Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-06-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 2008102
Dok. nr.: 1260140
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1233 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål nr. 1233:
”Ministeren
bedes få Sundhedsstyrelsen til at redegøre for, hvad baggrunden er for,
at Sundhedsstyrelsen ikke iværksatte en undersøgelse af lavdosis CT, som Region
Midtjylland anbefalede for halvandet år siden? Hvad har behandlingsmæssigt ændret
sig, siden at undersøgelsen skal foretages nu?”
Svar:
Mit ministerium har anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser føl-
gende:
”Sundhedsstyrelsen
har været i dialog med Dansk Lunge Cancer Gruppe og relevante
fagpersoner, som har oplyst, at der endnu ikke er offentliggjort resultater i aner-
kendte fagtidsskrifter baseret på fagfællesbedømmelser, der i tilstrækkeligt omfang
kan understøtte, at Diagnostisk Center på Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Sil-
keborgs fund vil kunne genfindes generelt fremadrettet, også i andre befolkningsgrup-
per, og at der derfor bør foretages et større studie. Da viden på området således er og
var sparsom, fandt Sundhedsstyrelsen ikke grundlag for at kunne igangsætte en gen-
nemgang af evidensen, da der er behov for fortsat forskning.
Sundhedsstyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at det ikke er inden for styrelsens op-
gaveområde at udføre eller lede egentlige forskningsprojekter, men at dette ansvar
ligger hos regioner, universiteter m.v.
På baggrund af den aktuelle sag om lavdosis CT-skanning er der igangsat en proces,
hvor eksisterende data og frembringelse af ny viden drøftes, herunder resultater af
genindkaldelserne af patienter til fornyet undersøgelse i både Region Midtjylland og
Region Hovedstaden. Resultaterne af genindkaldelserne i Region Midtjylland og Re-
gion Hovedstaden vil ikke danne baggrund for en konklusion, men evt. medvirke til
dannelse af hypoteser om, hvordan man kan igangsætte en protokolleret undersø-
gelse af anvendelsen af lavdosis CT-skanning.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annemette Juul