Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 755
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-06-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPJBJ
Sagsnr.: 2002902
Dok. nr.: 1137183
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 755 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 755:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 3/10-19 til Sundheds- og Ældreministe-
riet fra Dansk Søvnapnø Forening om muligheden for, at tandskinnebehandling af ob-
struktiv søvnapnø gøres til en offentlig ydelse på samme vilkår som CPAP?”
Svar:
Dansk Søvnapnø Forening sendte den 3. oktober 2019 en henvendelse til Sundheds-
og Ældreministeriet, hvoraf det fremgår, at foreningen ønsker, at tandskinnebehand-
ling af obstruktiv søvnapnø gøres til en offentlig ydelse på samme vilkår som CPAP-
behandling (dvs. behandling med ventilationsmaskine).
Ifølge henvendelsen er tandskinner en mindre indgribende behandling end CPAP, li-
gesom mange patienter ikke kan acceptere eller tolerere CPAP.
Foranlediget af bl.a. henvendelsen fra Dansk Søvnapnø Forening indledte Sundheds-
og Ældreministeriet i december 2019 en dialog med Sundhedsstyrelsen om en vurde-
ring af brugen af tandskinner i forbindelse med behandling for obstruktiv søvnapnø.
Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at CPAP ifølge Sundhedsstyrelsens
gældende visitationsretningslinje på området
1
er det primære behandlingsvalg ved
obstruktiv søvnapnø, men erfaringen viser, at kun ca. 50-55 pct. af patienterne kan
vænne sig til at sove med ventilationsmaskinen. En del af disse (ca. 2/3) med moderat
og let obstruktiv søvnapnø vil ifølge Sundhedsstyrelsen kunne tilbydes behandling
med MAD-tandskinne efter vurdering af forhold ved bl.a. ansigts- og kæbe-relationer,
tandstilling og kæbeled.
Sundheds- og Ældreministeriet vil i forlængelse heraf gå i dialog med Sundhedsstyrel-
sen og Danske Regioner om, hvorvidt dette giver anledning til at opdatere retningslin-
jerne på området. Denne proces har været sat på pause i foråret 2020 som følge af
håndteringen af COVID-19, men vil blive genoptaget snarest muligt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jens Bjerg Johansen
”Faglig visitatio sret i gsli je for sy pto give de obstruktiv søv ap ø for voks e” (Su d-
hedsstyrelsen, juni 2015):
https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/~/me-
dia/F3E9D8A161C24783A74F46D28D5218AE.ashx
1
1