Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-07-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 2008430
Dok. nr.: 1260912
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1282 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1282:
”Ministeren
bedes oplyse, om det er sundhedsmyndighedernes eller andre myndig-
heders anbefaling, at ældre på plejehjem kun kan få besøg af 2 selvvalgte pårørende
–
eller om beslutningen er politisk? Såfremt beslutningen er sundhedsfagligt anbefa-
let, bedes ministeren fremsende den konkrete ordlyd på myndighedsanbefalingen.”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til den ordning for besøg på bl.a. ple-
jehjem og sygehuse, som trådte i kraft den 11. juni 2020 med henblik på at forebygge
smitte med covid-19. Efter denne ordning, blev det bl.a. muligt for beboere at få be-
søg på indendørs arealer fra 1-2 faste besøgspersoner. Det var regeringens beslutning
at indføre ordningen, hvor sektorpartnerskabet havde mulighed for at kommentere
på ordningen forinden.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at ordningen med faste besøgspersoner er blevet ophævet
den 2. juli 2020, således at der frit kan aflægges besøg på bl.a. plejehjem. Sundheds-
styrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd skal naturlig-
vis fortsat følges. Desuden kan Styrelsen for Patientsikkerhed udstede påbud om be-
søgsrestriktioner eller om forbud mod besøg, hvis der fx er øget risiko for smitte på et
plejehjem eller et højt antal smittede i en kommune.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen