andre ydelser ef-

ter loven svarende til kontanthjælpsniveau, kan få tilskud til dækning af 65 pct. af per-

sonens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Målgruppe(r)

Målgruppen er både kontanthjælpsmodtagere efter lovens kapitel 4, herunder modta-

gere af særlig hjælp efter lovens §§ 27 og 27 a, og modtagere af andre ydelser efter lo-

ven, herunder revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, som

modtager den pågældende ydelse på integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller

kontanthjælpsniveau. Det bemærkes, at § 82 a også kan finde anvendelse for personer,

som er omfattet af integrationsloven, og som modtager ydelser på integrationsydelses-,

uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter aktivloven.

8. Rettighedsbaseret tilskud - tilskud til tandpleje

Relevante faggrupper (herunder fag-

gruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må va-

retage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Reglerne på sundhedsområdet regulerer, hvilke faggrupper der kan udføre specifikke

behandlinger.

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter aktivloven, jf. lovens §

3. Personer, der opholder sig i udlandet, kan således som udgangspunkt ikke få hjælp

efter loven, herunder efter kapitel 10. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at

retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, jf. lovens § 5.

Der eksisterer ikke landsdækkende oplysninger om aktiviteten efter aktivlovens § 82 a.

Aktivitet

Udgifter

Offentlige udgifter i 2017, mio. kr. i

pl.-17: 143,5 mio. kr.

Kilde: Kommunernes regnskab

2017

60,7

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af ord-

ningen (hvis der er nogen)

Ordningen blev justeret med virkning fra 1. juni 2015 med henblik på at reducere visse

barrierer der kunne være for brugen af ordningen.

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Der kan være barrierer forbundet med ansøgning og administration af ordningen-

Der har siden indførelsen af ordningen været stort fokus på, at kommunerne ikke

brugte ordningen i det omfang, der blev skønnet ved ordningens indførelse. Det kan nu

konstateres, at der er et stigende forbrug i kommunerne, som tyder på, at ordningen

anvendes i relevant omfang.

9. Personligt tillæg

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger

m.v.)

Af § 14 i Bekendtgørelse af lov om social pension (LBK nr. 1208 af 17/11/2017) og § 17, stk.

2 i Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-

pension m.v. (LBK nr. 1209 af 17/11/2017) fremgår:

”Perso ligt tillæg ka ud etales til folkepe sio ister pe sio ister , hvis øko o iske for-

hold er særligt vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret

og i dividuel vurderi g af pe sio iste s øko o iske forhold.”

Relevante vejledninger:

Vejledning om folkepension efter lov om social pension (VEJ nr. 53 af 31/08/2007)

Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-

mindelig førtidspension m.v. (VEJ nr. 54 af 31/08/2007)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig histo-

rik/baggrund)

Kommunen skal efter ansøgning træffe afgørelse om personligt tillæg efter en nærmere

konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der skal i hver enkel sag

foretages en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold

–

dvs. en samlet vurde-

ring af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension, og alle andre ind-

tægter og formue

–

sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter.

Personligt tillæg ydes kun, når det økonomiske behov ikke kan afhjælpes gennem private

midler eller støtte efter anden lovgivning.

Personlige tillæg kan bevilges til dækning af den del af egenbetalingen, der påhviler pensio-

nisten som følge af, at helbredstillægget maksimalt kan dække 85 pct. af udgiften.

Målgruppe(r)

Folkepensionister og førtidspensionister, som er tilkendt pension efter reglerne fra før 1.

januar 2003, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der

kun må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsbor-

gere samt flygtninge

Reglerne på sundhedsområdet regulerer, hvilke faggrupper der kan udføre specifikke be-

handlinger.

For at kunne modtage personligt tillæg skal man være tilkendt folke- eller førtidspension

(efter de gamle regler).

Retten til pension betinges som udgangspunkt af, at modtageren har dansk statsborger-

skab, fast bopæl i Danmark og har boet i Danmark i tre år i perioden mellem det fyldte 15.

år og folkepensionsalderen.

Hovedbetingelserne for ret til pension er dog fraveget i en række tilfælde.

Eksempelvis fraviges hovedbetingelsen om dansk statsborgerskab i følgende tilfælde:

Personen har boet i Danmark i mindst ti år i perioden, fra det fyldte 15. år frem til

folkepensionsalderen, heraf mindst fem år i Danmark, op til det tidspunkt, hvorfra

pensionen ydes.

Personen er flygtning og har fået opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændinge-

loven.

Efter EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Kon-

vention om social sikring og efter overenskomster, med andre stater, er der fastsat regler,

der fraviger bestemmelserne i de sociale pensionslove om indfødsret, bopæl og optjening.

9. Personligt tillæg

Flygtninge med opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, som er til-

kendt folkepension eller førtidspension efter gamle regler (gældende før 1. januar 2003),

har ret til personlige tillæg på lige fod med andre.

Flygtninge med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 som er indrejst i Danmark inden den 1.

september 2015 og som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, kan sidestille

bopælstiden fra oprindelseslandet m.fl. med bopælstid i Danmark, således at der fx ikke

stilles krav om 3 års bopælstid i Danmark for ret til folkepension.

I tilfælde hvor der ret til at få udbetalt en tilkendt folke- eller førtidspension (efter gamle

regler) ved fast bopæl i udlandet, er der mulighed for at ansøge om personligt tillæg.

Tandlægebehandling, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

Der foreligger ikke valide og fyldestgørende aktivitetsoplysninger på området

Aktivitet

Udgifter

Offentlige udgifter, mio. kr. i pl.-17

Tandlægebehandling, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

* Kilde: Kommunernes regnskab

2017

3,9*

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så

kort beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

Der kan være barrierer forbundet med ansøgning og administration af ordningen.-

10. Det almindelige helbredstillæg

Juridisk forankring

(lovgivning, bekendt-

gørelser, vejledninger

m.v.)

Af § 14 a i Bekendtgørelse af lov om social pension (LBK nr. 1208 af 17/11/2017) og § 18 i Bekendtgø-

relse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (LBK nr. 1209

af 17/11/2017) fremgår:

”Ko

u al estyrelse yder hel redstillæg til etali g af pe sio iste s eg e udgifter til ydelser, so

regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medi-

cinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget be-

reg es i forhold til p t. af pe sio iste s ege a del af udgifte .”

Kapitel 7 i ovenstående bekendtgørelser beskriver reglerne for beløb og regulering.

Relevante vejledninger:

Vejledning om folkepension efter lov om social pension (VEJ nr. 53 af 31/08/2007)

Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v. (VEJ nr. 54 af 31/08/2007)

Formål med ordning

(herunder oprindelse,

nødvendig histo-

rik/baggrund)

Reglerne om det almindelige helbredstillæg blev indført med virkning fra 1. marts 2001 og indebærer

en udvidelse af reglerne om det personlige tillæg. Det personlige tillæg baserer sig på en konkret, indi-

viduel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Det blev i forbindelse med lovforslaget vurderet,

at administrationen af det personlige tillæg ikke var tilstrækkeligt ensartet på tværs af kommunerne.

Hensigten med indførelsen af helbredstillægget var, dels at give de pensionister, der har behov for

hjælp, en bedre dækning af nødvendige helbredsrelaterede udgifter, dels at sikre at helbredstillæg til

dækning af helbredsrelaterede udgifter tildeles ensartet efter behov, uanset hvor i landet pensionisten

bor.

Kommunen kan yde tillæg til dækning af pensionisters egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder

tilskud til. Helbredstillægget kan ydes til dækning af visse typer medicin samt forskellige behandlinger

og undersøgelser ved bl.a. tandlæge.

Helbredstillægget dækker op til 85 pct. af pensionistens egne udgifter. Den personlige tillægsprocent

(beregnes på baggrund af pensionistens og evt. ægtefælles indkomst udover pensionen) og formue på

ansøgningstidspunktet er afgørende for, om pensionisten kan få helbredstillæg og i givet fald størrelsen

af tillægget.

Målgruppe(r)

Folkepensionister og førtidspensionister, som er tilkendt pension efter reglerne fra før 1. januar 2003.

Relevante faggrupper

(herunder faggruppe-

begrænsninger

–

fx er

der specifikke fag-

grupper, der kun må

varetage fx behand-

ling?)

Adgang for udenland-

ske statsborgere

samt flygtninge

Helbredstillægget yder dækning til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven. Det

er derfor sundhedsloven, der regulerer, hvem der kan udføre ydelserne.

For at kunne modtage almindeligt helbredstillæg skal man være tilkendt folke- eller førtidspension (ef-

ter de gamle regler).

Retten til pension betinges som udgangspunkt af, at modtageren har dansk statsborgerskab, fast bopæl

i Danmark og har boet i Danmark i tre år i perioden mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.

Hovedbetingelserne for ret til pension er dog fraveget i en række tilfælde.

10. Det almindelige helbredstillæg

Eksempelvis fraviges hovedbetingelsen om dansk statsborgerskab i følgende tilfælde:

Personen har boet i Danmark i mindst ti år i perioden, fra det fyldte 15. år frem til folkepensi-

onsalderen, heraf mindst fem år i Danmark, op til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Personen er flygtning og har fået opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Efter EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om so-

cial sikring og efter overenskomster, med andre stater, er der fastsat regler, der fraviger bestemmel-

serne i de sociale pensionslove om indfødsret, bopæl og optjening.

Flygtninge med opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, som er tilkendt folke-

pension eller førtidspension efter gamle regler (gældende før 1. januar 2003), har ret personlige tillæg

på lige fod med andre.

Flygtninge med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 som er indrejst i Danmark inden den 1. september

2015 og som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, kan sidestille bopælstiden fra oprin-

delseslandet m.fl. med bopælstid i Danmark, således at der fx ikke stilles krav om 3 års bopælstid i Dan-

mark for ret til folkepension.

Helbredstillægget kan ikke udbetales i udlandet.

Tandlægebehandling, helbredstillæg, § 14 a, stk. 1 (§ 18, stk. 1)

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt valide og fyldestgørende aktivitetsoplysninger på området

Aktivitet

Udgifter

Offentlige udgifter, mio. kr. i pl.-17

Tandlægebehandling, helbredstillæg, § 14 a, stk. 1 (§ 18, stk. 1)

* Kilde: Kommunernes regnskab

2017

181,6*

Gennemførte effekt-

målinger (ikke lave

nye, men hvis de fin-

des, så kort beskri-

velse)

Tidligere, relevante

ændringer af ordnin-

gen (hvis der er no-

gen)

Evt. barrierer eller

udfordringer ved ord-

ningen

Der kan være barrierer forbundet med ansøgning og administration af ordningen.

11. Det udvidede helbredstillæg

Juridisk forankring

(lovgivning, bekendt-

gørelser, vejledninger

m.v.)

Af § 14 a, stk. 4 i Bekendtgørelse af lov om social pension (LBK nr. 1208 af 17/11/2017) og § 18, stk. 4 i

Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(LBK nr. 1209 af 17/11/2017) fremgår:

”Der ydes desude hel redstillæg til etali g af pe sio iste s eg e udgifter til ta dproteser, riller og

fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til

85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af

tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen

af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kom-

munen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillæg-

get i forhold til de faktiske pris på de ødve dige udgift.”

Øvrige retskilder:

Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om social pension (udvidelse af regler om helbreds-

tillæg) og lov om ændring af lov om social pension (supplerende engangsydelse til folkepensionister)

(SKR nr. 9617 af 11/12/2002)

Bekendtgørelse om social pension (førtidspension og folkepension) (BEK nr. 1043 af 30/06/2016)

Vejledning om folkepension efter lov om social pension (VEJ nr. 53 af 31/08/2007)

Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v. (VEJ nr. 54 af 31/08/2007)

Formål med ordning

(herunder oprindelse,

nødvendig histo-

rik/baggrund)

Reglerne om det udvidede helbredstillæg blev indført med virkning fra 1. januar 2003 og indebærer en

udvidelse af reglerne om det almindelige helbredstillæg. Følgende fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget: ” Set i forhold til at der ka være tale o helt ødve dige udgifter, hvor a skaffelsesprise

kan være relativt høj, er det efter aftaleparternes opfattelse nødvendigt at indføre særlige regler for

dæk i g af udgifter e for øko o isk va skeligt stillede pe sio ister.”

Det udvidede helbredstillæg dækker blandt andet pensionistens egne udgifter til helproteser og helsæt

i form af akryl-proteser og til aftagelige delproteser i form af stålunitor-proteser, med mindre en akryl-

protese er mere velegnet. Det udvidede helbredstillæg omfatter de udgifter, der indgår i behandlings-

forløbet, herunder udgiften til dublukering og rebasering.

Det udvidede helbredstillæg beregnes på samme måde som det almindelige helbredstillæg (se ark om

det almindelige helbredstillæg).

Målgruppe(r)

Folkepensionister og førtidspensionister, som er tilkendt pension efter reglerne fra før 1. januar 2003.

Relevante faggrupper

(herunder faggruppe-

begrænsninger

–

fx er

der specifikke fag-

grupper, der kun må

varetage fx behand-

ling?)

Reglerne på sundhedsområdet regulerer, hvilke faggrupper der kan udføre specifikke behandlinger.