SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

A. Kortlægning af tandplejeordninger i Danmark

1. Tandplejeordninger i Danmark

Sundheds- og Ældreministeriet har vurderet, at der aktuelt eksisterer i alt 14 særskilte tandplejeordninger i

Danmark, som er forankret i lovgivning inden for hhv. Sundheds- og Ældreministeriet,

Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Udlændige- og Integrationsministeriet og Forsvarsministeriets

ressort,

jf. tabel 1.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en kortlægning af de forskellige ordninger i tabel 1 for at skabe et samlet

overblik over målgrupper, aktivitet, udgifter og adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge.

Derudover har arbejdsgruppen indhentet bidrag fra KL om erfaringer med kendte decentrale/lokale

tandplejeordninger

–

som evt. ikke er reguleret via lovgivning

–

herunder det supplerende tilbud om

tandpleje for kontanthjælpsmodtagere i Herlev Kommune. Kortlægningen af disse lokale ordninger fremgår

af afsnit 1.2 i kortlægningen.

Tabel 1

–

Tandplejeordninger i Danmark

Ordning

1. Voksentandpleje

2. Børne- og

ungdomstandpleje

Lovgrundlag

Sundhedsloven

Målgruppe

Personer over 18 år

Sundhedsloven

Børn og unge under 18 år

Personer med nedsat førlighed eller vidtgående

fysisk eller psykisk handicap

Sindslidende og psykisk udviklingshæmmede

Patienter med lidelser, der ubehandlede medfører

varig funktionsnedsættelse

Tandproteser*, Sjøgrens Syndrom, kræftpatienter og

patienter med medfødte sjældne sygdomme

Modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp

eller kontanthjælp

Personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv

socialpolitik svarende til integrationsydelses-,

uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau

Folkepensionister, hvis økonomiske forhold er

særligt vanskelige.

Folkepensionister med en formue under den

lovbestemte formuegrænse (Førtidspensionister på

gammel ordning er også omfattet heraf)

Folkepensionister med en formue under den

lovbestemte formuegrænse (Førtidspensionister på

gammel ordning er også omfattet heraf)

3. Omsorgstandpleje Sundhedsloven

4. Specialtandpleje

Sundhedsloven

5. Regionstandpleje Sundhedsloven

6. Særordninger

Sundhedsloven

7. Særlige tilfælde

Lov om aktiv socialpolitik

8. Rettighedsbaseret

Lov om aktiv socialpolitik

tilskud

9. Personligt tillæg

10. Almindeligt

helbredstillæg

11. Udvidet

helbredstillæg

Lov om social pension

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

12.Kriminal-

forsorgen

Straffuldbyrdelsesloven

Retsplejeloven

Indsatte i Kriminalforsorgen i 3 måneder eller

derover

Udlændige i Danmark

13. Tandbehandling Integrationsloven og

til udlændige

udlændingeloven

14. Tandpleje

værnepligtige

til

Finansloven

Personer, der er værnepligtige over 8 måneder

*ved ulykkesbetingede tandskader og tandskader som følge af epileptiske anfald

1.1 Kortlægning af de eksisterende tandplejeordninger i Danmark

Nedenfor fremgår kortlægning af i de i alt 14 tandplejeordninger i Danmark, som er forankret i lovgivning

inden for hhv. Sundheds- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Udlændige- og

Integrationsministeriet og Forsvarsministeriets ressort,

jf. tabel 1.

Tabel X. Overblik over de 14 kortlagte tandplejeordninger i Danmark

Kortlægning

Juridisk

for-

ankring

Formål

med

ordning

Målgrup-

pe(r)

Relevante

faggruppe

Adgang

for

udenlands

statsborge

re samt

flygtninge

Samme

vilkår som

sygesikrin

g generelt

Aktivitet

Udgifter

Gennemfø

rte

effektmåli

nger

Tidligere,

relevante

ændrin-

ger af ord-

ningen

Evt.

barrierer

eller

udfordrin

ger ved

ordningen

Genstand

for

modelarb

ejde

Tandplejeordning

Sundhedsl

oven

Tandpleje

til voksne

Patienter

over 18 år

Tandlæger

tandplejer

1.Voksentandple

je (tandlæge)

Sundhedsl

oven

Tandpleje

til voksne

Patienter

over 18 år

Tandplejer

Samme

vilkår som

sygesikrin

g generelt

1a.Voksentandpl

eje (tandplejer)

Forebygge

nde og

behandlen

tandpleje

Ca. 20

mio.

ydelser for

2.7 mio.

voksne

Tandpleje

inden for

tandplejer

virksomhe

dsområde

t Ca.

145.000

ydelser

Forebygge

nde og

behandlen

tandpleje

tandregul

ering,

Ramme på

ca. 1,4

mia. kr.

Ca. 12

mio. kr.

NKR-

evaluering

i 2018

–

80%

deltager

regelmæss

igt

Forbedrin

g af

tandsundh

NKR

evaluering

Lovændrin

g pr. 1.

juni 2018

mhp.

modelarb

ejde

Begrænset

udbredels

e/anvende

lse

Sundhedsl

oven

2. Børne- og

ungdomstandple

Tandpleje

til børn og

unge

Patienter

under 18

år

Tandlæger

tandplejer

I henhold

til EU-

retten

Ca. 1,58

mia. kr.

årligt

(2017)

Alle

deltager

regelmæss

igt

Forbedrin

g af

tandsundh

Fritvalgsor

dning

genindført

i 2018

Administr

ation af

fritvalgsor

dning

Sundhedsl

oven

(Fortrinsvi

tandpleje

til ældre

3. Omsorgstand-

pleje

Sundhedsl

oven

4. Specialtand-

pleje

Specialiser

tandpleje

til

sindsliden

de,

udviklings

hæmmed

e mv.

Bl.a. højt

specialiser

tandpleje

for børn

og unge

Voksne

med

nedsat

førlighed

eller

vidtgåend

e fysisk

eller

psykisk

handicap

Børn og

voksne

med

sindsliden

de, psykisk

udviklings

hæmmed

Tandlæger

tandplejer

e, kliniske

tandteknik

ere

I henhold

til EU-

retten

Forebygge

nde og

behandlen

tandpleje

Anbefaling

er til

modernise

ring, 2016

Fritvalgsor

dning

genindført

i 2018

Manglend

visitation

Overlap

med

specialtan

dpleje

Tandlæger

tandplejer

e, kliniske

tandteknik

ere

I henhold

til EU-

retten

Forebygge

nde og

behandlen

tandpleje,

behandlin

g i narkose

Overlap

med

omsorgsta

ndpleje

Sundhedsl

oven

5. Regionstand-

pleje

Sundhedsl

oven

6A. Særordning 1

Tilskud

til

tandpleje til visse

patientgrupper

Særligt

tilskud til

tandpleje

til visse

voksne

patientgru

pper

6B. Særordning 2

Tilskud

til

tandproteser ved

ulykkesbetinget

tandskader og

tandskader som

følge

epileptiske

anfald

Sundhedsl

oven

Sundhedsl

oven

6C. Særordning 3

Odontologisk

landsdels-

videnscenter-

funktion

Tilskud til

tandprote

ser pga.

ulykkesbet

ingede

tandskade

r eller

skader

som følge

af epilepsi

Højt

specialiser

tandfaglig

udredning

behandlin

g af

patienter

med

sjældne

sygdomm

Patienter

med

lidelser,

der

ubehandle

medfører

varig

funktionsn

edsættels

Visse

kræftpatie

nter,

Sjøgrens

patienter

med

sjældne

sygdomm

voksne

med

tandskade

r som

følge af

ulykke

eller et

epileptisk

anfald

Børn og

voksne

med

medfødte

sjældne

sygdomm

e der

medfører

betydelige

tandfaglig

problemer

Tandlæger

I henhold

til EU-

retten

Tandlæger

Specialiser

behandlin

g af

manglend

tandanlæg

misdannel

ser

Tilskud til

forebygge

nde og

behandlen

tandpleje

efter

dokument

eret

behov

Tilskud til

tandprote

ser

(kroner,

broer,

implantat

er mv)

Forberede

nde

tandregul

ering

foretages

for tidligt

Udvidelse

i 2012

med

patienter

med

sjældne

sygdomm

Administr

ation af

ordning

vanskeligt

372.000

kr. i 2017

Udvidelse

i 2013

med

patienter

med

epilepsi

Ingen

klageadga

ng for

borgeren

over

afgørelser

om tilskud

Tandlæger

Højt

specialiser

tandfaglig

udredning

behandlin

g med ex

implantat

I 2012

blev det

indført at

patienter

kan få

højtspecial

iseret

genbehan

dling

Særlige

tilfælde- Hjælp til

sygebehandling,

medicin mv.

Lov om

aktiv

socialpoliti

(aktivlove

Rettighedsbaser

tilskud

Tilskud

til

tandbehandling

Lov om

aktiv

socialpoliti

(aktivlove

n).

Hjælp til

ex.

Nødvendig

helbredsm

æssigt

vebegrund

tandbeha

ndling til

økonomis

Tilskud til

tandpleje

vanskeligt

stillede

borgere

Personer

med lav

indkomst

kontanthj

ælpsmodt

agere,

studerend

e m.fl.

Personer,

der

modtager

ydelser

efter

aktivloven

svarende

til

integratio

nsydelses-

Folkepensi

uddannels

onister og

eshjælps-

førtidspen

eller

sionister

kontanthj

(på den

ælpsnivae

gamle

ordning)

Jf.

sundhedsl

ovgivninge

ns regler

Samme

vilkår som

aktivloven

generelt

60,7 mio.

kr. i 2017

Jf.

sundhedsl

ovgivninge

ns regler

Samme

vilkår som

aktivloven

generelt

143,5 mio.

kr. i 2017

Personligt

tillæg

10. Almindeligt

helbredstillæg

11. Udvidet

helbredstillæg

12.Kriminal-

forsorgen

Lov om

social

pension

og lov om

højeste,

mellemste

, forhøjet

almindelig

førtidspen

Lov om

sion m.v.

social

pension

og lov om

højeste,

mellemste

, forhøjet

almindelig

førtidspen

Lov om

sion m.v.

social

pension

og lov om

højeste,

mellemste

, forhøjet

almindelig

førtidspen

Straffuldb

sion m.v.

yrdelseslo

ven,

retsplejelo

ven

Økonomis

k hjælp til

økonomis

vanskeligt

stillede

pensionist

Jf.

sundhedsl

ovgivninge

ns regler

Samme

vilkår som

pensionslo

vene

generelt

3,9 mio.

kr. i 2017

Lovændrin

g med

virkning

fra 1. juni

2015 med

henblik på

reducere

visse

barrierer

for brugen

ordningen

Tillæg til

dækning

pensionist

ers

udgifter

ydelser,

som

regionsråd

et yder

tilskudtil

Tillæg til

pensionist

ers

betaling af

egne

udgifter til

bl.a.

tandprote

ser

Indsatte i

Kriminalfo

rsorgens

institution

Folkepensi

onister og

førtidspen

sionister

(på den

gamle

ordning)

Jf.

sundhedsl

ovgivninge

ns regler

Samme

vilkår som

pensionslo

vene

generelt

181,6 mio.

kr. i 2017

Folkepensi

onister og

førtidspen

sionister

(på den

gamle

ordning)

Jf.

sundhedsl

ovgivninge

ns regler

Samme

vilkår som

pensionslo

vene

generelt

110,7 mio.

kr. i 2017

Indsatte,

som

udstår

fængselsst

raf eller

forvaring i

3 måneder

eller

derover

Tandlæger

klinikassist

enter

Udenlands

statsborge

re har

samme

adgang

som

øvrige

indsatte

Afdækning

gennemfø

res i 2018

mhp.

eventuel

ændring

reglerne

Ca. 5,5

mio. kr.

(2017

Ingen

Udlændin

geloven

13. A.1.

Tandplejeordnin

g til

asylansøgere og

udlændinge

uden lovligt

ophold

Tandpleje

til voksne

Patienter

over 18 år

Tandlæger

Der er

alene

mulighed

for

nødvendig

tandbeha

ndling

Ukendt

2014: 2,9

mio. kr.,

2015: 4,3

mio. kr.,

2016: 8,3

mio. kr.,

2017: 5,4

mio. kr.,

2018

(tom.

april) 0,8

mio. kr.

Udlændin

geloven

13. A.2

Tandplejeordnin

g til mindreårige

asylansøgere og

udlændinge

uden lovligt

ophold

Børnekonv

entionen

Tandpleje

til

mindreåri

asylansøg

ere og

udlænding

e uden

lovligt

ophold

Patienter

under 18

år

Tandlæger

tandplejer

e og

klinikassist

enter

Flygtninge

udlænding

e med

lovligt

ophold

har ikke

adgang

Ukendt

2014: 2,9

mio. kr.,

2015: 4,3

mio. kr.,

2016: 8,3

mio. kr.,

2017: 5,4

mio. kr.,

2018

(tom.

april) 0,8

mio. kr.

Ej muligt

Integrations

loven

Tandpleje

til voksne

Patienter

over 18 år

Tandlæger

13 B.

Tandplejeordnin

g til nyankomne

flygtninge og

indvandrere

Nødvendig

behandlin

g til nye

udlænding

e (første 3

år)

Ukendt

Følger ikke

længden

af int.

program

Sundhedsl

oven

14. Tandpleje til

værnepligtige

Tandpleje

til

personer,

som

aftjener

værnepligt

m.v.

Værneplig

tige og

personer

ansat på

værnepligt

slignende

vilkår

Tandlæger

tandplejer

Hvis ansat

på

værnepligt

slignende

vilkår

Omfang

reduceret

som følge

af kortere

værnepligt

(under 8

måneder)

Udgifter

afholdes

Forsvarsm

inisteriet

Omfang

reduceret

som følge

af kortere

værnepligt

(under 8

måneder)

Ingen

Afgrænsning af tandplejeordninger i kortlægningen

Ift. tandplejeordninger er der i modelarbejdet foretaget en general afgrænsning af ordninger, hvor der er

fastsat en

særskilt offentlig regulering

af tandplejetilbud. Der vil således herudover være faglige elementer

af tilbud, hvor der også f.eks. tilbydes tandpleje, men hvor tandplejetilbuddet indgår som en del af et

bredere behandlingstilbud. I modelarbejdet vil disse ordninger ikke blive betragtet som særskilte

tandplejeordninger.

For hospitalstandplejen (dvs. vederlagsfri tandpleje i sygehusregi) er der endvidere tale om et

behandlingsområde, som er integreret i de generelle lovbestemmelser om sygehusbehandling i medfør af

sundhedslovens § 74 og den løbende kvalitetsudvikling i det offentlige sygehusvæsen.

Dette område vil i modelarbejdet derfor heller ikke blive betragtet som en særskilt tandplejeordning, da det

f.eks. på tilsvarende vis som de lægelige specialer indgår i den løbende specialeplanlægning (jf.

specialevejledningen for Tand-, mund- og kæbekirurgi).

Overvejelser vedr. begge områder kan ikke desto mindre inddrages i modelarbejdet i relevant omfang, og

hospitalstandplejen er f.eks. allerede i dag en fast samarbejdspartner for bl.a. den kommunale tandpleje.

1. Voksentandpleje (ved praktiserende tandlæge)

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger

m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Sundhedslovens §§ 57 e-k, §§ 64 a-f, bekendtgørelse om tilskud til behandling hos

praktiserende tandlæge, overenskomst om tandlægehjælp (dog opsagt med virkning pr. 1.

juni 2018).

Det overordnede formål med voksentandplejen ved praktiserende tandlæger er at

fremme oral sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og

funktionsbegrænsning i tænder mund og kæber. Tilskudssystemet inden for

voksentandplejen er indrettet med vægt på at anvende de ressourcer der er til rådighed til

at fremme tandsundheden mest muligt med prioritering af forebyggelse og basale

tandplejeydelser. Der sigtes mod at fremme og sikre gode og regelmæssige

tandplejevaner hos den enkelte borger med henblik på at bevare tænder, mund og kæber

i funktionsdygtig tilstand gennem hele livet.

De juridiske rammer for ordningen er ændret pr. 1. juni 2018, således at tilskud til

behandling hos praktiserende tandlæge reguleres via lovgivning mens der udarbejdes

forslag til en ny model for voksentandplejen, jf. også den politiske aftale herom fra februar

2018.

Målgruppe(r)

Ordningen er målrettet alle voksne borgere der fra de er fyldt 18 år har ret til tilskud til

forebyggende og behandlende tandpleje hos praktiserende tandlæge.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der kun

må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske

statsborgere samt flygtninge

Behandlingsansvaret i voksentandplejen ved praktiserende tandlæge er forankret hos

tandlæger og

–

for visse ydelser

–

tandplejere, jf. bekendtgørelse om tilskud til behandling

hos praktiserende tandlæge.

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

I voksentandplejen ydes tilskud til undersøgelse, røntgen, forebyggelse, tandrensning,

behandling af paradentose, tandfyldning, rodbehandling, tandudtrækning, operation og

biopsi. Der foretages årligt ca. 20 mio. ydelser på 2,7 mio. unikke voksne

(sygesikringsregistret)

I 2017 kostede voksentandplejen i form af tilskud til tandpleje 1,7 mia. kr. (Danmarks

Statistik)

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så

kort beskrivelse)

En repræsentativ befolkningsundersøgelse viser at 80 % af voksenbefolkningen går

regelmæssigt til tandlæge for eftersyn af tænderne med intervaller på 24 måneder eller

kortere, som er inden for den faglige anbefaling (se bilag).

Tandsundheden i voksenbefolkninger en stigende, en opgørelse fra sygesikringsregistret

viser at forekomsten af ubehandlet caries er faldende (se bilag).

Su dhedsstyrelse s ”Evalueri g af Natio al

Klinisk Retningslinje for fastlæggelse af

i tervaller elle diag ostiske u dersøgelser i ta dpleje ” fra ove er

7 viste

(afsnit 1.4 i konklusionen):

at Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for fastlæggelse af intervaller

mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen opleves som både fagligt meningsfuld

og anvendelig af tandlæger og tandplejere.

at tandlægerne visiterer en meget høj andel af voksne patienter til gul patientkategori,

herunder patienter, som ikke har en aktiv tandsygdom.

at der er betydelige problemer med implementeringen af retningslinjen, dels på grund

af konstaterede betydelige tekniske systemfejl og dels på grund af, at retningslinjen på

nogle områder ikke er omsat til praksis på den måde, der var tiltænkt.

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Overenskomsten om tandlægehjælp er opsagt af RLTN i februar 2018 med virkning pr. 1.

juni 2018.

Pr. 1. juni 2018 er området lovreguleret indtil der kan fastlægges en ny model for

voksentandplejen.

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

Regionerne har i 2015-2017 oplevet store udfordringer med at administrere budgettet for

voksentandplejen med årlige rammeoverskridelser på op til 20 pct. (ikke inklusiv

tandlægeoverenskomstens modregningsmekanisme).

I forhandlingerne mellem RLTN og Tandlægeforeningen om en ny overenskomst pr. april

2018 har det ikke været muligt at få indarbejdet nødvendige økonomiske

styringsmekanismer i overenskomsten, og på den baggrund har RLTN opsagt

tandlægeoverenskomsten med virkning pr. 1. juni 2018.

Samtidig har regeringen og Folketinget i februar 2018 indgået en politisk aftale om nye

rammer for voksentandplejen mhp. udarbejdelse af en ny model på området.

Voksentandplejen ved praktiserende tandlæge er på baggrund heraf lovreguleret fra og

med 1. juni 2018 på baggrund af ovenstående mhp. at sikre patienternes ret til tilskud

indtil den nye model foreligger.

Bilag til 1. Voksentandpleje

Tandsundhed voksentandplejen

Tandsundheden blandt voksne brugere af praksistandplejen er blevet målt systematisk siden år 2000 for

aldersgrupperne 25-, 40- og 65 år ved indberetning til Sygesikringsregistret af de praktiserende tandlæger.

Figur 1.

Det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet caries (DT)

for brugere af praksis tandplejen i 2000, 2008 og 2016

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

25 år

40 år

alder

Figur 1. viser at det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet caries for voksne brugere af praksistandplejen i alderen 25-, 40-

og 65 år er lavt og falder kontinuerligt fra 2000 til 2016. I 2016 har tandlægerne registreret at 21 % af de 25 årige har ubehandlet

caries, 21 % af de 40 årige havde ligeledes ubehandlet caries mens kun 14 % af de 65 årige havde ubehandlet caries.

1,1

0,9

0,8

0,6

0,5

0,4

0,2

2000

2008

2016

65 år

Brug af voksentandplejen

Tabel 1: Hyppighed % af tandlægebesøg fordelt på aldersgrupper, 2017

Alder

Regelmæssigt,

- 24 måneder

Regelmæssigt,

> 24 måneder

ikke regelmæssigt,

de seneste 5 år

I alt %

Antal svarpersoner

16-24 år

25-44 år

45-64 år

65-74 år

75≥ år

Alle

100

1.325

100

3.105

100

4.730

100

2.327

100

1.266

100

12.753

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) 2017

Tabel 1 viser, at andelen af borgere, som går regelmæssigt til tandlæge for eftersyn af tænderne med

intervaller på 24 måneder eller mindre er relativt høj for alle aldersgrupper, og på landsplan 80 %.

1a. Voksentandpleje (ved praktiserende tandplejer)

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger

m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Sundhedslovens § 71, § 72, bekendtgørelse om tilskud til behandling hos

privatpraktiserende tandplejer i praksissektoren, overenskomst om tandpleje ved

privatpraktiserende tandplejere.

Det overordnede formål med ordningen er, jf. overenskomstens § 1, at give borgere

adgang til forebyggelse og vejledning om tandpleje, samt diagnostik og behandling inden

for tandplejernes arbejdsområde.

Herudover er det overordnede formål med ordningen i vid udstrækning det samme som

ved ordningen ved praktiserende tandlæge, jf. afsnit 1 ovenfor, og

ydelsessammensætningen er som udgangspunkt den samme i de to ordninger.

Dog indeholder tandplejernes overenskomst, jf. afgrænsning af tandplejernes

virksomhedsområde, kun et mindre antal ydelser (19 ydelser mod 45 ydelser for de

praktiserende tandlæger).

Målgruppe(r)

Ordningen er målrettet alle voksne borgere der fra de er fyldt 18 år har ret til tilskud til

forebyggende og behandlende tandpleje hos praktiserende tandplejer.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der kun

må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske

statsborgere samt flygtninge

Ordningen varetages af privatpraktiserende tandplejere, som har tilsluttet sig

overenskomst om tandpleje (dvs. har ydernummer).

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

I voksentandplejen ved praktiserende tandplejer ydes tilskud til undersøgelser,

tandrensning, behandling af paradentose, røntgenoptagelse/bitewing og konsultationer.,

Udgifter

I 2017 kostede voksentandplejen ved praktiserende tandplejere i form af tilskud til

tandpleje ca. 12 mio. kr. (Danske Regioner).

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så

kort beskrivelse)

Der er ikke gennemført effektmålinger, da ordningen er relativt ny (den første

overenskomst blev således indgået i 2007).

Ligeledes er der kun godt 30 klinikker på landsplan med ydernummer iht.

overenskomsten, og der er derfor kun et begrænset datagrundlag ift. effektmåling.

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Tandplejernes overenskomst er ikke omfattet af lovændringen pr. 1. juni 2018 vedr.

voksentandplejen, og er således videreført uændret.

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

Genforhandling af ny overenskomst med de praktiserende tandplejere er udskudt pga. det

igangværende modelarbejde om nye rammer for voksentandplejen.

2. Børne- og ungdomstandplejen

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger

m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Sundhedslovens § 127, bekendtgørelse om tandpleje kapitel 1, §§ 1 - 6, samt bilag 1

(regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer),

Vejledning om omfanget af og

kravene til den kommunale tandpleje

(udkommer i juni 2018)

Det overordnede formål med det kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud er at

fremme tandsundheden blandt børn og unge samt forebygge og behandle sygdom, lidelse

og funktionsbegrænsning i tænder, mund og kæber. Det kommunale børne- og

ungdomstandplejetilbud er vederlagsfrit og kan tilbydes på offentlige klinikker eller hos

praktiserende tandlæger.

I 1972 blev der ved ikrafttrædelse af lov om børnetandpleje indført vederlagsfri

systematisk kommunal børnetandpleje i Danmark, på bagrund af en høj

tandsygdomsforekomst hos børn og et ønske om at sikre alle børn lige mulighed og

adgang til regelmæssig børnetandpleje. Børnetandplejen blev trinvist implementeret

således, at børn i den undervisningspligtige alder blev omfattet fra 1972 og børn under

den undervisningspligtige alder blev omfattet fra 1981. Fra 1987 omfattede den

kommunale tandpleje alle børn under 18 år.

Målgruppe(r)

Kommunal børne- og ungdomstandpleje er målrettet alle børn og unge under 18 år, der er

tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som ikke har behov for et tilbud om

specialtandpleje.

Det kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud varetages af tandlæger,

specialtandlæger i ortodonti (tandregulering), tandplejere og klinikassistenter.

(Sundhedsstyrelsen anbefaler at specialtandlæger i ortodonti varetager tandregulering af

børn og unge i Børne og ungdomstandplejen)

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der kun

må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske

statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

Det kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud omfatter generel og individuel

forebyggelse, sundhedsfremme samt behandling af tilstande og sygdomme i tand-, mund-

og kæberegionen, herunder tandregulering efter faglige kriterier. Det vurderes at stort set

alle børn og unge mellem 0-17 år (cirka 1.16 mio.) deltager i tandplejetilbuddet. Cirka 25

% af en fødselsårgang modtog i 2015 tandregulering (Danmarks Statistik). I 2015 modtog

92 % af børnene tandplejetilbuddet på offentlig klinik og 8 % hos praktiserende tandlæge

(Danmarks Statistik).

Det kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud er vederlagsfrit. Tandpleje for 0-18

årige på kommunens egne klinikker koster i 2017 1.400.052.000 kr., Tandpleje 0-18 årige

hos øvrige udbydere (private tandlæger og andre kommuners klinikker) koster:

184.828.000 kr. i 2017 (kilde Danmarks Statistik)

Så godt som alle børn og unge i Danmark deltager i den kommunale tandpleje.

Tandsundheden for børn- og unge er markant og kontinuerligt forbedret siden 1972

(tabeller tandsundhed i bilag Kilde: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register).

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så

kort beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Frit valg i det kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud for børn og unge under 16 år

blev indført første gang i 2004. Denne ordning blev afskaffet i 2012, og genindført igen i

2018.

Kommunerne oplever store udfordringer med at administrere fritvalgsordningens

bestemmelser. Udfordringerne gælder særligt 1) faglig uenighed med de praktiserende

tandlæger om nødvendig tandbehandling, herunder særligt visitation til tandregulering

eller andre kostbare behandlinger, 2) uenighed om prisen på kostbare behandlinger

udført af praktiserende tandlæger, der medfører udfordringer med kommunernes

økonomiske administration af fritvalgsordningen.

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

Bilag 1 Børne- og ungdomstandplejen, tabeller tandsundhed

3. Omsorgstandpleje

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Sundhedslovens §§ 131-132, bekendtgørelse om tandpleje kapitel 2, §§ 7-11,

Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje

(udkommer i juni

2018)

Formål med den kommunale omsorgstandpleje er at give et opsøgende forebyggende

og behandlende tandplejetilbud til borgere over 18 år, der på grund af kronisk nedsat

førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de

almindelige tandplejetilbud. Omsorgstandplejen skal medvirke til at fremme den

enkeltes samlede sundhed og trivsel. Kommunen kan tilbyde omsorgstandpleje ved

offentlige klinikker eller private klinikker.

Omsorgstandpleje blev introduceret i sundhedslovgivningen i 1986, hvor lov om

tandpleje blev revideret, hvilket gav kommunerne mulighed for at etablere

omsorgstandpleje. I 1994 blev denne mulighed ændret til en pligt for kommunerne. I

2001 ved etablering af amtstandplejen udvides målgruppen for omsorgstandpleje for

den del af målgruppen der ikke havde brug for specialiseret tandpleje.

Målgruppe(r)

Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor i pleje- og ældreboliger og

modtager alderspension, men en væsentlig mindre andel består af udviklingshæmmede

og sindslidende voksne uden behov for specialtandpleje. Omsorgstandplejen er

målrettet personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp til at

udføre almindelige daglige funktioner eller for egentlig pleje.

Omsorgstandpleje varetages af tandlæger, tandplejere, kliniske tandteknikere,

klinikassistenter

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Relevante faggrupper

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

Den kommunale omsorgstandpleje omfatter generel og individuel forebyggelse og

sundhedsfremme for den enkelte borger samt systematisk undervisning, oplysning mv.

til omsorgs- og plejepersonale omkring borgeren, regelmæssig undersøgelser samt

behandling af tilstande og sygdomme i tand-, mund- og kæberegionen, under

hensyntagen til den enkeltes tilstand. Tandbehandling kan ofte foregå i narkose.

Kommunen afholder som udgangspunkt udgiften til omsorgstandplejen. Kommunen

kan dog opkræve en egenbetaling i omsorgstandplejen på maksimalt 520 kr./år.

Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne klinikker koster i 2017 86.055.000

kr., Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere (private tandlæger og regionale

tandklinikker) koster i 2017 67.754.000 kr. (kilde Danmarks Statistik).

Som opfølgning på Sundheds- og Ældreministeriets rapport om serviceeftersyn af

omsorgstandplejen 2014 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en rapport vedr.

modernisering af omsorgstandplejen 2016 ved nedsættelse af en ekstern

arbejdsgruppe af relevante interessenter på tandplejeområdet.

https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tandpleje/kommunal-tandpleje-og-

tilskudsordninger/omsorgs_tandplejehttps://www.sst.dk/da/sundhed-og-

livsstil/tandpleje/kommunal-tandpleje-og-tilskudsordninger/omsorgs_tandpleje

Kommunerne havde i 2015 visiteret 24.726 borgere til omsorgstandpleje (Kilde

Sundhedsstyrelsen). Den potentielle målgruppe for omsorgstandplejen er estimeret til

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

ca. 52.000-63.000 borgere. Det svarer til, at mellem 27.000 - 38.500 borgere, eller fra

52 pct. - 61 pct., af den potentielle målgruppe ikke var visiteret til omsorgstandpleje.

Der er ingen effektmåling af omsorgstandplejen

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Frit valg i omsorgstandplejen blev indført første gang i 2004. Denne ordning blev

afskaffet i 2012, og genindført igen i 2018..

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

1) Der visiteres færre patienter ind i omsorgstandplejetilbuddet, end den anslåede

patientgruppes størrelse og der er usikkerhed om tandplejetilbuddet når ud til

målgruppen. Visitation foregår efter principper i serviceloven 2) Mobil tandpleje i eget

hjem kan medføre nedsat kvalitet i behandlingen og problemer med patientsikkerhed

og dårlige arbejdsforhold for personalet. 3)Der er ingen transport og ledsageordning for

patienterne når de skal til undersøgelse og behandling på tandklinik. 4) Det vurderes at

en række forhold af faglig, økonomisk og administrativ karakter taler for en

sammenlægning af special- og omsorgstandplejen.

4. Specialtandpleje

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Sundhedslovens §§ 133-134, bekendtgørelse om tandpleje kapitel 3, §§ 12-16,

Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje

(udkommer i juni

2018)

Formål med det kommunale specialtandplejetilbud er at give specialiseret tandpleje til

borgere med sindslidelse, udviklingshæmning mv. der ikke kan benytte de almindelige

tandplejetilbud. Specialtandplejen skal igennem et opsøgende og regelmæssigt

tandplejetilbud, med henblik på bevarelse af tænder, mund og kæber i funktionsdygtig

tilstand, medvirke til, at den enkelte i videst mulige omfang bevarer sin fysiske, psykiske

og sociale trivsel gennem livet. Kommunerne kan tilbyde specialtandpleje på offentlige

eller private klinikker.

Pr. 1. april 2001 indførtes som en del af den amtskommunale tandpleje tilbuddet om

amtstandpleje til borgere der på grund af sindslidelser eller psykisk udviklingshæmning

ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Hermed fik en gruppe af udsatte

borgere et organiseret specialiseret tandplejetilbud. Videre udvides målgruppen for

omsorgstandpleje for den del af målgruppen der ikke havde brug for specialiseret

tandpleje. I forbindelse med strukturreformen i 2007 ændrede amtstandplejen navn til

specialtandpleje og blev overført fra de daværende amter til kommunerne.

Målgruppe(r)

Målgruppen for specialtandpleje er børn og voksne der er sindslidende, psykisk

udviklingshæmmede, m.fl., og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i

børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.

Specialtandpleje varetages af tandlæger, specialtandlæger i ortodonti, tandplejere,

klinikassistenter, tandteknikere

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Relevante faggrupper

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

Den kommunale specialtandpleje omfatter generel og individuel forebyggelse og

sundhedsfremme for den enkelte borger samt systematisk undervisning, oplysning mv.

til omsorgs- og plejepersonale omkring borgeren, regelmæssig undersøgelser samt

behandling af tilstande og sygdomme i tand-, mund- og kæberegionen, herunder

tandregulering af børn og unge efter faglige kriterier under hensyntagen til den

enkeltes tilstand. Tandbehandling foregår ofte i narkose.

Kommunen afholder som udgangspunkt udgiften til specialtandplejen. Specialtandpleje

for børn og unge er vederlagsfri, for voksne kan kommunen opkræve en egenbetaling

på maksimalt 1.935 kr./år. Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne klinikker

koster i 2017 86.055.000 kr., Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere (private

tandlæger og regionale tandklinikker) koster i 2017 67.754.000 kr. (kilde: Danmarks

Statistik) .

Der var i 2015 visiteret 15.836 borgere til specialtandpleje heraf ca. 6 % børn og unge.

(kilde Sundhedsstyrelsen)

Der er ingen effektmåling af specialtandplejen

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Se ovenfor

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

1) Visitation til specialtandpleje kan give anledning til usenartet praksis på tvræs af

kommunerne. 2) Fastsættelse af egenbetalingens størrelse i både omsorgs- og

specialtandplejen er historisk og lovgivningsmæssigt betinget, og forskellen i

egenbetalingen mellem ordningerne kan i dag ikke begrundes i sundhedsfaglige eller

indholdsmæssige forhold 3) Det vurderes at en række forhold af faglig, økonomisk og

administrativ karakter taler for en sammenlægning af special- og omsorgstandplejen.

5. Regionstandpleje

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Sundhedslovens § 162, bekendtgørelse om tandpleje, kapitel 5, §§ 18

–

20 samt bilag 1

(regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer), Vejledning om omfanget af og

kravene til den kommunale og regionale tandpleje (2006) og Tillæg til vejledning om

omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje (2012)

Formålet med regionstandplejen er at tilbyde børn og unge under 18 år med

odontologiske lidelser, der ubehandlet medfører varig funktionsnedsættelse, et

specialiseret tandplejetilbud. Regionstandpleje er et vederlagsfrit specialiseret

tandplejetilbud der varetages på offentlige regionale klinikker, ved praktiserende

tandlæger og i et tæt samarbejde med den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

Pr. 1. april 2001 indførtes som en del af den amtskommunale tandpleje et vederlagsfrit

spe ialiseret ta dplejetil ud ”a tsspe ialta dpleje” til ør og u ge. Ta dpleje-

tilbuddet videreførte tidligere regler fra Serviceloven om hjælpemidler (§ 97) til

tandplejelovgivningen. Amtspecialtandplejen ændrede navn til regionstandpleje ved

strukturreformen i 2007.

Målgruppe(r)

Målgruppen for regionstandplejen er hovedsagelig børn og unge under 18 år med

manglende anlæg af tænder (agenesi), tanddannelsesforstyrrelser (mineraliserings-

forstyrrelser), ulykkesbetinget tandtab eller odontologiske lidelser, hvor manglende

behandling vil medføre varig funktionsnedsættelse.

Regionstandpleje varetages af specialtandlæger i ortodonti (tandregulering),

specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi, tandlæger med særlige kompetencer

indenfor protetik og pædodonti, tandplejere, tandteknikere og klinikassistenter

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

Skønsmæssigt antages ca. 1.200 børn og unge pr. alderskohorte at have behov for et

regionstandplejetilbud i form af visitation, behandlingsplanlægning og behandling.

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Der findes ikke effektmål for regionstandplejen

Ingen indholdsmæssig ændring siden etablering i 2001

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

1) Børn med manglende tandanlæg kan først få indopereret implantater i

regionstandplejen når barnet er udvokset i 20-25 års alderen. Den forberedende

pladsgivende tandregulering inden implantatindsættelse udføres som regel i børne- og

ungdomstandplejen der afsluttes ved det fyldte 18 år. Patienten skal således gå med en

pladsholder i op til 7 år inden implantatet kan sættes ind og det kan give store faglige

problemer. 2) børn der ved en fejl ikke bliver visiteret ind til et regionstandplejetilbud

inden det fyldte 18 år falder ud af behandlingssystemet og står uden behandlingstilbud.

6A. Særordning 1 Tilskud til tandpleje til visse patientgrupper

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger

m.v.)

Sundhedsloven kapitel 49 § 166, bekendtgørelse om tandpleje kapitel 7, §§ 23-26,

Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje, 2006 og

tillæg til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje,

2012.

Pr. 1. april 2001 indførtes som en del af den amtskommunale tandpleje en særlig

tilskudsordning til tandpleje for visse Sjøgrens-patienter og visse kræftpatienter med

betydelige dokumenterede tandproblemer. Der er tale om borgere der på grund af deres

sygdom eller sygdomsbehandling har behov for tandplejeydelser i langt videre omfang

end øvrige borgere. Formålet med tilskudsordningen er at sikre at de pågældende i videst

muligt omfang sidestilles økonomisk med den øvrige befolkning og bidrager til at reducere

ulighed i tandsundhed. Tilskudsordningen blev pr. 1. februar 2012 udvidet med patienter

med medfødte sjældne sygdomme.

Målgruppen for tilskudsordningen er: 1) patienter der på grund af strålebehandling af

kræftsygdomme på hoved og hals har betydelige tandproblemer, 2)patienter der på grund

af kemoterapi for en kræftsygdom uanset lokalisation af sygdommen har betydelige

tandproblemer, 3) Patienter med diagnosen Sjögrens Syndrom efter

”Kø e hav erkriterier e” eller ”EU-kriterier e” der so følge

heraf har betydelige

tandproblemer 4) Patienter med medfødte sjældne sygdomme der som følge heraf har

betydelige dokumenterede tandproblemer

Ansøgninger om tilskud behandles af administrativt personale og tandlægefagligt

personale i regionerne. Behandling og forebyggelse af patienterne udføres i privat

tandlægepraksis.

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Målgruppe(r)

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der kun

må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske

statsborgere samt flygtninge

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

Tilskudsordningen omfatter behandling af tandsættet til det dokumenterede behov, og

hertil kommer et behov for forebyggende behandling individuelt efter behov.

Tilskudsordningen administreres af bopælsregionen og borgeren søger selv regionen med

hjælp fra egen tandlæge.

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så

kort beskrivelse)

Der er ingen effektmåling af tilskudsordningen

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Udvidelse i 2012 med patienter med medfødte sjældne sygdomme

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

Tilskudsordningen kan være vanskelig at administrere idet der på baggrund af indhentet

journalmateriale og dokumentation fra tandlæge, læge og sygehus og evt. klinisk

undersøgelse af borgeren skal foretages en individuel vurdering af om patientens

tilgrundliggende sygdom eller sygdomsbehandling er årsag til betydelige tandproblemer.

6B. Særordning 2 Tilskud til tandproteser ved ulykkesbetinget tandskader og tandskader som

følge af epileptiske anfald

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger

m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Sundhedsloven kapitel 37 § 135, bekendtgørelse om tandpleje kapitel 4, §§ 17,

Vejledning

om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje

(udkommer i juni 2018).

Pr. 1. april 2001 indførtes en særlig kommunal tilskudsordning til tandproteser til voksne

borgere i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede

skader på tænder, mund og kæber. Bestemmelsen var en overførsel fra Servicelovens

regler om hjælpemidler (§ 97) til tandplejelovgivningen. Tilskudsordningen blev pr. 1.

februar 2013 udvidet med personer med epilepsi. Formålet med udvidelsen var at sikre, at

borgere med epilepsi, der som følge af deres særlige og kroniske sygdom er i risiko for at

få svære skader på tænder, mund og kæber, ikke er ringere stillet i økonomisk og

behandlingsmæssig henseende end borgere, der rammes af tandskader i forbindelse med

en ulykke.

Målgruppen for tilskudsordningen er: 1) voksne borgere i tilfælde af funktionelt

ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund og

kæber 2) borgere med epilepsi i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende

følger af skader på tænder, mund eller kæber opstået ved et epileptisk anfald.

Målgruppe(r)

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der kun

må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske

statsborgere samt flygtninge

Ansøgninger om tilskud behandles af administrativt personale og tandfagligt personale i

kommunerne. Behandling med tandproteser udføres i privat tandlægepraksis.

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Aktivitet

Tilskudsordningen administreres af kommunerne. Behandling med tandproteser i form af

faste proteser (kroner, broer, implantater m.v.) og aftagelige proteser foretages i privat

tandlægepraksis.

372.000 kr. i 2017 (kilde: Danmarks Statistik)

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så

kort beskrivelse)

Der er ingen effektmåling af tilskudsordningen

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Udvidelse af tilskudsordningen i 2013 med patienter med epilepsi.

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

Der kan opstå uklarhed om klagemuligheder for ansøgninger til tilskudsordningen.

6C. Særordning 3 Odontologisk landsdels- og videnscenter funktion

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Sundhedslovens kap. 48 § 163, bekendtgørelse om tandpleje, kapitel 6, §§ 21

–

22,

Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje

(2006) og Tillæg til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og

regionale tandpleje (2012)

Formålet med odontologisk landsdels og videncenter funktion er at tilbyde højt

specialiseret odontologisk rådgivning, udredning og behandling af patienter med

sjældne sygdomme, hos hvem den tilgrundliggende tilstand giver anledning til specielle

problemer i tænder, mund og kæber samt højt specialiseret rådgivning eller behandling

af børn med odontologiske lidelser. Opgaven varetages af 2 odontologiske landsdels- og

videnscentre ved henholdsvis Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital og løses i

tæt samarbejde med tandlægeskolerne i København og Aarhus. Videnscentrene

vurderer også sager vedr. ansøgning om støtte via Sundhedslovens § 166 for patienter

med medfødte sjældne sygdomme.

Pr. 1. april 2001 indførtes som en del af den amtskommunale tandpleje odontologisk

landsdels og videnscenter funktion.

Målgruppe(r)

Målgruppen for odontologisk landsdels- og videncenter funktion er patienter med

sjældne sygdomme, hos hvem den tilgrundliggende tilstand giver anledning til

betydelige problemer i tænder, mund og kæber. Det drejer sig her typisk om sjældne

medfødte sygdomme eller tilstande der antageligvis skyldes medfødt disposition, og

som er af kronisk karakter. Herforuden skal den pågældende person have vidtgående

odontologiske problemer f.eks. i form af afvigelser i tanddannelsen, afvigelser i

tændernes eruption, afvigelser i tændernes støttevæv, afvigelser i mundhulens

slimhinder og/eller afvigelser i den orofaciale funktion. Det skønnes, at den samlede

gruppe af patienter med sjældne sygdomme hos hvem den tilgrundliggende lidelse

giver anledning til betydelige problemer i tænder, mund og kæber udgør ca. 4.300

personer.

Odontologisk landsdels- og videncenter funktion varetages af specialtandlæger i

ortodonti (tandregulering), specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi, tandlæger

med særlige kompetencer indenfor protetik og pædodonti, eksperter fra

tandlægeskolerne

Se bilag 1 og bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Aktivitet

OLV skal give et konsultativt tilbud for målgruppens patienter med behov for meget

kompliceret behandling. OLV foretager undersøgelse, diagnostik og

behandlingsplanlægning og højt specialiseret behandling i et multidisciplinært, højt

specialiseret team for henviste patienter med sjældne sygdomme kombineret med

vidtgående, odontologiske problemer og for patienter med behov for højt specialiseret,

multidisciplinær behandling. OLV skal systematisk indsamle erfaringer, viden og

epidemiologiske data. OLV skal medvirke til oprettelse af en videndatabase, udvikling af

nye behandlingstilbud, udarbejdelse af kliniske retningslinjer og kommunikation af

indhøstede erfaringer. Derudover vil centrene have til opgave at varetage såvel

forsknings- og udviklingsopgaver som uddannelsesopgaver på området

Bopælsregionen betaler en omkostningsbestemt takst for konsultative ydelser og

behandling af de patienter, der henvises til de odontologiske landsdels- og videnscentre

ved Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital

Udgifter

Gennemførte effektmålinger

Centrene vurderes som velfungerende med fin vidensopsamling og forskning.

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

I 2012 udvides ordningen således at patienter kunne få højt specialiseret

genbehandling, hvilket ikke var tilfældet forinden.

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

7. Særlige tilfælde - hjælp til sygehandling, medicin m.v.

Juridisk forankring

(lovgivning,

bekendtgørelser,

vejledninger m.v.)

Af § 82 i Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik fremgår følgende:

u e ka yde hjælp til udgifter til … ta d eha dli g … , der ikke ka dækkes efter a de

lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes

hjælp, hvis eha dli ge er ødve dig og hel reds æssigt vel egru det.”

Relevant vejledning:

Vejledning om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv

socialpolitik (VEJ nr. 10309 af 20/12/2016)

Formål med ordning

(herunder oprindelse,

nødvendig

historik/baggrund)

Målgruppe(r)

Kommunen kan yde hjælp til eksempelvis tandbehandling, hvis udgiften ikke dækkes efter anden

lovgivning, ansøgeren eller ægtefællen ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, og

hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre lavindkomstgrupper kan være omfattet af reglen.

Det kan folkepensionister eller førtidspensionister efter reglerne fra før 2003 derimod ikke, fordi de

i givet fald skal have hjælp efter reglerne om helbredstillæg og personligt tillæg i lov om social

pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Reglerne på sundhedsområdet regulerer, hvilke faggrupper der kan udføre specifikke behandlinger.

Relevante faggrupper

(herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der specifikke

faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske

statsborgere samt

flygtninge

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter aktivloven, jf. lovens § 3.

Personer, der opholder sig i udlandet, kan således som udgangspunkt ikke få hjælp efter loven,

herunder efter kapitel 10. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares

under kortvarige ophold i udlandet, jf. lovens § 5.

[under afklaring]

Aktivitet

Udgifter

Offentlige udgifter, mio. kr. i pl.-17

Hjælp til sygebehandling, medicin mv., § 82

Der

2017

60,7

er tale om samlede udgifter til § 82 i lov om aktiv socialpolitik og ikke særskilte udgifter til

tandbehandling.

Kilde: Kommunernes regnskab

Gennemførte

effektmålinger (ikke lave

nye, men hvis de findes,

så kort beskrivelse)

Tidligere, relevante

ændringer af ordningen

(hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller

udfordringer ved

ordningen

8. Rettighedsbaseret tilskud - tilskud til tandpleje

Juridisk forankring

(lovgivning,

bekendtgørelser,

vejledninger m.v.)

Af § 82 a i Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik fremgår følgende:

”Kommunen

yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven

svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der

modtager særlig hjælp efter § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter

lov om social pension svarer til integrationsydelses- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der

modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet,

hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i integrationsydelse eller

uddannelses- eller kontanthjælp, og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage

integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.”

Relevant vejledning:

Vejledning om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv

socialpolitik (VEJ nr. 10309 af 20/12/2016)

Formål med ordning

(herunder oprindelse,

nødvendig

historik/baggrund)

Reglerne om tilskud til tandpleje blev indført med virkning fra 1. januar 2013. Hensigten var at sikre

et rettighedsbaseret tilskud til tandpleje for personer, som i kraft af deres forsørgelsesgrundlag efter

aktivloven anses for at være økonomisk vanskeligt stillede, og som derfor ikke har tilstrækkelige

økonomiske forudsætninger for at kunne afholde udgifter til såvel almindelig, herunder

forebyggende tandpleje som mere omfattende behandlingsbehov. Ordningen blev justeret med

virkning fra 1. juni 2015.

Efter § 82 a yder kommunen tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser

efter loven svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Tilskud

til betaling af tandpleje er således et retskrav for borgere, som er omfattet af målgruppen.

Behandling skal derfor som udgangspunkt ikke forhåndsgodkendes. Dog skal kommunen

forhåndsgodkende behandlingsforløb, der overstiger 10.000 kr.

Der kan ydes følgende tilskud:

A. Personer fra 18 år til og med 24 år kan få tilskud til dækning af 100 pct. af personens egne udgifter

til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

B. Personer fra 25 år til og med 29 år, som modtager integrationsydelse men ikke dansktillæg, eller

som modtager uddannelseshjælp men ikke aktivitetstillæg eller barselstillæg, kan også få tilskud til

dækning af 100 pct. af personens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på

600 kr. (før 2015 var egenbetalingen for denne gruppe 800 kr.).

C. Andre personer, som er 25 år eller derover, og som modtager integrationsydelse og dansktillæg,

uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, barselstillæg eller andre ydelser efter loven svarende til

kontanthjælpsniveau, kan få tilskud til dækning af 65 pct. af personens egne udgifter til tandpleje,

som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Målgruppe(r)

Målgruppen er både kontanthjælpsmodtagere efter lovens kapitel 4, herunder modtagere af særlig

hjælp efter lovens §§ 27 og 27 a, og modtagere af andre ydelser efter loven, herunder

revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, som modtager den pågældende

ydelse på integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Det bemærkes, at §

82 a også kan finde anvendelse for personer, som er omfattet af integrationsloven, og som modtager

ydelser på integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter aktivloven.

Relevante faggrupper

(herunder

faggruppebegrænsning

–

fx er der specifikke

faggrupper, der kun må

varetage fx

behandling?)

Adgang for udenlandske

statsborgere samt

flygtninge

Reglerne på sundhedsområdet regulerer, hvilke faggrupper der kan udføre specifikke behandlinger.

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter aktivloven, jf. lovens § 3. Personer,

der opholder sig i udlandet, kan således som udgangspunkt ikke få hjælp efter loven, herunder efter

kapitel 10. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige

ophold i udlandet, jf. lovens § 5.

Aktivitet

Udgifter

År

Udviklingen i udgifter (offentlige udgifter, mio. kr. i pl.-17)

2014

85,7

2015

116,7

2016

138,2

2017

143,5

Gennemførte

effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de

findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante

ændringer af ordningen

(hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller

udfordringer ved

ordningen

Ordningen blev justeret med virkning fra 1. juni 2015 med henblik på at reducere visse barrierer der

kunne være for brugen af ordningen.

Der har siden indførelsen af ordningen været stort fokus på, at kommunerne ikke brugte ordningen i

det omfang, der blev skønnet ved ordningens indførelse. Det kan nu konstateres, at der er et

stigende forbrug i kommunerne, som tyder på, at ordningen anvendes i relevant omfang.

9. Personligt tillæg

Juridisk forankring

(lovgivning,

bekendtgørelser,

vejledninger m.v.)

Af § 14 i Bekendtgørelse af lov om social pension (LBK nr. 1208 af 17/11/2017) og § 17, stk. 2 i

Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(LBK nr. 1209 af 17/11/2017) fremgår:

”Perso ligt tillæg ka ud etales til folkepe sio ister pe sio ister , hvis øko o iske forhold er

særligt vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel

vurdering af pensionistens økonomiske

forhold.”

Relevante vejledninger:

Vejledning om folkepension efter lov om social pension (VEJ nr. 53 af 31/08/2007)

Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. (VEJ nr. 54 af 31/08/2007)

Formål med ordning

(herunder oprindelse,

nødvendig

historik/baggrund)

Kommunen skal efter ansøgning træffe afgørelse om personligt tillæg efter en nærmere konkret,

individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der skal i hver enkel sag foretages en

samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold

–

dvs. en samlet vurdering af

indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension, og alle andre indtægter og formue

–

sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter. Personligt tillæg ydes kun, når

det økonomiske behov ikke kan afhjælpes gennem private midler eller støtte efter anden lovgivning.

Personlige tillæg kan bevilges til dækning af den del af egenbetalingen, der påhviler pensionisten

som følge af, at helbredstillægget maksimalt kan dække 85 pct. af udgiften.

Målgruppe(r)

Folkepensionister og førtidspensionister, som er tilkendt pension efter reglerne fra før 1. januar

2003, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Relevante faggrupper

(herunder

faggruppebegrænsning

–

fx er der specifikke

faggrupper, der kun må

varetage fx

behandling?)

Adgang for udenlandske

statsborgere samt

flygtninge

Reglerne på sundhedsområdet regulerer, hvilke faggrupper der kan udføre specifikke behandlinger.

For at kunne modtage personligt tillæg skal man være tilkendt folke- eller førtidspension (efter de

gamle regler).

Retten til pension betinges som udgangspunkt af, at modtageren har dansk statsborgerskab, fast

bopæl i Danmark og har boet i Danmark i tre år i perioden mellem det fyldte 15. år og

folkepensionsalderen.

Hovedbetingelserne for ret til pension er dog fraveget i en række tilfælde.

Eksempelvis fraviges hovedbetingelsen om dansk statsborgerskab i følgende tilfælde:

Personen har boet i Danmark i mindst ti år i perioden, fra det fyldte 15. år frem til

folkepensionsalderen, heraf mindst fem år i Danmark, op til det tidspunkt, hvorfra pensionen

ydes.

Personen er flygtning og har fået opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Efter EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om

social sikring og efter overenskomster, med andre stater, er der fastsat regler, der fraviger

bestemmelserne i de sociale pensionslove om indfødsret, bopæl og optjening.

Flygtninge med opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, som er tilkendt

folkepension eller førtidspension efter gamle regler (gældende før 1. januar 2003), har ret til

personlige tillæg på lige fod med andre.

Flygtninge med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 som er indrejst i Danmark inden den 1. september

2015 og som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, kan sidestille bopælstiden fra

oprindelseslandet m.fl. med bopælstid i Danmark, således at der fx ikke stilles krav om 3 års

bopælstid i Danmark for ret til folkepension.

I tilfælde hvor der ret til at få udbetalt en tilkendt folke- eller førtidspension (efter gamle regler) ved

fast bopæl i udlandet, er der mulighed for at ansøge om personligt tillæg.

Tandlægebehandling, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

Der foreligger ikke valide og fyldestgørende aktivitetsoplysninger på området

Aktivitet

Udgifter

Offentlige udgifter, mio. kr. i pl.-17

Tandlægebehandling, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

* Kilde: Kommunernes regnskab

2017

3,9*

Gennemførte

effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de

findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante

ændringer af ordningen

(hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller

udfordringer ved

ordningen

10. Det almindelige helbredstillæg

Juridisk forankring

(lovgivning,

bekendtgørelser,

vejledninger m.v.)

Af § 14 a i Bekendtgørelse af lov om social pension (LBK nr. 1208 af 17/11/2017) og § 18 i

Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(LBK nr. 1209 af 17/11/2017) fremgår:

”Kommunalbestyrelsen

yder helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som

regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til

medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.”

Kapitel 7 i ovenstående bekendtgørelser beskriver reglerne for beløb og regulering.

Relevante vejledninger:

Vejledning om folkepension efter lov om social pension (VEJ nr. 53 af 31/08/2007)

Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. (VEJ nr. 54 af 31/08/2007)

Formål med ordning

(herunder oprindelse,

nødvendig

historik/baggrund)

Reglerne om det almindelige helbredstillæg blev indført med virkning fra 1. marts 2001 og indebærer

en udvidelse af reglerne om det personlige tillæg. Det personlige tillæg baserer sig på en konkret,

individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Det blev i forbindelse med lovforslaget

vurderet, at administrationen af det personlige tillæg ikke var tilstrækkeligt ensartet på tværs af

kommunerne. Hensigten med indførelsen af helbredstillægget var, dels at give de pensionister, der

har behov for hjælp, en bedre dækning af nødvendige helbredsrelaterede udgifter, dels at sikre at

helbredstillæg til dækning af helbredsrelaterede udgifter tildeles ensartet efter behov, uanset hvor i

landet pensionisten bor.

Kommunen kan yde tillæg til dækning af pensionisters egne udgifter til ydelser, som regionsrådet

yder tilskud til. Helbredstillægget kan ydes til dækning af visse typer medicin samt forskellige

behandlinger og undersøgelser ved bl.a. tandlæge.

Helbredstillægget dækker op til 85 pct. af pensionistens egne udgifter. Den personlige tillægsprocent

(beregnes på baggrund af pensionistens og evt. ægtefælles indkomst udover pensionen) og formue

på ansøgningstidspunktet er afgørende for, om pensionisten kan få helbredstillæg og i givet fald

størrelsen af tillægget.

Målgruppe(r)

Folkepensionister og førtidspensionister, som er tilkendt pension efter reglerne fra før 1. januar

2003.

Relevante faggrupper

(herunder

faggruppebegrænsninge

–

fx er der specifikke

faggrupper, der kun må

varetage fx

behandling?)

Adgang for udenlandske

statsborgere samt

flygtninge

Helbredstillægget yder dækning til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven.

Det er derfor sundhedsloven, der regulerer, hvem der kan udføre ydelserne.

For at kunne modtage almindeligt helbredstillæg skal man være tilkendt folke- eller førtidspension

(efter de gamle regler).

Retten til pension betinges som udgangspunkt af, at modtageren har dansk statsborgerskab, fast

bopæl i Danmark og har boet i Danmark i tre år i perioden mellem det fyldte 15. år og

folkepensionsalderen.

Hovedbetingelserne for ret til pension er dog fraveget i en række tilfælde.

Eksempelvis fraviges hovedbetingelsen om dansk statsborgerskab i følgende tilfælde:

Personen har boet i Danmark i mindst ti år i perioden, fra det fyldte 15. år frem til

folkepensionsalderen, heraf mindst fem år i Danmark, op til det tidspunkt, hvorfra

pensionen ydes.

Personen er flygtning og har fået opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Efter EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om

social sikring og efter overenskomster, med andre stater, er der fastsat regler, der fraviger

bestemmelserne i de sociale pensionslove om indfødsret, bopæl og optjening.

Flygtninge med opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, som er tilkendt

folkepension eller førtidspension efter gamle regler (gældende før 1. januar 2003), har ret personlige

tillæg på lige fod med andre.

Flygtninge med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 som er indrejst i Danmark inden den 1. september

2015 og som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, kan sidestille bopælstiden fra

oprindelseslandet m.fl. med bopælstid i Danmark, således at der fx ikke stilles krav om 3 års

bopælstid i Danmark for ret til folkepension.

Helbredstillægget kan ikke udbetales i udlandet.

Tandlægebehandling, helbredstillæg, § 14 a, stk. 1 (§ 18, stk. 1)

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt valide og fyldestgørende aktivitetsoplysninger på

området

Aktivitet

Udgifter

Offentlige udgifter, mio. kr. i pl.-17

Tandlægebehandling, helbredstillæg, § 14 a, stk. 1 (§ 18, stk. 1)

* Kilde: Kommunernes regnskab

2017

181,6*

Gennemførte

effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de

findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante

ændringer af ordningen

(hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller

udfordringer ved

ordningen

11. Det udvidede helbredstillæg

Juridisk forankring

(lovgivning,

bekendtgørelser,

vejledninger m.v.)

Af § 14 a, stk. 4 i Bekendtgørelse af lov om social pension (LBK nr. 1208 af 17/11/2017) og § 18, stk. 4

i Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(LBK nr. 1209 af 17/11/2017) fremgår:

”Der

ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller

og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i

forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med

leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til

grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den

eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en

prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.”

Øvrige retskilder:

Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om social pension (udvidelse af regler om

helbredstillæg) og lov om ændring af lov om social pension (supplerende engangsydelse til

folkepensionister) (SKR nr. 9617 af 11/12/2002)

Bekendtgørelse om social pension (førtidspension og folkepension) (BEK nr. 1043 af 30/06/2016)

Vejledning om folkepension efter lov om social pension (VEJ nr. 53 af 31/08/2007)

Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. (VEJ nr. 54 af 31/08/2007)

Formål med ordning

(herunder oprindelse,

nødvendig

historik/baggrund)

Reglerne om det udvidede helbredstillæg blev indført med virkning fra 1. januar 2003 og indebærer

en udvidelse af reglerne om det almindelige helbredstillæg. Følgende fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget: ” Set i forhold til at der ka være tale o helt ødve dige udgifter, hvor

anskaffelsesprisen kan være relativt høj, er det efter aftaleparternes opfattelse nødvendigt at

i dføre særlige regler for dæk i g af udgifter e for øko o isk va skeligt stillede pe sio ister.”

Det udvidede helbredstillæg dækker blandt andet pensionistens egne udgifter til helproteser og

helsæt i form af akryl-proteser og til aftagelige delproteser i form af stålunitor-proteser, med mindre

en akrylprotese er mere velegnet. Det udvidede helbredstillæg omfatter de udgifter, der indgår i

behandlingsforløbet, herunder udgiften til dublukering og rebasering.

Det udvidede helbredstillæg beregnes på samme måde som det almindelige helbredstillæg (se ark

om det almindelige helbredstillæg).

Målgruppe(r)

Folkepensionister og førtidspensionister, som er tilkendt pension efter reglerne fra før 1. januar

2003.

Relevante faggrupper

(herunder

faggruppebegrænsninge

–

fx er der specifikke

faggrupper, der kun må

varetage fx

behandling?)

Reglerne på sundhedsområdet regulerer, hvilke faggrupper der kan udføre specifikke behandlinger.

Adgang for udenlandske

statsborgere samt

flygtninge

For at kunne modtage almindeligt helbredstillæg skal man være tilkendt folke- eller førtidspension

(efter de gamle regler).

Retten til pension betinges som udgangspunkt af, at modtageren har dansk statsborgerskab, fast

bopæl i Danmark og har boet i Danmark i tre år i perioden mellem det fyldte 15. år og

folkepensionsalderen.

Hovedbetingelserne for ret til pension er dog fraveget i en række tilfælde.

Eksempelvis fraviges hovedbetingelsen om dansk statsborgerskab i følgende tilfælde:

Personen har boet i Danmark i mindst ti år i perioden, fra det fyldte 15. år frem til

folkepensionsalderen, heraf mindst fem år i Danmark, op til det tidspunkt, hvorfra

pensionen ydes.

Personen er flygtning og har fået opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Efter EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om

social sikring og efter overenskomster, med andre stater, er der fastsat regler, der fraviger

bestemmelserne i de sociale pensionslove om indfødsret, bopæl og optjening.

Flygtninge med opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, som er tilkendt

folkepension eller førtidspension efter gamle regler (gældende før 1. januar 2003), har ret personlige

tillæg på lige fod med andre.

Flygtninge med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 som er indrejst i Danmark inden den 1. september

2015 og som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, kan sidestille bopælstiden fra

oprindelseslandet m.fl. med bopælstid i Danmark, således at der fx ikke stilles krav om 3 års

bopælstid i Danmark for ret til folkepension.

Helbredstillægget kan ikke udbetales i udlandet.

Tandprotese, helbredstillæg, § 14 a, stk. 4 (§ 18, stk. 4)

Der foreligger ikke valide og fyldestgørende aktivitetsoplysninger på området

Aktivitet

Udgifter

Offentlige udgifter, mio. kr. i pl.-17

Tandprotese, helbredstillæg, § 14 a, stk. 4 (§ 18, stk. 4)

¹ Kilde: Kommunernes regnskab

2017

110,7*

Gennemførte

effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de

findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante

ændringer af ordningen

(hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller

udfordringer ved

ordningen

12. Tandplejeordning i kriminalforsorgen for indsatte med ophold på 3 måneder eller mere

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)



Straffuldbyrdelseslovens § 45 (Lbkg 1491 2017)

Retsplejelovens § 776

Varetægtsbekendtgørelsens § 31 (Bkg 1037 2016)

Bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens

institutioner, kap. 3-4 (Bkg 399 2015)

Skrivelse om bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i

kriminalforsorgens institutioner (Skr. nr. 9199 2015).

Reglerne i hovedtræk:

Former for behandling

Indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring og skal opholde sig i institution under

kriminalforsorgen i 3 måneder eller derover, har ret til

1. tandbehandling, som er tilskudsberettiget efter sygesikringsoverenskomsten

eller bekendtgørelse om børne- og ungdomstandpleje,

2. tandbehandling omfattende aftagelig protese og

3. eventuel nødvendig lokalbedøvelse eller enorale røntgenundersøgelser i

tilknytning hertil.

Tilskud til tandbehandlingen forudsætter bl.a., at behandlingen efter en tandlægefaglig

vurdering

4. er rimelig i forhold til den pågældendes tandstatus ved indsættelsen,

5. findes påkrævet, og

6. ikke uden ulempe kan afvente den indsattes løsladelse.

Andre indsatte (varetægtsarrestanter og dømte med opholdstid på under 3 måneder)

har ret til nødbehandling, dvs. behandling, som ikke kan udsættes til efter den indsattes

løsladelse, og som efter en tandlægefagligvurdering er nødvendig på grund af smerter,

andre gener eller af hensyn til den indsattes helbredstilstand.

Tilskud til behandling:

Kriminalforsorgen kan yde tilskud til behandlingen, hvis den indsatte ikke selv har

midler til at afholde udgiften. Af skr. nr. 9199 2015 fremgår det blandt andet, at hvis

den indsatte alene har indtægt svarende til vederlaget for beskæftigelse i

kriminalforsorgens institutioner, og den indsatte ikke i øvrigt skønnes at have

økonomiske midler, må det lægges til grund, at den indsatte ikke selv kan afholde

udgiften.

Herudover kan kriminalforsorgen helt eller delvist afholde udgiften til behandling i

videre omfang, hvis der er tandlægefaglig indikation herfor, og ganske særlige

behandlingsmæssige eller pædagogiske grunde i det enkelte tilfælde taler herfor.

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring og skal opholde sig i institutionen 3

måneder eller derover, er ikke omfattet af de almindelige tilbud om tandbehandling.

Det er i forarbejderne til straffuldbyrdelsesloven forudsat, at disse indsatte i relation til

sundhedsmæssig behandling så vidt muligt sidestilles med andre borgere.

Sundhedsbekendtgørelsens regler om tandbehandling af indsatte er indholdsmæssigt

uændrede i forhold til den oprindelige bekendtgørelse fra 2001. Der blev ved

udfærdigelsen af bekendtgørelsen taget udgangspunkt i, at reglerne skulle flugte med

de dagældende regler for kontanthjælpsmodtagere.

Målgruppe(r)

Indsatte (høringen er dog begrænset til indsatte med opholdstid på 3 måneder eller

mere).

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Enkelte fængsler har ansatte tandlæger/klinikassistenter, andre institutioner anvender

praktiserende tandlæger.

Ingen særlige regler. Udenlandske statsborgere har samme adgang som øvrige indsatte.

Aktivitet

Som led i kriminalforsorgens flerårsaftale for 2018-2021 skal det i løbet af 2018

afdækkes, om reglerne bør ændres, så de i højere grad flugter med reglerne i det

omkringliggende samfund. Der skal herved tages udgangspunkt i de regler, der gælder

for kontanthjælpsmodtagere.

Udgifter

Udgiften i 2017 til tandbehandling var 4.145.766,99 kr. konteret på øvrig drift kontoen

og 1.375.543,93 kr. i lønudgifter til de af vores tandlæger/klinikassistenter, der er

ansatte. De samlede konterede udgifter til tandbehandling i 2017 var i alt 5.521.310,92

kr.

Udgiften i 2016 til tandbehandling var 4.265.544,03 kr. konteret på øvrig drift kontoen

og 1.680.306,32 kr. i lønudgifter til de af vores tandlæger/klinikassistenter, der er

ansatte. De samlede konterede udgifter til tandbehandling i 2016 er i alt kr.5.945.850,

35 kr.

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Der er ikke gennemført effektmålinger.

Ingen

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Ingen

13 A.1 Tandplejeordning til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Målgruppe(r)

Udlændingeloven § 42 a, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 3 og 4.

Formålet er at sikre, at asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold har adgang til

nødvendig tandpleje i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,

herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Flygtningekonventionen.

Personer omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, dvs. asylansøgere og

udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Tandlæger

Flygtninge og udlændinge med lovligt ophold i Danmark har ikke adgang til tandpleje i

medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2.

Aktivitet

Udgifter

Det forudsættes, at tandlægen opkræver honorarer, der er i overensstemmelse med

priser for tandbehandling fastsat af sygesikringen i overenskomst med Dansk

Tandlægeforening, jf. overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og

Dansk Tandlægeforening.

På tandbehandling, der ikke er prisfastsat, skal der foretages et pristjek i forhold til det

generelle prisniveau. Hvis prisniveauet vurderes at ligge over det generelle prisniveau,

bør det overvejes at indhente behandlingstilbud fra en anden tandlæge.

Regionerne skal betale for akut sundhedsbehandling, mens det er Udlændingestyrelsen,

der skal godkende betaling af nødvendig sundhedsbehandling.

Udlændingestyrelsens udgifter til tandbehandling til asylansøgere og udlændinge uden

lovligt ophold, herunder voksne og børn, beløb sig i 2014 til 2,9 mio. kr., 2015 til 4,3 mio.

kr., 2016 til 8,3 mio. kr., 2017 til 5,4 mio. kr. og 2018 (til og med april) til 0,8 mio. kr.

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

13. A.2 Tandplejeordning til mindreårige asylansøgere og mindreårige udlændinge uden

lovligt ophold

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Udlændingeloven § 42 a, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 3 og 4.

Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder

(Børnekonventionen)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Målgruppe(r)

Formålet er at sikre, at mindreårige asylansøgere og mindreårige udlændinge uden lovligt

ophold har adgang til nødvendig tandpleje i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtelser, herunder Børnekonventionen.

Personer under 18 år, som er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, dvs.

mindreårige asylansøgere og mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Tandlæger, specialtandlæger

klinikassistenter.

ortodonti

(tandregulering),

tandplejere

Flygtninge under 18 år og mindreårige udlændinge med lovligt ophold i Danmark har ikke

adgang til tandpleje i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2.

Aktivitet

Anerkendelsen af retten til sygdomsbehandling

og princippet om ligebehandling

efter

Børnekonventionen har i praksis den betydning, at mindreårige asylansøgere og

mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark som udgangspunkt vederlagsfrit

har samme ret til forebyggende og behandlende tandpleje som herboende børn.

Der henvises i den forbindelse til skema 2: Børne- og ungdomstandplejen.

Udgifter

Udlændingestyrelsens udgifter til tandbehandling til asylansøgere og udlændinge uden

lovligt ophold, herunder voksne og børn, beløb sig i 2014 til 2,9 mio. kr., 2015 til 4,3 mio.

kr., 2016 til 8,3 mio. kr., 2017 til 5,4 mio. kr. og 2018 (til og med april) til 0,8 mio. kr.

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Børnekonventionens artikel 24, stk. 1

Børnekonventionens artikel 2, stk. 1

13 B. Tandplejeordning til nyankomne flygtninge og indvandrere

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Integrationslovens § 36

Nyankomne flygtninge har i de første tre år i Danmark adgang til at søge hjælp til

dækning af udgifter til tandbehandling efter integrationsloven § 36, hvis den

pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale

udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og

helbredsmæssigt velbegrundet.

Bestemmelsen svarer til § 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen er indsat i forbindelse med tilblivelsen af integrationsloven i 1998, hvor

reglerne om nyankomne udlændinge blev samlet.

Der kan kun ydes hjælp til betaling, hvis tandlægeudgiften ikke dækkes efter anden

lovgivning. Det bemærkes i den forbindelse, at personer, der modtager

integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er omfattet af

integrationsloven, kan få tandlægeudgifter dækket efter § 82 a i lov om aktiv

socialpolitik (under Beskæftigelsesministeriets ressort). Bestemmelsen er

rettighedsbestemt, og der er for målgruppen adgang til at få dækket udgifter, der ligger

ud over en egenbetaling på 600 kr. Egenbetalingen af tandlægeudgifterne kan herefter

søges dækket efter § 36 i integrationsloven.

Målgruppe(r)

Udenlandske statsborgere med opholdstilladelse, som er omfattet af integrationslovens

bestemmelser i de første 3 år efter, at kommunen har overtaget ansvaret for den

pågældende udlænding, jf. integrationslovens § 4.

Tandlæger

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Aktivitet

Det er ikke muligt at oplyse herom.

Der ydes 50 procent i refusion for kommunernes udgifter efter integrationslovens § 36.

Udgifter

Det er ikke muligt at foretage en isoleret opgørelse af udgifterne til tandpleje/tandlæge

for flygtninge og udlændinge.

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

ingen

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

ingen

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Længden af et integrationsprogram blev justeret i 2016, således at det i dag kan have

en varighed på mellem 1 og 5 år.

Der er samtidig tale om en ordning, som fuldstændig svarer til § 82 i lov om aktiv

socialpolitik.

Det bør derfor overvejes enten at justere adgangen til dækning af udgifter til

tandlægebehandling efter integrationsloven, så det følger den periode, hvor den

enkelte udlænding er omfattet af integrationsloven.

Alternativt kan det overvejes, om der er behov for

e ”do eltord i g” på o rådet

(dækkes allerede af § 82 i lov om aktiv socialpolitik), herunder under hensyn til, at der

fortsat sikres en enkelt adgang til retsreglerne for den kommunale sagsbehandler, der

skal anvende integrationslovens regler samt retssikkerhedsmæssige hensyn til den

enkelte udlænding.

14. Tandpleje til værnepligtige

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Bekendtgørelse nr. 23 af 09/01/2007 af sundhedsloven

Finansloven

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 23 af 09/01/2007 (undtagelsesbekendtgørelsen), at

de værnepligtige ikke er berettigede til sundhedsydelser efter visse afsnit i

sundhedsloven. Det er angivet som en definerende forudsætning, at ydelserne opnås

andetsteds.

De forudsæt i g har ”altid” været opfyldt ved, at de vær epligtige har odtaget

læge- og tandlægeydelser i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen nogenlunde svarende til

de ydelser, der ellers normalt fås ved privatpraktiserende læger/tandlæger. Forsvaret

og Beredskabsstyrelsen inddrager dermed også

–

i overensstemmelse med

undtagelsesbekendtgørelsen

–

de værnepligtiges sundhedskort under

værnepligtstjenesten. Det fremgår samtidig af finansloven 2018, at værnepligtige ud

over deres løn og skattefri kostpenge modtager en række naturalydelser, herunder fri

befordring. Finansloven hjemler således de ydelser, som værnepligtige skal modtage.

Da ulighede for at kvi der ku e live a sat på ”vær epligtslig e de vilkår” lev

indført ved lov i 1998, var det en del af grundlaget for indførelsen, at kvinderne skulle

dele vilkår (bortset fra selve forpligtelsen til at forrette tjeneste) med de værnepligtige

æ d, og at de skulle ”erstatte” et tilsvare de a tal æ d, hvorfor der ikke forudsås

ekstraudgifter forbundet med lovændringen. Kvinder på værnepligtslignende vilkår er

da heller ikke nævnt særskilt i finanslovens afsnit om udgifter til værnepligtige.

Endelig fremgår det af finansloven 2018, at Forsvarets Sundhedstjeneste løser opgaver

for at sikre soldatens helbred.

Både opgave og udgifter fremgår dermed af finansloven i overensstemmelse med den

forudsætning, som fremgår af undtagelsesbekendtgørelsen

Beredskabsstyrelsens værnepligtige er jf. Beredskabslovens § 53 undergivet regler, der

svarer til dem, der gælder for Forsvarets værnepligtige. Af praktiske årsager anvender

Beredskabsstyrelsens værnepligtige dog ikke Forsvarets Sundhedstjenestes ydelser.

Derimod entreres med lokale tandlæger, og der er indgået en aftale med

Tandlægeforeningen om dette.

Målgruppe(r)

Værnepligtige og personer ansat på værnepligtslignende vilkår

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Forsvarets tandplejere laver undersøgelser. De må ikke lave behandlinger.

Forsvarets tandlæger laver både undersøgelser og behandlinger.

Ja, i det omfang at man er ansat på værnepligtslignende vilkår

Aktivitet



Gratis tandbehandling ved akutte problemer

Hvis værnepligt varer 8 måneder eller derover, og man i værnepligtstiden

indkaldes til regelmæssig undersøgelse hos egen tandlæge, kan man få gratis

tandundersøgelse og behandling i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen

Søværnets værnepligtige tandundersøges og behandles før sejlads



Udgifter

Forsvarsministeriet betaler.

Udgifterne til drift af Forsvarets tandklinikker er fordelt på Forsvarets Sundhedstjeneste

og flere styrelser.

Regninger for værnepligtiges behandling hos civil tandlæge betales af Forsvarets

Sundhedstjeneste. Dette er aktuelt, når værnepligtige på tjenestesteder uden tandklinik

har akutte tandproblemer.

I Beredskabsstyrelsen afholdes udgifter til tandbehandling af de enkelte tjenestesteders

ramme.

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Ingen

Tilbuddets omfang har altid været afhængigt af værnepligtens længde. Da den

generelle værnepligtsperiode for år tilbage var længere end 8 måneder og kapaciteten i

Forsvarstandplejen var væsentlig større, blev alle værnepligtige undersøgt og behandlet

so led i Forsvarets ”Sygesikri gsforpligtelse”. Det uvære de til ud o

eha dli g

ved smerter eller gener vurderes af Forsvarets Sundhedstjeneste at være fuldt

tilstrækkeligt i de fire måneder, den værnepligtiges sundhedskort er inaktiveret.

Ingen

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Bilag 1 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge (vedr. kortlægning af

tandplejeordning 1-6)

EU-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger omfatter i Danmark alle

ydelser i sundhedsloven, herunder regionale og kommunale tandplejeydelser som voksentandpleje,

børne- og ungdomstandpleje, omsorgstandpleje, specialtandpleje, regionstandpleje samt

særordninger om tilskud til tandpleje til visse patientgrupper

Bopæl

Persongruppe

Rettigheder

Udgifter

EU/EØS/Schweiz

EU/EØS/schweiziske

statsborgere, der er

offentligt sygesikrede

i et andet EU/EØS-

land eller Schweiz

samt deres

medforsikrede

familiemedlemmer

(uanset

statsborgerskab)

Ret til den behandling, der bliver nødvendig under et

midlertidigt ophold i DK og som ikke kan vente til

borgeren er retur i hjemlandet.

Behandling gives på samme vilkår som for danske

gruppe-1 sikrede borgere.

Dokumentation: EU-sygesikringskort

(opholdsregion/ko

mmune) kan

opkræve refusion

for

sundhedsudgifter

fra borgeren

sikringsland

(EU/EØS-

land/Schweiz)

EU/EØS/Schweiz

Privatforsikrede

borgere (uanset

statsborgerskab)

Ret til akut sygehusbehandling i DK i henhold til

sundhedslovens § 80

DK (opholdsregion)

dækker udgifter

EU/EØS/Schweiz

Statsløse og

flygtninge, som er

offentlig sygesikrede i

et andet EU/EØS-land

eller Schweiz samt

deres medforsikrede

familiemedlemmer

(uanset

statsborgerskab)

Ret til den behandling, der bliver nødvendig under et

midlertidigt ophold i DK og som ikke kan vente til

borgeren er retur i hjemlandet

Behandling gives på samme vilkår som for danske

gruppe-1 sikrede borgere.

Dokumentation: EU-sygesikringskort

(opholdsregion/ko

mmune) kan

opkræve refusion

for

sundhedsudgifter

fra borgerens

sikringsland

(EU/EØS-

land/Schweiz).

(region/kommune)

dækker

sundhedsudgifter i

DK, og staten

dækker udgifter i

grænsearbejderens

bopælsland

EU/EØS/Schweiz

Grænsearbejdere,

(EU/EØS/schweiziske

statsborgere), der

arbejder i DK

Ret til behandling i DK på lige fod med herboende

gruppe 1-sikrede borgere

Dokumentation: Særligt sundhedskort

EU/EØS-land

Grænsearbejderes

medforsikrede

familiemedlemmer

Ret til al behandling i DK, undtaget som udgangspunkt

planlagt sygehusbehandling, hvor der gælder særlige

regler.

Retten til sygehusbehandling afhænger af lovgivningen

i familiemedlemmets bopælsland jf. bekendtgørelse

(opholdsregion/ko

mmune) dækker

sundhedsudgifter i

DK, og staten

dækker udgifter i

nr. 1657 af 27.12.2013 om ret til ydelser i

sundhedsloven til visse personer med bopæl i et andet

EU/EØS-land

Dokumentation: Dansk blåt EU-sygesikringskort

familiemedlemmets

bopælsland

Schweiz

Grænsearbejderes

medforsikrede

familiemedlemmer

Ret til den behandling, der bliver nødvendig under

ophold i Danmark og som ikke kan vente til borgeren

er retur i hjemlandet

Behandling gives på samme vilkår som for herboende

sikrede borgere

Dokumentation: Dansk blåt EU-sygesikringskort

(opholdsregion/ko

mmune) dækker

sundhedsudgifter i

DK, staten dække

udgifter i Schweiz

EU/EØS/Schweiz

Medforsikrede

familiemedlemmer

(uanset

statsborgerskab) til

arbejdstager i DK, der

er EU/EØS/schweizisk

statsborger

Tredjelandsstatsborg

ere, der er

selvstændigt

offentligt sygesikrede

i et andet EU/EØS-

land eller Schweiz

Ret til behandling i DK på lige fod med herboende

gruppe-1 sikrede borgere

Dokumentation: Særligt sundhedskort

(region/kommune)

dækker udgifter i

DK, staten dækker

udgifter i

familiemedlemmets

bopælsland

(opholdsregion/ko

mmune) dækker

udgifter

EU/EØS/Schweiz

Ret til akut sygehusbehandling i DK i henhold til

sundhedslovens § 80

Ved EU-forordning nr. 1231/2010 er bestemmelserne i

forordningerne 883/2004 og 987/2009 udvidet til også

at omfatte statsborgere fra tredjelande, der ikke er

flygtninge, statsløse eller medforsikrede

familiemedlemmer. DK har imidlertid ikke tiltrådt

denne udvidende forordning, idet den er vedtaget

med hjemmel i traktaten om den Europæiske Unions

funktionsmåde, artikel 79, stk. 2, litra b, der er

omfattet af det danske retlige forbehold

Ret til den behandling, der bliver nødvendig under

ophold i DK og som ikke kan vente til borgeren er retur

i hjemlandet i henhold til Nordisk Konvention om

social sikring

Behandling gives på samme vilkår som for danske

gruppe-1 sikrede borgere

Dokumentation: Gyldigt ID-kort med adresse i nordisk

land eller EU-sygesikringskort fra nordisk land

DK afholder

udgifter, da der er

afkaldsaftaler

mellem de nordiske

lande om refusion

af sundhedsudgifter

Nordisk land

Tredjelandsstatsborg

ere, der er offentligt

sygesikrede i et andet

nordisk land

Uden for EU

Tredjelandsstatsborg

ere

Ret til akut sygehusbehandling i DK i henhold til

sundhedslovens § 80

DK (opholdsregion)

dækker udgifter

Danmark

Pensionister, der er

EU/EØS/schweiziske

statsborgere og som

Ret til behandling i DK på lige fod med danske gruppe

1-sikrede borgere

(bopælsregion/kom

mune) kan opkræve

alene modtager

offentlig pension fra

et andet EU/EØS-land

eller Schweiz og deres

medforsikrede

familiemedlemmer

(uanset

statsborgerskab)

Danmark

Udstationerede

arbejdstagere

(EU/EØS/schweiziske

statsborgere) fra et

andet EU/EØS-

land/Schweiz og

deres medforsikrede

familiemedlemmer

(uanset

statsborgerskab)

EU/EØS/schweiziske

statsborgere, der er

udsendt til at gøre

tjeneste ved

repræsentationer

eller international

organisationer i DK,

og som er offentlig

sygesikret i deres

udsendelsesland samt

deres medforsikrede

familiemedlemmer

(uanset

statsborgerskab)

•

Registreres i Udbetaling Danmark ved en

blanket E121 fra det pensionsudbetalende

land

Dokumentation: Alm. sundhedskort

refusion af

sundhedsudgifter

fra det

pensionsudbetalen

de land

Ret til behandling i DK på lige fod med danske gruppe

1-sikrede borgere



Registreres i Udbetaling Danmark ved en

blanket E106/S1 udstedt af

udsendelseslandet

Dokumentation: Alm. Sundhedskort

(bopælsregion/kom

mune) kan opkræve

refusion af

sundhedsudgifter

fra

borgerens

sikringsland

(EU/EØS-

land/Schweiz)

(region/kommune)

kan opkræve

refusion af

sundhedsudgifter

fra

udsendelseslandet

”Da

ark”

Ret til behandling i DK på lige fod med danske sikrede

borgere

•

registreres i Udbetaling Danmark ved en

blanket E106/S1 udstedt af

udsendelseslandet

(Ikke

folkeregistreret,

men registreret i

Udenrigsministeri

ets protokol)

Dokumentation: Særligt sundhedskort

”Da

ark”

(Ikke

folkeregistreret,

men registreret i

Udenrigsministeri

ets protokol)

EU/EØS/schweiziske

statsborgere ansat

ved international

organisationer i DK

f.eks. NATO, WHO e.l.

og deres

medfølgende

familiemedlemmer

(uanset

statsborgerskab)

Tredjelandsstatsborg

ere, der er

udsendt/ansat til at

gøre tjeneste ved

repræsentationer

eller internationale

organisationer i DK og

deres medfølgende

familiemedlemmer.

Ret til behandling i DK på lige fod med danske borgere

(DK er sikringsland, idet disse borgere i henhold til

forordningens regler udfører deres arbejde i DK)

(region/kommune)

dækker udgifter i

Danmark

Dokumentation: Særligt sundhedskort

”Da ark”

(Ikke folkeregi-

streret, men

registreret i Uden-

rigsministeriets

protokol)

Ret til behandling i Danmark på lige fod med danske

borgere, såfremt de er fuldt skattepligtige i DK i

henhold til kildeskattelovens § 1 eller berettiget i

medfør af bilaterale aftaler,

(bekendtgørelse nr. 279 af 20. marts 2017 om adgang

til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske

statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en

udenlandsk stat eller en international organisation)

(region/kommune)

dækker udgifter

Dokumentation: Særligt sundhedskort

”Da

ark

(Ikke folkeregi-

streret, men

registreret i Uden-

rigsministeriets

protokol)

Tredjelandsstatsborg

ere med

diplomatstatus, der er

omfattet af et nordisk

lands lovgivning og

som er udsendt til at

gøre tjeneste i DK

samt deres

medfølgende

familiemedlemmer

Ret til al behandling i Danmark på baggrund af Nordisk

Konvention om social sikring

Dokumentation: Særligt sundhedskort

DK afholder

udgifter, da der er

afkaldsaftale

mellem de nordiske

lande om refusion

af sundhedsudgifter

Bilag 2 Adgang for udenlandske statsborgere samt flygtninge (vedr. kortlægning af

tandplejeordning 1-6)

I medfør af direktiv 2011/24/EU yder regioner og kommuner mod betaling sundhedsydelser i

offentlig regi til personer fra andre EU/EØS-lande. Dette følger af sundhedslovens § 78 a og

sygehusbekendtgørelsen § 7 samt bekendtgørelse nr. 1658 af 27. december 2013 om

kommunale og regionale sundhedsydelser, der ikke er sygehusbehandling, til personer fra

andre EU/EØS-lande, Færøerne og Grønland.

Bopæl

Persongruppe

Rettigheder

Udgifter

EU/EØS-land

EU/EØS/schweiziske

statsborgere, der er offentligt

sygesikret i et andet EU/EØS-

land

Har mod betaling ret til at modtage

offentlige sundhedsydelser i DK,

herunder tandbehandling i

forbindelse med

sygehusbehandling samt regional

tandpleje og kommunal børne- og

ungdomstandpleje,

omsorgstandpleje samt

specialetandpleje

Har mod betaling ret til at modtage

offentlige sundhedsydelser i DK,

herunder tandbehandling i

forbindelse med

sygehusbehandling samt regional

tandpleje og kommunal børne- og

ungdomstandpleje,

omsorgstandpleje samt

specialetandpleje

Har alene mulighed for at købe

behandling hos privatpraktiserende

tandlæger eller tandlægevagt i DK

Borgeren afregner direkte

med behandlingsstedet

og kan efterfølgende søge

om refusion efter national

lovgivning i sit

sikringsland

EU/EØS-land

Tredjelandsstatsborgere, der

er offentligt sygesikret i andet

EU/EØS-land

Borgeren afregner direkte

med behandlingsstedet

og kan efterfølgende søge

om refusion efter national

lovgivning i sit

sikringsland

EU/EØS-land

Privatforsikrede borgere

(uanset statsborgerskab)

Borgeren afregner direkte

med behandlingsstedet

Bilag 3 Kortlægning af tandplejeordninger i Danmark/ Note 1. Vedr. relevante faggrupper

Kilde: Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed nr. 990 af

18/08/2017

Tandlæger foretager forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier,

læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber.

Tandplejere varetager sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, undersøgelse, afpudsning af tænderne,

instrumentel fjernelse af bløde og hårde tandbelægninger, rodafglatning, pudsning og polering af tandrestaureringer

herunder fjernelse af fyldningsoverskud, anlæggelse af infiltrationsanalgesi (lokalbedøvelse), indsætning og aftagning

af tandreguleringsapperatur.

Kliniske tandteknikere foretager indsættelse og korrektion af aftagelige tandproteser til voksne personer med

tandtab.

Klinikassistenter (ikke autoriserede) assisterer tandplejere og tandlæger samt varetager administrative opgaver.

Tandlæger og tandplejere kan som autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed delegere til andre

at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed (bruge medhjælp). Tandplejere kan kun foretage

tandlægeforbeholdt virksomhed som medhjælp og klinikassistenter kan kun foretage tandlæge- og

tandplejerforbeholdt virksomhed som medhjælp.

1.2. Kortlægning af kendte decentrale/lokale tandplejeordninger

Arbejdsgruppen har indhentet bidrag fra KL til denne del af kortlægningen, som indeholder information om

decentrale og lokale ordninger i følgende kommuner:



Ballerup Kommune

Brøndby Kommune

Brønderslev Kommune

Herlev Kommune

Københavns Kommune

Skive Kommune

Svendborg Kommune

Vordingborg Kommune

Aarhus Kommune

Det bemærkes, at KL foruden indsendte bidrag fra kommunerne samt de respektive kommuners

hjemmesider har anvendt

Rapport om tandpleje til socialt udsatte som kilde til udarbejdelse af

kortlægningen - ATO, maj 2017

(http://aeldreogsocialtand.dk/wp-content/uploads/2015/09/Tandpleje-til-

socialt-udsatte-rapport.pdf)

Ballerup Kommune: Tandrødderne

–

Frivilligt drevet tandklinik for misbrugere og socialt

udsatte

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Ukendt

At hjælpe misbrugere og socialt udsatte, hvis økonomi og levevis ofte ikke passer ind i

en almindelige tandlægepraksis, gennem tilbud om tandbehandling at hjælpe dem og

gøre dem egnet til at indgå i privat tandlægepraksis og komme smertefri tandmæssigt

videre med deres tilværelse og evt. misbrugsbehandling.

Misbrugere og socialt udsatte.

Målgruppe(r)

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Frivilligt tandplejepersonale samt en klinikkoordinator, som er tilknyttet

rusmiddelcentret Brydehuset, der gør det muligt at tilbyde tandbehandling som et led i

borgerens misbrugsbehandling (finansieret via donation fra Oak Foundation).

Ukendt

Aktivitet

Ca. 300 patienter årligt.

Udgifter

Finansieres via Ballerup Kommune, Oak Foundation og Plandent. Arbejdskraft ydes

frivilligt.

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Københavns Universitet har lavet en kvalitativ evaluering af tilbuddet da det fungerede

som projekt, som viser, at hos brugerne har tandplejen haft positive virkninger både i

forhold til deres fysiske, psykiske og sociale velbefindende. Bl.a. afhjalp behandlingen

store smerter og ubehag, som tandproblemer var årsag til, og det hjalp på tændernes

udseende og dermed også brugernes livskvalitet.

Ukendt

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Ukendt

Kilde: http://tandrod.dk/ og evaluering foretaget af Københavns Universitet, januar 2015:

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=6&ved=0ahUKEwjt9OOCzKjbAhVSaFAKHWkMDq0QFghFMA

U&url=https%3A%2F%2Fballerup.dk%2Fsystem%2Ffiles%2Fsbsys%2FPublication543%2FEnclosures%2FKvalitativ%2520evaluering%

2520for%2520tandklinik%2520for%2520misbrugere.pdf&usg=AOvVaw2rwUOLu80aJFNSg0mjt8Tv

Brøndby Kommune

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Ukendt

At stille et brugbart behandlende tandplejetilbud til rådighed for borgere tilknyttet det

kommunale opholdssted for misbrugere m.v., med henblik på at udsluse dem i

voksentandplejesystemnet, når de kan tage vare på egen mundhygiejne og

tandsundhed.

Borgere, der er tilknyttet det kommunale opholdssted kan ansøge om at blive tilknyttet

tilbuddet, der strækker sig over et år. Behandlingstilbuddet omfatter sanering samt

etablering af en rimelig tyggefunktion. Borgerne følges til tandplejetilbuddet af en af

opholdsstedets medarbejdere. Hvis den pågældende borger ikke er færdigbehandlet

efter et år, kan der indgås en aftale om, at man bliver i projektet endnu et år.

Målgruppe(r)

De svagest stillede borgere i det kommunale opholdssted for misbrugere mfl.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Medarbejdere på opholdssted for misbrugere samt personale i den kommunale

tandpleje.

Ukendt

Aktivitet

Ukendt

Udgifter

Kommunen finansierer og der trækkes en egenbetaling hos den enkelte voksne

svarende til det i specialtandplejen.

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Tandsundhed og mundhygiejne forbedres hos målgruppen, der gøres i stand til at bruge

det almindelige voksentandplejetilbud.

Ukendt

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Ukendt

Kilde: Rapport om Tandpleje til socialt udsatte - ATO, maj 2017

Brønderslev Kommune

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Sundhedslovens § 131 og §133

At gennemføre restaurerende behandling af børn / ung og forældre samt lære såvel

barn / unge som barnets / den unges forældre at tage vare på egen mundhygiejne og

tandsundhed, så den voksne ikke længere udgår en hindring for at barnet tilgodeser

gode tandplejevaner ligesom den voksne kan udsluses i det almindelige

voksentandplejesystem i privat tandlægepraksis med gode tandplejevaner.

Voksne, der ikke mestrer deres egen tandsundhed, er heller ikke i stand til at varetage

deres børns tandsundhed. Derfor kan tandplejen ikke forbedre børnenes tandsundhed

uden, at tandplejen lærer forældrene det først.

Social udsatte borgere med børn i den kommunale tandpleje, hvor forældrene pga.

tandlægeskræk, sociale årsager eller andet er forhindrende for at barnet / den unge kan

gennemføre et normalt sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende

tandplejeforløb i den kommunale tandpleje.

Personale ansat i den kommunale omsorgs- og specialtandpleje

Målgruppe(r)

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Ukendt

Aktivitet

Ukendt

Udgifter

Kommunen finansierer og der trækkes en egenbetaling hos den enkelte voksne

svarende til de i omsorgs- og specialtandplejen.

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Der etableres gode tandplejevaner i hele familien, og de voksne gøres i stand til at

anvende det almindelige voksentandplejetilbud i privat tandlægepraksis.

Ukendt

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Ukendt

Kilde: Rapport om Tandpleje til socialt udsatte - ATO, maj 2017

Herlev Kommune: Herlev-modellen

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Målgruppe(r)

Forsøgsordning godkendt af Sundhedsministeriet efter Sundhedslovens § 233.

At øge brugen af et regelmæssigt sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende

tandplejetilbud blandt socialt udsatte borgere og pensionister med helbredskort i

Herlev Kommune.

Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister med ret til tilskud til tandpleje efter §§

82 og 82a i lov om aktiv socialpolitik og § 14 i lov om social pension.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Fagpersonale i den kommunale tandpleje, foruden de kommunale medarbejdere, der

kommer i kontakt med borgere fra målgruppen.

Ukendt

Aktivitet

Tandpleje tilbydes hos praktiserende tandlæge eller på kommunal klinik. Der tilbydes:



Konsultation og rådgivning

Forebyggende tandpleje, individuelt tilrettelagt efter dit behov og dine muligheder

Regelmæssige undersøgelser efter dit behov

Behandling i den udstrækning, det er velbegrundet og skønnet fagligt og nødvendigt

Udgifter

De i gældende lovgivning anførte tilskud, voksentandpleje-tilskuddet fra regionerne

samt tilskud fra kommunen i henhold til tilskudsreglerne i §§ 82 og 82 a i lov om aktiv

socialpolitik og § 14 i lov om social pension. Herudover ingen yderligere tilskud til

målgruppen.

Tilslutningsprocenten til regelmæssig tandpleje er øget fra knap 30% til ca. 75% af

målgruppen. 2 ud af 3 benytter sig af privat tandlæge mens 1 ud 3 modtager tilbuddet

til den kommunale klinik. I den kommunale klinik modtages specielt den svageste del af

gruppen.

Ukendt

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Ukendt

Kilde: Rapport om Tandpleje til socialt udsatte - ATO, maj 2017 og Herlev Kommunes hjemmeside.

Københavns Kommune: Bisserne

–

De hjemløses tandklinik

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger

m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Sundhedsloven - §119 stk. 2

Til uddet lev opri deligt eta leret i

ved Røde Kors ”De Hje løses Hus” so e

forsøgsord i g fi a sieret via ”Sygesikri gstilskud. Side er til uddet flyttet og estår u af

to klinikker dels ved Mændenes Hjem og dels ved Kofods Skole. Klinikkerne drives af den

private fore i g ”Bisser e” so årligt odtager et driftstilskud fra Kø e hav s Ko

u e,

der dækker

hele

driften. Tilbuddet er vedlagsfrit. Nedenstående er gengivet fra den

samarbejdsaftale som

eksisterer elle Kø e hav s Ko

u e og ”Bisser e”:

Målgruppe(r)

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er

der specifikke faggrupper, der

kun må varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske

statsborgere samt flygtninge

Tandlæger (frivillige), tandplejere (frivillige) og klinikassistenter (to ansatte og desuden

frivillige)

Nej

Aktivitet (2016)

Som oplyst af foreningen

”Bisser e”

Man har haft kontakt med 1512 personer ifølge et træk fra klinikkernes journqlsystem.

Der er rejst spørgsmål om det er det reelle antal unikke cpr.nr. -

Antal undersøgelser:

433

Antal tandudtrækninger, inkl. operationer:

1003

Forebyggende ydelser (IFB, dvs. instruktion og fluorpenslinger)

527

Fyldninger

792

Rodbehandling af tænder

121

Røntgenbilleder

1031

Panorama-røntgenbilleder (kun på Kofoeds Skole)

Bedøvelser (separate)

515

Parodontose-behandlinger

321

Helproteser

Delproteser

Reparation af proteser/ikke aflev. pga. udeblivelser

10/7

Bidskinner

Udgifter

Driftstilskud fra Københavns kommune på 1.590.000 (2018). Anvendes primært på

aflønning af klinikassistenter og andre driftsudgifter. Tandlæger og tandplejere arbejder

frivilligt og uden aflønning

Ingen

Gennemførte effektmålinger

(ikke lave nye, men hvis de

findes, så kort beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Blev tidligere finasiret som en forsøgsordning via regionale tilskud fra

Tandlægeoverenskomsten

Evt. barrierer eller udfordringer

ved ordningen

Kommunen har meget dårligt indsyn med hvad der faktisk kommer ud af ordningen og

hvilket serviceniveau og hvilken kvalitet der ydes. Der er to klinikker, og de fungerer stort

set autonomt i forhold til kommunen som end ikke har ret til at henvise borgere til

tilbuddet.

25% af brugerne er ikke borgere i Københavns Kommune, men kommer fra andre

kommuner

Kontakt: Børge Hede, Overtandlæge

[email protected]

Skive Kommune: Smilet

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Ukendt

Smilet er et gratis tandplejetilbud til socialt udsatte borgere der hverken er i målgruppe

for at modtage specialtandpleje eller omsorgstandpleje.

Målet med tilbuddet er, at borgerne i målgruppen opnår smertefrihed, forbedret

livskvalitet, forbedret mundhygiejne og forebyggelse af sygdomme.

Behandlingen består som oftest af fyldninger, ekstraktion (at man trækker tænder ud),

rodbehandling, protesebehandling, parodontalbehandling og forebyggelse.

Henvisning til tilbuddet sker via værestederne Den Blå Viol og Mødestedet eller via

Rusmiddelcenter Skive.

Målgruppe(r)

Borgere med misbrug, sociale problemer og/eller dobbeltbelastning og komplekse

tandproblemer som caries, manglende tænder, rodstumper og smerter.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Tandplejens medarbejdere.

Ukendt

Aktivitet

I projektperioden: 101 borgere modtog behandling, hvoraf 64 (53%) afsluttede

behandlingen.

Udgifter

Ordningen er finansieret med 320.000 kr. fra kommunen til at kunne fortsætte i 2017

og 2018.

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

76 % af borgerne, der afsluttede behandlingen, havde efter end behandling en oral

livskvalitet, der var sammenlignet med normalbefolkningen. Mundhygiejnen blev

forbedret hos 60 %. Projektets mål om at 30-50 % kunne sluses over i praksistandplejen

blev ikke nået, da kun 13 kunne udsluses.

Ukendt

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Ukendt

Kilde: Skive Kommunes hjemmeside

Svendborg Kommune

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Ukendt

At yde opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende

tandplejetilbud til en gruppe af borgere, der ikke benytter det almindelige

tandplejetilbud.

Den opsøgende indsats foregår på væresteder mv. i samarbejde med personalet på

disse. Der tilbydes restaurerende tandbehandling på den kommunale klinik, herunder

sundhedsfremme og forebyggelse, så mundhygiejne og tandsundhed kan forbedres

varigt.

Målgruppe(r)

Hjemløse, misbrugere og andre særligt socialt udsatte borgere.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Personale i den kommunale tandpleje samt personale på væresteder.

Ukendt

Aktivitet

Ukendt

Udgifter

Satspulje fra Sundhedsministeriet / Sundhedsstyrelsen 2012-2015 efterfulgt af

kommunal finansiering med opkrævning af egenbetaling svarende til

specialtandplejepatienter.

Målgruppens borgere får øget livskvalitet dels ved at blive smertefri, dels ved at få en

større social accept (et nedbrudt tandsæt er ikke socialt acceptabelt). Misbruget

mindskes og i bedste fald ophører det i takt med at smertefrihed og social accept

opnås. Flere af deltagerne bringes i uddannelsesforløb og beskæftigelse.

Mundhygiejnen hos de deltagende er forbedret for knap 80% af de deltagende.

Oprindeligt satspuljeprojekt 2012-2015, der videreføres tidsubegrænset som

kommunalt tilbud.

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Ukendt

Kilde: Rapport om Tandpleje til socialt udsatte - ATO, maj 2017 samt artikel i Tandlægebladet, artikelnummer 5556, 24.02.2017:

https://www.tandlaegebladet.dk/tandpleje-giver-socialt-udsatte-et-markant-loeft-i-livskvaliteten

Vordingborg Kommune: Projekt Tandbehandling af tidligere misbrugere

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Projekt betalt af SATS puljemidler 2013-2016

Øge tandsundheden, viden og interessen for vedligeholdelse af egne tænder blandt

tidligere misbrugere i Vordingborg kommune.

Minimum 20% i job efter 1 år fra visitationstidspunktet.

Forbedre kommunens økonomi ved både at forbedre prognosen for midler givet som

tilskud til tandbehandling samt ved at få flere borgere ud i selvforsørgelse.

Som mangeårig tandlægekonsulent og overtandlæge i Vordingborg kommune var

erfaringen, at målgruppen af tidligere misbrugere blev fastholdt i dårlig tandstatus, kun

tandlægebesøg ved meget kraftige smerter etc. Ved samtaler med ansatte i

arbejdsmarked og misbrugsområdet vurderedes det, at tidligere misbrugere blev

fastholdt i offentlig forsørgelse også pga. smerter, manglende energi og flovhed over

udseendet af deres tandsæt. Det var for eksempel svært at møde op til jobsamtaler.

Ligeledes påvirkede det forholdet for deres børn, idet mange ikke brød sig om at

komme til forældremøder, sociale arrangementer etc.

Målgruppe(r)

Tidligere misbrugere, der havde været ude af misbrug i minimum 4 mdr. og havde

arbejdsmarkedspotentiale.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Kommunale tandlæger er ansat på fast løn

–

hvilket gør, at tålmodigheden og

rummeligheden over for målgruppen er større. Dermed tages hensyn til angsten,

smerteniveauet etc. på en helt anden måde, end i det private system, hvor antallet af

ydelser er afgørende for tandlægens indtjening.

I projektet deltog 1 tandlæge og 1 klinikassistent

–

ansat til daglig i den kommunale

Tandpleje. Begge ansat på timebasis i projektet.

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Såfremt de tilhørte målgruppen

–

så ja.

Aktivitet

Borgerne blev visiteret til projektet af lederen af center for misbrug og lederen af

værestedet Åndehullet i Vordingborg

–

hørende under Arbejdsmarked

–

i samarbejde

med overtandlægen.

1.121.075 kr. med start januar 2013 og slut november 2016.

Udgifter

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

80% af deltagerne har gennemført behandlingsforløbet stabilt.

Over 50% af de borgere, der startede i projektet, var ude af kontanthjælp ved

projektets afslutning.

Evalueringen fandt blandt andet, at fagpersonernes faglighed og rummelighed var af

afgørende betydning for målopfyldelsen. Endvidere var tidsfaktoren væsentlig, da

denne borgergruppe kræver mere tid

–

dels pga. angsten, tidligere oplevelser og

konstante smerter (her kan borgergruppen sammenlignes med de andre målgrupper i

den kommunale tandpleje, børn, omsorgspatienter og specialtandplejepatienter, der

også er tidstunge.)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Ukendt

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Tandplejen og Arbejdsmarked i Vordingborg kommune arbejder i øjeblikket med, om

man på nogen måde kan fortsætte/genoptage den kommunale tandpleje for udvalgte

borgergrupper på offentlig forsørgelse. Der er ikke truffet nogen politiske beslutninger

om det. De angiver at være på undersøgelsesstadiet.

Kontakt: Lene Merete Maare, Overtandlæge,

[email protected]

Aarhus Kommune: Socialmedicinsk Tandklinik

–

Tilbud om social tandpleje til de allermest

udsatte borgere

Juridisk forankring (lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger m.v.)

Formål med ordning (herunder

oprindelse, nødvendig

historik/baggrund)

Social tandpleje er ikke fastsat ved lov, og er således en kommunal prioritering.

Socialmedicinsk Tandklinik blev oprindeligt etableret i 1977 som en smitteklinik for at

hjælpe borgere, der ikke blev behandlet i privat praksis pga. hepatitis. Fra 1997 har

tilbuddet omfattet særligt socialt udsatte borgere, der henvises fra Aarhus Kommunes

Center for Misbrug og fra gadeteams.

Foruden tilbud om akut og rehabiliterende behandling, ydes opsøgende og

forebyggende virksomhed i et samarbejde mellem klinikkens medarbejdere og

medarbejdere fra Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (MSB). Klinikken har til dette formål

tilknyttet en halvtidsansat opsøgende tandplejefaglige medarbejder, som tager rundt

på være- og opholdssteder, hvor brugerne typisk opholder sig, for at undervise i

tandhygiejne, vejlede om muligheder for tilskud til tandpleje og guide dem til at

modtage behandling for deres tandproblemer. Der er desuden et samarbejde med

frivillige (Social Sundhed) om hjælp til at fastholde borgerne i behandlingsforløb både

på Socialmedicinsk Tandklinik og i privat praksis. Især den sidste indsats er med til at

begrænse det antal borgere, der har brug for et tilbud som Socialmedicinsk Tandklinik.

Målgruppe(r)

Socialt udsatte borgere med fx misbrug eller som er hjemløse.

Relevante faggrupper (herunder

faggruppebegrænsninger

–

fx er der

specifikke faggrupper, der kun må

varetage fx behandling?)

Tandlæge, tandplejefaglig medarbejder.

Adgang for udenlandske statsborgere

samt flygtninge

Ukendt

Aktivitet

Der er løbende ca. 220 patienter i behandling.

Projektet blev i 2010-2013 projektfinansieret af satspuljemidler. I perioden 2014-2017

er der fundet en midlertidig løsning, som dog ikke kan dække den optimale aktivitet.

Udgifter

Estimerede udgifter for løbende 250 i behandling og en opsøgende medarbejder

beløber sig til 630 t.kr. årligt.

Gennemførte effektmålinger (ikke

lave nye, men hvis de findes, så kort

beskrivelse)

Tidligere, relevante ændringer af

ordningen (hvis der er nogen)

Ukendt

Evt. barrierer eller udfordringer ved

ordningen

Ukendt

Kontakt: Mette Borum, Overtandlæge,

[email protected]