Kommissorium for arbejde om nye rammer for voksentandplejen
Baggrund
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Enhedslisten, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti (aftalepartierne) har den 28. februar 2018
indgået
Politisk Aftale om nye rammer for voksentandplejen,
jf. også boks 1 nedenfor. På
baggrund heraf nedsætter regeringen derfor en arbejdsgruppe, som skal udarbejde
forslag til fremtidige modeller i voksentandplejen.
Opsigelse af tandlægeoverenskomst og hastelovændring
RLTN har opsagt
Overenskomst om tandlægehjælp
den 28. februar 2018 med virkning
pr. 1. juni 2018. Baggrunden for opsigelsen er, at det ikke har været muligt at opnå
enighed i forhandlingerne med Tandlægeforeningen om styringsmekanismer i over-
enskomsten, som kan modvirke de årlige rammeoverskridelser i perioden 2015-
2017 på ca. 20 pct. af den samlede økonomiske ramme i voksentandplejen.
Sundheds- og Ældreministeriet har den 2. maj 2018 fremsat forslag for Folketinget
om en hastelovændring med henblik på ikrafttræden den 1. juni 2018. Lovændrin-
gen skal sikre patienternes fortsatte adgang til tandpleje med offentligt tilskud og
overholdelse af de nuværende økonomiske rammer indtil en ny model for voksen-
tandplejen kan fastlægges.
Formål
Tandsundheden i Danmark er generelt høj i international sammenhæng. Arbejdet
med en ny model for voksentandplejen skal derfor sikre grundlaget for, at Danmark
kan fastholde og understøtte den positive udvikling i tandsundheden fremadrettet.
Aftalepartierne er i den politiske aftale derfor blevet enige om en række overord-
nede retningslinjer, jf. boks 1.
Boks 1
Politisk aftale om voksentandplejen - Februar 2018
Aftalepartierne er i den politiske aftale af 28. februar 2018 enige om at igangsætte et arbejde, der skal undersøge
modeller for voksentandplejen, som kan:
understøtte og udbygge den gode og tværfaglige forebyggelsesindsats i Danmark
understøtte bedre overgange mellem børne- og ungetandplejen og voksentandplejen
understøtte social lighed i tandsundhed, og
understøtte lavere og mere rimelige priser i tandplejen.
30. maj 2018
Det er her en forudsætning, at det generelle niveau for brugerbetaling ikke må stige, og at en model kan realiseres
inden for den nuværende aftalte økonomiske ramme for regionernes tilskud til behandling hos tandlæge i
praksissektoren ca. 1,4 mia. kr. i 2018-prisniveau
Kilde: Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og De Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti – ”Politisk Aftale om nye rammer for
voksentandplejen” - 28. februar 2018.
Definitioner
1