Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-06-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 2008580
Dok. nr.: 1252111
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1205 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 1205:
”I
2019 blev der på baggrund af beslutningsforslag B 27, 2018-19 (1. samling), foreta-
get et serviceeftersyn af alkoholbehandlingen, der viste store kvalitetsforskelle i den
kommunale alkoholbehandling. Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministe-
ren vil sætte i værk for at forbedre den kommunale og eventuelle regionale alkohol-
behandling, og for at sikre, at der bliver fulgt op på beretningen over B 27?”
Svar:
Med henblik på fremsættelse i næste folketingssamling forbereder Sundheds- og Æl-
dreministeriet et lovforslag om bl.a. bedre styring af offentligt finansieret behandling
for alkoholmisbrug.
Det fremgår nemlig af Sundhedsstyrelsens servicetjek af offentligt finansieret be-
handling, at en af hovedudfordringerne på området er rammerne for kommunernes
styring af serviceniveau, kvalitet og økonomi. Der peges fx på, at den nuværende lov-
givning ikke giver den enkelte kommune tilstrækkelig mulighed for at fastlægge et
kvalitets-, service- og udgiftsniveau, som også gælder for private behandlingssteder,
hvor offentligt finansieret behandling finder sted.
I forbindelse med lovforslagets forberedelse overvejer Sundheds- og Ældreministeriet
bl.a. at skærpe reglerne for indgåelse af aftaler mellem kommuner og private be-
handlingssteder, så det bliver mere gennemskueligt for borgerne, kommunen og
behandlingsstedet, hvilken offentligt finansieret behandling et privat behandlingssted
tilbyder og til hvilken takst. Derudover overvejer ministeriet at præcisere de eksiste-
rende regler, da der ofte opstår tvivl om kommunernes forpligtelser.
Det forventes, at lovforslaget vil medføre bedre styring både med hensyn til økonomi
og kvalitet til gavn for kommunerne og ikke mindst for borgerne. Det er således min
klare opfattelse, at bedre styring af den offentligt finansierede behandling for alko-
holmisbrug vil bidrage til at løfte behandlingskvaliteten.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sofie Dencker