Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2221101_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-07-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 2008394
Dok. nr.: 1270989
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1285 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 1285:
”Hvor
mange gange er muligheden for en henstandsordning ved køb af receptpligtig
medicin udnyttet i 2017, 2018 og 2019? Hvor mange borgere har benyttet mulighe-
den for en henstandsordning i hvert af årene 2017, 2018 og 2019?”
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen og Sund-
hedsdatastyrelsen. Jeg kan henholde mig til styrelsernes oplysninger.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der:
-
I 2018 var 14.115 borgere, som udnyttede henstandsordningen,
-
I 2017 var 13.475 borgere, som udnyttede henstandsordningen.
Lægemiddelstyrelsen oplyser videre, at tallene for 2019 opgøres senere i 2020 på
baggrund af oplysninger i apotekernes årsregnskaber for 2019.
Sundhedsdatastyrelsen har som bidrag til besvarelsen opgjort antallet af borgere, der
i 2017, 2018 og 2019 har opnået egenbetalingsloftet, dvs. den grænse, som medfø-
rer, at en borger er berettiget til at få 100 pct. i medicintilskud:
-
I 2019 havde 59.426 borgere en årlig udgift til tilskudsberettigede lægemid-
ler, der medførte, at de var berettigede til fuldt tilskud.
-
2018 havde 56.000 borgere en årlig udgift til tilskudsberettigede lægemidler,
der medførte, at de var berettigede til fuldt tilskud.
-
I 2017 havde 57.680 borgere en årlig udgift til tilskudsberettigede lægemid-
ler, der medførte, at de var berettigede til fuldt tilskud.
Lægemiddelstyrelsen bemærker:
”Det
er ikke muligt at sige noget præcist om antal gange muligheden for en hen-
standsordning ved køb af receptpligtig medicin blev udnyttet i perioden 2017, 2018
og 2019. Det skyldes, at antal borgere, der udnyttede henstandsordningen i fx 2017
ikke uden videre kan sammenlignes med antal borgere, der opnåede egenbetalings-
loftet i samme periode, da betingelserne for at få tilbudt en tilskudsordning til dels
afhænger af den foregående tilskudsperiode. En borger, der havde en henstandsord-
ning i 2017 kan have en henstandsordning, fordi borgeren enten opnåede 100 pct. i
tilskud til tilskudsberettigede lægemidler i den foregående tilskudsperiode (2016) el-
ler i den igangværende tilskudsperiode (2017) forventes at ville have udgifter til til-
skudsberettigede lægemidler, der overskrider grænsen for 100 pct. i tilskud.”
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1285: Spm. om, hvor mange gange muligheden for en henstandsordning ved køb af receptpligtig medicin er udnyttet i 2017, 2018 og 2019, til sundheds- og ældreministeren
Dertil skal yderligere bemærkes, at tallene oplyst af Lægemiddelstyrelsen er trukket
fra apotekernes årlige regnskabsindberetninger, mens Sundhedsdatastyrelsen oply-
ser, at de tal de oplyser er:
”Baseret
på indberetninger til Lægemiddelstatistikregisteret (LSR). På baggrund af
den indberettede beregningsgrundlagspris, som er det beløb, der ligger til grund for
beregning af regionalt medicintilskud, er den enkelte borgers samlede køb af til-
skudsberettiget medicin (før tilskud er fratrukket) opgjort for 2017, 2018 og 2019.
Det bemærkes, at start- og stopdatoer for den enkelte persons tilskudsperiode ikke
registreres i LSR, hvorfor der i opgørelsen er anvendt en simplificeret antagelse om,
at startdatoen for samtlige borgere er 1. januar det pågældende år. Denne antagelse
afspejler ikke virkeligheden, hvor en tilskudsperiode kan starte på en vilkårlig dato i
løbet af året. Opgørelsen må derfor anvendes med dette forbehold.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Rasmus Syberg Hazelton
Side 2