Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2102652_0001.png
Region Midtjylland: Det Nye Universitetshospital
Rådgivning af ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer
Deloitte Business Consulting A/S
København, 3. juni 2010
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0002.png
Agenda
Indledning
A. Effektive løsninger
B. Rationaliseringsgevinst
C. Projektorganisering
D. Projekterings- og byggetid
E. Risikostyring
Opsummering
-2-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0003.png
Indledning
Der er tale om et meget stort og komplekst projekt, som både omfatter et meget stort nybyggeri,
tilpasning/ombygning af eksisterende byggeri og en udflytning fra / realisering af eksisterende byggeri
Ansøgningen er på helt centrale områder justeret markant ved den seneste fremsendelse, dog uden at
hovedparten af materialet er ændret i forhold til tidligere
Ansøgningen er omfattende i sin karakter og indeholder et større antal bilag, som er udarbejdet på forskellige
tidspunkter
– Tidsrækkefølge for dokumenter i bilagene og den aktuelle status for progression i afklaring er ikke fuldt transparent
– Der er henvisninger til efterfølgende afklaringsskridt, hvor det ikke fremstår klart, om der foreligger resultater heraf, og om de
indgår i andre dele af materialet
Set i forhold til byggesektorens normale standarder for et byggeprogram er ansøgningen generelt bearbejdet
meget dybere end det sædvanlige detaljeringsniveau, og en række enkeltdele af materialet bærer tydeligt præg
af at DNU på visse områder er nået betydeligt videre end byggeprogramfasen
-3-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0004.png
Agenda
Indledning
A. Effektive løsninger
B. Rationaliseringsgevinst
C. Projektorganisering
D. Projekterings- og byggetid
E. Risikostyring
Opsummering
-4-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0005.png
Konceptovervejelserne tager hul på en række centrale temaer og spørgsmål, men
der udestår afklaringer på mange områder, ikke mindst pga. tilpasning til 6,35 mia.
Akutcentret fremhæves som en nyskabelse i projektbeskrivelsen, men ’udfoldelse’ fremstår som foreløbig
– I den konceptuelle rapport om akutcentret siges der:” Arbejdsgruppen finder imidlertid ikke, at det indenfor de rammer, som
har været til rådighed, har været muligt at foretage en kvalificeret vurdering af principperne for dimensionering” (Bilag 2:
Konceptuelle rapporter. Om Akutcenter)
– I Delfunktionsprogrammet fra 11. februar 2010 under afsnittet om det Faglige Fællesskab Akut gives ingen redegørelse for
de anførte antal rum til triage, undersøgelse og behandling eller antallet af sengepladser.
I projektansøgningen udtrykkes der forbehold over for opgørelserne af kapacitetsbehovene:
– ”De anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser af koncepterne er ikke klarlagt på nuværende tidspunkt … de fulde
konsekvenser kan først klarlæges senere i processen … Der skal i forårets proces arbejdes videre med at optimere og
kvalificere kapacitetsbehovene. De talmæssige oplysninger i konceptrapporterne skal betragtes som tidlige bud på
kapacitetsbehov, men ikke udtryk for en endelig behovsopgørelse” (Bilag 2: Konceptuelle rapporter. Fra det sammenfattende
dokument)
– I Delfunktionsprogram III fra 11. februar 2010 (Bilag 14), hvor de Faglige Fællesskaber beskrives bliver dette ikke afhjulpet
En koordineret dimensionering af kapaciteten i ambulatorierne, på sengeafsnittene og på operationsgangen er
en forudsætning for at kunne sikre et tilfredsstillende patientflow – og efterlevelse af krav til ventetider
– Det er ikke muligt at afgøre, hvorvidt der er foretaget en tilstrækkelig koordinering af kapacitetsberegningerne. Fremstillingen
er opdelt og uden opsummerende beregningsoverblik
Der kan rejses tvivl om, hvorvidt det i projektet er tilstrækkeligt afklaret, hvilken forventet fremtidig drift, der skal
dimensioneres og udformes bygninger til – ikke mindst set i lyset af tilpasningen til den økonomiske ramme
-5-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0006.png
Grundlaget for de forelagte dimensioneringsberegninger fremstår ikke så
veldokumenteret, som man kunne forvente
Der er generelt en begrænset dokumentation for de anførte kapacitetsbehov
– F.eks. fra de Faglige Fællesskaber. Akutcenter, hvor der ikke er dokumentation for triage- og undersøgelsesrum. For
Abdominal Fællesskabet tages udgangspunkt i ambulante besøg og sengedage for 2018 lige på og hårdt. Der er ingen
synlige forudliggende overvejelser. Det gælder også de øvrige fremstillinger af Faglige Fællesskaber
– Hvad med udviklingen efter 2018 og robustheden i forhold til denne?
Samdriftsgevinster i de 7 faglige fællesskaber ift. sengekapacitet er ikke adresseret
– Gennem den overordnede organisering i 7 faglige fællesskaber forventes en større fælles kapacitet og større fleksibilitet
f.eks. i forhold til senge og vagtdækning. Men i beskrivelserne af de faglige fællesskaber dimensioneres der separat for de
afdelinger, der indgår i de faglig fællesskaber.
– I præsentationerne af de faglige fællesskaber forekommer det ofte, at en kontrolberegning viser, at der ikke er regnet med en
85 % belægning, som anbefalet af DaR. Der gives ikke en forklaring på afvigelsen.
Hvor meget overbelægning er det acceptabelt at kalkulere med?
– DaR’s ”Rapport med forslag til fælles forudsætninger i regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusprojekter” er anvendt
som en grundlæggende forudsætning i dimensioneringsberegningerne. Her foreslås det at regne med 85 % belægning
(svarende til 100 % belægning af alle bemandede senge).
– At regne med fuld udnyttelse af de bemandede senge alle dage i året indebærer mange perioder med overbelægning. Er det
en troværdig forventning til den fremtidige drift?
Der er mange forudsætninger med en betydelig usikkerhed. Det afleder et behov for følsomhedsberegninger.
Det synes ikke at være foretaget.
-6-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0007.png
Agenda
Indledning
A. Effektive løsninger
B. Rationaliseringsgevinst
C. Projektorganisering
D. Projekterings- og byggetid
E. Risikostyring
Opsummering
-7-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0008.png
I ansøgningen forventes ”en ikke ubetydelig effektivisering af driften”
Ansøgningens udgangspunkt for effektiviseringspotentialet er en ekstraordinær produktivitetsstigning på 4-5
procent – og med et potentiale på op til 8 procent afhængigt af den anlægsøkonomiske ramme
– Effektiviseringsmålet fremstår som et overordnet fastsat pejlemærke, men bygger ikke – på nuværende tidspunkt - på
konkretiserede og begrundede overvejelser, bortset fra totaløkonomiske vurderinger af fire udvalgte koncepter, jf. nedenfor.
– Der er ikke redegjort for, hvilke forudsætninger, der anses for væsentlige for spændet mellem det lave og det høje ”estimat”
– Der er udarbejdet et katalog over effektiviseringsmuligheder omfattende ca. 25 temaer.
– Konkretisering og prioritering af disse temaer vil ske senere, herunder særligt ”detail- og projekteringsfasen”
Foreløbig totaløkonomisk vurdering viser et effektiviseringspotentiale på 105 mio. kr. ved anlægsinvesteringer på
811 mio. kr.
– Der er foretaget totaløkonomiske vurderinger for fire koncepter: 1) logistik, 2) tekniske forsyninger, 3) bæredygtighed og 4)
konceptuelle snit. Baseline herfor fremstår dog ikke klart – ligesom deres status efter nedskaleringen er ukendt
– Forholdet mellem driftspotentiale og anlægssum varierer fra 1:4 til 1:13
DNU’s brutto-/nettobudget i 2010 er henholdsvis 5,9 og 5,7 mia. kr.
– En effektivisering på 4-5 procent svarer til 235-295 mio. kr. (brutto), mens 8 procent svarer til 475 mio. kr.
– Effektiviseringspotentialet på de områder, hvor der er foretaget totaløkonomiske vurderinger, udgør ca. 1/3 af det samlede
forudsatte effektiviseringspotentiale (ved 4-5 procent)
-8-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0009.png
Grundlaget for vurderinger af rationaliseringsmuligheder ifm hospitalsbyggerier er
begrænset
• Der er meget få empiriske studier, som dokumenterer størrelsen af effektiviseringsgevinster afledt af større
hospitalsbyggerier - det betyder naturligvis ikke, at gevinsterne ikke eksisterer
-
Gevinsternes størrelse kan være kontekstafhængige, fx hospitalets størrelse, de institutionelle rammer og om der sker en
samling på færre matrikler. Direkte sammenligninger med danske sygehusbyggerier kan derfor være vanskelige
-
Amerikanske studier har ofte fokus på indtjeningen, hvor også afledte markedsandelsgevinster har betydning for
rentabiliteten
-
Sammenligneligheden af nedenstående eksempler er usikker, og opgørelsesmetoden er ikke beskrevet
• En amerikansk undersøgelse fra 2004 indikerer rationaliseringsgevinster på 6-8 procent
-
“Our experience shows that well-managed facility replacement projects can result in improved operational efficiencies in
the range of 6 percent to 8 percent of total operating costs”.
William J. Hejna & James E. Hosking (2004):
Five critical strategies for achieving operational efficiency,
Journal of Healthcare
Management sept-oct. 2004
• Buskerud, Norge
-
Forlods effektiviseringskrav på 10 procent.
-
Realiseret effektivisering på 11 procent
• Medicinerhuset, Ålborg
-
Udskrivninger + 4,4 procent
-
Ambulante behandlinger + 7,3 procent
-
Besparelser
-9-
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0010.png
Den videre proces og metode for opgørelse af effektiviseringsgevinster kan med
fordel præciseres – ellers bliver gevinsterne vanskeligere at effektuere
Effektiviseringskataloget rummer mange relevante overvejelser, men konkretiseringsprocessen er usikker
– Effektiviseringskataloget rummer ca. 25 indsatsområder
– Temaerne i effektiviseringskataloget er gensidigt overlappende og rummer risiko for dobbeltregning
– Konkretiseringen af effektiviseringspotentialerne er i vid udstrækning overladt til rådgivergruppen. Det er ikke klart, hvad
”kommissoriet” for dette arbejde er
Fra ”fugle på taget” til dokumenterede effektiviseringer
– Det vanskeligste ved rationaliseringsgevinster er at indhøste dem som konkrete budgetreduktioner eller
merproduktivitetskrav – det stiller store krav til dokumentationen
– To mindstekrav:
En stringent analyseramme, fx en ”produktionsfunktionstilgang” baseret på en overskuelig kategorisering af
produktionsinputs og –outputs.
En solid dokumentation af ”før-situationen”.
Øvrige observationer
– Ikke alle effektiviseringer kan realiseres som besparelser – nogle vil have karakter af øgede produktionsmuligheder for en
given økonomisk ramme.
– Uden DNU ville der være alternativinvesteringer uden tilsvarende effektiviseringspotentiale
– Udmøntningen af nedskaleringen, især fsva forsyningsområder som køkken og vaskeri, bidrager til at reducere
effektiviseringsmuligheder
- 10 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0011.png
Agenda
Indledning
A. Effektive løsninger
B. Rationaliseringsgevinst
C. Projektorganisering
D. Projekterings- og byggetid
E. Risikostyring
Opsummering
- 11 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0012.png
Projektorganisering – Det komplette billede
• Solidt og velafprøvet styrings-
mæssigt setup.
• Hver ”kasse” er bemandet
med god blanding af
arbejdskraft og
beslutningskompetence.
Kilde: www.dnu.rm.dk)
- 12 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0013.png
Projektorganisering – DNU’s egen projektafdeling vurderes at indeholde de rette
kompetencer
Projektafdeling DNU (27
stillinger) indeholder de
ønskelige kompetencer ift.
at løfte opgave og matche
rådgiverorganisationen.
Dog bekymrer vakancer
på slutbrugerrelaterede
områder (medico-teknisk,
lægefaglig chef og inven-
tarindkøb) ift. totaløkono-
mien, da design og plan-
lægning sætter rammer
for, hvor godt disse
elementer kan indtænkes
rettidigt.
Risikoanalyse og løbende
risikostyring ses ikke
umiddelbart afdækket med
dedikerede ressourcer /
ankerperson – ingen af de
27 stillingsbetegnelser
indeholder specifikke
opgaver vedr. risici.
- 13 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0014.png
Projektorganisering – er betryggende beskrevet for nuværende stade
Styringsmanualen indeholder sammenhængende beskrivelse af rolle- og ansvarsfordeling mellem projektets
mange parter, har relevante overvejelser om formelle og praktiske arbejdsgange til at reducere trusler mod tid,
kvalitet og økonomi.
Dog undrer det, at risikoanalyse og risikostyring ikke allerede er iværksat for helhedsplanen, som allerede nu har
medført beslutninger med bindende konsekvenser for projektering og udførelse.
Materialet (faneblad 8 i ”Finansieringsansøgning”) foreskriver opdeling af samlet økonomisk ramme i 23
delprojekter – af hensyn til overskuelighed, håndterbarhed ift. udbud og sikkerhed i planlægning, budgettering og
styring. Et operationelt og pragmatisik greb til risikominimering baseret på ”erfarne opgavestørrelser”.
- 14 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0015.png
Agenda
Indledning
A. Effektive løsninger
B. Rationaliseringsgevinst
C. Projektorganisering
D. Projekterings- og byggetid
E. Risikostyring
Opsummering
- 15 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0016.png
Projekterings- og byggetid – er generelt betryggende for nuværende stade, men
den maksimale opførelseshastighed er i den høje ende
Der er pt. udarbejdet ”Gennemførelsesplan & hovedtidsplan” for Helhedsplanen (8,9-versionen), mens
detailtidsplaner for de enkelte delprojekter udarbejdes senere i projektet, hvilket ikke er usædvanligt.
Succeskriterier: Kunne ønske rangordning af succeskriterier for gennemførelsesplanen (s. 3 af 25). På den måde
sikres dokumentation for, hvilke mål der skal prioriteres i de senere delprojekters tidsplaner, hvis/når der opstår
trade-off situationer.
Myndighedsbehandling (s. 7 af 25) vidner om grundig gennemgang af behov og indikerer sandsynlighed for
rettidig involvering af myndigheder. Dog ikke belysning af risiko for og konsekvens forbundet med ikke at opnå
de omtalte særlige tilladelser (f.eks. ophævelse af fredskovspligt).
– ”Indført arbejdsdeling hvor hvert delprojekt håndterer sine konkrete ansøgninger, mens der på et overordnet plan foretages
en myndighedskoordination, hvor den samlede tilrettelæggelse og planlægning af processen for myndighedsgodkendelse …”
- udmærket.
Den maksimale opførelseshastighed på 4.000 m2 pr. måned svarer til ca. 80-100 mio. kr. pr. måned. Dette
vurderes at være i den høje ende, især når projektet gentagne gange beskrives som mere komplekst end et
”barmarksbyggeri”.
”Det forudsættes … muligt at opnå byggetilladelse for opførelse af det første råhus før det egentlige myndigheds-
projekt er færdigt for den respektive byggeetape” (s. 9 af 25). Forudsætningen indeholder betydelig og ikke-
styrbar risiko for forsinkelse, og forventningen bør afstemmes med byggemyndigheden inden de enkelte
delprojekter igangsættes.
- 16 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0017.png
Projekterings- og byggetid – Den afsatte tid til gennemførelse af udbud vurderes
som overoptimistisk
”Udbud – Tilbudsperiode” (s. 17 af 25). Det vurderes overoptimistisk at forudsætte tidsforbrug til de enkelte
udbudselemeter uden tillæg af dage udover det lovbestemte fra udbudsdirektivet. Projektets størrelse (trods
delprojekt-opdeling) og kompleksitet indebærer, at DNU udsætter sig for uforholdsmæssig stor risiko ved ikke at
give mere tid. Samtidig betragtes udbudstidsplanen ikke som værende på kritisk vej, så der bør være mulighed
for at differentiere udbudsperiodens længde for de enkelte projekter.
Der savnes overvejelser om risiko for og konsekvens (økonomiske og tidsmæssige) af udbudsklagesager, hvor
entreprenør påklager licitationsafgørelse og søger om økonomisk kompensation ved positiv interesseopfyldelse.
Risikovurderingen øger snarere end reducerer bekymringen for at tidsplansrisici ikke er tilstrækkeligt håndteret.
Vurderingen hviler på en række ikke nærmere dokumenterede ’common sense’ betragtninger:
– ”Da lokalplanarbejdet endnu ikke er færdigt er der naturligvis en risiko for, at byggestarten kan blive forsinket, men risikoen
herfor er ikke anderledes end for andre byggerier i denne størrelse” – Der er ingen reduktion af risikoen eller håndtering af
evt. konsekvens.
– ”Da der samtidig er tale om et byggeri til gavn for almenvellet og med stor positiv interesse i lokalbefolkningen synes risikoen
måske endda en smule under middel” – Klagebehandling og offentlige høringer er ikke en demokratisk afstemning.
- 17 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0018.png
Agenda
Indledning
A. Effektive løsninger
B. Rationaliseringsgevinst
C. Projektorganisering
D. Projekterings- og byggetid
E. Risikostyring
Opsummering
- 18 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0019.png
Projektets størrelse og stade taget i betragtning er risikovurderingen underbelyst
og optimistisk
Risikovurderingen vurderes generelt at være for summarisk og at underbelyse projektets reelle risikobillede.
Dette udgør i sig selv en risiko
Alene som følge som følge af projektets kompleksitet, størrelse og antallet af delprojekter må projektet vurderes
som havende maksimal risiko. Dette understøttes af, at der i sagens natur, er en række forhold, hvor der udestår
afklaring og udmøntning af løsningernes faktiske udformning, f.eks. logistiksystemet
Udmøntningen af nedskaleringen vurderes at øge risiciene markant blandt andet på grund af færre reserver og
en ”uudmøntet budgetregulering” på 15.000 m
2
. Nedskaleringen medfører desuden på flere punkter en
overvæltning fra anlæg til drift, hvorved eventuelle langsigtede, driftsorienterede risici ligeledes bør identificeres.
Risikovurderingen tager ikke stilling til risici forbundet med manglende restfinansiering, herunder fra frasalg af de
eksisterende hospitalsbygninger, hvor salgsmodningen endnu ikke har ført til en kvalificering af det forventede
salgsprovenu og et realistisk salgstidspunkt
Opdeling i mange delprojekter og den beskrevne fokus på styring af disse angives at være en måde at reducere
risici på. Dette er givetvis korrekt, men det vurderes, at en sådan opdeling af det samlede projekt i sig selv kan
afføde risici, hvilket derfor kræver særskilt fokus i den løbende risikostyring.
Risikovurderingen er udarbejdet af Niras, som er valgt som bygherrerådgiver, men med en særlig rolle som ”det
3. øje”. Risikovurderingen udføres således af aktør, som på anden vis er involveret i projektet.
- 19 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0020.png
NIRAS risikovurdering nævner få konkrete risici og især konsekvenser er uklare
Tid
– Forsinkelse som følge af at lokalplanarbejde ikke er
tilendebragt. Sandsynlighed vurderes ”en smule under
middel”. Eventuel konsekvens ikke angivet
– Forhandlinger om køb af jord udestår. Sandsynlighed
vurderes ”ikke … at kunne få afgørende betydning”.
Konsekvens vurderes til at afføde forsinkelser på
enkelte anlægsarbejder, men ingen konsekvenser for
samlet tidsplan
– Alternativ forsyningsstruktur
Det vurderes at anlægsomkostningerne kan reduceres,
hvis en ”forsyningsby” ikke etableres. Konsekvensen
vurderes at være højere driftsudgifter.
– Arealreduktion i detailprojektering …
Det vurderes, at byggeriets fleksible struktur ”relativt let”
gør det muligt at tilpasse til et reduceret areal. Anbefaler
nøjere udredning herom.
– Byggepriser
Det anføres at der er risiko for skift i byggepriserne
Økonomi
– Tilpasning af m2-pris og uforudsete udgifter
Enhedspriserne vurderes som ”realistiske og udtryk for
god og gennemsnitlig standard, men på ingen måde
ekstravagant”. Det anbefales at afsætte midler til
uforudsete udgifter og identificere arealbesparelser
– Tilpasning af byggemodningens tekniske forsyninger
Det vurderes muligt at reducere anlægsinvesteringen
ved at lade forsyningsselskaber anlægge og drifte
forsyningsanlæg. Konsekvensen vurderes at være
højere driftsudgifter.
– Tilpasning af ombygning og integration …
Det vurderes at en reduktion i omfanget af flytninger og
dermed ombygninger kan afføde besparelser. Hverken
risici eller konsekvenser herved er klarlagt.
Organisering
– ”… der er etableret en projektorganisation, med fokus på
systematisk styring af projektforløbet samtidigt med, at
der er etableret en bygherreorganisation, som er i stand
til at varetage bygherrerollen.”
Kvalitet
– Risikovurderingen indeholder ikke stillingtagen til
eventuelle risici med konsekvenser for kvalitet
Ramme
Anlægsoverslag 2009
13,2 mia.kr
▼
1. Ansøgning 2010
8,96 mia.kr
▼
Aktuel ansøgning 2010
- 20 -
6,35 mia.kr.
+/- 0%
+/- 0 %
Risikomargin
+/- 15%
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0021.png
Risikovurderingen bør opdateres og risikostyringsmodellen præciseres
Den udarbejdede risikovurdering er underbelyst og
summarisk, og det er derfor uklart, hvilke analytiske
aktiviteter der lægger til grund for vurderingen. Den
foreliggende risikovurdering:
– Giver ikke indtryk af fuldstændighed. Eksempelvis
behandles risici i forhold til kvalitet ikke og i forhold til
tid og økonomi omtales kun få konkrete risici
– Synes at fokusere på anlægsrisici, hvorved driftsrisici
med konsekvenser for eksempelvis anvendelighed,
nedslidning og øgede driftsomkostninger ikke
behandles. En totaløkonomisk tilgang aktualiserer et
tilsvarende helhedssyn i risikostyringen
– Synes at fokusere på sandsynlighederne for at risici
indtræder, men ikke eventuelle konsekvenser.
– Indeholder ikke en angivelse af de væsentligste risici
og en vurdering af det samlede risikobillede.
– Redegør ikke for eventuelle mitigeringsstrategier,
udover den nævnte opdeling i delprojekter og
mulighederne for tilpasse dispositionsforslaget.
– Synes ikke at hvile på den systematiske
risikostyringsmodel, som der er redegjort for i
styringsmanualen
- 21 -
Styringsmanualen (kapitel 4) indeholder en kort
redegørelse om den anvendte risikostyringstilgang og
organiseringen af risikostyringen.
Generelt anses tilgangen og organiseringen for
acceptabel og hensigtsmæssig. Dog efterlader
redegørelsen tvivl om hvorledes den løbende
risikovurdering danner grundlag for løbende
tilpasninger af rammen til uforudsete omkostninger.
Videre er det uklart, om risici udover det anført også
vurderes i forhold til:
–
Gensidigheder
eller korrelationer, det vil sige om risici er
uafhængige eller om de påvirker hinanden indbyrdes.
–
Tidshorisont
, det vil sige hvornår risikoen forventes at
indtræffe og dermed hvor meget tid, der er til at mitigere den
–
Residual,
det vil sige den rest-risiko, der er tilbage når
risikoen er mitigeret økonomisk.
–
Værdi,
det vil sige den forventede omkostning ved at
mitigere risikoen.
Risikostyringen synes at være forankret hos en
dedikeret risikokoordinator i Rådgivergruppen om end
en tæt opfølgning fra Projektafdelingen bør tilstræbes.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0022.png
Agenda
Indledning
A. Effektive løsninger
B. Rationaliseringsgevinst
C. Projektorganisering
D. Projekterings- og byggetid
E. Risikostyring
Opsummering
- 22 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0023.png
Opsummering
På baggrund af vores gennemgang vil vi pege på følgende punkter som særligt opmærksomhedskrævende:
Projektet står foran en effektuering af større uudmøntede tilpasninger, som i væsentlig grad kan påvirke
rammerne for byggeriet og de konceptuelle ideer
De præsenterede overvejelser om udmøntning af koncepterne giver indtryk af, at der på en række områder
udestår væsentlige afklaringer, ligesom dimensioneringen af de enkelte enheder generelt ikke fremstår
veldokumenterede
Effektiviseringsmålet fremstår som et overordnet fastsat pejlemærke, men bygger ikke - på nuværende tidspunkt
- på konkretiserede og begrundede overvejelser
Risikovurderingens tilgang til beskrivelse og vurdering af risici vurderes som utilstrækkelig for et projekt af denne
størrelse
- 23 -
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om kommentar til artiklen Myten om de 8 procent i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102652_0024.png
Deloitte Touche Tohmatsu
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert
medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske
struktur i Deloitte Touche Tohmatsu og dets medlemsfirmaer.
Copyright © 2010 Deloitte Business Consulting A/S. All rights reserved.