Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2221441_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Aftalepartierne (regeringen, S, DF, EL, ALT, RV, SF) bag den politiske
aftale om nye rammer for voksentandplejen
Dato: 25. september 2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPGRB
Sagsnr.: 1804210
Dok. nr.: 687506
Kære aftalepartier bag den politiske aftale om nye rammer for voksentandplejen
Som opfølgning på vores tidligere drøftelser om voksentandplejen – senest på
ordførermødet den 20. juni 2018, og på baggrund af vores politiske aftale fra 28.
februar i år, følger her en status på arbejdet, der skal skabe nye rammer for
voksentandplejen i Danmark.
./.
I den politiske aftale af 28. februar blev vi enige om, at arbejdet med en ny model for
voksentandplejen bør gennemføres
”i en inddragende proces, hvor relevante
interessenter i tandplejen blandt andet vil blive inviteret til fx rundbordsdrøftelse.”
På den baggrund blev der i slutningen af maj i år nedsat en arbejdsgruppe og et dialog-
og inddragelsesforum. Arbejdsgruppen skal – med inddragelse af og bidrag fra dialog-
og inddragelsesforummet – udarbejde forslag til en fremtidig model for
voksentandplejen,
jf. vedlagte kommissorium.
På ordførermødet den 20. juni 2018 drøftede vi udkast til kortlægningen af
tandplejeordninger i Danmark (delleverance A). På baggrund af indkomne
kommentarer fra dialog- og inddragelsesforum er kortlægningen justeret en smule.
Analysen af tandplejeordninger i andre, udvalgte lande (delleverance B) er – efter
tilbudsindhentning – udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd (VIVE).
Analysen fra VIVE omfatter Nederlandene, Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland,
og er bl.a. udarbejdet på baggrund af interviews med eksperter i de respektive lande
og gennemgang af den internationale forskningslitteratur.
Både den endelige kortlægning og rapporten fra VIVE vedlægges her. Bemærk, at ingen
af dem er offentliggjort endnu, hvorfor de bedes behandlet med fortrolighed indtil
snarlig offentliggørelse.
Arbejdet med udarbejdelse af delleverance C om konkurrenceforhold, herunder
ejerskab og prisfastsættelse, er godt i gang. Her indgår ligeledes en ekstern analyse (fra
konsulenthuset Incentive), og der forventes at ligge et udkast klar i løbet af november.
Sideløbende med dette arbejde for nye rammer for voksentandplejen præsenterede
regeringen den 4. september 2018 sin afbureaukratiseringsreform. Heri fremgår også
følgende element vedr. tandplejen:
./.
./.
./.
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren
2221441_0002.png
Sammenlægning af tandplejeordninger
I Danmark er der mindst 14 særskilte regulerede tandplejeordninger, som er
målrettet bestemte målgrupper. Det resulterer i et overlap mellem flere af
ordningernes formål og målgrupper, som gør, at patienterne kan opleve
usammenhængende patientforløb og gå glip af relevante tilbud på grund af
manglende overblik over ordningerne.
Regeringen vil derfor se på mulighederne for en forenkling af ordningerne, som kan
bidrage til et mere sammenhængende og målrettet tilbud i tandplejen.
Derfor vil jeg senere på efteråret invitere jer til et ordførermøde, hvor vi får lejlighed
til at drøfte arbejdet med nye rammer for voksentandplejen og sammenhængen til
initiativet i afbureaukratiseringsreform vedr. sammenlægning af tandplejeordninger.
Mine ministersekretærer sender jer dato.
./.
Jeg vedlægger til jeres orientering følgende materiale vedr. nuværende status på
arbejdet med nye rammer for voksentandplejen:
Kortlægning af tandplejeordninger i Danmark (september 2018)
(endnu ikke
offentliggjort, hvorfor den bedes behandlet med fortrolighed)
Notat vedr. kommentarer til kortlægning af tandplejeordninger i Danmark
Sundhedsstyrelsens notat om tand- og mundsygdomme hos
voksenbefolkningen (140918)
(udarbejdet i forlængelse af kortlægningen af
de nationale tandplejeordninger og vores drøftelser ved ordførermødet den
20. juni.)
Indkomne forslag (samlet pdf) - Dialog- og Inddragelsesforum - Tandpleje,
september
Rapport fra VIVE om tandplejeordninger i andre lande
(endnu ikke offentlig-
gjort, hvorfor den bedes behandlet med fortrolighed)
Bilagsrapport til VIVEs rapport om tandplejeordninger i andre lande
(endnu
ikke offentliggjort, hvorfor den bedes behandlet med fortrolighed)
Sundhedsstyrelsens notater vedr. hhv. tandsygdom og anden sygdom og
tand- og mundsygdomme hos voksenbefolkningen (begge udarbejdet i forlæn-
gelse af kortlægningen af de nationale tandplejeordninger og vores drøftelser
ved ordførermødet den 20. juni.)
Kommissorium for arbejdet om nye rammer for voksentandplejen
(genfrem-
sendelse)
Politisk aftale om nye rammer for voksentandplejen 280218
(genfremsen-
delse)
I forhold til Sundhedsstyrelsen notater bemærker jeg, at det her fremgår, at visse
tandsygdomme ofte optræder hyppigere i kombination med andre sygdomme, f.eks.
diabetes. Dog er årsagssammenhængen uklar, og her kan det desuden ofte være
mere oplagt at håndtere problemet med en indsats i forhold til den anden sygdom
(f.eks. ved bedre regulering af diabetes hos patienten).
Samtidig viser styrelsens notat om tandsygdomme i voksenbefolkningen, at der
forventes et fald i forekomsten af især karies i voksenbefolkningen i de kommende
år, men at der for bestemte grupper må forventes en øget forekomst af visse
tandsygdomme fremover.
Oplysningerne fra begge notater fra Sundhedsstyrelsen – herunder ift. udfordringer
for bestemte patientgrupper – vil selvfølgelig indgå i det videre modelarbejde.
Side 2
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
Side 3
3