Mange private aktører har forsøgt at få etableret samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen i de seneste måneder vedrørende materiale, reagenser og test, men det har i følge nogle vist sig at være svært, selv om det offentlige sundhedsvæsen har bedt om samarbejde og forståelse fra alle kanter. I øjeblikket foretages covid-19-testning udelukkende af offentlige aktører, og fra dagspressen kan man erfare, at enkelte fagorganisationer og -grupper er pressede grundet den store testaktivitet. Samtidigt er der private aktører med molekylærbiologisk erfaringer og høj testkapacitet, der enten må lukke eller blive sendt hjem på en støtteordning/hjælpepakke. Der er i flere tilfælde tale om mennesker, som staten har brugt mange penge på at uddanne, som bliver sendt hjem nu, hvor staten har mest brug for deres ekspertise.
Spørgeren har kendskab til et akkrediteret laboratorium, der den seneste måned været ansvarligt for covid-19-testning på Grønland, men ikke kan tilbyde sine kompetencer i Danmark. Det kan være lidt svært at forstå logikken i dette. Derfor stilles spørgsmålene:
- Må private laboratorier udbyde test for covid-19?
- Hvis private laboratorier ikke må udbyde test for covid-19, hvad er så begrundelsen for det?
- Må private laboratorier indrapportere til en database indeholdende covid-19-positive personer?
- Hvis private laboratorier ikke må indrapportere til en database indeholdende covid-19-positive personer, hvad er så begrundelsen for det?
Dato: 03-06-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, COVID-19 pandemien