Dato 29-10-2019
Sagsnr. 4-1612-61/5
MLKM
72227656
Serviceeftersyn af pakkeforløb på kræftområdet
Indhold
Baggrund
Kræftplan IV-initiativer i forbindelse med serviceeftersyn af pakkeforløb
Afsluttede og igangsatte revisioner af pakkeforløb
Plan for håndtering af de resterende pakkeforløb
Kriterier for revision
Status på revision af pakkeforløb
Pakkeforløb, der er færdigreviderede
Pakkeforløb, der er påbegyndt revision i første halvår 2019
Pakkeforløb, der planlægges revideret i 2020
Pakkeforløb, der planlægges revideret i 2021
Pakkeforløb for kræft, hvor planer for revision ikke er afklaret
1
2
2
3
3
4
4
4
5
6
6
Som led i ”Patienternes Kræftplan – Kræftplan IV”, har Sundhedsstyrelsen fået til opgave at
opdatere og revidere udvalgte pakkeforløb, så der i højere grad gives plads til den enkelte pa-
tients ønsker og behov samt planlægningen af det optimale forløb af høj faglig kvalitet i rela-
tion til patientens individuelle sygdomsbillede.
Helt grundlæggende er formålet med kræftpakkerne fortsat at sikre hurtig vished for patien-
ten, at patienterne ikke oplever unødig ventetid, at der leveres en ensartet god kvalitet i hele
landet og at der sikres sammenhæng i hele patientens forløb med plads til de individuelle be-
hov.
Baggrund
De overordnede rammer for revisionen er beskrevet i Udmøntningsaftalen for Kræftplan IV,
som er indgået i samarbejde mellem Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Lands-
forening.
1