SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

KFST –

uafhængig konkurrencemyndighed

VELFUNGERENDE

MARKEDER

09 |

2017

POTENTIALE FOR ØGET

KONKURRENCE OG BESPARELSER

I TANDLÆGEBRANCHEN

Regler om pris- og ejerskabsforhold i tandlæge-

overenskomsten svækker konkurrencen i bran-

chen. Øget konkurrence kan give patienterne

billigere og bedre tandlægeydelser samt offent-

lige besparelser.

Der er aftalt faste priser for en række ydelser i tandlæge-

overenskomsten, hvilket betyder, at tandlægerne ikke kan

tiltrække patienter ved at give rabatter.

Tandlægers mulighed for at give rabat på tandlægeydelser

begrænses yderligere af branchens fortolkning af overens-

komsten. Patienterne kan dermed gå glip af billigere tand-

lægeydelser, og det offentlige kan gå glip af besparelser.

Læs den fulde artikel

Tandlæger kan heller ikke uden særlig tilladelse eje mere

end to tandklinikker. Overenskomsten medfører desuden, at

andre private aktører end tandlæger har begrænsede mu-

ligheder for at investere i tandklinikker. Det kan begrænse

tandklinikkers muligheder for at opnå stordriftsfordele og

øget effektivitet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

SID E 2

V ELFUNGER EN DE M AR K EDER | KONK URRE NCE- OG F O RB RU GE RST YRE LSE N 2 0 1 7

andlægeydelser adskiller sig fra mange andre pro-

dukter, da markedet for tandlægeydelser er præget

af asymmetrisk information. Patienterne betragter

tandlægeydelser som komplicerede ”produkter”,

som det er vanskeligt at vurdere kvaliteten af. Det er ofte

tandlægen, der må afgøre, hvilke ydelser der er brug for og

af hvilken kvalitet. Derfor spiller tillid til tandlægen en stor

rolle for patienterne.

overenskomsten og fortolkningen heraf, er en nødvendig

konsekvens af den offentlige regulering på området.

Prisfastsættelse af tandlægeydelser

Tandlægeoverenskomsten bestemmer, at der er faste priser

på en række tandlægeydelser. Det gælder fx tandeftersyn,

tandrensning og røntgenbilleder. De faste priser betyder, at

der ikke er priskonkurrence på disse ydelser. Tandlægerne

kan derfor eksempelvis ikke give rabatter på disse ydelser

for at tiltrække patienter.

Aftaler om faste priser, herunder manglende mulighed for

at give rabatter, er normalt til skade for forbrugerne, da den

manglende priskonkurrence forhindrer forbrugerne i at

opnå lavere priser.

Af tandlægernes overenskomst fremgår det, at en tandlæ-

ge ikke må give rabat på ydelser, der i overenskomsten er

aftalt et fast grundhonorar for, hvis regionen betaler tilskud

til den pågældende behandling:

”Afregner tandlægen med

regionen for en ydelse, har tandlægen pligt til at opkræve den

fulde patientandel for ydelsen.”

Det fremgår derimod ikke af bestemmelsens ordlyd, hvor-

dan en tandlæge må prisfastsætte en ydelse, når regionen

ikke betaler tilskud til den pågældende behandling.

På baggrund af udtalelser fra Landssamarbejdsudvalget

(boks 2) om fortolkningen af overenskomsten, er Tandlæge-

foreningen og Københavns Tandlægeforening imidlertid

kommet med flere udmeldinger om, at tandlæger alminde-

ligvis ikke kan give patienter rabat på ydelser omfattet af

overenskomsten, selv når tandlægerne fravælger tilskud fra

regionen.

Landssamarbejdsudvalget har således meldt ud, at det kun

bør ske helt undtagelsesvist, fx hvis den behandlende tand-

læge er i tvivl om, hvorvidt den udførte behandling er korrekt.

Boks 2:

Landssamarbejdsudvalget for Tandlægehjælp

og de regionale samarbejdsudvalg

Landssamarbejdsudvalget er et privatretligt klageorgan, der

er tillagt den øverste kompetence til at fortolke tandlæge-

overenskomstens bestemmelser. Udvalget består af tre med-

lemmer udpeget af Tandlægeforeningen og tre medlemmer

udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Udvalget

træffer beslutninger ved enstemmighed.

De regionale samarbejdsudvalg er også privatretlige

klageorganer. Disse vejleder om forståelse og praktisering af

overenskomsten, og behandler klager i henhold til overens-

komsten. Samarbejdsudvalgene består ligeledes af tre

medlemmer udpeget af henholdsvis det offentlige og

Tandlægeforeningen. De regionale samarbejdsudvalg træffer

beslutning ved enstemmighed, og udvalgets beslutninger

kan ankes til landssamarbejdsudvalget.

Tandlægeydelser til voksne er i Danmark finansieret ved

offentligt tilskud samt en egenbetaling. Egenbetalingen

udgør en relativt stor del af branchens omsætning. Omkring

82 pct. af den samlede omsætning for privatpraktiserende

tandlæger og tandplejere er egenbetaling. Resten af omsæt-

ningen finansieres af offentlige tilskud.

Boks 1: Fakta om tandlægebranchen

Sidste år var ca. 2,5 mio. danskere hos tandlægen én eller

ﬂere gange.

De offentlige udgifter til voksentandplejen var i

2016 på 1,6 mia. kr.

Tandlæger i privat praksis er selvstændige erhvervsdrivende.

Den gennemsnitlige tandlæge omsætter ifølge Tandlæge-

foreningen for 2-3 millioner kroner årligt og klinikejerens løn

udgør ca. 35 pct. heraf svarende til mellem 800.000 og 1

million kroner.

Den offentlige regulering af tandlægeområdet består af

sundhedsloven, en række bekendtgørelser samt tandlæge-

overenskomsten, der samlet udgør den forvaltningsmæssige

ramme.

Kompetencen til at fastsætte nærmere regler for tandlæge-

ydelser er specifikt overdraget til Regionernes Lønnings- og

Takstnævn og Tandlægeforeningen, der i fællesskab aftaler

indholdet af tandlægeoverenskomsten. Den overenskomst-

mæssige regulering af tandlægeerhvervet er fastlagt med

hjemmel i sundhedslovens § 227.

I denne artikel diskuteres nogle af de konkurrencebegræn-

sende elementer, som følger af tandlægeoverenskomsten

og branchens fortolkning af overenskomsten. Det drejer sig

bl.a. om branchens fortolkning af reglerne for tandlægernes

prisfastsættelse, når tandlægerne ikke får tilskud fra regio-

nen og de ejerskabsbegrænsninger, som følger af tandlæge-

overenskomsten.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke behandle de

konkurrencebegrænsende elementer i tandlægeoverens-

komsten efter de danske konkurrenceregler, selv om der er

tale om bl.a. prisaftaler, der som udgangspunkt er ulovlige.

Det skyldes, at Sundheds- og Ældreministeriet, efter en

henvendelse fra styrelsen med afsæt i konkurrencelovens

§ 2, stk. 4, har vurderet, at pris- og ejerskabsforholdene i

SID E 3

V ELFUNGER EN DE M AR K EDER | KONK URRE NCE- OG F O RB RU GE RST YRE LSE N 2 0 1 7

Derudover er konkurrence på pris ikke velset i det faglige

miljø. Tandlægeforeningen har i en pressemeddelelse ud-

trykt, at

”Det kan aldrig blive ”undtagelsesvist” og et ”ekstra-

ordinært tilfælde”, hvis man i sin markedsføring forsøger at

tiltrække nye patienter ved fx at tilbyde dem gratis undersø-

gelse.”

Flere tandlæger har forsøgt at tilbyde patienterne gratis

eller billigere tandlægeydelser, mod at give afkald på tilskud

fra regionen, men er blevet stoppet af Tandlægeforeningen.

Københavns Tandlægeforening har også givet udtryk for, at

tilbuddene kan betragtes som ”ukollegial selvpromovering.”

Tandlægekæden Godt Smil havde et tilbud på gratis tand-

eftersyn, som var rettet mod de patienter, der ikke har været

til tandlægen længe. For at kunne give tilbuddet uden at

handle i strid med overenskomsten, havde Godt Smil fravalgt

at modtage tilskud fra regionen, men derimod betalt reg-

ningen selv. Efter det oplyste måtte Godt Smil imidlertid op-

give det tilbud efter henvendelser fra Tandlægeforeningen.

Tandlægekæden PLUS1 har også valgt at give tilbud på

overenskomstfastsatte tandlægeydelser. PLUS1 har bl.a.

haft tilbud på en pakke med tandeftersyn, tandrensning,

røntgenbilleder og individuel forebyggende behandling, jf.

figur 1. PLUS1 gav til gengæld afkald på at modtage tilskud

fra regionen til de pågældende behandlinger. Københavns

Tandlægeforening har med opbakning fra Tandlægeforenin-

gen klaget over denne adfærd til det regionale samarbejds-

udvalg. I juni 2017 afgjorde Landssamarbejdsudvalget, at

tilbuddet var i strid med overenskomsten.

Figur 1

Besparelser ved pakketilbud, sammenholdt med den faste

pris i overenskomsten.

1000

Som det fremgår af figur 1, kan de tilbud, som nogle tand-

læger ønsker at give, både medføre væsentlige besparelser

for patienterne og reducere det offentliges udgifter, og

måske tiltrække nye patienter som ellers ikke går til tand-

læge pga. prisen. Overenskomsten og branchens tolkning

af reglerne medfører imidlertid, at tandlægerne har meget

begrænsede muligheder for at give sådanne tilbud til

patienterne.

Den manglende priskonkurrence kan gøre det sværere for

nye aktører, eksempelvis udenlandske aktører, at komme

ind på det danske tandlægemarked. Det kan også begræn-

se mulighederne for bedre og billigere tandlægeydelser i

Danmark.

En rapport fra 2013, som blev udarbejdet af flere ministe-

rier, har foreslået, at de faste priser i overenskomsten kan

erstattes af maksimalpriser, jf. boks 3 nedenfor. Det vil give

plads til konkurrence på prisen uden at gå på kompromis

med de centrale mål med reguleringen, herunder ønsket

om at sikre patienterne mod unødigt høje priser og det

offentlige mod unødigt høje udgifter til tandlægeydelser.

Boks 3:

Rapport om potentialet for øget konkurrence

på tandplejeområdet

Finansministeriet, det daværende Ministerium for Sundhed

og Forebyggelse og det daværende Erhvervs- og Vækstmini-

sterium udgav i maj 2013 en rapport om potentialet for øget

konkurrence på tandplejeområdet.

Rapporten identiﬁcerer et øget potentiale for konkurrence

gennem påvirkning af særligt tre områder – honorarforhold,

prisgennemsigtighed og ejerskabsforhold. Rapporten pegede

på følgende mulige forslag:

- Maksimalpriser indføres på tandlægeområdet

- Mulighed for at eje ﬂere end to klinikker uden særlig

tilladelse

- Fjernelse af krav om, at kun tandlæger må eje majoriteten

af en klinik

- Bedre prisoversigter og ﬂere ydelser på sundhed.dk

- Krav om, at tandlæger og tandplejere henviser til

sundhed.dk på deres egen hjemmeside

OFFENTLIG

BESPARELSE

424,-

500

FORBRUGER-

BESPARELSE

507,-

Fast honorar

1130,-

PLUS 1

199,-

█

Forbrugerpris

█

Offentlige udgifter

Anmærkning:

PLUS1’s pris er baseret på et pakketilbud på tandeftersyn, tand-

rensning, røntgenbilleder og individuel forebyggende behandling, som tandlæge-

klinikken havde i 2016.

Kilde:

Honorartabellerne over de faste priser, der iht. tandlægeoverenskomsten er

aftalt for voksentandplejen med den offentlige sygesikring, reguleret 1. april 2017.

På tandlægeområdet er der etableret en tandskadeerstat-

ningsordning, som skal sikre, at patienterne kan få erstatning

for skader, der eksempelvis stammer fra en undersøgelse

eller behandling.

Dette er en beskyttelse af patienterne,

udover den de kan få hos Patienterstatningen, hvis erstat-

ningsbeløbet overstiger 10.000 kr.

SID E 4

V ELFUNGER EN DE M AR K EDER | KONK URRE NCE- OG F O RB RU GE RST YRE LSE N 2 0 1 7

Tandskadeerstatningsordningen er bl.a. finansieret ved en

indbetaling på 2,5 pct. af det tilskud, som regionen yder til

behandlinger, hvor der er aftalt fast pris og tilskud. Hvis

tandlæger fravælger et tilskud for at give rabatter, kan

konsekvensen være, at der bliver indbetalt et mindre beløb

til tandskadeerstatningsordningen. Det kan i givet fald

kræve, at den begrænsede del af ordningens finansiering,

der dermed måtte bortfalde, findes på anden måde. Fx kan

de tandlæger, der giver rabatten, på anden vis bidrage til

ordningen.

Muligheden for at tilbyde rabatter kan også resultere i, at

patienterne hyppigere skifter tandlæge, end de gør i dag.

Dette kan isoleret set være udgiftsdrivende. Det hænger

bl.a. sammen med, at overenskomsten forpligter tandlægen

til at foretage en diagnostisk grundundersøgelse på alle nye

patienter, uanset om der for nyligt er foretaget en sådan

undersøgelse hos en anden tandlæge. Ydelsen er tilskuds-

berettiget, og såfremt antallet af diagnostiske grundunder-

søgelser stiger som følge af hyppige tandlægeskift, vil det

også forårsage en mindre stigning i det offentliges udgifter

til tilskud til denne ydelse.

Det er imidlertid rimeligt at forvente, at effekterne af at pa-

tienterne muligvis vil skifte tandlæge oftere, som minimum

vil blive udlignet ved de besparelser, som det offentlige må

forventes af få, når andre tandlæger fravælger det offentlige

tilskud. Desuden er der givetvis andre muligheder for at

begrænse eventuelt udgiftsdrivende effekter af hyppigere

tandlægeskift, som ikke i lige så høj grad begrænser kon-

kurrencen. Dette kan fx ske ved, at der kun i mindre grad

ydes tilskud til patienter, der skifter tandlæge flere gange

inden for en given periode.

Da prisreguleringen følger af overenskomsten og dens

fortolkning, vil en eventuel justering, som åbner for rabatter,

imidlertid også kræve, at Tandlægeforeningen og Regioner-

nes Lønnings- og Takstnævn kan nå til enighed om en anden

struktur og sammenhæng i overenskomsten.

Ejerskabsbegrænsninger

Tandlægeoverenskomsten indeholder en række bestemmel-

ser om ejerskab af tandklinikker. Disse bestemmelser med-

fører begrænsninger i tandlægernes muligheder for at eje

mere end to tandklinikker, og for at andre end tandlæger

kan eje majoriteten af en klinik.

Maksimalt to klinikker

Når en tandlæge har opnået tilladelse til selvstændigt at

praktisere som tandlæge, har tandlægen mulighed for at

åbne eller overtage en tandklinik.

Som udgangspunkt har

alle danske tandklinikejere et såkaldt ydernummer. Det er

alene tandklinikker med ydernummer, der kan få udbetalt

tilskud fra regionen for de tilskudsberettigede behandlinger

i tandlægeoverenskomsten. En tandlæge med tilladelse til

selvstændigt virke kan ansøge Tandlægeforeningen om at

få tildelt et ydernummer, hvis tandlægen har tiltrådt

tandlægeoverenskomsten.

Af tandlægeoverenskomsten følger det desuden, at en tand-

læge som udgangspunkt kun må eje to klinikadresser.

Restriktionerne for, hvor mange klinikker en tandlæge må

eje, er ifølge Tandlægeforeningen bl.a. begrundet i, at det

fagligt skulle være uforsvarligt, hvis en tandlæge driver

mere end to klinikker. Dette begrænser det antal klinikker,

som tandlægen, der har det faglige og økonomiske ansvar

for sine klinikker, skal sikre patientsikkerheden i. Ønsker en

tandlæge at praktisere fra mere end to adresser, kan tand-

lægen dog søge om tilladelse hertil i det relevante regionale

samarbejdsudvalg, med mulighed for anke til Landssamar-

bejdsudvalget.

Samarbejdsudvalgene er sammensat af et lige antal med-

lemmer udpeget af henholdsvis Tandlægeforeningen og det

offentlige, jf. boks 2 ovenfor. Det indebærer, at halvdelen

af medlemmerne i samarbejdsudvalgene kan være kon-

kurrenter til den tandlæge, som har søgt om tilladelse til

at etablere en ekstra klinik. Samarbejdsudvalgene træffer

beslutninger ved enstemmighed. Det er derfor muligt for

konkurrenter at nedlægge veto mod en tandlæges ønske

om at ekspandere.

Samarbejdsudvalgenes sagsbehandling er baseret på for-

valtningsretlige principper og det er kutyme, at eventuelle

afslag skal begrundes. I en principbeslutning fra 2011 har

Landssamarbejdsudvalget udviklet nogle retningslinjer, der

skal danne grundlag for vurderingen. De forhold, som bliver

tillagt betydning, er bl.a. (i) om der er tale om et yderområde,

(ii) hvor mange patienter, der er i området, (iii) om tand-

lægen kan dokumentere, at etableringen af en yderligere

klinik kan ske under iagttagelse af patientsikkerheden såvel

på denne, som på øvrige praksisadresser. Muligheden for at

søge om tilladelse til at praktisere fra flere praksisadresser

blev oprindeligt indført i overenskomsten for at sikre

tilgængelighed i yderområderne.

Bestemmelsen og retningslinjerne medfører, at samarbejds-

udvalgene, og i sidste ende Landssamarbejdsudvalget, kan

beslutte, at der ikke må etableres konkurrerende tandlæ-

gepraksisser i et givent område, fordi de vurderer, at der

allerede er et tilstrækkeligt antal klinikker.

Det kan svække konkurrencen og dynamikken på markedet,

at eventuelle konkurrerende tandlæger har mulighed for at

nedlægge veto mod en tandlæges etablering af flere end to

praksisadresser.

Disse ejerskabsbegrænsninger mv. kan desuden hindre

succesfulde og dygtige tandlæger i at udvide deres kunde-

grundlag og ekspandere deres forretning. Dermed bliver

det vanskeligere at opnå stordriftsfordele i form af fx bedre

udnyttelse af faglige kompetencer, IT og administration

SID E 5

V ELFUNGER EN DE M AR K EDER | KONK URRE NCE- OG F O RB RU GE RST YRE LSE N 2 0 1 7

samt skabe et bedre grundlag for kvalitetsudvikling, til gavn

for både patienterne og det offentlige.

I den tidligere nævnte rapport fra ministerierne, blev det

foreslået at give tandlæger mulighed for at eje flere end to

tandklinikker uden en særlig tilladelse, jf. boks 3. Det er

selvsagt fortsat tandlæger, der udfører selve arbejdet på

klinikkerne, og tandlægerne skal leve op til tandlægeer-

hvervets faglige og etiske standarder.

Der kan her drages en parallel til børne- og ungetandplejen,

hvor ”ejeren”, dvs. den økonomisk ansvarlige for børne- og

ungetandplejen i det offentlige, ikke er en tandlæge, som er

fysisk tilstede på klinikkerne. Arbejdet udføres derimod af

de ansatte tandlæger.

En forøgelse af det maksimale antal klinikker, som en tand-

læge kan eje uden særlig tilladelse, eller en ophævelse af

maksimumgrænsen, vil skabe grobund for øget konkurren-

ce mellem de praktiserende tandlæger, herunder på service,

kvalitet og pris (i de tilfælde, hvor der ikke er faste priser).

Flere tandklinikker har vist interesse for at etablere tand-

lægekæder med flere end to klinikker. Tandklinikken PLUS1

har bl.a. ytret ønske om at praktisere fra flere end to adres-

ser. Klinikken oplever imidlertid, at den nuværende regule-

ring begrænser dens mulighed for at ekspandere.

I forbindelse med de igangværende overenskomstforhand-

linger med Regionernes Lønnings- og Takstnævn har Tand-

lægeforeningens Klinikejerudvalg desuden tilkendegivet,

at det er parat til at bløde op på, hvor mange klinikker den

enkelte tandlæge kan eje.

Kun tandlæger må eje majoriteten af en klinik

Sådanne aktører kan potentielt bidrage til øget produkti-

vitet og kan også styrke konkurrence på pris og kvalitet til

gavn for patienterne.

Flere kapitalfonde og private investorer har vist interesse

for at investere og etablere sig i tandlægebranchen. På nu-

værende tidspunkt findes der flere aktive kæder i Danmark.

Som eksempler kan nævnes DentConnect, dinTANDLÆGE

og Godt Smil. Det er imidlertid som nævnt tandlæger, som

ejer majoriteten af den indskudte kapital i de klinikker, der

indgår i kædesamarbejdet. Dette krav om, at tandlæger skal

eje majoriteten af virksomheden, udgør en adgangsbarriere

for private aktører uden tandlægebaggrund.

Det øgede konkurrencepres, som en lempelse af ejerskabs-

restriktionerne vil kunne medføre, kan komme patienterne

til gode i form af lavere priser. Andre mulige effekter er

længere åbningstider, kortere ventetider, bedre tilgængelig-

hed og evt. øget specialisering.

De gevinster, der almindeligvis vil være ved markeder, som

er drevet af effektiv konkurrence, er illustreret i figur 2.

Figur 2

Gevinster ved markeder drevet af effektiv konkurrence:

Mere effektiv

anvendelse af

virksomhedernes

ressourcer

Øget forskning,

udvikling og

innovation

Virksomheds-

dynamik

Afledte effekter:

Øget produktivitet

Lavere priser

Højere kvalitet

Bedre service

Tandlægeoverenskomsten sætter også grænser for, hvem

der kan eje en tandklinik. Det fremgår af overenskomsten,

at tandlæger skal eje majoriteten af den indskudte kapital

i klinikken. Den nuværende overenskomst giver således

mulighed for, at ikke-tandlæger maksimalt må 49,9 pct. af

en eller flere private tandklinikker.

Større udbud

Bedre konkurrencekraft

Højere beskæftigelse

Det sundhedspolitiske hensyn bag denne ejerskabsbe-

grænsning er at sikre kvalitet og patientsikkerhed. Tand-

lægeoverenskomsten indeholder en række krav om bl.a.

kvalitetsudvikling og patientklageforhold, og det vil kræve

ændringer i reglerne, hvis disse krav også skal gælde for

eventuelle klinikejere uden tandlægebaggrund.

Ejerskabsbegrænsningerne reducerer mulighederne for

professionel virksomhedsdrift i tandlægesektoren. Andre

aktører, der har generel erfaring med virksomhedsdrift

og udvikling af velfungerende virksomhedskoncepter, har

begrænsede muligheder for at drive tandlægevirksomhed.

Det kan indvendes, at private investorer pga. krav til egen-

kapitalforretning, eventuelt vil lade økonomiske interes-

ser veje tungere end faglighed og patientsikkerhed. Den

tandlægeuddannede klinikejer er imidlertid selvstændig

erhvervsdrivende, der i lighed med private investorer også

har et ønske om at tjene penge.

Hertil kommer, at ejere af en tandlægeklinik under alle

omstændigheder bør være forpligtede til at sikre den nød-

vendige faglighed og patientsikkerhed, uanset om de er

tandlæger eller har anden baggrund. Dette kan eventuelt

kræve yderligere regulering, udover de tiltag, der allerede

er implementeret (se nedenfor).

SID E 6

V ELFUNGER EN DE M AR K EDER | KONK URRE NCE- OG F O RB RU GE RST YRE LSE N 2 0 1 7

Rapporten fra ministerierne fra 2013 indeholder også

forslag om at lempe ejerskabsrestriktionerne, jf. boks 3.

I slutningen af 2016 nedsatte Tandlægeforeningens hoved-

bestyrelse et udvalg, der skal undersøge ejerskabskonstruk-

tioner i branchen og vurdere, om ejerskabsbestemmelserne

med fordel kan lempes. Styrelsen er ikke bekendt med, om

undersøgelsen er afsluttet.

Konkurrence, kvalitet og patientsikkerhed kan godt gå

hånd i hånd

På tandlægemarkedet er det centralt, at der er fokus på og

kontrol med kvaliteten af de ydelser, som tandlægerne leve-

rer. Det skyldes, at patienterne har svært ved at bedømme

de ydelser, som de modtager.

For at understøtte en høj kvalitet i sektoren, har Sundheds-

styrelsen bl.a. udgivet tre nationale kliniske retningslinjer

til brug i tandplejen. De tre retningslinjer vedrører fastsæt-

telse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i

tandplejen, behandling af sygdomme i væv omkring tænder

og tandimplantater og brug af antibiotika ved tandlæge-

behandling.

Derudover har Regionernes Lønnings- og Takstnævn

og Tandlægeforeningen besluttet at udvikle Den Danske

Kvalitetsmodel for privatpraktiserende tandlæger. Arbejdet

består i at udarbejde et sæt kvalitetsstandarder, der skal

udgøre vurderingsgrundlaget for akkreditering af kvaliteten

i tandklinikkerne. Standarderne udarbejdes af en arbejds-

gruppe bestående af tandlæger fra praksissektoren, region-

ale repræsentanter og Institut for Kvalitet og Akkreditering

i Sundhedsvæsenet. Modellen og standarderne skal godken-

des og overdrages til overenskomstforhandlingerne i 2017.

Det er samtidig vigtigt at sikre den fornødne kontrol med,

at kvalitetstandarderne overholdes. Under det nugældende

system med faste priser, er der fx en økonomisk tilskyndelse

til at få mange patienter ”gennem fabrikken” og levere ydel-

ser, som giver høj indtjening i forhold til indsatsen, frem for

at sikre høj kundetilfredshed. Lignende udfordringer kan

der være i et system med maksimalpriser, idet der dog i så-

dan et system vil være større konkurrence om at tiltrække

og fastholde patienter.

I et system, hvor der åbnes op for rabatter og ændrede

ejerskabsrestriktioner, vil der således være mere dynamik

og konkurrence, hvilket som udgangspunkt er til gavn for

patienterne. Men det ændrer ikke på, at der bør sættes

standarder for ydelsernes kvalitet og føres kontrol med,

at de overholdes.

Efter lempelsen af apotekerloven trådte i kraft pr. 1. juli

2015, fik apotekere mulighed for, inden for en radius af

75 km fra apoteket, frit at oprette, flytte eller nedlægge

apoteksfilialer. En apoteker kan dog højst drive otte

receptudstedende enheder. Dette har man tilladt, selvom

udgangspunktet er, at Lægemiddelstyrelsen udsteder

bevilling til at drive ét apotek til én specifik farmaceut.

I apotekerbranchen stilles der ligeledes høje krav til faglig-

hed og patientsikkerhed. På samme måde burde der være

mulighed for, at en klinikejer i tandlægebranchen kan eje

flere end to praksisadresser.

Samlet set er det vurderingen, at der er potentiale for for-

bedringer af konkurrencen på pris- og ejerskabsforhold,

uden at gå på kompromis med de hensyn, der ønskes vare-

taget med den nuværende regulering.

KFST - uafhængig konkurrencemyndighed

Som uafhængig konkurrencemyndighed står KFST (Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen) for at håndhæve konkurrence-

loven og gennemføre analyser i medfør heraf. Konkurrence-

rådet er en del af KFST og har det overordnede ansvar for

KFSTs administration af konkurrenceloven og regler udstedt

i medfør heraf.

Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Erhvervs- og

Vækstministerium (2013): Rapport om potentialet for øget konkurrence på

tandplejeområdet.

2 Danmarks Statistik, SYGP.

3 Danmarks Statistik, SYGU.

4 InsideBusiness,”Tandklinikker

i ny børskandidatkæde er langtfra prisførende”,

24. marts 2017.

5 Hvis et ressortministerium vurderer, at en eventuel konkurrencebegrænsning

på et sektorområde er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering,

er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afskåret fra at bedømme forholdet

efter den danske konkurrencelov. Hvis der er samhandelspåvirkning og EU’s

konkurrenceregler dermed ﬁnder anvendelse, er det umiddelbart vurderingen,

at det efter disse regler er konkurrencemyndigheden, der skal træffe afgørelse

om, hvorvidt offentlig regulering påtvinger virksomhederne den konkurrence-

stridige adfærd.

6 Jf. Tandlægeoverenskomsten § 28, stk. 3.

7 Københavns Tandlægeforenings pressemeddelelse,

”TF har en klar aftale med

regionerne om priser på tandpleje”,

31. august 2016.

8 Københavns Tandlægeforenings nyhedsbrev,

”Ulovligt, OK-stridigt eller ”bare”

ukollegialt?”,

1. marts 2016.

9 I medfør af ordningen kan patienter få erstatning fra forsikringen for skader i

forbindelse med behandling hos en privatpraktiserende tandlæge, hvis erstat-

ningsbeløbet er højere end 1.000 kr., men ikke overstiger 10.000 kr.

10 En autoriseret tandlæge (cand.odont.) kan efter et års (1440 timer) praktisk

oplæring hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke opnå tilladelse

til selvstændigt at virke som tandlæge efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen.

11 Børsen,

”Vagthund kalder minister på banen i tandlægestrid”,

7. sep. 2016.

12 Tandlægebladet.dk,

”Klinikejerformand: 5 punkter vi tager med til forhandlin-

gerne”,

5. sep. 2017.