Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2220666_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Institut for Menneskerettigheder
Wilders Plads 8K
1403 København K
Danmark
Dato: 18-02-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPBGJ
Sagsnr.: 1911315
Dok. nr.: 1099691
Undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og
Lægeforeningen om lægers erfaring med ordningen om
egenbetaling for tolkebistand
Kære Line Vikkelsø Slot
Tak for fremsendelse af Institut for Menneskerettigheders og Lægeforeningens
undersøgelse af lægers erfaring med ordningen om egenbetaling for tolkebistand.
Du skriver, at resultaterne af undersøgelsen bekræfter, at tolkegebyret i ganske vid
udstrækning har haft de negative konsekvenser i forhold til problemer i
kommunikationen mellem patient og læge og går ud over diagnostik og behandling,
som Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen forventede.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at undersøgelsen umiddelbart synes
at bygge på et lidt forkert faktuelt grundlag. Tolkegebyrordningen har ikke ændret ved,
at det fortsat er lægens ansvar at rekvirere tolkebistand, hvis lægen finder det
nødvendigt. En patient kan dermed ikke fravælge tolkebistand af fx økonomiske
årsager.
Hvis så stor en andel af lægerne, som det fremgår af undersøgelsen, oplever, at
tolkegebyrordningen skaber problemer – fordi lægerne ikke har viden nok om
ordningen – er det selvfølgelig bekymrende. Det har væsentlig betydning, at reglerne
om tolkebistand er kendt af dem, som skal administrere reglerne, og det er derfor også
beklageligt, hvis ikke alle læger kender reglerne.
Regionerne har ansvaret for at sikre, at deres ansatte kender til og anvender de
gældende regler korrekt. Danske Regioner har udarbejdet en fællesregional vejledning,
der skal være med til at sikre ensartethed i administrationen af tolkegebyret på tværs
af regionerne, ligesom også Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har udarbejdet
en vejledning til deres medlemmer i almen praksis om tolkegebyret.
Det bemærkes, at tolkegebyrordningen ligger inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser. Tolkegebyrordningen holder hånden under de svageste
udlændinge, som – pga. en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne – ikke er i stand til
at lære dansk. Disse udlændinge modtager fortsat vederlagsfri tolkebistand, ligesom
det fx også er tilfældet for asylansøgere.
I Tyskland tilbydes alene gratis tolkebistand til asylansøgere i 15 måneder, og i Holland
modtager flygtninge gratis tolkebistand i 6 måneder. Lande som Belgien, Østrig og
Luxembourg tilbyder slet ikke tolkebistand. I Sverige og Finland tilbydes der generelt
gratis tolkebistand. Det danske tilbud om gratis tolkebistand i løbet af de første 3 års
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1275: Spm. om ministeren vil tage initiativer til at evaluere tolkegebyret, til sundheds- og ældreministeren
2220666_0002.png
bopæl samt i særlige situationer er således væsentlig bedre end i en række af de lande,
som Danmark ofte sammenligner sig med.
Det bemærkes endvidere, at det er et meget bredt politisk flertal i Folketinget, der står
bag ordningen.
Sundheds- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at tage
initiativ til at ændre eller afskaffe ordningen.
Med venlig hilsen
Brit Gotthard Jensen
Side 2
2