SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Dato: 21-02-2018

UDLEVERINGSNOTAT

Beskrivelse af voksentandplejen i andre lande

Problemstilling/resumé

Dette notat beskriver i overordnede træk tilrettelæggelsen af voksentandplejen i Norge,

Sverige og Tyskland og status for tandsundheden sammenlignet med Danmark.

Norge

Voksentandplejen i Norge er lovbestemt (folketrygdloven), og ydelser, priser,

henvisningsregler m.v.

–

som i Danmark er fastsat i tandlægeoverenskomsten

–

er ligeledes

fastsat via et nationalt regelsæt i Norge.

I Norge gives der som hovedregel ikke støtte til personer over 20 år (dvs. fuld egenbetaling).

Derfor gives der heller ikke støtte til f.eks. forebyggende behandling, tandrensning,

kariesbehandling eller behandling af kariessygdommenes følgetilstande. Flere af disse er

derimod typiske tilskudsberettige ydelser i den danske voksentandpleje.

Derimod gives der i Norge tilskud til tandpleje inden for 15 nærmere bestemte

sygdomskategorier. Her er der tale om mere behandlingskrævende sygdomme, som

tilsvarende også udløser større tilskud (op til over 20.000 norske kroner) end i Danmark.

Tandplejen i Norge er målrettet færre patienter med et større/dyrere behandlingsbehov

end i Danmark. I 2015 modtog ca. 13 pct. af den voksne befolkning i Norge således støtte til

én eller flere ydelser i voksentandplejen, mens det tilsvarende tal i Danmark var 48 pct.

(unikke cpr-numre i sygesikringsregistret).

Sverige

I Sverige gives der som udgangspunkt ikke tilskud til behandling i voksentandplejen (over 22

år). Derimod modtager borgerne et årligt beløb (allmänt

tandvårdsbidrag

- ATB), som de i

hovedtræk selv kan disponere over ift. at købe ydelser i voksentandplejen.

ATB-beløbet udgør 150 til 300 kr. svenske kroner om året (150 kr. for personer mellem 30

og 64 år

–

300 kr. for personer under 30 år og over 65 år). Det er muligt at overføre

overskydende ATB fra ét år til et andet (men ikke over flere år).

Herudover er der i Sverige tilskud til dyre tandbehandlinger (Högkostnadsskydd). Borgeren

betaler her regningens fulde beløb op til 3.000 kr. om året. Herefter er der 50 % offentligt

tilskud op til 15.000 kr., og 85 % tilskud for regningerne over 15.000 kr.

Tyskland

I Tyskland er tandplejen tilrettelagt ved, at ca. 86 pct. af borgerene er tilmeldt en af de over

100 obligatoriske sundhedsforsikringer (Gesetzliche

Krankenversicherung,

eller

”Krankenkassen”)

fordelt på de enkelte delstater.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Samtidig har ca. 11 pct. af den tyske befolkning en privat sundhedsforsikring, hvor borgeren

er udtrådt af den offentlige sygesikring (og dermed heller ikke betaler til denne). Der er

således betydelig variation i dækning og egenbetaling m.v. i Tyskland afhængig af

forsikringsordning, hvilket gør en direkte sammenligning med Danmark vanskelig.

I Tyskland ydes der dog som udgangspunkt 50 pct. tilskud til tandbehandling

(tandproteser/kroner). Her er der samtidig indført en bonusordning (Bonusheft), hvor

tilskudsandelen til de pågældende behandlinger sættes op, hvis borgeren har gået

regelmæssigt til tandlæge

–

stigende til 65 pct. ved regelmæssige besøg i de sidste 10 år.

Sammenligning

Ovenstående er en meget overordnet gennemgang af de respektive landes ordninger. Der

er således ikke tages stilling til eventuelle mere indirekte ordninger inden for andre

lovgivningsområder, f.eks. tillæg til tandpleje til økonomisk dårligere stillede borgere.

Samtidig er det også muligt

–

men juridisk og økonomisk mere kompleks - at kombinere

elementer fra flere forskellige tandplejeordninger.

Det bemærkes dog, at der i alle fire lande er en vederlagsfri børne- og ungdomstandpleje.

Herudover bemærkes det, at tandsundheden i Danmark i international sammenhæng er

bedre end i flere af de lande, som Danmark normalt sammenlignes med.

Tabel 1: Indikatorer for tandsundhed for 12-årige i de nordiske lande + Tyskland

Land

Sverige

Norge

Island

Finland

Færøerne

Tyskland

Danmark

År

2010

2011

2005

2011

2009

2010

% uden caries

63%

55%

34%

42%

58%

69%

70%

DMFT

0,8

1,1

2,1

0,9

0,7

0,6

Kilde: Kilde for de nordiske lande er Helsedirektoratet (2012) -

Quality indicators in oral health care:

A Nordic project.

Kilde for Tyskland er Pieper et al. (2013) -

Caries prevalence in 12-year-old children

from Germany: results of the 2009 national survey.

Det fremgår således af tabel 1 ovenfor, at Danmark

–

på baggrund af de to valgte indikatorer

–

har den bedste tandsundhed for 12-årige blandt de nordiske lande (samt Tyskland).

F.eks. har 70 % af de 12-årige i Danmark således ingen caries (huller i tænderne) 2010, og

ligeledes har 12-årige i Danmark også den bedste DMFT-score. DMFT står for

Decayed,

Missing

and

Filled Teeth,

og en lavere score er her udtryk for en bedre tandsundhed.

Dog siger tabel 1 først og fremmest noget om tandsundheden for de borgere, som er på vej

ind i voksentandplejen

–

men derimod ikke noget om effekten af den efterfølgende

behandling i selve voksentandplejen.

Side 2