Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-07-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPIKDB
Sagsnr.: 2008163
Dok. nr.: 1263749
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1249 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 1249:
”Ministeren
bede oplyse udviklingen i den gennemsnitlige responstid samt andel over
hhv. 5, 10, 15 og 20 min. i perioden 2018-2020 for det præhospitale beredskab i
Nordsjælland opdelt pr. kommune”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Region Hovedstaden,
som oplyser følgende:
”Andelen
af akutte udrykningskørsler med ambulance, der IKKE er fremme indenfor
henholdsvis 5, 10, 15 og 20 minutter i de nordsjællandske kommuner/planområde
Nord, fremgår af tabel 1.
I spørgsmålet fremgår det, at den gennemsnitlige responstid ønskes oplyst.
Region Hovedstaden opgør responstid for ambulancekørsler ved opgørelse af den me-
diane responstid, idet dette er den mest korrekte angivelse af responstiden og også
den opgørelse der anvendes andre steder.
Den mediane responstid i Nordsjælland opdelt på kommuner fremgår af tabel 2. Den
mediane responstid er et udtryk for, hvornår 50 % af ambulancerne er fremme. En
median tid på x minutter betyder, at halvdelen af alle ambulancerne er fremme på el-
ler under x minutter og at 50 % er fremme efter x minutter.
I opgørelsen forudsætter Region Hovedstaden, at der er tale om akutte udryknings-
kørsler med ambulance, og at der er tale om kommuner i Region Hovedstadens plan-
lægningsområde Nord. Region Hovedstaden har derfor valgt at afgrænse opgørelsen
til de 8 kommuner, der indgår i planområde Nord, der omfatter Allerød, Fredensborg,
Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm.
Region Hovedstaden bemærker, at alle regioner melder opgørelse over responstider
for ambulancekørsel med udrykning ind til Danske Regioner og data fremgår af Dan-
ske Regioners hjemmeside. Data er opgjort samlet for regionerne og viser andelen,
der ER fremme indenfor 5, 10 og 15 minutter.
Fælles regional dataopgørelse fra 1.1.2020:
Det skal bemærkes, at der tidligere har været mindre forskelle i de fem regioners op-
gørelse af responstider. Fra 1. januar 2020 har alle regioner opgjort data på samme
måde. Data fra 2020 er opgjort efter Danske Regioners opgørelsesmetode.